Demens og Jura. Fredericia Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demens og Jura. Fredericia Kommune"

Transkript

1 Demens og Jura Fredericia Kommune 0

2 Selvbestemmelse Mennesker med en demenssygdom har som borgere i et demokratisk samfund ret til selv at bestemme og til at varetage egne økonomiske og personlige forhold fuldstændig som andre borgere. Udviklingen af en demenssygdom vil på et tidspunkt i forløbet påvirke personens handleevne, og mange ender med at miste handleevnen helt. Tabet af handleevnen bevirker, at personen med demens ikke længere kan træffe juridisk gyldige beslutninger eller indgå juridisk gyldige retshandler. Det er vigtigt, at respektere mennesket med demens ret til selvbestemmelse så længe handleevnen er i behold både vedrørende personlige og økonomiske forhold. Men det er lige så vigtigt, at andre overtager varetagelsen af personens økonomiske og/eller personlige forhold, når personen ikke længere selv kan klare dette. Det kræver enten et lovgrundlag f.eks. værgemålsloven, eller at personen selv har givet en anden person adgang til at varetage ens forhold, f.eks. via en fuldmagt eller fremtidsfuldmagt. HANDLEEVNE VED HANDLEEVNE FORSTÅS EVNEN TIL AT VARETAGE EGNE ANLIGGENDER PÅ EN FORNUFTIG MÅDE OG MED DEN FORNØDNE DØMMEKRAFT I SITUATIONEN. Tabet af handleevne sker ikke fra dag til dag, men typisk over et langt forløb. Demensramte personer kan miste handleevnen hurtigt vedrørende den økonomiske varetagelse, men bevare den langt hen i sygdomsforløbet omkring de personlige forhold eller omvendt. Handleevnen kan også variere gennem sygdomsforløbet med gode perioder uden problemer iblandt andre perioder, hvor der ikke kan overskues, forstå og varetage egne forhold. Vurdering af en persons handleevne Vurdering af en dement persons handleevne bør altid være en konkret og aktuel vurdering, da de forskellige demenssygdomme udvikler sig forskelligt, både symptom- og tidsmæssigt. Desuden kan mange andre faktorer spille ind i personens tilstand, f.eks. anden sygdom, manglende væske, træthed eller stress og uro. Når man som fagperson skal vurdere, om personen med demens har handleevne i behold i en given situation, må man forholde sig til personens evne til at forstå, det man forklarer, evnen til selv at drage konklusioner på spørgsmålet/problemstillingen og til selv at overskue eventuelle konsekvenser af de mulige løsninger. Man kan opleve, at demente ikke kan huske, at man har talt sammen om et spørgsmål/problem tidligere, men personen alligevel drager de samme konklusioner som sidst. En del af vurderingen af handleevnen relaterer sig til personens dømmekraft. Også her kan en demenssygdom påvirke personen, til at miste indsigten i sin egen sygdom og dens følger, og dermed har større risiko for at træffe beslutninger, der ikke er til gavn eller måske er direkte skadelige for en selv, f.eks. kan en demensramt person forære alle sine penge bort, så der ikke længere er penge til de faste udgifter, eller vedkommende kan nægte at modtage hjælp, selv om personen i realiteten ikke længere kan klare sig selv. 1

3 SAMTYKKE SOM BORGERE I ET DEMOKRATISK SAMFUND HAR VI SELVBESTEMMELSE VEDRØRENDE VORES ØKONOMISKE OG PERSONLIGE FORHOLD. VI KAN DERMED OGSÅ SELV GIVE SAMTYKKE TIL, AT ANDRE FÅR LOV TIL AT OVERTAGE VARETAGELSEN AF VORES ANLIGGENDER. Et juridisk gyldigt samtykke kræver, at personen har handleevne i behold på det område, der er tale om. Det vil sige, at personen skal kunne forstå spørgsmålet og kunne overskue, hvad konsekvenserne af et samtykke eller et nej vil være. Vurdering af handleevne er specielt vigtig, når der skal indhentes samtykke fra demente personer, da de både kan sige ja, nej eller forholde sig passivt til et spørgsmål uden egentlig at have forstået, hvad de bliver spurgt om. Men har personen med demens handleevnen i behold skal vedkommendes tilkendegivelse også respekteres uanset om der er enighed eller ej. Et samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller stiltiende. BISIDDER DET ER EN GOD IDÉ FOR MENNESKER MED DEMENSSYGDOM AT MEDBRINGE EN BISIDDER, F.EKS. TIL MØDER MED OFFENTLIGE MYNDIGHEDER, VED BESØG HOS LÆGEN, VED KONTAKT TIL HOSPITAL M.V. En bisidder er en støtteperson, der sammen med demente kan deltage i mødet/samtalen. Personen med demens vælger selv sin bisidder, det kan være en ægtefælle, et familiemedlem, ven/veninde eller en fagperson, som f.eks. en advokat, revisor, fagforeningsrepræsentant eller et medlem fra en frivillig patientorganisation. Personen med demens skal selv betale for bisidderen, hvis der er tale om en fagperson. En bisidder er ikke en beslutningstager, så personen med demens skal stadig selv være i stand til at varetage sine egne forhold, og træffe beslutninger for sig selv for at kunne bruge en bisidder. Nogle kommuner har et korps af frivillige bisiddere, der kan anbefales, hvis personen med demens ikke selv har en. Alzheimerforeningen og Omsorgsorganisationernes Samråd uddanner også frivillige besiddere, der kan bistå demente og deres pårørende. 2

