Pr oduktionsøk onomi Plantea vl Produktionsøkonomi Planteavl Planteavl

Transkript

1 2008 Produktionsøkonomi Planteavl Planteavl

2 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført, er forfattere ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Redaktører Pjecen er redigeret af Michael Højholdt, Søren Kolind Hvid og Erik Maegaard, Landscentret Layout Inger Camilla Fabricius, Landscentret Opsætning Connie Vyrtz Pedersen, Landscentret Grafik Michael Højholdt, Erik Maegaard og Søren Kolind Hvid Fotos Medarbejdere på Landscentret og Løkkes Maskinfabrik Tryk Scanprint a/s Oplag stk. Udgiver Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Udkærsvej Århus N Tlf Fax ISSN Produktionsøkonomi Planteavl

3 Forord Formålet med denne pjece er at præsentere analyser og resultater fra 2007 af betydning for produktionsøkonomien i planteproduktionen. Der er især fokus på salgsafgrøder. Analyserne er lavet på baggrund af produktionsgrensregnskaber. Der er udarbejdet supplerende analyser af totaløkonomien på baggrund af årsrapporter indberettet til Landscentrets økonomidatabase. I temaartikler behandles aktuelle emner, som planteavlere og deres rådgivere kan bruge til inspiration og støtte, når der arbejdes med at udvikle og effektivisere planteproduktionen. Temaartiklerne behandler følgende emner: > Økonomi i markvanding af korn En beregning af økonomi ved etablering og drift af vandingsanlæg. > Tilpasning af sædskifte og maskinpark Hvis man vil sikre sig en god indtjening i planteproduktionen, er det ikke nok at få et stort dækningsbidrag. Planlægning af sædskifte og omkostninger til maskiner og arbejde skal også inddrages i vurderingen. > Prissikring ved hjælp af futures Med en beskrivelse af hvordan man ved brug af f.eks. futures kan reducere sin risiko ved handel med korn. > Grovfoder som salgsafgrøde Flere og flere planteavlere dyrker grovfoder for kvægproducenten. Måske er det noget for dig? > Økonomi ved lagring af korn I en række tilfælde kan det betale sig at lagre eget korn. Der demonstreres beregninger på økonomien i forskellige lagertyper og alternativer. Pjecen er udarbejdet af medarbejdere ved produktionsøkonomiteamet på Landscentret, Planteproduktion med indspil fra fagmedarbejdere på Planteproduktion og øvrige samarbejdspartnere. Redaktionen er sluttet den 11. juli 2008 Michael Højholdt, Søren Kolind Hvid og Erik Maegaard Produktionsøkonomi Planteavl 3

4 Indhold Forord...3 Indhold...4 Sammendrag...6 Økonomi i markvanding af korn...6 Tilpasning af sædskifte og maskinpark...7 Prissikring ved hjælp af futures...7 Grovfoder som salgsafgrøde...7 Økonomi ved lagring af korn...7 Dækningsbidrag - udvalgte afgrøder...8 Har jordbunden betydning for dækningsbidraget?...10 Sammenhæng mellem pris og dækningsbidrag...11 Dækningsbidrag - salgsafgrøder...12 Udvælgelse af bedrifter...14 Resultaterne for Maskinomkostninger på planteavlsbrug...16 Udvælgelse af bedrifter...17 Resultaterne for Spredning i maskinomkostninger...18 Udvikling i maskinomkostninger...19 Datasikkerhed...19 Økonomien i økologiske planteavlsbrug...20 Resultater...20 Totaløkonomien i planteavl...22 Definition af driftsresultat...22 Indtjeningen i Opdeling efter bedriftsstørrelse...23 Investerings- og finansieringsbehov...24 Økonomi i markvanding af korn...26 Investering i markvandingsanlæg...27 Faste omkostninger...27 Driftsomkostninger...28 Vandingsbehov og merudbytte for markvanding...28 Dækningsbidrag med og uden vanding...28 Følsomhed for kornpris...29 Følsomhed for merudbytte pr. mm...31 Ligevægtspris...31 Styring af markvanding...31 Før investering Produktionsøkonomi Planteavl

5 Tilpasning af sædskifte og maskinpark...32 Udfordringer i ensidige sædskifter...33 Konsekvens af fire forskellige sædskifter...33 Resultater...35 Prissikring ved hjælp af futures...38 Baggrund...39 Hvad kan kornfutures bruges til?...39 Eksempel på en god handel, høst Eksempel på en mindre god handel, høsten Fordele ved prisafdækning...43 Konklusion...43 Grovfoder som salgsafgrøde...44 Et eksempel på en beregning...46 Ændrede priser på korn...47 Konklusion...47 Økonomi ved lagring af korn...48 Lagerleje...49 Køb af korn i løbet af sæsonen...50 Egne lagre...51 Kort perspektiv:...52 Længere perspektiv: års udvikling i planteavlen...54 Ændring i areal...54 Stigning i dækningsbidraget...54 Kapacitetsomkostningerne stiger...55 Finansieringsomkostninger stiger igen...55 Driftsresultat over middel...56 Produktionsøkonomi Planteavl 5

6 Sammendrag Det samlede driftsresultat på planteavlsbedrifterne målt i driftsresultat pr. ejendom er steget fra kr. pr. ejendom i 2006 til kr. i Der er således tale om en stigning på næsten 70 pct. Afgrødepriserne for 2008 tegner fornuftigt, men høstudsigterne på tidspunktet for redaktionens slutning er ikke alt for lovende. Desuden er priserne på gødning, dieselolie mv. steget kraftigt, så resultaterne for 2008 bliver næppe helt så gode som de resultater, der blev opnået i blev et rigtigt godt år for planteavleren på grund af de kraftigt stigende kornpriser, vi oplevede i 2007, uden at stigningen i priserne på indsatsfaktorerne for alvor er slået igennem. Dækningsbidraget på gennemsnitsbedriften er steget med over 40 pct. (godt kr. pr. bedrift). Til gengæld er det ikke lykkedes at holde kapacitetsomkostningerne helt i ro. Disse er steget fra kr. til kr. pr. bedrift (svarende til godt 30 pct.). Finansieringsomkostningerne er steget med kr. pr. bedrift. Og der må forventes en yderligere stigning i Egenkapitalen på planteavlsbedrifterne er steget kraftigt igen i 2007 og udgør for gennemsnitsbedriften knap 13 millioner kr. Der er tale om en stigning i egenkapital på over 2 millioner i Stigningen har også medført, at gældsprocenten for planteavleren er faldet fra 46 pct. i 2006 til kun at udgøre 41 pct. ultimo I dette års pjece er der sat fokus på aktuelle emner, som er interessante at få belyst økonomisk. Temaerne i dette års pjece er: Økonomi i markvanding af korn Tilpasning af sædskifte og maskinpark Prissikring ved hjælp af futures Grovfoder som salgsafgrøde Økonomi ved lagring af korn. Økonomi i markvanding af korn Der er stigende interesse for markvanding på især svinebedrifter på grovsandet jord. Dette, sammen med de stigende afgrødepriser og risiko for tørke, har gjort det interessant at vurdere økonomien ved markvanding. Behovet for markvanding kan endvidere stige som følge af de klimatiske ændringer, der forventes at medføre mindre nedbør om sommeren. 6 Produktionsøkonomi Planteavl

7 Markvanding giver mulighed for at dyrke flere højværdiafgrøder, f.eks. frø og maltbyg. Derfor er investering i markvanding absolut en interessant investeringsmulighed på de lidt ringere jorder. Men det er samtidig en overvejelse, der kræver, at man planlægger og disponerer langsigtet. Tilpasning af sædskifte og maskinpark I dette tema belyses, hvordan man kan opnå det bedste økonomiske resultat ved at tilpasse sædskifte og maskinpark. Et ensidigt hvedesædskifte har ofte vist sig at give den bedste økonomi, når der ikke tages hensyn til forskelle i maskin- og arbejdsforbrug. Når der regnes til bunds kan det vise sig, at en samtidig tilpasning af maskinparken og et sædskifte, der udjævner arbejdsprofilen, giver det bedste økonomiske resultat og mindsker risikoen for ikke at nå arbejdet rettidigt. Prissikring ved hjælp af futures Gennem 2007 er der set meget store prisstigninger på korn og andre planteprodukter. Ved at handle med futures kan man sikre sig mod voldsomme prisudsving og undgå store likviditetsudsving. Men er man ikke opmærksom og har en klar strategi for sin handel med futures, kan man meget vel risikere at tabe betydelige beløb. Grovfoder som salgsafgrøde Mange rene planteavlere har ofte et anstrengt sædskifte. Samtidig har mange større malkekvægsproducenter problemer med at skaffe tilstrækkeligt grovfoder af en god kvalitet på eget areal. Det er derfor nærliggende, at flere planteavlere overvejer at dyrke grovfoder for en kvægproducent. Der kan være god økonomi i det for begge parter, men det er vigtigt, at indgå aftaler om mængde, kvalitet mv. Økonomi ved lagring af korn For mange landmænd giver eget lager til korn mange fordele, ved at man kan bruge eller sælge kornet, når man ønsker det, og sikres en god og måske billigere tørring af kornet. Der er samtidig mange tekniske muligheder for lagring af kornet, der giver forskellige udnyttelsesmuligheder og forskellig økonomi. Dette er belyst med kalkulationer af de økonomiske konsekvenser af forskellige lagringssystemer. Produktionsøkonomi Planteavl 7

8 Dækningsbidrag - udvalgte afgrøder Dækningsbidraget i frøgræs kunne i 2007 ikke følge med dækningsbidraget i vinterhvede og vinterbyg. >> Landskonsulent Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion har været et turbulent år for priser på planteprodukter. I foråret 2007 troede mange, at en pris på foderkorn på 120 kr. pr. hkg var en rigtig god pris. Men i høsten 2007 ville kun få sælge foderkorn til en pris under 150 kr. pr. hkg. Disse prisstigninger har naturligvis øget indtjeningen for alle planteproducenter men med meget store variationer. Når man ser på priserne for 2007, som de fremgår af regnskaberne, skal man tænke på, at det er de faktisk realiserede priser, der er solgt til ifølge regnskabet. Det vil sige gennemsnittet af priserne fra til Tabel 1 viser udviklingen i dækningsbidraget før arbejds- og maskinomkostninger i 7 forskellige salgsafgrøder i regnskabsårene , og en prognose over den forventede udvikling i dækningsbidraget for 2008 og Resultaterne for er opgjort ud fra Landscentrets database over produktionsgrensregnskaber. Prognoserne er baseret på bedste skøn over priser og omkostninger for henholdsvis 2008 og Ved redaktionens slutning er der udsigt til et høstresultat, der vil være præget af tørke og de udbytter, der forventes at blive opnået i Produktionsøkonomi Planteavl

9 Tabel 1. Fem års udvikling i dækningsbidraget for 7 forskellige udvalgte salgsafgrøder, konventionelle bedrifter. Tal for 2008 og 2009 er baseret på prognose over priser og omkostninger. År Vinterhvede Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vårbyg Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterbyg Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterrug Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterraps Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Alm. rajgræs til frø Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Rødsvingel Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Tallene fra 2005 til 2007 er baseret på produktionsgrensregnskaber i Økonomidatabasen. EU støtteordninger indgår ikke i beregningerne. Den anførte pris kr./hkg er for det eksternt omsatte, mens dækningsbidraget er beregnet på baggrund af både det internt og det eksternt omsatte. Når bruttoudbytte ikke er identisk med pris gange udbytte i hkg skyldes det andet udbytte, især halm. For rødsvingel er udbyttet angivet i bruttoudbytte. Produktionsøkonomi Planteavl 9

10 vil være noget lavere end de gennemsnitlige udbytter. Dette gør at det er vanskeligere at skønne udbyttet i 2008, end det plejer at være. Vurderet ud fra opnåede udbytter i år med tilsvarende tørkeperioder, som oplevet i 2008, er der foretaget en reduktion i de forventede udbytter i forhold til gennemsnitsudbytterne. For vintersædsafgrøder og alm. rajgræs er udbyttet reduceret med 10 pct. i forhold til gennemsnittet af de seneste 5 år. For vårbyg er reduktionen på 15 pct. Vel vidende at den enkelte landmand vil opleve et udbytte, der især i 2008 kan afvige væsentligt fra det gennemsnitlige. Dækningsbidragene for 2007 blev væsentligt anderledes, end det blev forventet i prognosen udgivet i august F.eks. forventedes i foråret 2007 et dækningsbidrag for vinterhvede på kr. pr. ha. Dækningsbidrag i vinterhvede Forventet 2007 Det realiserede blev på kr. pr. ha. Realiseret 2007 Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger Dækningsbidrag Det gennemsnitlige dækningsbidrag for hvede, der er realiseret i 2007, er således næsten dobbelt så stort som det forventede. Forventningerne til prisudviklingen er holdt på et forsigtigt skøn. Hovedparten af de forventede priser er fastsat med udgangspunkt i de prisprognoser, der udarbejdes af Sektion for Økonomi, statistik og analyse ved Dansk Landbrug (ØSA). ØSA udarbejder løbende prognoser og forventede salgspriser og priser på indsatsfaktorer. Der er regnet med en stigning i udgifterne til gødning på ca. 30 procent og en stigning i gennemsnitlige udgifter til planteværn på ca. 20 procent. Forventningerne til dækningsbidrag for 2008 og 2009 er på stort set samme niveau som det realiserede i 2007, dog med en faldende tendens. Kun på græsfrø forventes en vedvarende stigende tendens for 2008 og Dette skyldes fortrinsvis, at priser på græsfrø ikke helt har fulgt med kornpriserne i I 2008 og 2009 forventes de at følge med op. En del af de stigende priser på korn giver ikke fuld effekt på dækningsbidragene, da omkostningerne til gødning og planteværn er steget kraftigt. Har jordbunden betydning for dækningsbidraget? I analyserne i tabel 1 er vist gennemsnitlige dækningsbidrag, uden hensyn til udbytteforskelle, der skyldes jordtype. Det er ikke muligt ud fra databasen at opgøre dækningsbidrag for de forskellige jordtyper, men det kan dog opgøres efter andel af areal med JB 5-9 (lerjord). Udbytte i vinterhvede afhængigt af jordbund, 2007 Hkg Mindre end 33 procent af arealet med JB , procent af arealet med JB ,0 Over 66 procent af arealet med JB ,6 Dækningsbidrag i vinterhvede afhængigt af jordbund, 2007 Dækningsbidrag kr. pr. ha Mindre end 33 procent af arealet med JB procent af arealet med JB Over 66 procent af arealet med JB Det ses, at der opnås et væsentligt større gennemsnitligt udbytte på de ejendomme, der har en stor andel af JB 5-9. Disse ejendomme opnår dermed typisk også et større dækningsbidrag. 10 Produktionsøkonomi Planteavl

