Rapport: Det danske mindretals bånd til Danmark 2018

Transkript

1 Rapport: Det danske mindretals bånd til Danmark 2018

2 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 6) 3. Tilhørsforholdet til mindretallet (side 9) 4. Mindretallets tilknytning til Danmark (side 11) 5. Forholdet mellem mindretal og flertal (side 13) Indhold 6. Danskeres forventninger og fordomme (side 15) 7. Opfattelse af egen identitet (side 17) 8. Hvad udgør identitet generelt (side 19) 9. Det talte sprog (side 21) 10. Kendetegn for det danske (side 23) 11. Vurderingen af det danske statstilskud (side 25) 2

3 1. Konklusioner 3

4 Konklusioner 1 Tilhørsforhold til mindretallet Mange af de interviewede er født ind i mindretallet gennem danske forældre eller bedsteforældre. Ligeledes føler flere sig som en naturlig del af mindretallet, da de oprindeligt er fra Danmark, men i dag bor i Sydslesvig. Der er dog også en stor gruppe, som kommer fra tyske hjem, og hvis tilknytning til mindretallet kommer gennem de danske børnehaver og skoler. De primære bevæggrunde for dette valg er: et ønske om dansk pædagogik, kortere afstand, bedre faciliteter eller længere åbningstider, ønske om at give deres børn en tosproget opvækst eller at tage del i det danske mindretals tætte sammenhold og fællesskab. Mindretallets medlemmer og tilhørsforhold til mindretallet er mere mangfoldigt end danskerne nord for grænsen forestiller sig. Anden Moos-Bjerre undersøgelse for Grænseforeningen viser, at 77 pct. af danskerne forventer, at man er født ind i mindretallet. Mindretallets bånd til Danmark Hovedparten har familie og/eller venner i Danmark. Ligeledes har en del selv boet i Danmark ofte i kortere tid i forbindelse med uddannelse. Mange fortæller, at de er i Danmark ugentligt eller månedligt hovedsageligt på grund af familie- og vennebesøg, indkøb samt ferieophold. Flertallet er positive over for ideen om at flytte til Danmark, selvom det for mange ikke vil være realistisk eller forbundet med konkrete planer. Nationalidentitet og identitet generelt Der er cirka en ligelig fordeling mellem folk, som føler sig som europæere, sydslesvigere, danskere, tyskere samt halvt danske og halvt tyske. Flertallet synes, at ens geografiske oprindelse eller nuværende bopæl er definerende for ens identitet. Der er dog også en stor gruppe, som først og fremmest beskriver sin identitet som subjektiv, meget personlig, individuel og bestemt ud fra egne følelser. 4 Det dobbelte sprog hos mindretallet Langt de fleste taler både dansk og tysk i deres hverdag. For det meste tilpasser interviewpersonerne deres sprog efter konteksten og de personer, som de er sammen med.

5 Konklusioner 2 Forholdet mellem mindretal og flertal I dag er der en god relation mellem det danske mindretal og det tyske flertal i Sydslesvig. Forholdet er over det sidste halve århundrede gået fra at være mod hinanden til i dag at være med hinanden. De interviewede nævner flere eksempler på, at der tidligere var et langt større skel mellem mindretallet og flertallet. Enkelte fortæller, at det stadig i dag kan være relevant, at mindretallet gør opmærksom på sig selv, men at forholdet overordnet er blevet langt bedre. Danskernes fordomme og forventninger om mindretallet Mindretalsdanskerne oplever næsten ikke, at danskerne nord for grænsen har bestemte fordomme eller forventninger om mindretallet. Det opleves til gengæld, at danskerne har en lav grad af viden om mindretallet og dets levemåde. Flere af de interviewede fortæller dog også, at de i Danmark ofte regnes for tyske, og flere genkender en følelse af i Danmark at føle sig mere tyske end normalt og i Tyskland at føle sig mere danske, end de gør i Danmark. Vurderingen af det danske statstilskud Statstilskuddet vurderes som absolut nødvendigt. Næsten alle påpeger, at mindretallet samt dets institutioner og foreninger ikke kan opretholdes uden det danske statstilskud. Nogen mener, at et mindretal uden det danske statstilskud godt ville kunne opretholdes, men at det vil være på bekostning af både antal medlemmer og grad af dansk sindelag. Kendetegn ved danskerne Der er stor enighed om, at danskerne og den danske mentalitet er afslappet, samt at der i Danmark er en lav grad af hierarki. Der er også mange, som nævner de danske traditioner, som noget særegent især de små danske traditioner i forbindelse med jul, påske og fødselsdage. Flere mener også, at sangkulturen er særligt kendetegnende for Danmark. Alle de interviewede er enige i, at de føler sig velkomne i Danmark, og flere tilføjer, at de føler sig hjemme i Danmark. 5