4 Fuldmagt Ved at udstede en fuldmagt kan man give en anden person mulighed for at handle på ens vegne. Fuldmagter bruges i praksis både vedrørende økonomiske og personlige forhold. Det kan f.eks. handle om at hente en pakke på posthuset, at hæve et fastsat beløb på ens konto i banken, at indhente oplysninger om én hos den praktiserende læge eller på et sygehus. Fuldmagter kan også bruges til at varetage hele økonomien for et andet menneske, herunder indgå økonomiske aftaler med bank, kreditforeninger mv. De økonomiske fuldmagter er omfattet af lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område. Der er ingen særlovgivning om fuldmagter på det personlige område. En fuldmagt kan formuleres, så den kun gælder til en enkelt handling, eller så den gælder indtil videre. Hvem kan udstede en fuldmagt? Voksne personer med handleevnen i behold kan udstede en gyldig fuldmagt. Det forudsætter, at man kan forstå indholdet i fuldmagten og konsekvenserne af at udstede fuldmagten. Det er den person, der modtager fuldmagten, der er ansvarlig for, at der handles på baggrund af en gyldigt udstedt fuldmagt. Det er ikke lovlig at presse eller tvinge en person til at udstede en fuldmagt. Man kan opleve, at f.eks. banker ønsker at få dokumenteret udstederens handleevne ved to vidners underskrift. Mange banker har i øvrigt deres egne fuldmagtsformularer. Hvornår ophører en fuldmagt? Hvis fuldmagten er udstedt til et enkelt hverv, så ophører den, når dette hverv er fuldført. Hvis fuldmagten er udstedt indtil videre, ophører den når udstederen trækker fuldmagten tilbage. Også tilbagetrækning af en fuldmagt kræver, at man har handleevnen i behold. Herudover ophører en fuldmagt, hvis fuldmagtsgiver kommer under værgemål og bliver frataget den retlige handleevnen, går konkurs eller dør. Kommer fuldmagtsgiver under værgemål uden at få frataget den retlige handleevne, kan værgen trække fuldmagten tilbage, hvis den gælder inden for der område, værgen har fået kompetence til at varetage. En fuldmagt ophører ikke automatisk, fordi fuldmagtsgiver mister sin handleevne, f.eks. pga. en demenssygdom. Det er på denne baggrund, at mange pårørende uden problemer kan blive ved med at varetage økonomien for personen med demens. Ofte har personen med demens i tide oprettet f.eks. en bankfuldmagt til ægtefælle eller andre, og fuldmægtigen kan derfor forsætte med at varetage den daglige økonomi, også efter at vedkommende har mistet handleevnen på det økonomiske område og ikke længere kan følge med i og kontrollere fuldmægtigens arbejde. Dette er lovligt, og kommunen har kun grund til at blande sig, hvis der er begrundet mistanke om, at 3

5 fuldmægtigen ikke varetager personen med demens interesser. I denne situation kan kommunen anmode om et økonomisk værgemål, hvorefter fuldmagten herved vil bortfalde. Hvem kontrollere brugen af fuldmagter? Fuldmagtsgiver skal selv kontrollere, at fuldmægtigen varetager forholdene, som man selv gerne vil have det. Der er ingen offentlig kontrol med brugen af fuldmagter. Hvis man som fuldmægtig varetager økonomien for en anden person, er det en god idé at udarbejde et regnskab og gemme bilag, så man kan dokumentere, hvad man har foretaget sig, hvis der på et tidspunkt skulle opstå tvivl om det. Engangsfuldmagt Skal plejepersonale gå i banken for en borger, bør man altid kun bruge en engangsfuldmagt. Det betyder, at plejepersonale ikke kan varetage bankforhold for demente, der har mistet handleevnen på det økonomiske område, idet vedkommende ikke længere gyldigt kan udstede en engangsfuldmagt. I denne situation må der iværksættes et andet grundlag for den økonomiske varetagelse, f.eks. pensionsadministration eller økonomisk værgemål. GENERALFULDMAGT Ved at udstede en generalfuldmagt kan man give en anden person vidtrækkende mulighed for at handle på ens vegne, enten med det samme, eller hvis man en dag ikke længere selv kan tage vare på sine forhold, f.eks. pga. sygdom. En generalfuldmagt er dermed en form for udstrakt hjælp, hvor personen med demenssygdom i det tidlige stadie selv kan beslutte og sikre hvem, der skal varetage ens forhold, den dag dette ikke længere kan klares selv. Personen med demens kan også give fuldmægtigen anvisninger på, hvordan ens forhold ønskes at blive varetaget. Man kan bruge en generalfuldmagt til at sikre område, i så fald er fuldmagten omfattet af aftalelovens regler og brugen heraf for mennesker uden handleevne er anerkendt af domstolene. Mange bruger også en fremtidsfuldmagt til at sikre varetagelse af de personlige og økonomiske forhold, men det er uvist, hvor vidtrækkende en personlig fremtidsfuldmagt kan være, og der er ingen særlovgivning eller domstolspraksis herom. 4

6 HVEM KAN UDSTEDE EN GENERALFULDMAGT? Voksne personer med handleevnen i behold kan udstede en generalfuldmagt. Det betyder, at man skal kunne forstå indholdet i fuldmagten og konsekvenserne af at udstede den. Det er den person, der modtager fuldmagten, der er ansvarlig for, at han handler på baggrund af en gyldigt udstedt generalfuldmagt. Det er ikke lovligt at presse eller tvinge en person til at udstede en generalfuldmagt. HVORDAN OPRETTES EN GENERALFULDMAGT? En generalfuldmagt kan enten oprettes for notaren eller med to vidners underskrift på, at udsteder har sin handleevne i behold på tidspunktet for oprettelsen. Man kan godt selv formulere sin generalfuldmagt, så den passer til de forhold, man ønsker varetaget, men det anbefales at henvende sig til en advokat og få rådgivning omkring oprettelsen af fuldmagten. HVORNÅR OPHØRER EN GENERALFULDMAGT? En generalfuldmagt kan trækkes tilbage, så længe udstederen har handleevnen i behold. Da den oftest oprettes længe før, den skal bruges, er det en god idé løbende at holde øje med, om fuldmagtens indhold nu også svarer til det, man ønsker, og at den eller de personer, der er indsat som fuldmægtige, stadig er den/dem man ønsker, skal varetage forholdene engang i fremtiden. En generalfuldmagt ophører, hvis man går konkurs, kommer under værgemål og bliver frataget den retlige handleevne eller dør. Kommer man under værgemål uden at blive frataget den retlige handleevne, kan værgen trække generalfuldmagten tilbage, hvis den gælder inden for det område, værgen har fået kompetence til at varetage. HVEM KONTROLLERER BRUGEN AF GENERALFULDMAGTER? Der er ingen offentlig kontrol med brugen af generalfuldmagter. Man kan dog i selve fuldmagten indsætte et krav om, at et regnskab skal godkendes, f.eks. af andre familiemedlemmer eller en revisor. Man kan også vælge at indsætte flere personer til sammen at varetage forholdene, så de på den måde kan kontrollere hinanden. I den situation skal man dog være opmærksom på, at ved frafald af den ene af de personer, der har fuldmagt, kan generalfuldmagten ikke længere bruges. Varetager man en anden persons forhold på baggrund af en generalfuldmagt, er det altid en god idé at føre regnskab og gemme bilag, så man kan dokumentere, hvad man har foretaget sig, hvis der på et tidspunkt skulle opstå tvivl om det. 5