11 Kr. pr. ha Dækningsbidrag, vinterhvede ,01 1,33 1,41 1,47 1,57 1,64 1,71 1,8 1,98 Kr. pr. kg Figur 1. Sammenhæng mellem hvedepris og dækningsbidrag. Sammenhæng mellem pris og dækningsbidrag I de bagvedliggende analyser er det dog fundet, at det ikke er alle bedrifter med høje udbytter, der samtidig opnår et stort dækningsbidrag pr. ha. Faktisk var der flere, der i 2007 opnåede et højt dækningsbidrag selv med et lavt udbytte. Prisen havde i 2007 meget stor betydning for dækningsbidraget også væsentligt større betydning, end vi tidligere har været vant til. I figur 1 er vist dækningsbidrag pr. ha hvede i forhold til den gennemsnitlige pris, der er opnået målt i kr. pr. kg. Der er en klar sammenhæng mellem pris og dækningsbidrag men med store variationer. Produktionsøkonomi Planteavl 11

12 Dækningsbidrag - salgsafgrøder Der ses store forskelle i gennemsnitligt dækningsbidrag for salgsafgrøder i >> Landskonsulent Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion. Dækningsbidraget for salgsafgrøder på planteavlsbedrifter og svinebedrifter er opgjort i tabel 2, fordelt på bonitet. Tabellen giver mulighed for at benchmarke det samlede dækningsbidrag for marken mod gennemsnittet af bedrifter inden for foruddefinerede grupper. Tabellen bruges nemt ved at identificere den bedriftstype, der bedst matcher egen bedrift. Derefter udregnes dækningsbidraget som vist i boksen, og der kan nu sammenlignes med gennemsnittet og den bedste tredjedel for gruppen. Definition af dækningsbidrag Bruttoudbytte planteavl - udsæd - gødning - planteværn - diverse vedr. planteavl = dækningsbidrag i alt / antal ha = dækningsbidrag pr. ha 12 Produktionsøkonomi Planteavl

13 Tabel 2. Dækningsbidrag for salgsafgrøder på udvalgte bedriftstyper, gennemsnit og bedste tredjedel. Antal bedrifter til beregning af gns. DB kr. pr. ha, gennemsnit DB kr. pr. ha, bedste tredjedel Bedrifter med hovedproduktion af korn Uden svin Lerjord Finsand Grovsand Med svin Lerjord Finsand Grovsand Bedrifter med hovedproduktion af frø Uden svin Lerjord Finsand Grovsand Med svin Lerjord Finsand Grovsand Bedrifter med hovedproduktion af kartofler Uden svin Lerjord Finsand Grovsand Bedrifter med hovedproduktion af sukkerroer Lerjord - uden frøavl og uden svin med frøavl og uden svin med svin og uden frøavl Produktionsøkonomi Planteavl 13

14 Under punktet diverse vedr. planteavl indgår blandt andet rense-, tørrings- og certificeringsomkostninger. Udvælgelse af bedrifter Hvis mere end halvdelen af jorden på bedriften er af en bestemt jordtype, bliver bedriften kategoriseret i denne gruppe. For at bedriften kommer til at figurere som svineejendom skal mindst en tredjedel af dækningsbidraget komme fra svineproduktionen, og mere end to tredjedele af dækningsbidraget skal komme fra summen af planteavl og svineproduktion. Det har været målet at udvælge typebedrifter, som er repræsentative og giver mulighed for at demonstrere, hvor stort dækningsbidraget typisk er for en given bedriftstype. På enkelte områder er der ikke beregnet for bedste tredjedel, da der er for få ejendomme. Man bør ved vurderingen være opmærksom på, hvor mange bedrifter, der indgår i analysen. Der er anvendt følgende kriterier for at bedriften indgår i den specifikke gruppe: Kornbedrifter har maksimalt 5 procent af arealet med henholdsvis frø, sukkerroer, kartofler eller specialafgrøder. Frøavlsbedrifter har mindst 15 procent og maksimalt 50 procent af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder er under 5 procent for hver af afgrøderne. Kartoffelbedrifter har mindst 15 procent og maksimalt 35 procent af arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder er under 5 procent for hver af afgrøderne. Roebedrifter har mindst 15 procent og maksimalt 35 procent af arealet med sukkerroer. Arealet med frø eller specialafgrøder er under fem procent for hver af afgrøderne. Uden frøavl har maksimalt 10 procent af arealet med frøafgrøder. Med frøavl har minimum 15 procent at arealet med frøafgrøder. Resultaterne for 2007 Der er meget stor spredning på resultaterne, både mht. gennemsnit og mellem bedste tredjedel. Der er en tendens til, at de bedrifter der har svine- og kornproduktion opnår højere dækningsbidrag pr. ha end de bedrifter, der kun har korn. Til gengæld ser det ud til at bedrifter med svin, der samtidig satser på frø, har et lavere dækningsbidrag i marken. Årsagerne kan dels være forskelle i priser på korn mellem de, der sælger alt korn, og de der køber, og dels at svineproducenterne måske er i stand til at udnytte gyllen bedre. Når svineproducenten, der har frø, opnår dårligere dækningsbidrag, end den planteavler, der har frø, kan en af årsagerne være, at planteavleren med frø har specialiseret sig, og har planteproduktionen som et fokusområde. De svinebedrifter, der har frø, har typisk rajgræs. De mere specialiserede frøbedrifter har derimod flere højværdi frøafgrøder. Til beregning af dækningsbidraget for den bedste tredjedel indgår en tredjedel af de anførte regnskaber. Dækningsbidraget er kun udregnet for bedrifter større end 50 hektar. Der er overført korn internt på bedriften til 140 kr. pr. hkg, som stort set svarer til gennemsnitspris på det korn, der sælges. 14 Produktionsøkonomi Planteavl

15 Næringsstoffer i svinegylle er med til at sikre svineproducenterne med hovedproduktion af korn gode dækningsbidrag for salgsafgrøder i Produktionsøkonomi Planteavl 15

16 Maskinomkostninger på planteavlsbrug Der er stor forskel på bedrifternes maskinomkostninger. >> Landskonsulent Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion. Maskinomkostningerne på planteavlsbedrifter er vist i tabel 3. Tabellen giver mulighed for at sammenligne omkostningerne mellem bedrifter og i forhold til egen bedrift og egne resultater. Tabellen bruges ved at finde den bedrifts-type, som matcher ens egen bedrift. Derefter udregner man maskinomkostningerne, som vist i boksen, og man kan sammenligne med gennemsnittet og bedste tredjedel for gruppen. Maskinomkostninger Maskinstation (ekskl. løn) + brændstof + vedligehold + afskrivninger maskiner + forrentning af maskinværdi (5 pct.) = maskinomkostninger i alt / antal ha = maskinomkostninger pr. ha 16 Produktionsøkonomi Planteavl

17 Tabel 3. Maskinomkostninger uden arbejde for udvalgte bedriftstyper, konventionel driftsform, uden svin. Antal bedrifter til beregning af gns. Maskinomkostninger uden løn, kr. pr. ha Gennemsnit Laveste tredjedel Bedrifter med hovedproduktion korn Lerjord Sandjord Bedrifter med hovedproduktion frø Lerjord Bedrifter med hovedproduktion kartofler Grovsand Udvælgelse af bedrifter Hvis mere end halvdelen af jorden på bedriften er af en bestemt jordtype, bliver bedriften kategoriseret i denne gruppe. I analysen indgår ikke svinebedrifter. Det har været målet at udvælge nogle typebedrifter, som er repræsentative for mange bedrifter i Danmark. Dette giver mulighed for at sammenligne maskinomkostninger for de givne bedriftstyper. Kornbedrifter har maksimalt fem procent af arealet med henholdsvis frø, sukkerroer, kartofler eller specialafgrøder. Frøavlsbedrifter har mindst 15 procent og maksimalt 50 procent af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder er under fem procent for hver af afgrøderne. Kartoffelbedrifter har mindst 15 procent og maksimalt 35 procent af arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder er under 5 procent for hver af afgrøderne. Til beregning af maskinomkostningerne for den bedste tredjedel indgår en tredjedel af de anførte regnskaber. Der er kun analyseret for bedrifter større end 50 hektar. Resultaterne for 2007 De gennemsnitlige maskinomkostninger ligger for alle grupper over kr. pr. ha. Skal man have de reelle omkostninger til dyrkning af marken vurderet, skal der tillægges omkostninger til arbejdskraft. Data for dette findes ikke men vil typisk ligge på mellem 5 og 10 timer pr. ha. Hvis aflønning af arbejde sættes til 175 kr. i timen, kan det forventes, at en gennemsnitsbedrift ligger på godt kr. pr. ha til dyrkning af afgrøderne. Maskinomkostningerne målt som gennemsnit er stort set ens uanset produktion, dog er der noget større omkostninger for ejendomme med kartofler. Definitionen på en kartoffelejendom er, at arealet med kartofler udgør mellem 15 og 35 procent. De meget specialiserede kartoffelproducenter indgår således ikke i opgørelsen. Produktionsøkonomi Planteavl 17

18 Tabel 4. Spredning i maskinomkostninger. Årstal 2007 Laveste 1/3 Midterste 1/3 Højeste 1/3 Antal ejendomme Areal i gens Kr. pr. ha - Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse I alt variable Afskrivning Forrentning I alt faste I alt maskinomkostninger Spredning i maskinomkostninger I tabel 4 er vist maskinomkostninger opgjort efter de samme principper som ovenfor, men uden hensyn til jordbund eller hovedproduktionsgren. Til gengæld er der sket en opdeling efter omkostningernes størrelse. De enkelte omkostningsposter er endvidere specificeret. Med de usikkerheder in mente, der ligger i de enkelte opgørelser, ses at: forskellen mellem den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger og de, der har de laveste er næsten 2,5 gange højere. 18 Produktionsøkonomi Planteavl

19 Tabel 5. Udvikling i maskinomkostninger. Årstal Antal ejendomme Areal i gns Kr. pr. ha - Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse I alt variable Afskrivning Forrentning I alt faste I alt maskinomkostninger Korrigeret for prisindeks Indeks 2002 = Udvikling i maskinomkostninger Tabel 5 angiver udviklingen i maskinomkostninger over de seneste 6 år. Det ses af tabellen, at der ikke er nævneværdig forskel på omkostningerne, når disse gøres op i kr. pr. ha og opgjort i det aktuelle års prisniveau. For at give et fingerpeg om udviklingen er der i tabellen korrigeret for prisudvikling i form af forbrugerprisindekset. På den nederste linie i tabellen er omkostningerne for 2002 sat til indeks 100. Det ses, at indekset for maskinomkostningerne er på 90 i Der er altså sket et fald i omkostningerne på 10 pct. over de 6 år, der er vist i tabel 5. Datasikkerhed Det gælder for en lang række bedrifter, at værdien af maskinomkostningerne ikke konteres under maskinværdi, men derimod under andet inventar. Afskrivningerne kan ligeledes være ført under specialinventar. Derfor er der i beregningerne inkluderet både afskrivninger markmaskiner og afskrivninger specialinventar. Bedrifter, som har lavet decideret fejlkontering, er sorteret fra. Dette er sket, hvis værdien af markredskaber + værdien af specialinventar er under kr. pr. hektar eller over kr. pr. hektar maskinstationsindtægterne er over kr. pr. hektar der ikke er registreret vedligehold på markredskaber eller andet inventar. Produktionsøkonomi Planteavl 19

