PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
|
|
- Tove Fog
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
2 INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ
3 AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man tang?
4 HVAD ER TANG? Tang er makroalger Tang er ikke = planter Livscyklus, vækst, morfologi Dyrkning Indholdsstoffer Processering og anvendelse Ca. 400 arter i Danmark Heraf 5-10 kommercielt interessante
5 HVAD INDEHOLDER TANG? Kulhydrater: Stivelse, mannaner, ulvan, cellulose Protein: 10-30% Pigmenter: Klorofyl, karotenoider Lipid: Ω 3 fedtsyrer Kulhydrater: Rødalgestivelse, agar, carrageenan, cellulose Protein: 10-45% Pigmenter: Phycoerythrin, phycocyanin, karotenoider Lipid: Ω 3 fedtsyrer Kulhydrater: Mannitol, laminarin, alginat, fucoidan, cellulose Protein: 5-15% Pigmenter: Fucoxanthin, karotenoider Lipid: Ω 3 fedtsyrer Fenoler
6 HVOR MEGET TANG? Globalt 2014: 27.3 million tons vækstrate of 8% pr. år 27% af total marin akvakultur >99% produceres i Asien Europa < 0,002% af global Akvakultur produktion af brunalger i Europa er steget med en faktor 14 siden 2001
7 HVAD KAN VI BRUGE TANG TIL? Fødevarer Ingredienser (hydrocolloider) Foder Gødning og vækstfremmer til planteproduktion Protein Højværdi-stoffer polysakkarider, pigmenter, fenoler, pigmenter Bioraffinering Væ ærdi Pigmenter Ingredienser Dyrefoder/protein Energi
8 BIORAFFINERING Kløft mellem indtægter og udgifter: 2011: faktor 10 (bioenergi) 2016: faktor 2-4 (bioraffinering) Kløften bliver mindre! Biomasse Øge udbytte Mindske udgifter Øge værdi Forbehandling Processering Produkt Produkt Produkt Produkt
9 MARINE VIRKEMIDLER CIRKULÆR ØKONOMI Kvælstof og fosfor tabt fra land til havmiljøet Genindvindes med tangen Bioekstraktion af næringsstoffer Tilbage i fødekæden på land Miljøstyrelsen arbejder på mulighed for støtte Udledning af næringsstoffer
10 HVOR DYRKER VI TANG I DANMARK? Kommercielle producenter Hjarnø 100 ha Seaweed Societe 80 ha Forskning Høst DTU Aqua - 4 ha Omø-Agersø AlgeCenter DK 20 ha Organic Seaweed Dansk Tang Samlet pt max 10 ton pr. år
11 TANGPRODUKTION VED FALSTER Sukkertang - udfordringer: Saltholdighed bedst >20 Temperatur bedst <20 Begroning Dyrk fra lokale økotyper! Omø/Agersø dyrker tang Blæretang/savtang naturlig høst
12 HVORDAN DYRKER MAN TANG? Hvilke arter? Sukkertang 1. Man indsamler tang med sporer 2. Sporerne sås på strukturer - liner/net/presseninger 3. Strukturer udsættes i havet ca. oktober 4. Tangen høstes ca. juni 5. Kan måske høstes flere gange pr år og i 1-3 år
13 DYRKNINGSANLÆG Teknologiudvikling og mekanisering Tilpasning til lokale forhold Skrueanker Skrueanker
14 REGLER FOR DYRKNING AF TANG? Tilladelse søges hos Kystdirektoratet Gives for 5 år ad gangen Forundersøgelse Egenkontrol Garanti for oprydning Økologi certificering er mulig
15 HVORDAN SAMLER/HØSTER MAN TANG? Hvilke arter? Blæretang Savtang Søsalat, Sukkertang, Søl Regler/retningslinjer Klip spidserne af lad resten af planten stå Tag ikke alle planter Økologi certificering mulig Tang.nu overblik over retningslinjer og regler
16 KVALITETSKRAV Tungmetaller Arsen, Cadmium, Kviksølv og Bly : EU foder, DK gødning, ikke foder Mikroorganismer ikke endnu Øvrige marine organismer allergi? Mikroplast ikke endnu Standardiseringsproces i gang DK og EU Artsbestemmelse - doumentation Dyrkning, forbehandling enheder, krav Indholdsstoffer bestemmelse - protokoller