7 GENERALFULDMAGTER PÅ DET PERSONLIGE OMRÅDE Mange demente inddrager også personlige forhold, når de opretter generalfuldmagter, men da disse fuldmagter ikke er omfattet af en særlig lovgivning, og da de heller ikke er blevet vurderet ved domstolene, er det endnu uvist, hvor vidtrækkende en personlig generalfuldmagt kan være. I praksis er det meget forskelligt, om myndighederne respekterer en dement persons tilkendegivelser på det personlige område i en generalfuldmagt. Oftest handler tilkendegivelserne i en personlig generalfuldmagt om, at f.eks. en ægtefælle skal have adgang til at varetage ens interesser overfor kommunen i forbindelse med tilbud efter serviceloven mv. Er der ingen ægtefælle kan en tilkendegivelse i en generalfuldmagt være med til at hjælpe kommunen i forhold til, hvem personen med demens selv i sin tid har opfattet som sin nærmeste pårørende og ønsket som interessevaretager. FREMTIDSFULDMAGTER Virkningerne af en fremtidsfuldmagt svarer som udgangspunkt til de fuldmagter, man kan indgå i dag. En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis man bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på sine økonomiske eller personlige forhold. Man kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som man selv udpeger. Hvis fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft, er den eller de personer såkaldte fremtidsfuldmægtige og kan repræsentere den demente og handle på den dementes vegne. Man er selv fuldmagtsgiver. Selv om man opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne sættes i kraft og virke, hvis man en dag bliver syg, mentalt svækket m.v. En fremtidsfuldmagt er et privat og selvvalgt alternativt til værgemål. En fremtidsfuldmagt skal oprettes digitalt og efterfølgende vedkendes for en notar. Fuldmagten er først trådt i kraft som gyldig, når det er sket. Det er Statsforvaltningens beslutning, hvornår den skal træde i kraft. Forinden det kan ske, skal som hovedregel en lægeerklæring godtgøre, at fuldmagtsgiveren ikke selv kan varetage sine forhold. Når Statsforvaltningen har afgjort, at en fremtidsfuldmagt skal sættes i kraft, skal det offentliggøres. LIVSTESTAMENTE ET LIVSTESTAMENTE GIVER DEN ENKELTE MULIGHED FOR AT TILKENDEGIVE, OM MAN ØNSKER LÆGELIG BEHANDLING, HVIS MAN PÅ ET TIDSPUNKT ER UAFVENDELIGT DØENDE OG IKKE SELV KAN SIGE JA ELLER NEJ TAK TIL BEHANDLING. Man har ret til at frabede sig livsforlængende behandling, hvis man er uafvendeligt døende. Lægen skal følge denne tilkendegivelse fra en patient. Man kan ønske at frabede sig livsforlængende behandling, hvis man ligger hjælpeløs hen uden håb om bedring. Denne tilkendegivelse er kun vejledende for lægen. Et livstestamente giver ikke mulighed for aktiv dødshjælp. Et livstestamente oprettes ved at udfylde en formular, der findes på hospitaler, biblioteker, apoteker mv. Formularen indsendes til livstestamenteregistret. Testamentet kan også oprettes direkte fra Det koster 50 kr. at få registreret et livstestamente. 6

8 PLEJETESTAMENTE MENNESKER MED DEMENSSYGDOM HAR MULIGHED FOR AT TILKENDEGIVE DERES ØNSKER FOR DEN FREMTIDIGE PLEJE I ET PLEJETESTAMENTE. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg. Et plejetestamente kan være et nyttigt redskab for kommunens personale, idet de ad den vej kan få et indblik i personens egne ønsker f.eks. omkring personlige hygiejne, påklædning, fysisk aktivitet mv. Der er ingen formelle krav til oprettelsen af et plejetestamente, og det skal ikke registreres for at være gyldigt. ARVETESTAMENTE EN MYNDIG PERSON KAN VED AT OPRETTE TESTAMENTE BESTEMME, HVEM DER SKAL ARVE HANS EJENDELE VED HANS DØD. FOR AT OPRETTE ET JURIDISK GYLDIGT TESTAMENTE KRÆVER DET, AT TESTATOR HAR HANDLEEVNE I BEHOLD PÅ TIDSPUNKTET FOR TESTAMENTETS OPRETTELSE. Et skriftligt testamente kan enten påtegnes hos en notar eller af to uvildige vidner. Et nødtestamente kan oprettes på en hvilken som helst måde, men det bortfalder dog efter 3 måneder, hvis der ikke i den periode har været en hindring for at oprette et skriftligt, påtegnet testamente. Det anbefales at kontakte en familieretsadvokat, hvor man kan få rådgivning om og hjælp til at oprette et testamente med det ønskede indhold. 7