20 Økonomien i økologiske planteavlsbrug Høje kornpriser er også kommet de økologiske planteavlere til gode. >> Landskonsulent Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion. I tabellerne på de foregående sider indgår ikke data fra økologiske producenter. I tabel 6 bringes hovedtallene for de økologiske planteavlere, som har et produktionsomfang, der giver mere end halvtidsarbejde på bedriften. Der er kun gennemført analyser for økologiske producenter med korn som hovedproduktionsgren. Der er i 2007 i modsætning til 2006 ikke regnskaber nok til at gennemføre en særlig analyse af økologisk produktion inden for gartneri, frugt og bær. Resultater I tabel 6 er de økologiske korndyrkere opdelt i tredjedele efter driftsresultat. Der ligger 43 bedrifter til grund for analysen med et gennemsnitligt dyrket areal på 88 ha. Det gennemsnitlige driftsresultat var i 2007 på ca kr. Spredningen på driftsresultatet er meget stort med ca kr. i forskel fra gruppe 1 til gruppe 3, hvor kun gruppe 3 opnåede et negativt driftsresultat. 20 Produktionsøkonomi Planteavl

21 Tabel 6. Økologiske korndyrkere opdelt i tre grupper efter driftsresultat Gruppe Gns Antal bedrifter Dyrket areal, ha DB mark, kr. pr. ha Beløb i kr. Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag i alt Kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Der er en markant forskel i arealtilliggendet mellem de tre grupper af ejendomme, hvor der er en tydelig tendens til, at det bedste driftsresultat opnås ved store arealtilliggender. Dette er i modstrid med tidligere års analyser, hvor der ikke har været nogen entydig sammenhæng mellem arealtilligende og driftsresultat. At dette er tilfældet i 2007 skyldes, at de højere priser på planteavlsprodukter i 2007 og deraf følgende høje dækningsbidrag pr. ha - for alvor påvirker økonomien. Positivt, når der er et stort areal. Et højt dækningsbidrag pr. ha vil påvirke driftsresultatet mere jo større arealtilliggendet er. Der er ikke særlig stor forskel i afgrødevalget mellem de tre grupper af ejendomme. Dog er der tendens til, at den midterste gruppe har en større andel af arealet med korn. Dette kan delvis forklare det højere dækningsbidrag for denne gruppe på grund af de meget høje kornpriser, der blev opnået i Gruppe 1, som har et væsentligt større areal end de øvrige to grupper, skiller sig ud ved, at de har et større forpagtet areal. I gennemsnit forpagter denne gruppe over 120 ha. Prisernes betydning for driftsresultatet. Et lille eksempel illustrerer forholdet. Eks. 50 ha 200 ha Dækningsbidrag pr. ha. = kr. Dækningsbidrag i alt kr. Omkostninger ud over stykomkostninger kr. Driftsresultat = kr. Dækningsbidrag i alt kr. Omkostninger ud over stykomkostninger kr. Driftsresultat = kr. Dækningsbidraget stiger med 75 pct. til kr. pr. ha. Omkostninger uændret. Dækningsbidrag i alt kr. 50 ha Driftsresultat = kr. Dækningsbidrag i alt kr. 200 ha Driftsresultat = kr. Resultatet på bedriften med 200 ha er nu kr. større end før stigning i dækningsbidraget, hvor der ikke var forskel i driftsresultatet. Gruppe 3 har relativt set større finansieringsomkostninger (cirka kr. pr. ha) end gruppe 1 (cirka kr. pr. ha). Dette skyldes dels forskelle i forpagtet areal og dels en større gældsprocent hos gruppe 3 end hos gruppe 1. Produktionsøkonomi Planteavl 21

22 Totaløkonomien i planteavl 2007 blev et godt år økonomisk for de fleste planteavlere. >> Landskonsulent Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion. I 2007 opnåede de fleste planteavlere et rigtigt godt økonomisk resultat sammenlignet med tidligere år. De store prisstigninger på afgrøder er især slået igennem på det samlede resultat på de større bedrifter. Der ses ikke forskel mellem det gennemsnitlige samlede resultat i kr. pr. ha, når bedrifterne grupperes efter størrelse. Det er særligt de store ejendomme, der investerer meget. Markant er det gruppen ha, der har investeret i fast ejendom. Totaløkonomien for planteavlere er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Landscentrets Økonomidatabase. Tallene er vægtet, det vil sige, at tallene fra regnskaberne er sammenholdt med bedriftsstruktur i henhold til Danmarks Statistik. På denne måde repræsenterer analyserne, hvordan heltidsplanteavlerne har klaret sig økonomisk i Definition af driftsresultat Driftsresultatet er et begreb, som ikke er defineret i årsrapporten, men er et udtryk, som bruges til at vise resultatet for landbrugsdriften. Det er groft sagt det samme som resultat efter finansiering, men med fradrag for de private renteindtægter og udgifter samt indtægter fra anden virksomhed. 22 Produktionsøkonomi Planteavl

23 Resultat af primærdrift + EU-støtte - Renteudgifter landbrug + Renteindtægter landbrug - Forpagtningsafgift + Forpagtningsindtægter + Finansieringstilskud - Leasing = Driftsresultat Indtjeningen i 2007 Tabel 7 viser resultaterne for de planteavlsbedrifter, hvor der som minimum var heltidsbeskæftigelse på bedriften i 2006 og I 2007 var der bedrifter med 171 hektar i gennemsnit. Bruttoudbyttet er steget med mere end kr. fra 2006 til Fra 2005 til 2006 steg bruttoudbyttet med godt kr. Der har således været tale om en meget positiv udvikling for bruttoudbyttet gennem de seneste 2-3 år. Den store stigning i bruttoudbyttet på kr. har dog kun medført en forbedring af slutresultatet (bundlinien) på godt kr. I 2006 var driftsresultatet på kr. pr. ejendom, mod det opnåede driftsresultat i 2007 på kr. Det vil sige en forbedring på ca kr. Af stigningen i bruttoudbyttet på godt kr., er godt kr. brugt til at dække de stigende omkostninger. Det er især stykomkostningerne, der er steget, nemlig med kr., svarende til 744 kr. pr. ha. Dette giver en stigning i stykomkostningerne på knap 23 pct. Andre kapacitetsomkostninger er steget kr. (36 pct.) og finansieringsomkostningerne er steget med kr. (25 pct.). Samtidig er afskrivningerne steget med kr. (25 pct.). De fleste af omkostningerne er forårsaget af stigende priser, som den enkelte landmand Tabel 7. Udvikling i resultaterne på heltidsbedrifter med planteavl. År Antal regnskaber Antal bedrifter Ha i alt i kr. - Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Maskinstation Driftsmæssige afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat ikke kan ændre på. Skal der fastholdes en relativ høj indtjening fra planteavlen, skal afgrødepriserne fremover være på samme niveau som i 2007 eller endda højere. Dette skyldes, at priser på især gødning og brændstof er steget i 2008 og ser ud til at holde et højere prisniveau. Dækningsbidraget udgør i 2007-årsrapporterne 72 pct. af bruttoudbyttet, hvor det i 2006 kun udgjorde 69 procent. Denne procent kaldes også for dækningsgraden. Kapacitetsgraden, som er kapacitetsomkostningerne i forhold til dækningsbidraget, var i 2006 på 156 pct., mens den i 2006 kun var på 142. Denne stigning på 14 procentpoint er udtryk for, at der er mere til rest til dækning af finansieringsomkostninger og til overskud end tidligere. Opdeling efter bedriftsstørrelse I tabel 8 ses driftsresultaterne for de samme bedrifter. Jo større bedriften er - jo højere er driftsresultatet. Driftsresultatet er stigende med stigende bedriftsstørrelse. Gruppen over 250 ha, som i gennemsnit har 349 hektar, opnår således et driftsresultat, som er næsten dobbelt så stort som gennemsnittet af alle bedrifter. Produktionsøkonomi Planteavl 23

24 Tabel 8. Resultater for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse. Antal ha Gns. alle brug Under Over 250 Antal bedrifter Ha i alt heraf forpagtet Areal med lerjord, pct. 60% 61% 55% 58% 60% 64% Areal med højværdiafgrøder, pct. 15% 16% 14% 10% 19% 15% Lønningsevne pr. normtime Beløb i kr. Bruttoudbytte Dækningsbidrag Lønomkostninger Maskinstation Driftsmæssige afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Gældsprocent Brugers alder Kr. pr. ha i gennemsnit Dækningsbidrag Driftsresultat Dette er ikke nødvendigvis udtryk for, at de store bedrifter er mere effektive, men at de har en større produktion til at genere overskuddet. Figur 2 illustrerer, at driftsresultatet stiger lineært med stigende arealtilligende. Til gengæld ses, at driftsresultatet målt i kr. pr. ha er størst ved de mindste ejendomme, for stort set at være ens på bedrifter med arealer over 125 ha. De nederste rækker i tabel 8 viser udvalgte nøgletal for bedrifterne. De samlede aktiver udgør over 31 millioner kroner i gennemsnit. Heraf er de 41 procent gæld. Til sammenligning var der sidste år knap 24 millioner i gennemsnitlig aktivmasse og en gældsprocent på 46 procent. Den store stigning i aktivmassen har ført til et kraftigt fald i gældsprocenten. Egenkapitalen er steget fra ca. 13 millioner til godt 18 millioner svarende til knap 40 pct. Aktivmassen er således steget med godt 30 pct., eller svarende til 7,4 millioner kr. pr. ejendom i gennemsnit. Dette er til gengæld delvis modsvaret af en stigning i gælden på godt 16 pct., svarende til 1,8 millioner kr. Investerings- og finansieringsbehov I tabel 9 ses nøgletal for investeringsomfanget på bedrifterne. Det er de store bedrifter, som investerer mest - både totalt set og i forhold til arealet. De to grupper med 24 Produktionsøkonomi Planteavl

25 Tabel 9. Investerings- og finansieringsbehov for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse, 2007 Antal ha Gns. alle brug Under Over 250 Investering i: Beløb i kr. Fast ejendom Maskiner Driftsbygninger Øvrigt inventar Besætning og beholdninger Grundforbedring Øvrige landbrugsaktiver Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvesteringer Finansieringsbehov, netto Nettoinvestering, kr. pr. ha Kr Driftsresultat kr. pr. ha Driftsresultat i kr Ha Figur 2. Viser sammenhængen mellem bedrifternes størrelse og driftsresultatet. størst areal har i 2007 investeret fra til over kr. pr. ha. Især er det markant, at bedrifterne i gruppen ha har investeret i gennemsnit over 2 millioner kr. hver i fast ejendom. Der er sandsynligvis primært tale om investering i jord. Det vil sige, at de store bedrifter bliver endnu større. Gruppen fra 100 til 150 ha har i gennemsnit solgt fast ejendom. Ud over fast ejendom ligger investeringerne inden for maskiner og øvrigt inventar. Da afskrivningerne er en vurdering af aktivernes værdiforringelse, skal der investeres i samme størrelsesorden som afskrivningerne for at opretholde samme standard på produktionsapparatet. Den investeringssum, som overstiger afskrivningerne, kaldes nettoinvesteringerne og er en værdiforøgelse på bedriften. De investeringer, som landmanden ikke selv kan finansiere ved den løbende drift, skal finansieres et andet sted, og er i tabellen opgivet som finansieringsbehov. Produktionsøkonomi Planteavl 25

26 Økonomi i markvanding af korn Økonomien i vanding af korn afhænger af kornprisen og behovet for markvanding. Tema >> Søren Kolind Hvid, specialkonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Der er øget interesse for markvanding på svinebrug på grovsandet jord, selv om der primært dyrkes korn i marken. Der skal foretages betydelige investeringer for at etablere markvanding. Set i forhold til jordpriserne er investeringerne dog relativt beskedne. Beregninger med udgangspunkt i konkrete eksempler viser, at der med de aktuelle kornpriser er god økonomi i at investere i markvanding. Investeringen skal dog vurderes i forhold til de langsigtede forventninger til kornprisen. Et godt resultat kræver omhu og en god styring af markvandingen. Den langvarige tørke i 2008 har i kombination med høje afgrødepriser medført stor interesse for markvanding. Der er desuden en forventning om, at behovet for markvanding øges på grund af klimaændringer, der på langt sigt både medfører et fald i sommernedbøren og stigende temperaturer, der 26 Produktionsøkonomi Planteavl