6 2. Om undersøgelsen 6

7 Moos-Bjerre har udført undersøgelsen for Grænseforeningen Om Grænseforeningen Grænseforeningen er en folkeoplysende organisation, der har som formål at støtte danskheden i grænselandet under sloganet: For en åben danskhed. Grænseforeningen blev oprettet den 2. november 1920 ved en sammenslutning af lokale sønderjyske foreninger og grænseforeninger fra hele landet. Grænseforeningen står for en række aktiviteter og arrangementer, der alle har til formål at sætte fokus på betydningen af en åben danskhed. Det sker med udgangspunkt i det danske mindretal i Sydslesvig og mindretallets evne til at fastholde sin danskhed samtidig med, at mindretallets medlemmer er fuldgyldige medborgere i den tyske flertalsbefolkning. Om Moos-Bjerre Moos-Bjerre er en analyse- og konsulentvirksomhed med stor erfaring inden for både kvalitative og kvantitative metoder. Moos- Bjerre har gennemført en lang række analyser og evalueringer for både offentlige og private kunder samt for institutioner, institutter, velgørende organisationer, fonde og foreninger i øvrigt. Herunder har Moos-Bjerre evalueret projekter, der er støttet af fonde, statslige puljer m.m. Moos-Bjerre har tidligere udarbejdet økonomisk analyse af Sydslesvigernes værditilvækst til Danmark, gennemført en brugerundersøgelse for Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig samt udarbejdet en omfattende undersøgelse af danskernes bånd til mindretallet i

8 Formål og datagrundlag Undersøgelsens formål Undersøgelsen har overordnet til formål at afdække: - Baggrunden for tilknytning til mindretallet - Mindretallets nutidige bånd til Danmark - Identiteten og den personlige fortælling blandt mindretalsdanskere Rapportens datagrundlag Datagrundlaget for denne undersøgelse er 27 kvalitative interviews med personer med tilknytning til det danske mindretal i Sydslesvig. Derudover er der også foretaget et ekspertinterview. Langt størstedelen af interviewene er gennemført i Sydslesvig med folk fra Flensborg, andre byer, øer og landområder i Sydslesvig. Interviewsprog og aldersfordeling: 9 ud af 27 interviews er gennemført på tysk Aldersfordelingen er vist i tabel til højre Aldersgruppe Antal Procent Under % % % % 50 og derover % I alt % Interviewene er gennemført mellem den 11. september og den 17. september