9 Værgemål Værgemål er en offentligt beskikket og kontrolleret interessevaretager for personer, der på grund af nedsat eller manglende handleevne ikke selv kan tage vare på deres økonomiske og/eller personlige forhold. Værgen kan beskikkes, når der er tale om en sygdom, der påvirker personens handleevne, og når der er et behov for værgemålet. Der findes følgende former for værgemål: Det skræddersyede værgemål (Værgemålsloven 5). Hvor personen bevarer sin myndighed, men blot får beskikket en hjælpeperson til at varetage de forhold, som personen ikke selv kan klare. Værgemålet kan beskikkes til varetagelse af økonomiske og/eller personlige forhold helt eller delvis. Anmodning om skræddersyet værgemål sendes til statsforvaltningen. Pårørende kan selv søge dette via skema på statsforvaltningens hjemmeside. Værgemål med fratagelse af den retlige handleevne (Værgemålsloven 6), hvor personen umyndiggøres i økonomiske henseende og mister sin stemmeret. Dette omfatter hele økonomien. Denne form for værgemål kan kun beskikkes, når der er fare for, at omgivelserne vil udnytte personen økonomisk, eller hvis personen forvalter sin økonomi til skade for sig selv. Anmodning om denne form for værgemål sendes til byretten. Samværgemål (Værgemålsloven 7), hvor personen bevarer sin myndighed, men efter egen anmodning får beskikket en hjælpeperson til fælles varetagelse af de økonomiske forhold, der inddrages i samværgemålet. Anmodning om samværgemål sendes til statsforvaltningen, og det er altid personen selv, der søger. Hvem kan anmode om et værgemål? Personen kan selv anmode om et samværgemål. Herudover kan ægtefælle, samlever, børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre eller andre blandt de nærmeste anmode om et værgemål. Er den nærmeste pårørende en god ven eller veninde, kan vedkommende også anmode om et værgemål. Når det gælder samværgemål, er det kun personen selv, der kan anmode om værgemålet. Endelig kan kommunen, regionen, statsforvaltningen og politimesteren anmode om et værgemål. Denne anmodningskompetence for kommunen kan bl.a. anvendes, hvis kommunes medarbejdere bliver opmærksomme på, at f.eks. familie til en demensramt udnytter vedkommende økonomisk. Hvis det ikke lige er familien, der er problemet, bør kommunen altid inddrage familien forud for anmodning om værgemål, idet værgebeskikkelsen stadig for mange er et vældigt stort skridt at tage, og for nogen opfatter det ligefrem ydmygende for den demente at få beskikket en værge. Hvis der skal anmodes om et værgemål, kan man downloade et anmodningsskema på: 8

10 Hvem kan være værge? Et familiemedlem eller en god ven/veninde kan blive værge, hvis vedkommende har lyst til at påtage sig opgaven. Man kan også få beskikket en fast værge, der er ansat af statsforvaltningen, men som oftest betales af personen under værgemål. Endelig kan der beskikkes en advokat, revisor eller lignende fagperson som værge. Dennes honorar betales også oftest af personen under værgemål. Bliver man værge for sin syge ægtefælle, og er der fælleseje i ægteskabet, bliver man som værge underlagt de almindelige regler om anbringelse og forvaltning af formuen og kontrol med værgen. Dette er ikke tilfældet, hvis en anden end den raske ægtefælle bliver værge idet den raske ægtefælle og værgen sammen skal stå for den fælles økonomi. En medarbejder i kommunen, der har med en demensramt person at gøre, bør ikke også være værge for vedkommende. Hvem kan kontrollere værgen? Værgen kontrolleres af statsforvaltningen. Omfatter værgemålet en formue over kr., skal en forvaltningsafdeling administrere den. Det er nøje reguleret, hvordan midler omfattet af et værgemål kan investeres, og værgen skal have statsforvaltningens godkendelse til at bruge af formuen samt til større dispositioner. Værgen har pligt til at føre regnskab over de midler, han administrer. Der er ingen speciel kontrol med en personlig værge. Hvis en værge ikke varetager interesserne for personen under værgemål, kan enhver henvende sig til statsforvaltningen og gøre dem opmærksom på problemet. Statsforvaltningen har herefter pligt til at undersøge værgens arbejde. 9

11 Flytning til plejebolig Som udgangspunkt kræver flytning til plejebolig et samtykke fra personen selv. Hvis vedkommende, pga. sin demenssygdom, har mistet sin handleevne, og dermed ikke kan give et gyldigt samtykke til flytningen, giver serviceloven følgende muligheder: Ved manglende evne til at give samtykke: Borgeren med demens protesterer ikke mod flytningen, men kan pga. demensen ikke give et gyldigt samtykke. Kommunen (herunder demenskonsulenten) kan indstille til at borgeren flyttes. Flytningen skal være påkrævet for at vedkommende kan få den nødvendige hjælp, og det skal være mest hensigtsmæssigt at flytte borgeren for, at vedkommende kan få den optimale omsorg. Der skal foreligge dokumentation fra en speciallæge om, at der er tale om en aldersbetinget og fremadskridende demenssygdom. Kommunens afgørelse skal godkendes af en personlig værge. Ved protest: Borgeren med demens protesterer mod at flytte. Kommunen udarbejder en indstilling til statsforvaltningen. Hvis denne indstillingen godkendes, kan borgeren flyttes mod sin vilje endda med tvang. Kommunen skal dokumentere, at flytningen er absolut påkrævet, for at borgeren kan få den nødvendige hjælp, og at denne hjælp ikke kan udføres i den hidtidige bolig. Desuden skal det dokumenteres, at borgeren ikke kan overskue konsekvenserne af sine egne handlinger, og udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade. Endeligt skal det være uforsvarligt, hvis kommunen ikke sørger for flytning af borgeren. Kommunen er forpligtet til at sørge for, at borgeren med demens får bistand af den advokat, som kan varetage vedkommendes interesser under sagens behandling. Hvis der ikke allerede er en værge, skal kommunen anmode om en værge for vedkommende. Værgen skal varetage de retlige spørgsmål i forbindelse med flytning, som f.eks. indgåelse af lejekontrakt, betaling af depositum, afhændelse af den oprindelige bolig m.v. Statsforvaltningen skal træffe afgørelsen om flytning senest 2 uger efter modtagelse af den kommunale indstilling. 10

VED HANDLEEVNE FORSTÅS EVENEN TIL AT VARETAGE EGNE ANLIGGENDER PÅ EN FORNUFTIG MÅDE OG MED DEN FORNØDNE DØMMEKRAFT I SITUATIONEN.