27 alt andet lige vil øge fordampningen. Det har i mange år været sådan, at investering i markvandingsanlæg krævede en højværdiafgrøde som kartofler for at være rentabel. På grund af de højere kornpriser er der imidlertid nu mange svinebrug, der overvejer at etablere markvanding eller at udbygge de eksisterende anlæg, selv om der primært dyrkes korn. I det følgende er der med udgangspunkt i konkrete eksempler regnet på økonomien i markvanding på bedrifter, hvor der primært dyrkes korn. Investering i markvandingsanlæg Udgifterne til at etablere et vandingsanlæg varierer meget afhængigt af ønsket vandingskapacitet, boredybde, boringens ydelse, markernes arrondering, antal vejunderføringer og valg af vandingsmaskintype mv. Som tommelfingerregel regner man med, at anlægget skal have en kapacitet på 4 mm pr. ha pr. døgn, for at man kan vande tilstrækkeligt i de perioder, hvor vandingsbehovet er størst. Dette svarer til en pumpeydelse på 2 m 3 pr. ha pr. driftstime ved 20 driftstimer pr. døgn. De fleste vandingsanlæg har imidlertid en mindre kapacitet. Når kapaciteten er mindre end 4 mm pr. ha pr. døgn, kan man ikke tillade sig at regne med fuldt merudbytte for markvanding, fordi der vil være perioder, hvor man ikke kan vande alle afgrøder tilstrækkeligt. Tabel 10. Eksempel på specifikation af et moderne vandingsanlæg (forudsætninger for beregning af investeringsomkostninger i tabel 11). Kilde: Teknikrådgiver Gunnar Schmidt, Byggeri og Teknik I/S. Areal, der skal vandes 30 ha Ønsket vandingskapacitet 4,0 mm pr. ha pr. døgn Pumpeydelse 60 m 3 pr. time Slangelængde 500 m Flytteafstand 72 m Vandet areal pr. opstilling 3,6 ha Vandingsmaskine Indtræk, Ø 110, 500 m Boredybde 40 m Tabel 11. Eksempel på udgifter ved investering i et anlæg til markvanding, kr. i alt og kr. pr. ha ved 30 ha og en vandingskapacitet på 4 mm pr. ha pr. døgn. Kilde: Teknikrådgiver Gunnar Schmidt, Byggeri og Teknik I/S. kr. i alt kr. pr. ha Boring + brønd El Jordledning og hydranter Gravearbejde + 1 vejunderføring Diverse (5 pct.) Jordfaste dele i alt Pumpeanlæg og montering Vandingsmaskine, indtræk Ø-110, 500 m Projektering Pumpe og maskine i alt Investering i alt Betydningen af underkapacitet afhænger bl.a. af afgrødevalget. Hvis man f.eks. dyrker vinterrug på en del af arealet, er tabet på grund af underkapacitet ikke så stort, fordi vinterrug er relativ tørketolerant. Økonomiberegningerne i dette tema er baseret på, at der skal være tilstrækkelig kapacitet til at vande hele arealet, fordi vi primært vil fokusere på økonomien i markvanding af foderkorn på svinebrug (dog ikke vinterrug). Faste omkostninger Ved beregning af de faste årlige omkostninger er der regnet med, at de jordfaste dele forrentes og afskrives over 30 år. Pumpeanlæg og vandingsmaskine er afskrevet med 15 pct. årligt over 15 år. Der er regnet med en rente på 6 pct. Dette giver gennemsnitlige årlige omkostninger på kr. pr. ha til forrentning og afskrivning. I eksemplet er der budgetteret med en indtræksmaskine. En tilsva- Produktionsøkonomi Planteavl 27

28 rende selvkørende vandingsmaskine koster ca kr. mere. Investering i en sådan maskine i stedet for en indtræksmaskine øger den gennemsnitlige årlige omkostning til forrentning og afskrivning med 215 kr. til kr. pr. ha. Driftsomkostninger Ved beregning af driftsomkostningerne ved markvanding er der regnet med en elpris på 0,72 kr. pr. KWh og et effektbehov på 0,44 kwh pr. m 3 vand. Der er endvidere regnet med omkostninger til flytning og tilsyn af vandingsmaskinen. Til flytning er der indregnet omkostninger til traktor og 1 mand i ¾ time pr. opstilling af vandingsmaskinen. Tilsyn er indregnet med ¼ time pr. opstilling. Til vedligehold af pumpeanlæg og jordledning er der regnet med 7 kr. pr. driftstime. Til vedligehold af vandingsmaskinen er der regnet med 5 kr. pr. driftstime. De samlede driftsomkostninger er beregnet til 7,66 kr. pr. mm, hvoraf løn udgør ca. 1,50 kr. Vandingsbehov og merudbytte for markvanding På grovsandet jord med en rodzonekapacitet på mm, der er typisk for JB 1 og de dårligste JB 3 marker, er det gennemsnitlige årlige vandingsbehov i vårsæd mm (se tabel 13). I vinterhvede og triticale er vandingsbehovet noget større. Disse vandingsbehov er beregnet ud fra, hvordan klimaet har været 30 år tilbage i tiden. De Tabel 12. Driftsomkostninger ved markvanding, kr. pr. mm. Forudsætningerne fremgår af tabel 10. Kilde: Teknikrådgiver Gunnar Schmidt, Byggeri og Teknik I/S. kr. pr. mm El (ved 0,72 kr. pr. kwh) 3,14 Vedligehold 2,00 Flytning (traktor og mand) 2,15 Tilsyn 0,37 I alt 7,66 Tabel 13. Gennemsnitligt årligt vandingsbehov i korn og raps på grovsandet jord med rodzonekapacitet på mm og sandsynlige merudbytter for markvanding pr. mm. Afgrøde Vandingsbehov gns. mm pr. år Merudbytte kg kerne pr. mm Vårbyg Vinterbyg Triticale Vinterhvede Vinterraps forventede klimaændringer vil på langt sigt føre til et øget vandingsbehov, men inden for en tidshorisont på år vil vandingsbehovet dog næppe øges væsentligt, med mindre klimaændringerne sker hurtigere end forskernes klimascenarier angiver. I korn er det realistisk at regne med et merudbytte på 25 kg kerne pr. ha pr. mm vand. Et merudbytte i denne størrelsesorden kræver dog en god styring af markvandingen. Merudbyttet pr. mm vand kan i praksis variere betydeligt afhængigt af vækstbetingelserne, afgrødens vækststadie og styringen af markvandingen. I forsøg har merudbyttet typisk varieret mellem 15 og 30 kg kerne pr. ha pr. mm vand. Dækningsbidrag med og uden vanding Markvanding giver bedre mulighed for at dyrke visse afgrøder, der er for usikre på uvandet grovsand. Det kan f.eks. være kartofler, frøgræs og vårbyg til malt. I det følgende er beregnet dækningsbidrag for markvanding uden ændringer i afgrødevalget og med den ændring, at vårbyg til foder er udskiftet med vårbyg til malt og rajgræs til frø. Der er taget udgangspunkt i et typisk afgrødevalg på svinebrug på sandjord. Det fremgår af tabel 15, at med udgangspunkt i det konkrete eksempel er der et dækningsbidrag for markvanding på godt 600 kr. i gennemsnit pr. ha pr. år ved uændret sæd- 28 Produktionsøkonomi Planteavl

29 Tabel 14. Forudsætninger for beregning af dækningsbidrag for markvanding med og uden ændringer i afgrødevalg på svinebrug med hovedvægt på kornproduktion. Udbytter, hkg pr. ha Med vanding Afgrøde Afgrødepris kr. pr. hkg Vanding mm pr. år i gns. Merudbytte kg pr. mm Uden vanding Med vanding og ændret sædskifte Vinterbyg Vinterraps Triticale Vårbyg, foder Vårbyg, foder Vårbyg, malt Rajgræs, frø Tabel 15. Dækningsbidrag for markvanding med udgangspunkt i de forudsætninger, der fremgår af tabel 14, kr. pr. ha. Med vanding og Uden vanding Med vanding ændret sædskifte Bruttoudbytte inkl. halm Stykomkostninger Maskiner og arbejde Vandingsomkostninger, faste Vandingsomkostninger, drift Dækningsbidrag (kornsælger) Dækningsbidrag for markvanding (kornsælger) Dækningsbidrag for markvanding (kornkøber) skifte, hvis bedriften er kornsælgende. På en kornkøbende bedrift er dækningsbidraget lidt større, nemlig ca. 850 kr. i gennemsnit pr. ha, fordi der spares handelsomkostninger til en kornmængde svarende til merudbyttet for markvanding. Der er regnet med handelsomkostninger på 15 kr. pr. hkg. Dækningsbidraget for markvanding i eksemplet, hvor der i stedet for vårbyg til foder dyrkes maltbyg og rajgræs til frø, er på ca kr. pr. ha på en kornsælgende bedrift og ca kr. pr. ha på en kornkøbende bedrift. Det bedste økonomiske resultat af markvanding opnås, når markvandingen giver mulighed for at dyrke nogle afgrøder, der kan give et bedre økonomisk udbytte end foderkorn, når både kvalitet og udbytte er i orden. Følsomhed for kornpris Den økonomiske gevinst ved markvanding er selvsagt meget afhængig af kornprisen. I figur 3 er vist dækningsbidraget for markvanding af korn før de faste omkostninger til forrentning og afskrivning af vandingsanlægget. En ændring af kornprisen med f.eks. 30 kr. pr. hkg ændrer dækningsbidraget med 675 kr. pr. ha ved et vandingsbehov på 90 mm. Det fremgår af figur 3, at ved en kornpris på 110 kr. pr. hkg og et normalt vandingsbehov er den økonomiske gevinst ved markvanding af korn beskeden. Det skal Produktionsøkonomi Planteavl 29

30 DB for markvanding, kr. pr. ha kr. 140 kr. 110 kr. Figur 3. Dækningsbidrag for markvanding af korn afhængigt af vandingsbehov ved kornpriser på henholdsvis 110 kr., 140 kr. og 170 kr. pr. hkg. Det skraverede område markerer det sandsynlige gennemsnitlige årlige vandingsbehov i korn på grovsandet jord ( mm) Vandingsbehov, mm pr. år DB for markvanding, kr. pr. ha kg 25 kg 20 kg 15 kg Figur 4. Dækningsbidrag for markvanding af korn afhængigt af vandingsbehov ved merudbytter på henholdsvis 15 kg, 20 kg, 25 kg og 30 kg kerne pr. mm vandingsvand ved en kornpris på 140 kr. pr. hkg. Det skraverede område markerer det sandsynlige gennemsnitlige årlige vandingsbehov i korn på grovsandet jord ( mm) Vandingsbehov, mm pr. år Ligevægtspris, kr. pr. hkg Vandingsbehov, mm pr. år Figur 5. Ligevægtspris for korn afhængigt af vandingsbehov, kr. pr. hkg. Ved ligevægtsprisen er dækningsbidraget for markvanding (efter alle omkostninger) 0 kr. pr. ha. Ligevægtsprisen er beregnet ved et merudbytte på 25 kg kerne pr. mm vand. Det skraverede område markerer det sandsynlige gennemsnitlige årlige vandingsbehov i korn på grovsandet jord med en rodzonekapacitet på mm. 30 Produktionsøkonomi Planteavl

31 Figur 6. Skærmbillede fra Vandregnskab. Det er et brugervenligt program, der giver et godt overblik over vandbalancen i markerne og afgrødernes vandingsbehov. Linealens længde ud for hver mark angiver den plantetilgængelige vandmængde i rodzonen ved markkapacitet. Den sorte rombe viser markens aktuelle vandbalanceunderskud. Der er behov for markvanding, når romben kommer i det gule område. Der sker et betydeligt udbyttetab, når romben kommer i det røde område. bemærkes, at kornsælgende bedrifter skal regne med den salgspris, som de forventer at kunne opnå i gennemsnit over en årrække. Kornkøbende bedrifter skal regne med den købspris, som de forventer at skulle give for korn i gennemsnit over en årrække. Følsomhed for merudbytte pr. mm I praksis kan merudbyttet for markvanding let variere mellem 15 og 30 kg kerne pr. ha pr. mm. Det afhænger af afgrødens vækststadie, vejrog vækstbetingelserne, og hvor godt markvandingen er udført. Man bør ikke undlade at føre et vandingsregnskab. Både for meget og for lidt vand giver et dårligt resultat. Merudbyttet afhænger desuden meget af, om vandingen sker rettidigt. Ved investering i markvanding skal man derfor også vurdere, om man har lyst og tid til at udføre markvandingen omhyggeligt. Flytning af vandingsmaskiner giver en stor ekstra arbejdsbelastning. Ligevægtspris I figur 5 er vist ligevægtsprisen for korn afhængig af vandingsbehov. Ved ligevægtsprisen er der netop balance mellem omkostninger og merindtjening ved markvanding. Det gennemsnitlige årlige vandingsbehov afhænger af den plantetilgængelige vandmængde i rodzonen, fordampningen og nedbøren i vækstsæsonen. Rentabiliteten i markvanding er bedst på de mest grovsandede jorde, hvor vandmængden i rodzonen er lavest. Jo bedre jordtype jo højere er ligevægtsprisen. Styring af markvanding En præcis styring af markvandingen er afgørende for økonomien. Derfor kan det anbefales at benytte programmet Vandregnskab, der giver et godt overblik over vandbalancen i de enkelte marker og afgrødernes vandingsbehov (se figur 6). Det koster ikke noget at bruge programmet, men det kan være dyrt at lade være. Se programmet Vandregnskab på Før investering Det må anbefales at få regnet på den langsigtede økonomi i markvanding ud fra den enkelte bedrifts konkrete forudsætninger, inden der investeres i markvanding. På den enkelte bedrift kan økonomien se anderledes ud end det, der er vist i dette eksempel. Etablering af markvanding er en langsigtet investering og bør derfor også vurderes i forhold til de forventede vejr- og vækstbetingelser over en lang årrække. Produktionsøkonomi Planteavl 31

32 Tilpasning af sædskifte og maskinpark Der kan være god økonomi i at tilpasse sædskifte og maskinpark. Tema >> Michael Højholdt, specialkonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Beregninger har i mange tilfælde vist en større indtjening ved ensidig hvededyrkning end ved et varieret sædskifte. Indtjeningen er i disse tilfælde beregnet som DBII med generelle forudsætninger som bl.a. arbejdsog maskinomkostninger. Størrelsen på bedrifter i dag betyder dog, at ensidigt sædskifte kræver en meget stor maskinkapacitet ved både etablering, pleje og høst for at være dyrknings- og høstsikkert. For at belyse disse sammenhænge er der gennemført detaljerede modelberegninger for forskellige sædskifter, de tilhørende tilpassede maskinparker og behovene for arbejdskraft. Beregningseksemplerne viser - at alsidige sædskifter med et lavere kapacitetsbehov kan give nettoindtjening på niveau med -eller over ensidige hvedesædskifter. 32 Produktionsøkonomi Planteavl