9 3. Tilhørsforholdet til mindretallet 9

10 Baggrunden for tilknytning til mindretallet 10 Opsummering: Mange er født ind i mindretallet gennem danske forældre eller bedsteforældre, eller er født i Danmark og senere flyttet til Sydslesvig. En stor gruppe har tilvalgt det danske gennem de danske børnehaver og skoler uden dermed at fravælge deres tyske rødder. Der er således for en dels vedkommende tale om et identitetsmæssigt både-og. Mindretallet er mere mangfoldigt, end danskerne forestiller sig. Anden undersøgelse viser, at 77 pct. af danskerne forventer, at man er født ind i mindretallet. Født ind i mindretallet En stor del af de interviewede fortæller, at de er født ind i mindretallet. Ofte har forældrene eller bedsteforældrene selv gået i dansk børnehave og skole, eller også har de været en del af danske mindretalsforeninger. Samtidig er der dog også en stor gruppe af de interviewede, som er født i Danmark og senere flyttet til Sydslesvig, f.eks. for at arbejde. Begge disse grupper har følt det naturligt at gå i den danske skole, eller knytte sig til mindretalsforeningerne. Fra København flyttede vi til Sydslesvig, hvor jeg begyndte i dansk skole da jeg var dansk. (Mand, 40-49) Tilknytning gennem børnehaven eller skolen Jeg valgte det danske system for at give mine børn et andet sprog udover tysk. Jeg har også altid været begejstret for dansk pædagogik. (Kvinde, over 50) En anden stor del af de interviewede har deres tilknytning til mindretallet gennem enten deres egen eller deres børns børnehave og skolegang. Disse familier har tyske rødder og har tilvalgt den danske skolegang og det danske sindelag. De primære bevæggrunde for dette tilvalg handler om dansk kultur og pædagogik. Derudover nævner mange, at de gerne vil give deres børn en tosproget opvækst med forståelse for to kulturer. Andre fremhæver det danske mindretals sammenhold og fællesskab som bevæggrunde for at vælge mindretallet til. Nogen peger også på, at den danske børnehave, skole eller forening har været placeret tættere på, havde længere åbningstider eller havde bedre faciliteter. Der er også en social dimension et sammenhold i et ret sluttet fællesskab. Traditionelt tager vi os bedre af de udsatte i samfundet, end det tyske fællesskab gør. Der er en form for ekstra net. (Mand, over 50)

11 4. Mindretallets tilknytning til Danmark 11

12 Mindretallets bånd til Danmark 12 Opsummering: Hovedparten har familie og/eller venner i Danmark. En del har også selv boet i Danmark i kortere tid. En del er jævnligt i Danmark for familie- og vennebesøg, indkøb samt ferieophold. Flertallet er positive over for ideen om at flytte til Danmark, selvom der ikke er konkrete planer. Flere påpeger dog, at deres hjem er i Sydslesvig og ikke i Danmark. Familiære og venskabelige bånd Hovedparten af de interviewede har familie og/eller venner i Danmark. Relationerne spænder bredt fra, at den tætte familie bor i Danmark, til at man har fjerne slægtninge eller måske en datter eller søn på uddannelse i Danmark. Selvom hovedparten har familie eller venner i Danmark, er der dog også en gruppe, som ingen personlige relationer har til Danmark. En del fortæller, at de har boet i Danmark i en periode af deres liv. Oftest er det i forbindelse med et studie, et par års arbejde eller fordi man oprindeligt er født i Danmark. Bevægelse over grænsen Mange af de interviewede fortæller, at de er i Danmark ugentligt eller månedligt for at besøge venner og familie, handle ind, tage på ferie samt i arbejds- eller frivilligregi. Næsten alle oplyser, at de er i Danmark mindst et par gange om året enten på endagsture eller på ferier. Jeg kunne sagtens finde på at flytte til Danmark. Jeg regner med at studere i Danmark - men jeg ved ikke, om jeg vil bo permanent i Danmark. (Kvinde, under 25) Flertallet er positive over for ideen om at flytte til Danmark. Nogle har konkrete planer om at flytte til Danmark på et tidspunkt (f.eks. for at studere), mens andre fortæller, at de blot synes, at tanken er spændende. Flere påpeger dog, at deres hjem er i Sydslesvig og ikke i Danmark, eller at det kan være en udfordring at få job i Danmark til både dem og deres ægtefælle. Jeg kunne ikke forestille mig at flytte til Danmark. Men heller ikke andre steder i Tyskland. Flensborg er ikke Tyskland eller Danmark. Flensborg er Flensborg. (Mand, over 50)