17 KONSUMPRODUKTER Tørret tang Pesto Mel Snaps Øl Sennep Salt/krydderi Is Tangsalat Chips Sushi-plader?
18 OPSAMLING Tang indeholder unikke indholdsstoffer som ikke findes i planter og dyr Tangdyrkning i Danmark (og Europa) er i god udvikling Standardisering er undervejs Økologi certificering er mulig Udfordringer i DK teknologiudvikling, saltholdighed, temperatur, biofouling Fødevarer er pt. hovedaftager Bioraffinering øger økonomisk bæredygtighed
19 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! Annette Bruhn, Aarhus Universitet:
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse
Læs mereBLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid
Læs mereTangs antibakterielle mekanismer
Tangs antibakterielle mekanismer Mette Olaf Nielsen & Christian Fink Hansen cfh@sund.ku.dk Institut for Produktionsdyr og Heste 2 Baggrund Fra et bæredygtighedssynspunkt ønskes at reducere: Brug af importeret
Læs mereEFTERPOLERING AF SPILDEVAND
22. FEBRUAR 2013 EFTERPOLERING AF SPILDEVAND - MED HAVTANG Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen, Peter Schmedes, Bioscience Aarhus Universitet Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand & Energi A/S Preben
Læs mereFORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE
FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE Michael Bo Rasmussen Annette Bruhn Der forekommer ca. 400 forskellige algearter i de danske farvande fordelt på hovedsagligt brun-, rød- og grønalger I en årrække
Læs merePå verdensplan findes der cirka forskellige arter af tang, og i Danmark findes der mere end 400 forskellige arter.
GENERELT OM TANG Tang og makroalger er det samme. Alger er en fælles betegnelse for mikroalger - også kaldet planteplankton - og makroalger, som de fleste kender som tang. På verdensplan findes der cirka
Læs mereDYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
Læs mereTangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster
Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster Susan L. Holdt, Adjunkt DTU Fødevareinstituttet Leder af Tangnetværket, TangMatch og
Læs mereMarin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?
Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect
Læs mereBILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)
Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00
Læs merePerspektiver i tang. i Region Midtjylland
Perspektiver i tang i Region Midtjylland Denne folder er produceret i forbindelse med afslutning af projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland (2010-2013). Projektet blev finansieret af Region Midtjylland
Læs mereTang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Kvægkongres
Læs mereTANG HAVETS GRØNNE GULD LONE THYBO MOURITSEN, LEDER FOR FORSKNING HELLE THUESEN, SKOLETJENESTEN - BESØG VORES STAND
TANG HAVETS GRØNNE GULD LONE THYBO MOURITSEN, LEDER FOR FORSKNING HELLE THUESEN, SKOLETJENESTEN - BESØG VORES STAND BIGBANG 2. APRIL 2019 GODT AT VIDE GENTAGELSER FRA SIDSTE ÅR 42 SLIDES SPØRGSMÅL ER VELKOMNE
Læs mereBLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Læs mereKompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND
Læs mereHavets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter
Læs mereA. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU))
A. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU)) B. Projekttitel HAVgrøder nye bæredygtige afgrøder fra havet C. 2 linjers kort beskrivelse af ideen/projektet
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereDyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv
Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv Bjarne Ottesen, Head of Development, Nordisk Tang Kell Andersen,
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereEndelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen
Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som
Læs mereTang dyrkning og forskning i DK
Tang dyrkning og forskning i DK Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Tangnetværksmøde 9. februar 2011 hos Danisco Dansk stateof the art indenfor tang Hvad kan vi
Læs mereMateriale Heartland Smag havet hemmeligheder
Materiale Heartland 2018 Smag havet hemmeligheder Dashi tangsuppe Vi har lavet 3 tangsupper. Den ene er lavet på japansk kombu. Den anden på søl. Den tredje er på kombu og katsuobushi. Smag de tre supper.