33 Udfordringer i ensidige sædskifter På middelgode og gode jorder er hvede også flerårig typisk den afgrøde, der giver det højeste udbytte målt i DBI indtjening efter stykomkostninger. Når bedrifterne bliver større, medfører dyrkning af en enkelt afgrøde på store arealer dog et stort kapacitetsbehov ved jordbearbejdning, afgrødeetablering, planteværn og høst. Behovet for den store kapacitet medfører en række problemstillinger, da maskiner med høj kapacitet bliver tungere og dyrere, og samtidig kræver megen trækkraft. Alternativet er flere mindre maskiner og flere medarbejdere i spidsbelastningsperioderne. Dette er ikke nødvendigvis nogen attraktiv løsning, da medarbejdere koster penge og er svære at skaffe, og flere maskiner kræver mere vedligehold. Et alternativ kan være at tilpasse driften med et varieret sædskifte, således at højsæson for etablering, pleje og høst fordeles over et større tidsrum. Hermed opnås en række sædskiftefordele herunder sanering af sygdomme og ukrudt mv. Konsekvens af fire forskellige sædskifter For at belyse konsekvenserne af forskellige sædskifter og tilhørende tilpasset mekanisering, er der gennemført beregninger på en modelejendom på 500 ha. Det antages, at bedriften er uden særlige restriktioner på arealanvendelsen. Der er ikke husdyr på ejendommen, og der kan frit planlægges sædskifte og indkøbes maskinpark efter behov. Der er gennemført beregninger forudsat JB 5-6, og det antages ved kapacitetsberegningerne at markerne er regulære med en størrelse på mindst 20 ha hver. Der er ikke taget højde for efterafgrøder og randzoner i beregningerne. Der skal anvendes skøn over langsigtede prisrelationer Ved langsigtet planlægning er der behov for at se prisudviklingen på lang sigt, og særligt interessant er prisrelationer mellem de enkelte afgrøder samt hjælpestoffer. Der er taget udgangspunkt i budgetkalkuler 2008, og i mindre omfang justeret priser (raps), så interne relationer imellem disse svarer til det forventede gennemsnit på lang sigt. Prisen på indsatsfaktorer er i 2008 under voldsom stigning, men da alle sædskifter belastes i tilnærmelsesvis samme omfang, er der regnet med et prisniveau fra budgetkalkuler Der er gennemført detaljerede analyser for følgende markoperationer: Såning inkl. harvning Planteværn Høst Pløjning Stubharvning Tabel 16. De fire forskellige sædskifter i modelberegningerne. Mark nr. Størrelse (ha) Sædskifte S1 Sædskifte S2 Sædskifte S3 Sædskifte S Vinterhvede Som S1 men pløjefri Vinterhvede Vinterhvede Vinterhvede Som S1 men pløjefri Vinterhvede Vinterhvede Vinterhvede Som S1 men pløjefri Vårbyg foder Vårbyg foder m/ udlæg Vinterhvede Som S1 men pløjefri Vinterbyg foder Rajgræs (stubbearbejdning start sept.) Vinterhvede Som S1 men pløjefri Vinterraps (plov + radsåning) Rajgræs Produktionsøkonomi Planteavl 33

34 Omkostninger til transport, gødskning, stensamling, halm og strå, driftsledelse osv. er sat lige for alle sædskifter. Der er ikke afsat tid til andet end almindeligt nødvendigt vedligehold på maskinerne. Udbytter er Tabel 17. Udbytter og salgspriser. Afgrøde Normudbytter (hkg pr. ha) valgt som standardudbytter fra Budgetkalkuler Ved beregning af kapacitetsbehov er der taget udgangspunkt i tidligere analyser af det gennemsnitlige antal timer til rådig- Salgspris (kr. pr. hkg) Vinterhvede 90 (81 efter korn) 135 Vinterbyg, foder Vårbyg, foder Raps Rajgræs Tabel 18. Maskintyper med varieret anvendelse i afgrødeberegningerne. Såmaskine 4 m kombisåmaskine 4 m skiveskærssåmaskine Marksprøjte 36 m 4000 l trailersprøjte Stubharve 6 m svær model Plov 10F kærreplov Mejetærsker 9,1 m rotormaskine (kornsædskifter) 8,6 m rystermaskine (sædskifte med græsfrø) Traktor 200 KW 4 WD Traktor 250 KW 4 WD hed for markoperationer. Der er med dette udgangspunkt beregnet, hvor stort kapacitetsbehovet vil være på de enkelte maskinoperationer i et gennemsnitligt år. Der er især behov for stor kapacitet ved ensidige sædskifter til arbejdet med planteværn og høst. Med udgangspunkt i de beregnede kapaciteter er der sammenstillet en maskinpark for hvert sædskifte. Maskinparkerne adskiller sig på følgende punkter: Mejetærsker (rotor- eller soldmaskine afhængigt af græsfrø) Såmaskine (kombisåmaskine eller skiveskærssåmaskine) Anvendelse af plov og stubharve (timer pr. år) Anvendelse af marksprøjte (timer pr. år) Anvendelse af traktorer (timer pr. år). Tabel 19. Dækningsbidrag I og II for forskellige sædskifter. S5 og S6 er hhv. S3 og S4 med maskinpark fra S1. Sædskifte S1 S2 S3 S4 S5 S6 1. års hvede * * års hvede Vårbyg * * Vinterbyg * * * * Vinterraps * * * * Rajgræs * * * * Totalt DB I (kr. pr. år) Gns. DB I (kr. pr. ha) Gns. maskiner og arbejde (kr. pr. ha) Gns. DB II (kr. pr. ha) Produktionsøkonomi Planteavl

35 Maskinparken er optimeret til det enkelte sædskifte, og der er derefter udregnet reelle kapaciteter og omkostninger til såvel maskiner som arbejde. I disse beregninger er renten sat til 6 pct., arbejdsløn 175 kr. pr. time, diesel 5,5 kr. pr. liter. Maskinerne afskrives til 0 kr. over en 10 til 15-årig periode, afhængig af maskinens brug. Afskrivningerne er ens for alle sædskifter. De beregnede maskin- og arbejdsomkostninger er efterfølgende anvendt i DBIog DBII-beregningerne. De fire sædskifter S1 til S4 er suppleret med to alternative mekaniseringssituationer: S5 er vinterrapssædskiftet S3 med S1 maskinpark S6 er rajgræssædskiftet S4 med S1 maskinpark. Det vil sige, der er tale om en situation, hvor der er investeret i maskiner til S1, men bedriften drives i stedet med S3 eller S4. Resultater I tabel 19 ses DBI, maskinog arbejdsomkostninger samt DBII for de fire sædskifter og to alternative mekaniseringssituationer. Vælg dine afgrøder i et varieret sædskifte med omhu og tilpas din maskinpark. Det betaler sig! Figur 7 viser grafisk konkurrencen mellem de fire sædskifter og de to alternative mekaniseringssituationer. Der er fra højeste til laveste gennemsnitlige DBII en forskel på kr. pr. ha - eller kr. om året Kr. pr. ha S1 S2 S3 S4 S5 S6 Gns. DB I (kr. pr. ha) Gns. maskiner og arbejde (kr. pr. ha) Gns. DB II (kr. pr. ha) Sædskifte Figur 7. Dækningbidrag I og II ved forskellige sædskifter. Produktionsøkonomi Planteavl 35

36 Start nov. Slut okt. Beg. okt. Slut sept. Beg. sept. Slut august Beg. aug. Sidst juli Start juli Slut juni Beg. juni Slut maj Beg. maj Slut april Beg. april Sidst marts De ensidige hvedesædskifter har høje DB II kr. for S1 med pløjning, mens ensidig hvede uden pløjning (S2) giver yderligere 311 kr. mere, i alt kr. pr. ha. Det varierede sædskifte med rajgræs (S4) har det højest beregnede DB II på kr. pr. ha, hvilket er 150 kr. pr. ha højere end ensidig hvede uden pløjning (S2). Vinterrapssædskiftet (S3) har et DBII på kr. pr. ha, hvilket er kr. pr. ha lavere end rajgræssædskiftet (S4). På 500 ha er der en for- skel i DB II på 200 kr. pr. ha = kr. om året! Hvis bedriften er nettokøber af korn til foder, skal der regnes med en merpris på erstatningskornet. Sættes denne merpris til f.eks. 12,50 kr. pr. hkg, og der i S4 mangler 200 ha hvede på rajgræsmarken á 81 hkg pr. ha, samt 26 hkg byg á 12,50 kr. pr. hkg i 100 ha vårbygmark ja, så svarer dette til en omkostning på ca kr. totalt eller 464 kr. pr. ha. Derfor er ensidig hvededyrkning isoleret økonomisk set i så fald at foretrække. Hvis der dyrkes maltbyg i stedet for foderbyg, ændres balancen igen. Hvis merprisen for maltbyg ansættes til 40 kr. pr. hkg, vil S3 og S4 vinde kr. pr. ha i vårbygmarken eller kr. totalt set - hvorfor sammenligningen med ensidig hvede går i nul. Til disse resultater kommer følgende betragtninger: Der er voldsomme spidsbelastninger i arbejdskraftbehov ved høst, såning og planteværn i ensidige sædskifter S1 og S2. Dette gør disse Timer i 14-dages periode I alt sædskifte I I alt sædskifte II I alt sædskifte III I alt sædskifte IV Tidspunkt Figur 8. Arbejdsbelastningens fordeling over sæsonen ved de forskellige sædskifter, inkl. nødvendig daglig klargøring og vedligehold. Timer pr. 14-dages periode i alt i marken. Bemærk, at der kun er angivet tidsforbrug til jordbearbejdning, etablering, planteværn og høst. 36 Produktionsøkonomi Planteavl

37 operationer endnu dyrere end beregnet som følge af overarbejdsbetaling. Hertil kommer, at det større træk på medarbejderne vil medføre ringere effektivitet og sandsynligvis også en højere fraværsprocent i disse perioder. Se figur 8. En række faglige argumenter, der taler for et varieret sædskifte: Større udfordring i et varieret sædskifte, risikospredning, bedre sanerende effekt over for ukrudt, sygdomme og skadedyr, længere og mindre belastende sæson i markarbejdet. Hvis man har købt maskinpark til et ensidigt sædskifte, kan det ikke umiddelbart betale sig at ændre driftsform til et mere varieret sædskifte. Men - hvis man fortsat udvider bedriften, vil det være nærliggende at ændre sædskiftet til et mere varieret - frem for at udvide maskinparken, så den passer til et ensidigt sædskifte. Inden man fastlægger et sædskifte, bør man om muligt fastlægge egne udbytteniveauer i de relevante afgrøder. Eventuelt kan man diskutere med naboer og lokalkendte rådgivere om udbyttepotentialer i de enkelte afgrøder under de lokale forhold. Du kan opnå en god merpris for byg, hvis den har maltkvalitet. Produktionsøkonomi Planteavl 37

38 Prissikring ved hjælp af futures Kornfutures - hvad er det? En standardiseret aftale om køb eller salg af et givet aktiv (f.eks. hvede) i en given mængde (f.eks. 50 tons), til en på forhånd aftalt pris (f.eks. 150 kr. pr. hkg), på et aftalt tidspunkt i fremtiden (f.eks. 1. maj 2009). Aftalen købes tilbage ved udløb, således at der ikke skal leveres en fysisk vare. Aftalen indgås via en bank/mægler, som typisk tager en ret begrænset betaling for at formidle aftalen. Prisen på fysisk hvede og prisen på hvedefutures har gennem mange år ligget tæt på hinanden. Derfor er det velegnet til risikoafdækning af priser, hvis man køber eller sælger hvede. Det kan ikke anbefales at købe flere varer i futures, end en mængde svarende til ens aktuelle nettobehov pr. år. Det skyldes, at tabet kan blive stort ved egentligt gearede spekulationer. Der gives ikke skattefradag for tab ved gearet spekulation. I en future er der kun differenceafregning. Det vil sige, man afregner kun prisforskellen mellem køb og salg af futures. Tema >> Jacob Winther Nymand, planteavlskonsulent, LRØ, Horsens. >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion og 2008 har været en særdeles turbulent periode for handel med korn. I foråret 2007 sås den første stigning i kornpriserne, og mange landmænd tegnede kontrakter på hvede til priser på kr. pr. hkg. De færreste troede, det var muligt, men 4 måneder senere var prisen på hvede steget til det hidtil højeste niveau kr. pr. hkg! Prisen på hvede holdt sig oppe omkring 185 kr. pr. hkg gennem efteråret og vinteren I maj 2008 faldt prisen tilbage til 140 kr. pr. hkg. Prissikring ved handel med futures kan hjælpe dig til at fastlægge dine fremtidige råvareomkostninger i et usikkert marked. 38 Produktionsøkonomi Planteavl