13 5. Forholdet mellem mindretal og flertal 13

14 Relationen mellem mindretal og flertal over tid Opsummering: I dag er der en god relation mellem mindretallet og flertallet i Sydslesvig. Dette forhold er over det sidste halve århundrede gået fra at være mod hinanden til i dag at være med hinanden. Enkelte fortæller, at det stadig i dag kan være relevant, at mindretallet gør opmærksom på sig selv. Overordnet god relation Hovedparten fortæller, at der i dag er et godt forhold mellem det danske mindretal og det tyske flertal i Sydslesvig. Forholdet mellem flertal og mindretal har ændret sig gennem årene fra mod hinanden til med hinanden. (Mand, over 50) Der er dog også nogen, som påpeger, at der stadig er en række udfordringer og konflikter. Det bliver blandt andet nævnt, at der stadig kan ske diskriminering imod mindretallet. Bevægelse fra lukket til åbent Mindretallet har i høj grad bevæget sig fra at være lukket om sig selv til at være åbnet op mod det samfund, som det er omgivet af. Flere fortæller, at der tidligere var et naturligt skel mellem tyskere og mindretalsdanskere. Da jeg var barn, og vi havde legekammerater, som var tyske, spurgte de voksne, om vi ikke kunne finde nogle andre, og hvis vi legede på tysk, så fik vi at vide, at vi skulle stoppe. (Kvinde, over 50) I dag er situationen anderledes, og der er i langt højere grad samarbejde mellem flertal og mindretal. Flere nævner, at forståelsen for hinanden er blevet bedre med tiden. Der gives eksempler på, at man i de danske skoler i dag godt kan have billeder af store tyske forfattere ved siden af H.C. Andersen og andre danske. Det skete ikke tidligere. Det danske forhindrer ikke mindretalsmedlemmerne i at være borgere i Tyskland og deltage i fællesskaber på tværs. 14 Det er ikke alt sammen godt mellem mindretallet og flertallet. Jeg føler, at vi i mindretallet bliver nødt til at gøre opmærksom på os selv og det danske. (Kvinde, over 50) Mindretallet er en naturlig del af samfundet nu, og danske og tyske skoler samarbejder. (Kvinde, 30-39)

15 6. Danskeres forventninger og fordomme 15

16 Mødet med danskerne nord for grænsen Opsummering: Mindretalsdanskerne oplever næsten ikke, at danskerne nord for grænsen har bestemte fordomme eller forventninger om mindretallet. Til gengæld opleves der en høj grad af uvidenhed. Alle de interviewede er enige i, at de føler sig velkomne i Danmark. Generelt uvidende men positive Det er få, som oplever bestemte forventninger og fordomme om mindretallet hos danskerne. En af fordommene, som nogle få nævner, er ideen om, at alle mindretalsdanskere er født ind i mindretallet gennem en dansk familie. Sprog frem for sindelaget Nogle af de interviewede giver udtryk for, at danskerne i høj grad opfatter en mindretalsdansker som en, der taler dansk i stedet for en person, som har et dansk sindelag. For danskerne er mindretallet forbundet med sproget og ikke sindelaget. (Kvinde, over 50) Alle er enige i, at de føler sig velkomne i Danmark, og flere siger direkte, at de føler sig hjemme i Danmark. De fleste påpeger, at danskerne generelt har en lav viden om mindretallet, men at danskerne er positive og interesserede i mindretallet især hvis man taler dansk. Danskerne er mere imødekommende, hvis man snakker dansk i stedet for tysk. (Mand, 30-39) 16

17 7. Opfattelse af egen identitet 17

18 Egen identitet Opsummering: Der er stor spredning i, hvilken geografisk eller national identitet interviewpersonerne især er præget af. Der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem folk, som føler sig som europæere, sydslesvigere, danskere, tyskere samt halvt danske og halvt tyske. En stor del fortæller, at de identificerer sig med flere identiteter på samme tid. Det afhænger til dels af, hvor man befinder sig i tid og sted. Stor diversitet i nationalt tilhørsforhold blandt mindretallet Interviewpersonerne fordeler sig ligeligt mellem grupper der primært identificerer sig som europæere, sydslesvigere, danskere, tyskere samt halvt danskere og halvt tyskere. Flere peger på, at det er deres geografiske opvækst, som har præget deres nationale tilhørsforhold. Der er også en del, som nævner den kulturelle opvækst i mindretallet som betydende for, at de i dag føler sig som det ene eller det andet. Enkelte afgør deres tilhørsforhold ud fra deres forældres nationale tilhørsforhold. Den enkelte tilhører flere forskellige nationalidentiteter En stor del fortæller, at selvom de hovedsagligt føler sig som enten det ene eller det andet, så rummer deres fulde identitet flere lag. Jeg kan ikke identificere mig med hverken at være tysker eller dansker. Jeg er mere halvt dansk og halvt tysk. (Mand 40-49) Jeg er europæer og tysker og så lidt dansk. (Kvinde, 40-49) Flere fortæller dog også, at de i Danmark ofte regnes for tyske, og flere genkender en følelse af i Danmark at føle sig mere tyske end normalt og i Tyskland at føle sig mere danske, end de gør i Danmark. Opfattelsen af hvilken identitet man har, afhænger således for mange af, hvor man befinder sig i tid og sted. Jeg er dansk i Tyskland og tysk i Danmark. (Kvinde, under 25). Jeg er sydslesviger. Det stammer fra min opvækst gennem 18 barndommen. (Kvinde, over 50)