VED HANDLEEVNE FORSTÅS EVENEN TIL AT VARETAGE EGNE ANLIGGENDER PÅ EN FORNUFTIG MÅDE OG MED DEN FORNØDNE DØMMEKRAFT I SITUATIONEN. Demens & Jura Selvbestemmelse Mennesker med en demenssygdom har, som borgere i et demokratisk samfund, ret til selvbestemmelse. Dette betyder, at de har ret til at varetage egne økonomiske og personlige

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018

Demens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018 Demens juridiske udfordringer Sløjfen, januar 2018 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

Demens og jura Selvbestemmelse så langt som muligt

Demens og jura Selvbestemmelse så langt som muligt Demens og jura Selvbestemmelse så langt som muligt Et menneske med demenssygdom mister ikke sine grundlæggende rettigheder men (måske) evnen til at udnytte dem Hvad kan man selv gøre for at bevare sin

Læs mere

Orientering om demens og jura. Ældre- og Handicapforvaltningen

Orientering om demens og jura. Ældre- og Handicapforvaltningen Orientering om demens og jura 1 Tab af retlig handleevne(umyndiggørelse) Når man får en demensdiagnose, kan man med tiden miste den retlige handleevne Hvis man mister den retlige handleevne, kan man ikke

Læs mere

Demens og jura Selvbestemmelse så langt som muligt

Demens og jura Selvbestemmelse så langt som muligt Demens og jura Selvbestemmelse så langt som muligt Et menneske med demenssygdom mister ikke sine grundlæggende rettigheder men (måske) evnen til at udnytte dem Hvad kan man selv gøre for at bevare sin

Læs mere

Demens og jura Selvbestemmelse så langt som muligt

Demens og jura Selvbestemmelse så langt som muligt Demens og jura Selvbestemmelse så langt som muligt Et menneske med demenssygdom mister ikke sine grundlæggende rettigheder men (måske) evnen til at udnytte dem Hvad kan man selv gøre for at bevare sin

Læs mere

Fuldmagt og repræsentation. - At lade sig repræsentere af andre Januar 2018 Maja Klamer Løhr, Rådgiver i Hjernesagen

Fuldmagt og repræsentation. - At lade sig repræsentere af andre Januar 2018 Maja Klamer Løhr, Rådgiver i Hjernesagen Fuldmagt og repræsentation - At lade sig repræsentere af andre Januar 2018 Maja Klamer Løhr, Rådgiver i Hjernesagen Program At lade sig repræsentere af andre Forvaltningsloven Bisidder Partsrepræsentant

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015 Demens juridiske udfordringer Inside, 13. januar 2015 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

Information til borgere og pårørende. Fuldmagter & værgemål

Information til borgere og pårørende. Fuldmagter & værgemål Information til borgere og pårørende Fuldmagter & værgemål Der kan komme et tidspunkt i dit eller i din pårørendes liv, hvor det ikke længere er muligt at være i stand til at administrerer sin økonomi

Læs mere

OPLÆG FOR PÅRØRENDE

OPLÆG FOR PÅRØRENDE OPLÆG FOR PÅRØRENDE 27.09.2017 TITEL PROGRAM Pårørendesamarbejde og politik i Randers Kommune Overgangen fra ung til voksen Ansattes tavshedspligt Selvbestemmelsesretten Partsrepræsentant/Bisidder/Fuldmagt

Læs mere

OPLÆG FOR PÅRØRENDE

OPLÆG FOR PÅRØRENDE OPLÆG FOR PÅRØRENDE 7.11.2018 PROGRAM Pårørendesamarbejde i Randers Kommune Overgangen fra ung til voksen Ansattes tavshedspligt Selvbestemmelsesretten Partsrepræsentant/Bisidder/Fuldmagt Omsorgspligt

Læs mere

Fremtidsfuldmagter og selvbestemmelse AF: SØREN THOMAS SØRENSEN

Fremtidsfuldmagter og selvbestemmelse AF: SØREN THOMAS SØRENSEN Fremtidsfuldmagter og selvbestemmelse AF: SØREN THOMAS SØRENSEN Program Selvbestemmelse, hvad betyder det for mennesket med demens og de pårørende Ægtefællelov, herunder om delingsformue og formuefællesskab

Læs mere

Indhold. 1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge

Indhold. 1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge Værgemål Indhold 1. Hvad er en værge 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge? 4. Former for værgemål: 5. Hvem kan ansøge om iværksættelse af værgemål 6. Hvem træffer

Læs mere

1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være brug for en værge?

1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være brug for en værge? Værgemål Pjecen indeholder: 1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være brug for en værge? 3. Hvem kan få en værge? 4. Former for værgemål A. Personlige og/eller økonomiske forhold, værgemålslovens 5

Læs mere

Mennesket med demens, pårørende og jura AF: SØREN THOMAS SØRENSEN

Mennesket med demens, pårørende og jura AF: SØREN THOMAS SØRENSEN Mennesket med demens, pårørende og jura AF: SØREN THOMAS SØRENSEN Program Selvbestemmelse, hvad betyder det for mennesket med demens og de pårørende Ægtefællers juridiske forhold, herunder om delingsformue

Læs mere

De juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og overlæge Jan Greve

De juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og overlæge Jan Greve De juridiske rammer Genoplivning Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og overlæge Jan Greve Hvad kommer vi ind på? Kan en beslutning om fravalg af genoplivning træffes på forhånd? Hvordan, af hvem,

Læs mere

ADVOKATFIRMAET SØLGAARD & KNUDSEN

ADVOKATFIRMAET SØLGAARD & KNUDSEN Tingvej 31 8543 Hornslet Tlf. 8699 4444 Fax 8699 6644 E-mail: adv@soelgaard-knudsen.dk VÆRGEMÅL Værgemål for børn og unge: For mindreårige er indehaveren af forældemyndigheden værge. Er der fælles forældremyndighed,

Læs mere

F R E M T I D S F U L D M A G T med een fuldmægtig (alle økonomiske og personlige forhold)

F R E M T I D S F U L D M A G T med een fuldmægtig (alle økonomiske og personlige forhold) J.nr. F R E M T I D S F U L D M A G T med een fuldmægtig (alle økonomiske og personlige forhold) 1 Parterne 1.1. Undertegnede giver herved og fuldmagt til at handle på mine vegne i det omfang, det er beskrevet

Læs mere

Formueforvaltning for børn og voksne under værgemål

Formueforvaltning for børn og voksne under værgemål - 1 Formueforvaltning for børn og voksne under værgemål Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Forvaltningen af umyndiges midler er et retsområde, som de fleste personer møder på et tidspunkt i

Læs mere

mail: Sikker mail: Udarbejdet 2015, Joan Dahl Nørgaard

mail: Sikker mail:  Udarbejdet 2015, Joan Dahl Nørgaard mail: tilsynsenheden@herning.dk Sikker mail: opb.sec@herning.dk www.herning.dk/tilsynsenheden Udarbejdet 2015, Joan Dahl Nørgaard Værgemål til Voksne. Hvornår og Hvordan? Indhold 1. Målgruppe 2. Formål

Læs mere

LIVS/BEHANDLINGSTESTEMENTE.