39 Baggrund I dyrkningsåret 2006/2007 og kalenderåret 2007 steg kornpriserne globalt med pct. Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Fødevareøkonomisk Institut udtalte til Børsen den 5. maj 2008: De høje kornpriser lige nu er præget af en vis bobleeffekt skabt af de ekstraordinært dårlige høstresultater og spekulation. Men selvom de fleste analytikere regner med, at priserne derfor vil falde et stykke tilbage igen, er de også enige om, at det højst sandsynligt ikke bliver til de samme lave niveauer, som har kendetegnet de seneste 30 års globale fødevaremarkeder. Der synes altså ingen tvivl om, at prisniveauet for korn fastholdes på et højt niveau i 2008/2009, og institutionelle investorer har set, at der er store prisudsving på korn- og råvaremarkedet - og dermed mulighed for store gevinster. Dette gør markedet interessant at agere i. Mangel på fødevarer i dele af den tredje verden og vækst i det globale marked for biobrændstoffer medvirker til at sætte prisen på korn og andre råvarer under pres. Hvad kan kornfutures bruges til? Kornfutures kan bruges til risikostyring og prisafdækning ved produktion og handel med korn. Man bør dog generelt ikke købe mere korn på future, end man skal bruge. Tilsvarende bør man ikke sælge mere korn via future, end man har tilovers i det fysiske lager. Overstiger futurehandlerne de fysiske varemængder, er der tale om egentlig spekulation, som er helt legal men forbundet med en betydelig risiko. Futurehandlerne kan geares hårdt netop på grund af, at de baseres på differenceafregning og kun indebærer mindre omkostninger ved handlernes indgåelse. Store prisudsving på råvarer til landbruget har påvirket - og vil fortsat påvirke - den enkelte virksomhed. Særligt husdyrproduktionen er sårbar, fordi den afhænger af råvarepriserne, og fordi prisen på kød følger prisen på foder, men ofte forskudt i tid. Brugen af kornfutures til risikostyring er derfor kommet i fokus, idet futurehandel kan være med til at reducere risikoen ved de helt store prisstigninger. Der er typisk to typer af investorer på futuremarkedet: Spekulanter: Investorer, som søger at profitere på de finansielle markeder i form af spekulative finansielle positioner. Hedger: Producenter eller andre, som udelukkende investerer for at reducere deres risici. Som Hedger skal man altid beregne en nettodisposition. Det udregnes altså hvor meget korn, der dyrkes i marken, og hvor meget korn der forbruges i husdyrproduktionen. Derved fremkommer et overeller underskud af råvarer. Det er udelukkende denne nettodel, som skal prisafdækkes. Eksempel på en god handel, høst Svineproducent Bent Hansen har en besætning på søer og produktion af smågrise op til 30 kg. Bedriften har egen foderfabrik, og producerer alt foder til hele besætningen. Der hører en planteproduktion på 300 ha til bedriften, hvor der fortrinsvis dyrkes foderkorn. Hansen er opmærksom på, at bedriften har et anstrengt kornsædskifte. Der er problemer med svampesygdomme i kornet. Udbytterne er typisk lidt mindre end tidligere. Der kan ikke dyrkes tilstrækkeligt foderkorn på bedriften, og derfor indkøbes netto ca hkg korn på årsbasis. Hansens handelspraksis ved nabokøb er, at prisen for kornet aftales ved høst og tillægges et månedligt bidrag for oplagring. Prisfastsættelsen landmand - landmand imellem er fastsat som et gennemsnit mellem: prisen for korn solgt til den lokale grovvareforretning og prisen for korn købt gennem den lokale grovvareforretning. Produktionsøkonomi Planteavl 39

40 Tidligere år har denne prisforskel typisk udgjort ca. 20 kr. pr. hkg, hvilket køber og sælger har delt ligeligt ved den valgte model. Handelsstrategien lægges I foråret 2006 bliver Hansen opmærksom på mulighederne for at prissikre sig ved hjælp af kornfutures. Hansen følger markedet for korn f.eks. på internetportalen www. agromarkets.dk. En kraftigt stigende kornpris har indflydelse på hele indtjeningen i svineproduktionen, og Hansen beslutter sig for at prissikre ved hjælp af kornfutures. Strategien for Hansens indkøb af fysisk korn er ikke anderledes end tidligere år. Hansen køber ved de landmænd, han plejer, og prisen aftales som normalt. Alle landmænd har nu store forventninger til prisudviklingen, og følger markedet og udmeldinger i pressen nøje. Hansen kontakter sin produktionsrådgiver, og der lægges en indkøbs- og prissikringsstrategi, hvori brugen af kornfutures indgår. Hansen vil gerne sikre sig, at han ikke kommer til at betale for meget for det korn, han netto skal ud og købe gennem sæsonen 2006/2007. Strategien er som følger: Hansen køber 50 pct. af sit behov i august 2006 på en november-future 2007 Hansen køber 30 pct. af sit behov i januar 2007 på en november-future 2007 Hansen køber 20 pct. i juli 2007 på en november-future En sådan strategi er afpasset Hansens risikoprofil. Det er vigtigt at foretage en opdeling i mængder, der isoleret set ikke er i stand til at ødelægge den overordnede økonomi for landmanden. Det er også vigtigt at foretage køb, der afspejler forbruget gennem sæsonen for foderfabrikken. Fordelen ved at tredele handlen med kornfutures er også den, at et eventuelt tab på en enkelt handel kan opvejes af de øvrige handler. Prisudvikling gennem perioden De første 6 måneder fra august 2006 til februar 2007 sker der ingenting. Kornet stiger med de almindelige månedsjusteringer. Da købet af 250 tons kornfutures pr. 1. november 2007 blev foretaget i august 2006 var prisen 92,13 kr. pr. hkg. I januar 2007 foretager Hansen endnu et dækningskøb på 150 tons på futurebørsen i november 2007 til 102,76 kr. pr. hkg. Prisen er steget 10 kr. pr. hkg, men det er ikke ret meget mere end de normale månedsstigninger. I juli 2007 fortager Hansen så det sidste dækningskøb på 100 tons, og her er prisen steget til 133,52 kr. pr. hkg. Mellem marts 2007 og juli 2007 er prisen steget med 30 kr. pr. hkg. Det er væsentligt mere end normale udsving, og futuremarkederne reagerer nervøst. Meldinger om misvækst i Australien og mindre arealer med korn i USA skærper frygten for mangel på korn. Hansen vælger at lade sine futurekontrakter fortsætte. De skal først indløses i november 2007, og prisen på korn stiger - også på det fysiske marked, så hvorfor ikke? I midten af oktober 2007 sælger Hansen alle sine kontrakter og værdien af hans futurehandel bliver opgjort som i tabellen nederst. Hansen har altså prissikret sig for knap kr. i perioden august 2006 til medio oktober I samme periode - og specielt efter høsten 2007 er korn på det fysiske marked i Danmark også steget meget kraftigt. Herfra skal trækkes handelsomkostninger, der Købstidspunkt Mængde Pris Salgstidspunkt Pris Difference August tons 921,30 kr. pr. tons Medio oktober ,80 kr. pr. tons ,00 kr. Januar tons 1.027,60 kr. pr. tons Medio oktober ,80 kr. pr. tons ,00 kr. Juli tons 1.335,50 kr. pr. tons Medio oktober ,80 kr. pr. tons ,00 kr. Værdi af futurehandel ,00 kr. 40 Produktionsøkonomi Planteavl

41 200 0 aug-06 okt-06 dec-06 feb-07 apr-07 juni-07 aug-07 okt Futurepris kr. pr. hkg Mængde (tons) Figur 9. Mængde og pris på futurehandel. dog er af marginal betydning i forhold til en gevinst af denne størrelsesorden. Som det ses af figur 9 har Hansen handlet meget fornuftigt ud fra en økonomisk vinkel. Hansen har med sin prissikringsstrategi sikret sig knap kr. Ved at fordele de kr. på de hkg korn, der indkøbes i perioden, sænkes prisen på det fysiske korn, som Hansen har købt i perioden. De landmænd, som Hansen plejer at købe korn fra, vil jo kræve markedsprisen for korn sat af grovvarebrancen + 10 kr. pr. hkg, som den oprindelige aftale lød på. Markedsprisen for korn i oktober 2007 var ca. 185,00 kr. pr. hkg, så afregningsprisen til naboerne var ifølge aftalen 195,00 kr. pr. hkg. Hansen kan via sin prissikring nedsætte sine omkostninger med 79 kr. pr. hkg korn altså fra 195 kr. pr. hkg til 116 kr. pr. hkg. Men ikke alle køber futures til lav pris og sælger til høj pris. Prisen på futures følger hvedeprisen, og derfor vil nogle futurekontrakter blive indløst til en lavere notering, end de blev indgået til. I det følgende skitseres det kort, hvordan det kan gå, hvis man satser på prisstigninger på futuremarkedet på samme måde, som hvis man satser på at sælge sit korn hjemme fra laden. Eksempel på en mindre god handel, høsten 2007 I efteråret 2007 handles der fysisk hvede til 185 kr. pr. hkg. En kornproducent vælger at sælge alt sit korn i høsten for at renovere det fysiske lager. Han tror, at prisen vil stige til over 200 kr. pr. hkg igen ved årsskiftet , og køber futures op samtidig med salg af det fysiske korn. 1. september 2007 købes møllehvede på Børsen i Paris til termin 1. maj Prisen er 187,5 kr. pr. hkg (250 pr. tons). Prisudviklingen efter købet er noget ustabil, men kornproducenten tror fortsat på en prisstigning, og vælger at fastholde sine futures. Produktionsøkonomi Planteavl 41

42 Figur 10: Kilde: Prisudviklingen på Møllehvede på Børsen i Paris, termin 1. maj Den øverste sorte optrukne linje viser prisudviklingen for future på hvede. Ved køb 1. september koster hvedefuturen 187,5 kr. pr. hkg ( 250 pr. tons), mens den ved udløb 1. maj indløses til 157,50 kr. pr. hkg ( 210 pr. tons). Bedste salgstidspunkt ville have været ca. 5. september 2007 eller ultimo marts 2008, hvor handelsprisen på futuren var over 210 kr. pr. hkg ( 280 pr. tons). Prisfaldet fortsætter dog, og uden at sælge sine futures må kornproducenten se prisen ende i 210 pr. tons eller 157,5 kr. pr. hkg ved udløb af aftalen i maj Der er således tabt 30 kr. pr. hkg på samme måde, som hvis det fysiske korn var solgt fra laden under samme prisudvikling. Prisudviklingen har været modsat kornproducentens egne forventninger, og uden en klar strategi for handlen satser kornproducenten på samme måde, som hvis han havde ladet sit fysiske korn blive hjemme i laden og håbet på en prisstigning. Kornproducenten har dog sparet lagerleje og svind - mod at have haft handelsomkostninger på futures. Pengene fra det fysiske salg har desuden været til disposition siden salget i høst, så der er tillige sparet renteomkostninger på en eventuel kassekredit. 42 Produktionsøkonomi Planteavl

43 Fordele ved prisafdækning Det er nemmere for kreditgiver at vurdere dig som kunde, når du kender dit likviditetsbehov i fremtiden. Det medfører, at dit eventuelle lånebehov til især kassekredit kan vurderes mere sikkert. Der kommer ikke så store overraskelser. Derfor kan du opnå en lavere risikovurdering. Det er et plus for kreditværdigheden at demonstrere, at man aktivt har prissikret sine indsatsfaktorer i forhold til produktionen. Lånte penge er billigere, når man ved hvornår, og hvor mange penge man skal bruge. Likviditetstrækket kan på den måde planlægges i samarbejde med kreditgiver. Den landmand, der har styr på likviditet, driftsledelse og effektivitet, er også typisk den, der låner til den laveste rente. Konklusion Hvis du vælger at handle med futures som hedger, vil du opnå samme sikkerhed, som du får med en fast rente i banken og samtidig få styr på dit likviditetstræk fordi du kender dine omkostninger. Andre fordele er, at du kender de fremtidige priser og handelsomkostninger og kan sælge dit korn, når du vil. Ved at handle med futures vil du dog typisk også afskære dig selv fra pristoppene, netop fordi du vælger den sikre risikoafdækning, og fordi enhver handel er forbundet med handelsomkostninger. Set over flere år vil tabet eller gevinsten i gennemsnit være det samme som ved handel alene med fysisk korn. Er du god til at handle, kan du tjene på en future. Handel med kornfutures hvordan fungerer det? Du kan lave risikostyring som hedger. Du kan prissikre dit nettobehov for korn. Det er et enkelt system med små handelsomkostninger (ca. 1-3 kr. pr. hkg korn). Du kan sætte penge til - nøjagtigt som på det fysiske marked. Produktionsøkonomi Planteavl 43

44 Grovfoder som salgsafgrøde Ensilage i stak klar til de sultne køer hos naboen, der har købt ensilagen! Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Køb af grovfoder udgør en stigende andel af kvægproducentens grovfoderforbrug. For planteavleren kan der være mange fordele ved at inddrage grovfoder i sædskiftet, men der er en række forhold, man skal være opmærksom på, hvis man indgår en aftale om at dyrke grovfoder til en kvægproducent. Handel med grovfoder udgør en større og større andel af den måde, hvorpå mælkeproducenter får dækket deres årlige grovfoderbehov. Skøn over omsætningen af grovfoder mellem landmænd viser, at der omsættes for cirka 250 millioner kr. om året. Årsagen til denne relativt store omsætning kan skyldes mange faktorer. 44 Produktionsøkonomi Planteavl