19 8. Hvad udgør identitet generelt 19

20 Hvad afgør, hvem man er? Geografisk oprindelse og bopæl er vigtig Overordnet mener de fleste, at karakteristika som hvor man stammer fra geografisk eller ens nuværende bopæl, er definerende for ens identitet. Køn bliver også nævnt af flere som vigtig for, hvem man er. Hvor man kommer fra, dét bestemmer, hvem man er. Identiteten er forbundet med landet, som man kommer fra. (Kvinde, 30-39) Der er dog også en stor gruppe, som mener, at ens identitet kun afgøres af, hvem man føler, at man er. For disse personer betyder geografisk oprindelse, køn eller sprog ikke noget for ens identitet. Identitet er meget subjektivt, det har meget med ens følelser at gøre. Man kan ikke måle identitet. (Kvinde, 30-39) Opsummering: Flertallet synes, at ens geografiske oprindelse eller nuværende bopæl er definerende for ens identitet. En stor gruppe mener dog, at ens identitet er subjektiv og bestemmes ud fra ens egen følelse. Der er delte holdninger til, hvorvidt sproget er afgørende for, hvem man er. Sproget deler vandene Sprog betyder meget. At kunne udtrykke sig sikkert. (Kvinde, 30-39) Der er en del, som nævner sproget i snakken om ens identitet. Flertallet af dem synes, at sproget er vigtigt for ens identitet, men der er også en gruppe, som ikke synes, at sproget har nogen betydning for, hvem man er. Sproget har ikke den store betydning [for ens identitet]. Du kan tale plattysk eller frisisk og stadig være forbundet med Danmark. (Kvinde, over 50) 20

21 9. Det talte sprog 21

22 Sproglig mangfoldighed 22 Flersproget hverdag Næsten alle de interviewede taler både dansk og tysk i deres hverdag. I skoler og børnehaver taler man som udgangspunkt dansk, men i pauserne tales der ofte tysk blandt skoleeleverne. De unge mindretalsdanskere blander i høj grad sprogene uden at tænke over det. Der er mange af de interviewede, som kommer med eksempler på denne tosprogethed. Jeg taler dansk til min kone og til mine børn. Min tone taler tysk til mig og mine børn. (Mand, over 50) En stor del af dem, som er første generation af mindretalsdanskere, taler primært tysk derhjemme, men de fleste fortæller, at de forsøger at tillære sig det danske. Vi taler tysk hjemme, men vi prøver også at tale mere dansk for at hjælpe børnene, f.eks. ved nogle gange kun at tale dansk ved morgenbordet. (Kvinde, over 50) Opsummering: Langt de fleste taler både dansk og tysk i deres hverdag. For det meste tilpasser man sit sprog efter konteksten og de personer, som man er sammen med. Man snakker ofte det sprog, som modparten er mest komfortabel med. Sproget afhænger af konteksten Størstedelen fremhæver, at deres sprog afhænger af konteksten. Hvis man handler ind i en tysk butik, så taler man tysk, og hvis man er på det danske bibliotek eller i den danske børnehave, så taler man dansk. Hvis de er sammen med folk, som er usikre i det ene sprog, så taler de det andet sprog. Jeg taler det sprog, som folk forstår. Hvis mine venner ikke forstår dansk, så taler vi tysk, men ellers taler vi dansk. (Mand, over 50) Tilpasningen sker også i de danske foreninger, hvor sproget som udgangspunkt er dansk. Et par af de interviewede peger på, at det kan virke ekskluderende at snakke dansk, hvis der er en person tilstede, som ikke kan dansk især hvis alle andre er flydende på tysk.