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mereIndlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019
Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Nye råvarer: Organisk affald Husholdningsaffald kan det komme på marken Hvordan udvikler markedet sig ved Forenings formand Sune Aagot Sckerl Indhold Kort præsentation
Læs mereHavtang til efterpolering af spildevand. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden
Havtang til efterpolering af spildevand Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 31-3- 2015 1 Projekt 7257.2011: Projekt- titel: Havtang til efterpolering af spildevand Hovedansøger: Fredericia
Læs mereKildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug
argrethe Askegaard Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug Margrethe Askegaard Økologikongres 29.-30. november 2017 Kolding Gå-hjem-budskab Økologisk landbrug har behov for flere næringsstoffer
Læs mereEksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Læs merePerspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier
Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller
Læs mereLeder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon
Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller
Læs mereNye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter
Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:
Læs mereUdfordringer i foderforsyningen
Udfordringer i foderforsyningen Ole Christensen BioMar A/S 2013 1 Akvakultur værdikæden Råvarer - fangst og høst Råvare - fremstilling Fiskefoderproduktion Fiske-opdræt Produktion af fiskeprodukter Salg
Læs mereReferat af Tangnetværksmøde d. 9. februar 2011
Referat af Tangnetværksmøde d. 9. februar 2011 Det 5. tangnetværksmøde blev afholdt på Danisco i København. Tak til Danisco og ikke mindst Markus Klinger, Nathalie Brosse og Telmo for at arrangere lån
Læs mereMargrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS
Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereDYRKNING OG ANVENDELSE AF ALGER I DANMARK
HavetsHus DYRKNING OG ANVENDELSE AF ALGER I DANMARK DENNE RAPPORT OPRIDSER MULIGHEDERNE FOR STORSKALA TANGPRODUKTION I DANMARK SAMT FORRETNINGSPOTEN- TIALERNE I UDNYTTELSE AF BIOMASSEN TIL EN RÆKKE FOR-
Læs mereMARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereRegler for dyrkning og anvendelse af tang. 30. Oktober 2013
Regler for dyrkning og anvendelse af tang Disposition Hvilke regler er relevante? Hvad skal virksomhederne gøre? Hvad gør Fødevarestyrelsen? Relevante regler om: Fødevaresikkerhed og ansvar mv. Hygiejne
Læs mere-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.
AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse
Læs mereCirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen
Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge Projektchef, Kitt Bell Andersen Værdikæden i fødevaresektoren Primærsektor Slagtedyr Mælk Planteavl Pels Æg, gartneri & akvakultur osv. Forarbejdning Slagterier
Læs mereAffald, biomasse og phosphor
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 189 Offentligt Affald, biomasse og phosphor Claus Felby Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Resourcer og bæredygtighed Mad Næringsstoffer
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs merePlast i fremtiden. Jannick Schmidt. 24. maj NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals
NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals Plast i fremtiden Jannick Schmidt 24. maj 2018 Det Danske Center for Miljøvurdering Aalborg Universitet Rendsburggade 14, room 4.315 9000 Aalborg,
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereTang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Fodringsdag
Læs mereIDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050
fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereFREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR
FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR Professor Flemming Besenbacher Chairman of Carlsberg A/S and the Carlsberg Foundation Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum den 23. maj 2017 21 ST CENTURY
Læs mereDEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?
GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes
Læs mereDe danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut
De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut Hvorfor bioøkonomi? De globale udfordringer: Voksende verdensbefolkning Forbrug
Læs mereVare- og prisliste 2015
Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
Læs mereTang muligheder i Lemvig. Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark
Tang muligheder i Lemvig Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Asien 99.7 % 40 % af den globale akvakultur produktion Figure 3. Globally
Læs mereProduktionsplan for Endelave Havbrug 2014
Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
Læs mereArbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET
Arbejdsgruppen for bioøkonomi 10.04.2015 Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET BIORAFFINERING DET NYE BUZZWORD Det grønne guld i det biobaserede samfund
Læs mereNy viden fra Bio-Value
Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet BioValue forsknings og
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereForventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje
Læs mereDet bliver din generations ansvar!
Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mereKlaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden
Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereBIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Læs mereSUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder
Læs mereBæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF
Jesper Lund-Larsen 3F LF 04-05-2017 1 Mål 7: Bæredygtig Energi Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.1 Inden 2030 skal alle mennesker
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereDet Bio-baserede Samfund
Det Bio-baserede Samfund Landbrug & Fødevares kampagne juni 2011 (JP 23.06.11). Landbrugsavisen.dk juli 2010 / LandTV, september 2010 Indhold - Kort præsentation - Det Bio-baserede Samfund - Jordbruget
Læs mereKort om GB. 33 virksomhedsmedlemmer både offentlige og private Offentligt ejede affalds-, spildevands- og forsyningsselskaber
Julie Lykke Jacobsen, sekretariatsleder 28. september 2018 Kort om GB Foreningen har til formål at favne faglige såvel som politiske spørgsmål og problemstillinger, i relation til fremme af sikker nyttiggørelse
Læs mereNaturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke
Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereKvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Læs mereMARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org
MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org Smag med alle sanser Alle sanser er i brug, når du smager. Smagsoplevelsen samles i hjernen, hvor den bla. bliver knyttet til erindringer. At se At høre At føle
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereProteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?
Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereAnsøgning om tilladelse til etablering af midlertidigt forsøgsområde i Skive Fjord
Aarhus Universitet, Bioscience Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg 02-05-2017 Ansøgning om tilladelse til etablering af midlertidigt forsøgsområde i Skive Fjord Aarhus Universitet og Multidyk ansøger hermed om
Læs mereTeknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Læs mereBAGRUND OG OPRINDELSE PROCESBESKRIVELSE
BAGRUND OG OPRINDELSE Baobabtræet vokser på den tørre og varme skovsavanne i Limpopo provinsen i Sydafrika, hvor produktionen af det økologiske Baobab-frugtpulver er foregået siden 2006. Træet kan blive
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1
Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter
Læs mereMaritimt Knudepunkt Storebælt "Sunde fødevarer fra Storebælt"
Maritimt Knudepunkt Storebælt "Sunde fødevarer fra Storebælt" - Landbaseret produktion af hjertemuslingespat og andre højværdi skaldyr - Produktion af tangsporeliner - Videreudvikling, tørring og forarbejdning
Læs mereGenanvendelse i bilindustrien
Genanvendelse i bilindustrien Tejs Laustsen Jensen Skibsteknisk Selskab 12. September 2011 Konsumprodukt Ved skrotningstidspunkt helt primært private ejere 2.1 millioner personbiler i Danmark Gennemsnitlig
Læs mereINSEKTER SOM PROTEINKILDE
INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereSpørgsmål som vil blive besvaret:
Hvilke dyrkningssystemer og energiteknologier giver ægte grøn vækst? Indlæg ved Seminar i Agro Business Park 24. september 29 af Erik Steen Kristensen og Uffe Jørgensen Spørgsmål som vil blive besvaret:
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereSkabe rammebetingelser for en ny blomstrende industri
Skabe rammebetingelser for en ny blomstrende industri En lovende resource Jeg vil først takke arrangørerne for at have taget inititativ til denne workshop, og udtrykke min glæde for at Færøske forskere
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereØkologisk fiskeproduktion ORAQUA
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereBioprocessering af proteinafgrøder
FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling
Læs mere