45 Når en mælkeproducent er interesseret i at købe grovfoder, vil årsagen typisk være, at det er dyrere for ham selv at producere grovfoderet, end det er for naboen. Dette kan ofte skyldes, at egne arealer ikke er så egnede som naboens til dyrkning af f.eks. majs. Årsagen kan også være: Ved ikke at dyrke eget grovfoder opnås bedre anvendelse af arbejdskraft. Planteavleren kan få bedre udnyttelse af maskiner og arbejdskraften. Der kan opnås positive effekter i sædskiftet for planteavleren. Kvægproducenten kan fokusere på kvægproduktionen. Planteavleren kan i større udstrækning udnytte sine kompetencer inden for planteproduktionen. For mange rene planteavlere kan det være en fornuftig løsning at supplere sine salgsafgrøder med grovfoder. Dette kan skyldes overskud af arbejdskraft, overskud af maskinkapacitet, egnede arealer til f.eks. majs og græs. En formodning om positive sædskifteeffekter af at få grovfoder i markplanen kan også være en af årsagerne. Der er flere måder at handle grovfoder på, og flere situationer, hvor det er relevant: 1. På kort sigt, hvor mælkeproducenten omkring høst finder ud af, at der er behov for mere grovfoder, end høsten indtil nu ser ud til at give (1. og 2. slæt græs er måske høstet, og prognosen over majs mv. ser ikke for positiv ud). 2. En handel på mellemlangt sigt, hvor der aftales køb hos nabo i høsten i forbindelse med markplanlægningen (typisk et-årige aftaler). 3. En mere permanent aftale over flere år, hvor der træffes aftale om køb/produktion af grovfoder over flere år. Både for den pris, der er rimelig for begge parter og det aftalegrundlag, der bør være mellem partnerne, vil der være forskelligt fokus, afhængigt af, om der er tale om køb af grovfoder her og nu - eller om det er en flerårig aftale. I alle tilfælde vil det være fornuftigt med en skriftlig aftale, hvor der er aftalt forhold som: Levering af høstet afgrøde Er der aftalt fast mængde eller hvilket areal, der skal leveres afgrøde fra? Hvordan skal den høstede mængde opgøres? Hvordan skal kvalitet opgøres, og hvad skal der ske, hvis der ikke leveres den aftalte mængde af aftalte kvalitet? Hvordan skal den leverede mængde opgøres? Skal afgrøden vejes eller opmåles, når den lægges på lager, eller når den har ligget på lager i en aftalt periode? Skal der ske en opmåling og regulering, når f.eks. majsensilagen har ligget i en periode, så den rigtige mængde kendes? Hvad skal der betales for afgrøden? Skal der ske en regulering som følge af kvalitetsforskelle? Hvilket arbejde skal udføres af køber, og hvad skal der betales for dette? Hvornår skal der betales? Skal der ske en regulering, hvis prisniveauet ændres i aftaleperioden? (Især ved fler-årige aftaler vil det være nærliggende at koble en prisregulering på). Den pris, som parterne når frem til at grovfoderet må koste, skal selvfølgelig afspejle at begge parter opnår en form for gevinst ellers er der ikke basis for en handel. Dette betyder, at mælkeproducenten må stille en pris, med baggrund i hvad det koster ham selv at producere grovfoderet. Derfor er det vigtigt for køber at få vurderet, hvad hans reelle produktionsomkostninger er. Udgangspunktet vil være årsrapport suppleret med Produktionsøkonomi Planteavl 45

46 beregninger over arbejds- og maskinomkostninger mv. Fra sælgers side er det på samme måde vigtigt at få opgjort det reelle dækningsbidrag mv., der kan opnås i de salgsafgrøder han har, så han kan beregne det dækningsbidrag, han mister fra sine salgsafgrøder ved at producere grovfoder. Heri skal indgå de eventuelle større dækningsbidrag, man vil påregne, hvis grovfoderet vil medføre øget udbytte i andre afgrøder. Efter enighed om prisen på grovfoderet skal det også aftales, om der skal være en form for regulering, såfremt der i løbet af året sker et større udsving i priserne. sælger, er den mængde og kvalitet, der produceres. En oplagt metode er at veje den høst, der leveres, og at måle tørstof og fordøjelighed og så bruge dette som grundlag for den leverede mængde. Dette kan imidlertid være vanskeligt og besværligt. Alle læs skal jo principielt vejes. Tørstofprocenten vil svinge i løbet af dagen, så der skal tages flere prøver. En anden metode er at udtage prøver mv. af ensilagen, når den har ligget i nogle uger. Dette er en bedre og mere retfærdig måde at opgøre kvaliteten på, men det er vanskeligt at opgøre mængden på denne måde, især hvis der er leveret fra flere sælgere i den samme silo/stak. Derfor er en kombination det mest hensigtsmæssige, hvor man som minimum måler mængden ved høsten ved at veje enkelte læs og så tælle antallet. Dette kombineres med prøver udtaget nogle uger efter høst. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at man aftaler præcise retningslinjer for, hvordan udbyttet skal opgøres. Et eksempel på en beregning I det følgende er vist et lille eksempel på, hvordan en planteavler kan kalkulere den pris, han som minimum bør have for produktion af grovfoder i stedet for de salgsafgrøder, der normalt dyrkes. Tænk blot på de store stigninger, der var i prisen på byg i Der er mange muligheder for regulering men en oplagt metode, der kan anvendes, er kapitelstaksterne. Ved at bruge denne regulering vil sælgers risiko for at gå glip af en kraftig prisstigning på f.eks. foderkorn, der er hans alternative afgrøde, ikke være særlig stor. Omvendt vil køber ikke komme til at betale urimeligt meget for grovfoderet, hvis priserne på alternativafgrøden falder kraftigt. Især ved længerevarende kontrakter er det vigtigt at tage højde for en sådan regulering. Det springende punkt, som ofte vil være genstand for diskussion mellem køber og Tabel 20. Kalkule over majshelsæd. Majshelsæd Udbytte FE pr. ha Stykomkostninger kr. pr. ha Maskin- og arbejdsomkostninger (inkl. vanding) kr. pr. ha I alt omkostninger kr. pr. ha Omkostninger pr. FE 91 øre pr. FE Der er regnet med egne maskiner til alt undtagen høst og såning. Denne afgrøde vil spare planteavleren for mejetærskning og såning af en kornafgrøde. Denne omkostning med egne maskiner bør som regel kun sættes til de marginale omkostninger (rene driftsudgifter), hvis det ikke er væsentlige arealer, der er tale om. Tabel 21. Kalkule over vårbyg. Vårbyg - foder Udbytte 51 hkg pr. ha Pris for korn 140 kr. pr. hkg Værdi af halm kr. pr. ha Stykomkostninger kr. pr. ha Maskin- og arbejdsomkostninger (inkl. vanding) kr. pr. ha I alt omkostninger kr. pr. ha Dækningsbidrag II kr. pr. ha 46 Produktionsøkonomi Planteavl

47 I eksemplet vil den interne pris på majensilagen være på: Omkostninger produktion af majshelsæd kr. pr. ha Mistet dækningsbidrag fra vårbyg kr. pr. ha I alt omkostninger ved grovfoder kr. pr. ha Øre pr. FE 103 øre pr. FE Som alternativ afgrøde for planteavleren er her forudsat vårbyg til foder. Dækningsbidrag mv. er vist i tabel 21. I eksemplet skal planteavleren have 103 øre pr. FE opgjort efter den aftale, der nu er indgået, før det for ham kan betale sig at dyrke majshelsæd i stedet for vårbyg. Denne pris vil som omtalt være afhængig af egne omkostninger mv., og hvad der måske vil være af ændringer i egne omkostninger til maskiner, arbejde og de eventuelle merudbytter, man vil indregne. Ændrede priser på korn Udgangspunktet for kalkulationen af en pris på 103 øre pr. FE er en kornpris på 140 kr. pr. hkg. Hvis der sker ændringer i kornprisen, kan man anvende denne pris som grundlag for at regulere prisen på det leverede grovfoder. Det sikrer, at sælger får en pris, der svarer til, hvad han ville have fået, hvis han havde dyrket korn, og at køber ikke kommer til at betale en overpris, hvis prisen falder kraftigt. Hvis kornprisen stiger til 160 kr. pr. hkg kan man beregne reguleringen på følgende måde: Dækningsbidrag II for vårbyg ændres med 51*( ) = kr. pr. ha. De samlede omkostninger til grovfoder stiger med dette beløb og bliver nu på kr. pr. ha svarende til 113 øre pr. FE. Det vil sige med en stigning i kornprisen på 20 kr. pr. hkg stiger den interne pris med 10 øre. For hver gang prisen på kornet ændres med 1 kr. skal FE-prisen ændres med 0,5 øre. Dette kunne være en udmærket reguleringsform. Prisfastsættelsen foregår i følgende trin: 1. Aftal, hvad prisen skal være i øre pr. FE. 2. Aftal, hvilken kapitelstakst der danner baggrund for denne. 3. Reguler prisen pr. FE med 0,5 øre for hver kr. kapitelstaksten ændres. Ved andre udbytterelationer og omkostningsrelationer kan reguleringen være anderledes. Som udgangspunkt vil det især ved langvarige kontrakter være nærliggende at aftale en regulering som skitseret, således at ingen føler sig snydt. Konklusion For planteavleren kan der være mange fordele ved at indgå aftale med kvægproducenten om at dyrke grovfoder i stedet for traditionelle salgsafgrøder. Der kan opnås bedre udnyttelse af maskiner og arbejdskraft og et bedre sædskifte. Man skal altid basere en sådan aftale om produktion af grovfoder på en skriftlig aftale med kvægproducenten, der tager højde for så mange forhold som muligt, og som sikrer begge parter en entydig og klar aftale, der sikrer mod ubehagelige overraskelser. På kan du finde udkast til sådanne aftaler og mere uddybende beskrivelser af indhold og form. Produktionsøkonomi Planteavl 47

48 Økonomi ved lagring af korn Stålsiloer er et billigt alternativ til planlagre. De er dog ikke så fleksible i anvendelse og kræver stadig nedtørring af våde afgrøder. Tema >> Michael Højholdt, specialkonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Eget lager til afgrøderne har en række fordele: Hurtig indlagring i høst, nem adgang til foder og mulighed for at sælge afgrøderne, når det vurderes, at prisen er rigtig. Til gengæld er der betydelige udgifter ved at opføre et lager, der således skal anvendes i en årrække for at tjene sig hjem. Der skal desuden opføres tørringsfaciliteter, for at lageret giver fuld nytteværdi - især i de år, hvor høsten er våd, eller hvis man har underkapacitet på mejetærskeren. 48 Produktionsøkonomi Planteavl

49 Beslutning om investering i lageranlæg træffes typisk på baggrund af forventninger til bedriftens udvikling på længere sigt. Det kan være svineproducenten, som ønsker at dække sit foderforbrug ved indkøb af korn i høst og selv oplagre det vinteren over. Investering i lager er også relevant for producenter, der ikke selv fodrer afgrøderne op, men forventer en prisstigning efter høst, og som ikke ønsker at betale lagerleje. Hvilke afgrøder skal produceres i marken er der tale om specialafgrøder, fremavl, frøgræs eller lignende, eller bare foderkorn? Skal foderkornet sælges eller fodres op? Hvor lang tid forventer jeg at bruge anlægget på samme måde som nu? For at belyse betydningen af disse forhold er der regnet på økonomien i forskellige lagringsmuligheder på en ejendom med et forbrug på hkg hvede om året. Dette svarer til høsten på eget areal, nemlig 200 ha vinterhvede á 75 hkg pr. ha. Der er beregnet økonomi ved dels at lægge på lager hos foderstoffen, dels ved salg af korn i høsten og indkøb i løbet af året svarende til forbruget. Til sammenligning er der regnet på investering i forskellige typer af eget lager. Forrentning af kapital bundet i kornet, der lægges på lager, samt prisstigninger på Tabel 22. Engangslagerleje opnås typisk kun på foderstofforretningen ved bestilling inden indlevering. Ellers betales normal lagerleje, ca. 1 kr. pr. hkg pr. måned. Hertil kommer tidsforbrug til håndtering af korn ved ud- og indvejning fra bedriften. Kr. i alt ved hkg lagerleje Kr./hkg Transport mark lager (25 km) Indvejning Engangslagerleje Tørring 18 pct. til 15 pct. ( hkg) Tørring hkg i eget anlæg *3, Udvejning Transport lager foderlade (25 km) I alt 19, * I eksemplet forudsættes, at der på bedriften findes bufferlager med tørringskapacitet til 25 pct. af høsten eller ca hkg. Da dette lager og tørringsanlæg antages afskrevet, er der til egen tørring kun medtaget direkte driftsomkostninger. Såfremt der beregnes lager- og tørringssvind, må det påregnes, at den endelige brugbare kornmængde nedjusteres med dette svind. lagret korn, er ikke inkluderet i beregningerne, da de er ens for alle beregningseksempler. Dog er der beregninger af forrentning af kornsalget og prisstigning i det eksempel, hvor der sælges og købes korn gennem året. Lagerleje Leje af lager hos nabo eller foderstof er en meget fleksibel mulighed for at få opbevaret korn, og der er ikke knyttet nogen form for faste omkostninger til denne opbevaringsmetode. Foderstofforretningen vil typisk tage i omegnen af 4-5 kr. pr. hkg i engangsleje. Hertil lægges omkostninger til eventuel tørring, her regnes med tørring fra 18 pct. til 15 pct. vand. Med 2008-priser kan dette forventes at udgøre typisk 7 8 kr. pr. hkg. Hertil skal fradrages eventuelt lager- og tørringssvind. Desuden beregner foderstofforretningen ind- og udvejningsgebyr, ca. 2 kr. pr. hkg pr. vejning. Denne omkostning kan spares ved naboleje af lager. Desuden skal der betales transport begge veje, som, afhængig af mængde og afstand, samlet vil koste mellem 10 og 15 kr. pr. hkg med lastvogn. Transporten kan bedriften dog muligvis udføre billigere selv. Ved et lagerbehov på hkg antages det, at der er kapacitet til at opbevare til 3 måneders forbrug på ejendommen, det vil sige hkg. De resterende hkg lejes der lager til. Produktionsøkonomi Planteavl 49