LIVS/BEHANDLINGSTESTEMENTE. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk FREMTIDSFULDMAGTER. LIVS/BEHANDLINGSTESTEMENTE. TESTAMENTE. DIGITAL ARV. Fremtidsfuldmagter: Den 1. september 2017 trådte loven om fremtidsfuldmagter i kraft.

Læs mere

Værgemål, flytning uden samtykke og fremtidsfuldmagter 2017

Værgemål, flytning uden samtykke og fremtidsfuldmagter 2017 Værgemål, flytning uden samtykke og fremtidsfuldmagter 217 VÆRGEMÅL Etablering af værgemål I 217 afsluttede Statsforvaltningen 4.33 sager om etablering af værgemål. I 2.271 sager blev værgemålet iværksat.

Læs mere

Værgemål. ud fra Region Syddanmarks erfaringer. Middelfart, den 14. juni 2012. v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen

Værgemål. ud fra Region Syddanmarks erfaringer. Middelfart, den 14. juni 2012. v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen Værgemål ud fra Region Syddanmarks erfaringer Middelfart, den 14. juni 2012 1 v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen VÆRGEMÅL 1) Hvad er værgemål? 2) Typer af værgemål 3) Betingelser

Læs mere

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Kommunens kontaktoplysninger Kontaktperson, herunder afdeling Kontaktpersonens direkte tlf.nr. og evt. træffetid

Læs mere

Fremtidsfuldmagter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Fremtidsfuldmagter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 06.13.2017-40 (20171007) Fremtidsfuldmagt Fremtidsfuldmagter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med loven om fremtidsfuldmagter er det blevet muligt at udpege en person - en fuldmægtig

Læs mere

Lægeerklæring vedrørende fremtidsfuldmagter

Lægeerklæring vedrørende fremtidsfuldmagter Lægeerklæring vedrørende fremtidsfuldmagter Oplysninger om patienten/fremtidsfuldmagtsgiver Navn Cpr.-nummer Adresse Postnummer By Relevant sygehistorie Beskriv relevant sygehistorie, herunder forløbet

Læs mere

Informationspjece om oprettelse af en Fremtidsfuldmagt

Informationspjece om oprettelse af en Fremtidsfuldmagt Informationspjece om oprettelse af en Fremtidsfuldmagt Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvad er en fremtidsfuldmagt? En fremtidsfuldmagt kan ses som en sikring af, at du selv har mulighed

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Fremtidsfuldmagter. Advokat Henrik Nielsen Advokat Peter M Christensen

Fremtidsfuldmagter. Advokat Henrik Nielsen Advokat Peter M Christensen Fremtidsfuldmagter Advokat Henrik Nielsen Advokat Peter M Christensen Problemstilling Baggrund/forudsætninger for det følgende: Vi har et landbrug i drift, som ejes enten af en enlig eller af et ægtepar

Læs mere

Håndtering af økonomi Information til pårørende

Håndtering af økonomi Information til pårørende Håndtering af økonomi Information til pårørende Voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne råder selv over deres økonomi. I det omfang det er muligt, bør det altid være den enkelte selv, der

Læs mere

Udkast til. (Ændringer som følge af værgemålsloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Udkast til. (Ændringer som følge af værgemålsloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovafdelingen Dato: 17. november 2008 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2007-7701-0004 Dok.: SBE40543 Udkast til Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af retsplejeloven og forskellige

Læs mere

De juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og læge Sanne Okkels Birk Lorenzen

De juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og læge Sanne Okkels Birk Lorenzen De juridiske rammer Genoplivning Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og læge Sanne Okkels Birk Lorenzen Hvad kommer vi ind på? Kort om Styrelsen for Patientsikkerhed Grundlag for at indlede eller videreføre

Læs mere

NÅR DU SKAL HANDLE PÅ EN ANDEN PERSONS VEGNE EN GUIDE TIL PÅRØRENDE TIL MENNESKER MED DEMENS

NÅR DU SKAL HANDLE PÅ EN ANDEN PERSONS VEGNE EN GUIDE TIL PÅRØRENDE TIL MENNESKER MED DEMENS NÅR DU SKAL HANDLE PÅ EN ANDEN PERSONS VEGNE EN GUIDE TIL PÅRØRENDE TIL MENNESKER MED DEMENS 1 Når du skal handle på en anden persons vegne en guide til pårørende til mennesker med demens Værktøjskasse

Læs mere

Lovforslag om fremtidsfuldmagter

Lovforslag om fremtidsfuldmagter - 1 Lovforslag om fremtidsfuldmagter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Det ses i stadig stigende omfang, at en person med alderen mister sine sansers fulde brug. Bl.a. stiger antallet af diagnosticerede

Læs mere

Værgemål. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved advokat Johan Hartmann Stæger

Værgemål. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved advokat Johan Hartmann Stæger Værgemål Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved advokat Johan Hartmann Stæger Program Hvem kan komme under værgemål? Betingelser for værgemål Typer af værgemål Hvad kan og skal værgen? Hvad

Læs mere

Bekendtgørelse om fremtidsfuldmagter

Bekendtgørelse om fremtidsfuldmagter BEK nr 1018 af 23/08/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 14. november 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2016-709-0779 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Pårørendefuldmagt vedrørende økonomi

Pårørendefuldmagt vedrørende økonomi Pårørendefuldmagt vedrørende økonomi Fuldmagtsgiver og fuldmægtig Undertegnede udsteder hermed fuldmagt til at handle på mine vegne i det omfang, som er beskrevet her i dokumentet og med samme virkning,

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Pårørendefuldmagt vedrørende økonomi

Pårørendefuldmagt vedrørende økonomi Pårørendefuldmagt vedrørende økonomi Fuldmagtsgiver og fuldmægtig Undertegnede udsteder hermed fuldmagt til at handle på mine vegne i det omfang, som er beskrevet her i dokumentet og med samme virkning,

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1) Nr. 454 28. april 2010 Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1) Kapitel 1 Anvendelsesområde

Læs mere

Min pårørendes økonomi Pjece om etisk håndtering af pårørendes økonomi TIL PERSONER MED PÅRØRENDE PÅ BOTILBUD MV.