23 10. Kendetegn for det danske 23

24 Kendetegn ved Danmark, danskere og danskhed Opsummering: Hovedparten af de interviewede peger på, at danskerne generelt og den danske kultur er meget afslappet. Mange fremhæver også de danske traditioner som kendetegnende for det danske især de små danske traditioner som risengrød til jul eller brugen af Dannebrog ved fødselsdage. Sangkulturen bliver også nævnt som noget særligt dansk. Afslappet væremåde og værdier Der er stor enighed om, at den danske afslappede kultur og mentalitet er særegen. Det kommer blandt andet til udtryk gennem en uformel omgangstone og en lav grad af hierarki. Flere fremhæver, at man i Danmark er dus med hinanden, hvilket kan stå i kontrast til Tysklands upersonlige Des form. Særlige danske traditioner og skikke Flere fortæller, at det for dem er alle de små danske traditioner, som kendetegner det danske. Småting er dansk. F.eks. traditioner i forbindelse med julen, eller ved fødselsdage. (Kvinde, under 25) Blandt disse traditioner nævnes mandelgave til jul, specielle retter såsom risengrød og æbleskiver samt Dannebrog i forbindelse med fødselsdage. Sangkulturen fremhæves også, og flere nævner morgensang på skolerne, at synge om juletræet juleaften eller at synge fra højskolesangbogen i foreninger og fællesskaber. Danmark er et lille land med stor ro og afslappethed. (Kvinde, 40-49) 24 Ord som gæstfrihed, venlighed og hygge går igen blandt mange af de interviewede, når de beskriver danske kendetegn. Ligeledes nævnes en høj grad af tillid til hinanden og systemet.

25 11. Vurderingen af det danske statstilskud 25

26 Vigtigheden af det danske statstilskud Absolut nødvendigt med statstilskud Næsten alle de interviewede peger på, at det danske statstilskud til mindretallet er absolut nødvendigt for at opretholde mindretallet. Uden tilskuddet skal man dreje nøglen om på biksen. (Kvinde, over 50) Statstilskud gør, at foreninger, skoler, kulturtilbud kan overleve og fungere. (Mand, over 50) Det bliver påpeget af nogle, at mindretallet måske kunne overleve uden tilskuddet men ikke på samme måde som i dag. En person fremhæver, at uden tilskuddet vil især det danske sindelag forsvinde, også selvom der på papiret stadig vil være danske skoler. Statstilskuddet er vigtig for det frivillige danske foreningsliv, og uden det frivillige foreningsliv vil man miste en del af det danske sindelag. ( ) Tilskuddet er vigtig for f.eks. lejre og andre fritidsaktiviteter. Og det er især her, at vi taler og synger dansk. (Kvinde, under 25) Opsummering: Næsten alle påpeger, at mindretallet samt dets institutioner og foreninger ikke kan opretholdes uden det danske statstilskud. Nogen mener, at et mindretal uden dansk statstilskud godt vil kunne opretholdes, men at man i så fald vil miste det danske sindelag. Ønsker solidaritet med Danmark Et par stykker af de interviewede nævner, at de er kede af, at statstilskuddet er så stort. Ikke fordi mindretallet ikke har brug for tilskuddet, men fordi de vil ønske, at mindretallet kunne betale for sig selv. Jeg er ked af, at mindretallet er så dyrt. For den danske skat er jo høj. ( ) Men danske skoler er selvfølgelig dyrere at drive. (Kvinde, over 50) En anden synes, at det er usolidarisk, at der er nedskæringer på mange områder i Danmark men ikke på statstilskuddet til mindretallet. Statstilskuddet er fredet i Danmark, og det synes jeg faktisk er urimeligt. Hvis der skæres i bevillingerne i Danmark, så må der også skæres i bevillingerne til os. (Mand, over 50). 26

27 Kontakt Rapporten er udarbejdet af Moos-Bjerre A/S Telefon: Vartov, Farvergade 27A, 1463 København K 2018 Henvendelser angående rapporten kan rettes til: Michael Moos-Bjerre Telefon: michael@moos-bjerre.dk 27