50 Tabel 23. Køb af korn i løbet af året. Der er forudsat en jævn prisstigning på 10 kr. pr. hkg over året. Der er desuden estimeret rentefordel ved salg af korn i høst. Desuden kan tillægges tidsforbrug til evt. håndtering af korn ved ud- og indvejning fra bedriften. Transportomkostninger er medtaget i samme omfang som ved lagerleje, men vil variere med den enkelte handel og afstand til foderstof. Tørringssvind antages at være lige for eksterne lagre med 1,5 pct. pr. pct. vand. Eventuelt lagersvind beregnes til ca. 1 pct., hvilket ikke er medregnet i eksemplet ovenfor. Køb over sæsonen Mængde (hkg) Pris (kr. pr. hkg) Total (kr. pr. år) Salg 4. kvartal (135 kr. - 7 kr. til tørring) Transport salg dage á kr Sparede renteomkostninger (8 pct. kassekredit) 90 dage á kr dage á kr Lager 4. kvartal egen tørring , Køb 1. kvartal , Køb 2. kvartal Køb 3. kvartal , Transport køb I alt 24, De samlede omkostninger ved lagerleje kan altså opgøres til kr. pr. år. I de år, hvor der ikke er noget tørringsbehov, vil omkostningerne til lagerleje kunne reduceres med kr. til kr. Køb af korn i løbet af sæsonen Afhængigt af markedet for korn kan der forventes stigende priser i løbet af sæsonen. I lagereksemplerne er der regnet med en gennemsnitlig prisstigning på 10 kr. pr. hkg. Der forventes en merpris ved køb fra foderstof i forhold til salg til foderstof på 15 kr. pr. hkg. De samlede omkostninger ved salg af 75 pct. af afgrøden ved høst, og opkøb af tilsvarende mængde gennem Tabel 24. Forudsætninger for beregninger på egne lagre. Planlageret er inkl. opførelse af lagerbygning, hvor væggene bruges som sider på lageret. Planlager Stålsilo Gastæt silo Købspris lager (kr.) Lagerets levetid (år) Lagerets slutværdi Køb tørringsanlæg (kr.) Levetid tørring (år) Drift af tørringsanlæg (kr. pr. hkg pr. pct. vand) 1,10 1,10 - sæsonen, opgøres i eksemplet til kr. pr. år. I eksemplet kan omkostningerne reduceres med kr. til kr. i de år, hvor der eventuelt ikke måtte være noget tørringsbehov. Til gengæld vil tørringsomkostningerne være tilsvarende større i meget våde år. Til disse tal skal lægges transportomkostninger, hvorfor metoden selv med en moderat prisudvikling over året bliver omkostningstung. Resultatet er naturligvis meget afhængigt af prisudviklingen gennem sæsonen og derfor behæftet med stor usikkerhed. Da omkostningerne ikke kendes mere end tre måneder frem, bliver budgettering en uhyre vanskelig opgave, og metoden kan derfor ikke anbefales. 50 Produktionsøkonomi Planteavl

51 Tabel 25. Gennemsnitlige årlige omkostninger til eget lager og tørring, over en 20-årig periode. Der er ikke justeret for fremtidige stigninger i energipris. Der er regnet med tørringssvind på eget lager på 1,20 pct. pr. pct. vand, men ikke tillagt en gevinst i forhold til det tørringssvind foderstofforretningen beregner, typisk 1,5 pct. pr. pct. vand. Der er ikke indregnet transportomkostninger fra mark til eget lager. Planlager Stålsilo Gastæt silo Alle lagre anvendes 20 år Kr. pr. hkg Forrentning og afskrivning af tørringsanlæg -0,77-0,77 - Drift af eget tørringsanlæg -3,30-3,30 - Forrentning og afskrivning af lager/siloer -6,41-4,07-4,36 Variable lageromkostninger (arbejde, vedligehold, mm.) -0,42-0,23-0,21 Omkostning til lager og tørring i alt pr. hkg pr. år -10,90-8,37-4,57 Kr. totalt I alt kr. pr. år for hkg inkl. tørring I alt kr. pr. år. for hkg uden tørringsbehov Kr. pr. hkg , , ,96 8,37 5 4,57 0 Lagerleje Køb over sæsonen Planlager Stålsilo Gastæt silo Figur 11. Beregnede omkostninger ved forskellige lagerstrategier. Omkostninger til tørring og lagring ved tørring fra 18 pct. til 15 pct. vand og forbrug af hkg korn pr. år. Læs mere om prisafdækning i temaartiklen Prissikring ved hjælp af futures. Egne lagre Ved opførelse af eget lager vil man typisk vælge mellem tre gængse lagertyper: Planlager under fast tag fleksibel indretning og velegnet til mange typer afgrøder. Stålsilo billig og nem opbevaring af korn. Gastæt silo ingen tørringsomkostninger, og kun egnet til foderkorn. Ved beregninger er der taget udgangspunkt i, at bedriften bygger et nyt samlet lager til hkg. De hkg ældre lager med tørringsanlæg kan anvendes til buffer eller evt. bortskaffes. Produktionsøkonomi Planteavl 51

52 Uanset hvilken lagertype, der etableres hjemme, er det over en 20 årig afskrivningsperiode billigere end at leje lager ude. Supplerende beregninger viser, at anvendes stålsiloen i 11 år, eller den gastætte silo i 6 år (hvor der er tørringsbehov i alle år), så opnås der ligevægt med gennemsnitsprisen pr. år for anvendelse af planlageret i 20 år, omkring de 10,90 kr. pr. hkg. Hvis der ikke er tørringsbehov, skal den gastætte silo anvendes i 11 år for at opnå ligevægtspris med planlageret med 20 års tilsvarende anvendelse, omkring 7,60 kr. pr. hkg. Kort perspektiv: Hvis du ikke skal bruge lager i mere end et par år, så lej et lager, gerne ved en nabo, hvor du eller dine medarbejdere selv kan udføre noget af arbejdet med håndtering af kornet og derved holde omkostningerne nede også til transport. Et alternativ til lagerleje er at købe korn i løbet af sæsonen, men det giver en meget stor og potentiel uheldig afhængighed af prisudviklingen. Et andet alternativ til dette er køb af futures til prisafdækning af nettobehov for korn. Længere perspektiv: Hvis du har brug for lager til foderkorn, er gastæt opbevaring den mest attraktive mulighed, økonomisk set. Hvis du foretrækker større fleksibilitet i dit lager, er en stålsilo en lidt dyrere mulighed. Planlageret er den dyreste løsning, men det giver dig fuld fleksibilitet og mulighed for oplagring af andre afgrødetyper end korn. Samtidig kan planlageret dimensioneres, så der er mulighed for at anvende pladsen alternativt uden for lagersæsonen, eller hvis kornopbevaring bliver irrelevant i den pågældende bygning. Plansilo er en fleksibel lagerløsning, der kan bruges til alle typer salgsafgrøder. 52 Produktionsøkonomi Planteavl

53 Du skal sørge for at placere kornlagre rationelt i forhold til den øvrige bygningsmasse og sikre let adgang for lastbiler og større vogne. Der kan også være behov for at indpasse siloer i forhold til landskabets øvrige elementer. Et fjerde alternativ til kornopbevaring kan være silopose til iltfri opbevaring. Systemet er kendt fra udlandet og anvendes til opbevaring af såvel majs som korn. Kvaliteten bør kunne opnå et niveau svarende til det, der opnås i en gastæt silo, men der er endnu ikke erfaringer med denne type opbevaring i Danmark. Der kan desuden blive problemer med kvaliteten af kornet omkring udtagning fra siloposen. Ud fra foreløbige oplysninger kan det forventes, at en iltfri opbevaring af denne type vil koste omkring 8 til 10 kr. pr. hkg. Hertil kommer væsentligt øget tidsforbrug til håndtering af korn til foderblanding og krav om betonplads til oplægning af silopose, fuglesikring med net samt opførelse af et eventuelt bufferlager ved fodercentral. Sørg for at få opstillet relevante muligheder og få dem gennemregnet på din specifikke situation, inden du træffer beslutning om en investering i lagerfaciliteter til salgsafgrøder. Opbevaring af korn i ilttæt silopose, eller crimpning og efterfølgende ensilering, er alternative opbevaringsmetoder til de traditionelle lagertyper. Ved overvejelser om nyt kornlager er det vigtigt at fastlægge bedriftens forventede fremtidige lagerbehov, og sammenligne relevante muligheder for at opfylde disse behov. På det grundlag kan der træffes en faglig og økonomisk kvalificeret beslutning. Produktionsøkonomi Planteavl 53

54 10 års udvikling i planteavlen >> Landskonsulent Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion. Tabel 26 viser udviklingen for heltidsplanteavlsbrug de seneste ti år. Resultaterne kommer fra årsrapporter og produktionsgrensregnskaber, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings økonomidatabase. Ændring i areal Det dyrkede areal pr. ejendom er steget med 3 ha fra 2006 til Set over 10 års-perioden er arealtilliggendet steget med 45 ha. Dette svarer til, at den gennemsnitlige planteavlsbedrift har øget arealet med 35 pct. over de 10 år. Der er samtidig sket en stigning i tilforpagtet areal, så det gennemsnitlige tilkøbte areal udgør godt 30 ha. Da kun heltidsbedrifter indgår i analysen, er stigningen i arealet et udtryk for, at det kræver et større arealtilligende på den enkelte bedrift for at opretholde heltidsbeskæftigelse. Stigning i dækningsbidraget Det gennemsnitlige dækningsbidrag for planteavlerne er steget med kr. til kr. fra 2006 til Ved sammenligning af udviklingen i dækningsbidraget for hele perioden 54 Produktionsøkonomi Planteavl

55 Tabel 26. Ti års udvikling i resultaterne for heltidsbedrifter med planteavl ) Antal bedrifter Antal ha 126,0 127,5 139,1 134,7 138,0 142,4 161,0 169,0 168, heraf forpagtet ha 43,1 40,7 51,9 48,4 46,3 47,6 63,2 57,7 62,8 57,3 Hkg kerne i korn pr. ha Beløb i kr. Totaløkonomi Bruttoudbytte heraf mark Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger heraf løn heraf maskinstation heraf driftsmæssige afskrivninger Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Beløb i kr. Økonomi i udvalgte produktionsgrene DB pr. ha, vinterhvede Pris pr. hkg, vinterhvede DB pr. ha, vinterraps Pris pr. hkg, vinterraps ) Ha-støtten blev i 2005 omlagt til en EU-støtte, som ikke indgår i bruttoudbyttet skal man være opmærksom på, at ha-støtten fra 2004 blev lagt om til en EU-støtte, og at denne ikke længere indgår i dækningsbidragsopgørelserne. Det store dyk i dækningsbidraget fra 2004 til 2005 (et fald på 35 pct.) skyldes således primært omlægningen af EU-støtten. Hvis den i 2005 havde været tillagt dækningsbidraget, havde dette været på kr. i 2005, altså kun 11 pct. lavere og ikke de tilsyneladende 35 pct. lavere. Kapacitetsomkostningerne stiger Kapacitetsomkostningerne har i perioden ligget på stort set samme niveau. I 2006 steg kapacitetsomkostningerne med godt 7 pct. og fra 2006 til 2007 er de steget med kr. eller godt 31 pct. Det er især lønninger og afskrivninger, der er steget kraftigt. Forsøget på at holde lønomkostningerne nede ved at investere i store og effektive maskiner er ikke helt lykkedes. Omkostninger til energi er steget markant gennem de senere år, specielt som følge af højere brændstofpriser. Finansieringsomkostninger stiger igen Omkostningerne til rente mv. er steget kraftigt igen i 2007, med 25 pct. i forhold til Dette skyldes en stigende rente i 2007 og for de større ejendomme store investeringer i jord og dermed følgende stigning i gælden. Produktionsøkonomi Planteavl 55

56 Driftsresultat over middel Driftsresultatet i 2007 ligger meget over middel. Det gennemsnitlige driftsresultat over de seneste 10 år er på godt kr. pr. bedrift. I 2007 er opnået kr. svarende til 81 pct. over gennemsnittet. Altså et meget tilfredsstillende resultat i forhold til gennemsnitlige år. For mange planteavlere er det dog ikke nok til at den løbende drift giver balance i økonomien, hvis både arbejde og egenkapital skal aflønnes fuldt ud. 56 Produktionsøkonomi Planteavl