Min pårørendes økonomi Pjece om etisk håndtering af pårørendes økonomi TIL PERSONER MED PÅRØRENDE PÅ BOTILBUD MV. Min pårørendes økonomi Pjece om etisk håndtering af pårørendes økonomi TIL PERSONER MED PÅRØRENDE PÅ BOTILBUD MV. Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42

Læs mere

ANG nr 398 af 20/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 6. februar VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

ANG nr 398 af 20/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 6. februar VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: ANG nr 398 af 20/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 6. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-7701-0004 Senere ændringer til forskriften Ingen Anordning om ikrafttræden

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om fremtidsfuldmagter. Oprettelse af fremtidsfuldmagt

UDKAST til Bekendtgørelse om fremtidsfuldmagter. Oprettelse af fremtidsfuldmagt Civilafdelingen Dato: 29. juni 2017 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Pernille Lykke Jepsen Sagsnr.: 2016-709-0779 Dok.: 2344698 UDKAST til Bekendtgørelse om fremtidsfuldmagter I medfør af 3, stk. 4,

Læs mere

Vejledning om fremtidsfuldmagter

Vejledning om fremtidsfuldmagter Civilafdelingen Dato: 30. august 2017 Dok.: 2400912 Vejledning om fremtidsfuldmagter 1. Indledning... 3 2. Hvad er en fremtidsfuldmagt? Og hvad er retsvirkningerne af en fremtidsfuldmagt?... 4 3. Hvem

Læs mere

Ansøgning om ændring eller ophævelse af fratagelse af den retlige handleevne

Ansøgning om ændring eller ophævelse af fratagelse af den retlige handleevne Ansøgning om ændring eller ophævelse af fratagelse af den retlige handleevne Læs vejledningen til ansøgningen grundigt, inden du starter med at udfylde ansøgningen. Du finder vejledningen på side 5. 1.

Læs mere

Bekendtgørelse af værgemålsloven

Bekendtgørelse af værgemålsloven Kapitel 1 Værgemål for børn og unge Kapitel 2 Værgemål for voksne Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 3 Behandlingen af værgemåls- og værgesager vedrørende voksne Kapitel 4 Værgens beføjelser og pligter

Læs mere

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse

Læs mere

LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 2 UDDRAG FRA SERVICELOVEN 6

LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 2 UDDRAG FRA SERVICELOVEN 6 Lovgivning, relevant for oligofrenipsykiatriområdet (Det følgende oplister uddrag af den nævnte lovgivning) LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 1.1 Patienters

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven Anordning om ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven : VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt I medfør af 57 1 i lov nr. 388 af 14. juni 1995 værgemålsloven bestemmes,

Læs mere

Pårørendesamarbejde. Uden og med værgemål. Kontaktforum for Handicap, Middelfart, den 9. juni 2016

Pårørendesamarbejde. Uden og med værgemål. Kontaktforum for Handicap, Middelfart, den 9. juni 2016 Pårørendesamarbejde Uden og med værgemål Kontaktforum for Handicap, Middelfart, den 9. juni 2016 1 v/ vicecenterleder Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen Indhold Principper for pårørendesamarbejdet

Læs mere

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller

Læs mere

Pårørendefuldmagt vedrørende fast ejendom

Pårørendefuldmagt vedrørende fast ejendom Pårørendefuldmagt vedrørende fast ejendom Fuldmagtsgiver og fuldmægtig Undertegnede udsteder hermed fuldmagt til at handle på mine vegne i det omfang, som er beskrevet her i dokumentet og med samme virkning,

Læs mere

Fremtidsfuldmagter, arv og Testamente. v/advokat (L) Mette Rude Clemmensen

Fremtidsfuldmagter, arv og Testamente. v/advokat (L) Mette Rude Clemmensen Fremtidsfuldmagter, arv og Testamente v/advokat (L) Mette Rude Clemmensen Emneoversigt» Fremtidsfuldmagter» Hvorfor oprette testamente?» Tvangsarvinger/Arveklasser» Ugifte samlevende» Hvem har brug for

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

Borgerens økonomi Pjece om etisk håndtering af borgerens økonomi TIL LEDELSE OG PERSONALE PÅ BOTILBUD MV.

Borgerens økonomi Pjece om etisk håndtering af borgerens økonomi TIL LEDELSE OG PERSONALE PÅ BOTILBUD MV. Borgerens økonomi Pjece om etisk håndtering af borgerens økonomi TIL LEDELSE OG PERSONALE PÅ BOTILBUD MV. Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget

Læs mere

DKDK Årskonference SEMINAR 5: INDFLYTNING I PLEJEBOLIG EN JURIDISK VINKEL

DKDK Årskonference SEMINAR 5: INDFLYTNING I PLEJEBOLIG EN JURIDISK VINKEL DKDK Årskonference SEMINAR 5: INDFLYTNING I PLEJEBOLIG EN JURIDISK VINKEL Om retskildesøgning (ikke del af oplægget) og kontaktoplysninger Love: Findes på www.retsinfo.dk søg på titel: Eksempelvis serviceloven,

Læs mere

Diagnosen demens og hvad så med fremtiden? En brochure om plejetestamenter

Diagnosen demens og hvad så med fremtiden? En brochure om plejetestamenter Diagnosen demens og hvad så med fremtiden? En brochure om plejetestamenter De fleste danskere kommer i berøring med demens på et tidspunkt i deres liv som pårørende eller fordi de selv får stillet en demensdiagnose.

Læs mere

Bekendtgørelse af værgemålsloven

Bekendtgørelse af værgemålsloven LBK nr 1015 af 20/08/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-7701-0005 Senere ændringer til forskriften LOV nr 434 af 08/05/2006

Læs mere

demens og hvad så med fremtiden? En folder om plejetestamenter

demens og hvad så med fremtiden? En folder om plejetestamenter demens og hvad så med fremtiden? En folder om plejetestamenter De fleste danskere kommer i berøring med demens på et tidspunkt i deres liv som pårørende, eller fordi de selv får stillet en demensdiagnose.

Læs mere

Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse.

Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse. Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse. Denne vejledning har virkning fra 1. januar 2012. Folketinget vedtog med virkning fra 1.1.2011 ændringer i Lov om retssikkerhed

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Forslag til Værgemålslov

Forslag til Værgemålslov Forslag til Værgemålslov Fremsat den 8. marts 1995 af justitsministeren (Bjørn Westh) Kapitel 1 Værgemål for børn og unge Umyndige under 18 år 1. Børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab,

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

n Forsvar for folkestyret og velfærden

n Forsvar for folkestyret og velfærden n Forsvar for folkestyret og velfærden Vi lever i dag i et samfund, hvor vi værdsætter begreber som demokrati, selvbestemmelse og velfærd. Det er værdier, som vi har arvet fra tidligere generationers indsats

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller

Læs mere

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Lov om fremtidsfuldmagter. Indhold og oprettelse af fremtidsfuldmagter

Lov om fremtidsfuldmagter. Indhold og oprettelse af fremtidsfuldmagter Dato: 27. oktober 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Bendtsen Sagsnr.: 2014-7720-0009 Dok.: 1327501 U D K A S T Forslag til Lov om fremtidsfuldmagter Kapitel 1 Indhold og oprettelse af fremtidsfuldmagter

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Esbjerg Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Arvingers råderet over arven

Arvingers råderet over arven - 1 Arvingers råderet over arven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven gør det muligt at træffe visse bestemmelse om arvingers rådighed over arven, f.eks. særeje- og båndlæggelsesbestemmelser.

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Kapitel 6. JuridisKe problemstillinger

Kapitel 6. JuridisKe problemstillinger Kapitel 6. JuridisKe problemstillinger som udgangspunkt må pleje og omsorg af svage grupper som personer med demens aldrig ske ved fysisk magt eller anden tvang. i særlige tilfælde og under særlige betingelser

Læs mere

Værd at vide... Hvilke regler gælder for arv og testamente? Find nyttig viden her. Testamentegaver til Danmarks Naturfredningsforening

Værd at vide... Hvilke regler gælder for arv og testamente? Find nyttig viden her. Testamentegaver til Danmarks Naturfredningsforening Hvilke regler gælder for arv og testamente? Find nyttig viden her. OVERSIGT 1. Hvem arver ifølge Arveloven? 2. Hvor meget skal dine arvinger betale i boafgift? 3. Du bør oprette et testamente, hvis 4.

Læs mere

Praktisk: Godt at vide, når du skal overtage et gammelt menneskes liv Af Nanna Holst, Journalist og datter med faktabokse fra Aarhus Kommune

Praktisk: Godt at vide, når du skal overtage et gammelt menneskes liv Af Nanna Holst, Journalist og datter med faktabokse fra Aarhus Kommune Praktisk: Godt at vide, når du skal overtage et gammelt menneskes liv Af Nanna Holst, Journalist og datter med faktabokse fra Aarhus Kommune Adgangskoden er CPR-nummeret Frem for alt: Lær din gamles cpr-nr

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 205 Social

Læs mere

Retsudvalget L 93 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Retsudvalget L 93 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 93 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 6. februar 2015 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Katrine Drejer Vienberg

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Dødsboskifte...

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Sendt pr. til

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Sendt pr.  til Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Sendt pr. e-mail til frikommuner@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B

Læs mere

SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI

SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI Ved advokat Helle Brandt SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI DAGSORDEN 1. Indledning 4. Pensionsordninger og forsikring 2. Ugifte samlevende - under samlivet - ved samlivsophævelse

Læs mere

Etisk håndtering af. beboermidler

Etisk håndtering af. beboermidler Etisk håndtering af beboermidler Anne Skov Indhold Beboernes selvbestemmelse i praksis fra teori til praksis - holdning og handlinger Ledelsens og personalet opgaver og dilemmaer Støttet beslutningstagen

Læs mere

Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune

Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune Instruks om fravalg af Livsforlængende behandling og hjertestops behandling Formål: At beslutninger om fravalg af behandling og genoplivning sker efter gældende retningslinjer, og at borgerens ønsker i

Læs mere

Justitsministeriet Civilstyrelsen Statsforvaltningen

Justitsministeriet Civilstyrelsen Statsforvaltningen Justitsministeriet Civilstyrelsen Statsforvaltningen Under 75.000 kr. Over 75.000 kr. (inkl. hus- pension m.v.) Pengeinstitut 10 Forvaltningsafdelinger Danske Forvaltning Forvaltningsinstituttet for Lokale

Læs mere

Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde

Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde Psykiatri og Handicap Den 7. oktober 2014 Program Selvbestemmelsesretten Værgemål Servicelovens bestemmelser Tavshedspligten Selvbestemmelsesretten En grundlæggende

Læs mere

Kompetenceplan Social- og Sundhedsudvalget

Kompetenceplan Social- og Sundhedsudvalget Kompetenceplan Social- og Sundheds marts 2018 Indholdsfortegnelse Lov om social service...4 Lov om specialundervisning for voksne...8 Lov om almene boliger...9 Lov om trafikselskaber...10 Lov om værgemål...11

Læs mere

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed Ældre og Handicap Procedure vedrørende retssikkerhed Procedure for: Personale i Ældre og Handicap i Langeland Kommune Udarbejdet af: Arbejdsgruppe bestående af: Områdeledere: Marianne Larsen, Bodil Skriver,

Læs mere

Forslag. Lov om fremtidsfuldmagter

Forslag. Lov om fremtidsfuldmagter Lovforslag nr. L 135 Folketinget 2015-16 Fremsat den 24. februar 2016 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om fremtidsfuldmagter Kapitel 1 Oprettelse og indhold af fremtidsfuldmagter 1. Den,

Læs mere

Tillykke med det lille nye familiemedlem.

Tillykke med det lille nye familiemedlem. Tillykke med det lille nye familiemedlem. 1 2 Denne guide giver svar på en række af de juridiske spørgsmål, I som nybagte forældre kan løbe ind i. Den vil give jer et generelt overblik over, hvad det juridisk

Læs mere

Arv, testamente og begunstigelse. Ved Søren Vester

Arv, testamente og begunstigelse. Ved Søren Vester Arv, testamente og begunstigelse Ved Søren Vester 13-10-2017 Arv, testamente og begunstigelse 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge

Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Mindreårige udlændinge der er omfattet af ordningen 2.1. Personlige repræsentanter

Læs mere