Referat fra kommuneleverandørmøde

Transkript

1 Referat fra kommuneleverandørmøde Dato: Vor ref.: JEJ Dato: Torsdag, den 26. juni 2014 Sted: Deltagere: Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Odense Heidi Hougaard Madsen, Avaleo Kim Bjørn Hansen, CGI Danmark Ole Vilstrup, CSC Scandihealth Allan Petersen, CSC Scandihealth Jakob Vestergaard, HighJump Software Nina Granath, KMD Care Henrik Palne, KMD Care Jesper Haffgaard, Systematic Susanne Grøndahl, Systematic Rune Møller Andersen, Team Online Annemarie Gammelgaard Frandsen, Region Nordjylland Kirstine Aagaard, Region Midtjylland Henrik Hermind, Region Midtjylland Birgit Bækmann, Aarhus Kommune Morten Lyhne Thuesen, Region Syddanmark Mette Fredensborg, Assens Kommune Pia Wisbøl, Herlev Kommune Iver Winther, KOMBIT Morten Dall, KOMBIT/Odense Kommune Michael Breuning, KOMBIT/Odense Kommune Ulrik Schønnemann, MedWare Michael Due Madsen, MedCom Lars Hulbæk, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Jeanette Jensen, MedCom Iben Søgaard, MedCom Fraværende: Randi Jørgensen, Avaleo Michael Vognsen Nielsen, CSC Scandihealth Flemming Holbæk Lundager, CSC Scandihealth Claus Jørgen Pedersen, KMD Bolette Nybye Friis Jensen, KMD Niels Heikel Vinther, KMD Bo Frydkjær Jørgensen, Team Online Svend Holm Henriksen, Region Syddanmark Referat:

2 1. Velkomst, præsentationsrunde, siden sidst og meddelelser Jeanette byder velkommen. Kort præsentationsrunde. Dorthe Skou Lassen er kaldt til møde i Sundhedsministeriet her til morgen omkring genoptræningsområdet. Hun støder til dette møde senere på dagen og kan give en status. Siden sidst: Det gode opdateringsforløb blev drøftet på møde den 10. juni sidste år i denne kreds. Governance er for alvor kommet på dagsordenen ikke kun indenfor hjemmepleje-sygehusområdet, men generelt for opdatering af standarder og nye standarder i MedCom-regi. I juni 2013 blev der lavet udkast til samarbejdsaftaler og økonomi, i forhold til vedhæftning af filer til hjemmepleje-sygehusstandarder. Konkrete behov for vedhæftning af filer er identificeret, men der er ikke national konsensus. Samarbejdsaftalerne skal I se bort fra. I regi af NSI har man lavet en målbilledanalyse, hvor man bl.a. har kigget på områder, der ikke er dækket af elektronisk kommunikation. Kommuner og regioner er i fuld gang med at udarbejde nye sundhedsaftaler for , hvor somatik og psykiatri sidestilles. It og digitale arbejdsgange indgår specifikt. Fælles sprog III kan få betydning for MedCom-standarder, og MedCom inddrages i processen. Der er udarbejdet statistik over manuelle og automatiske indlæggelsesrapporter, og der opsamles p.t. for 44 kommuner. Ca. 10 % er manuelle. CSC-kommuner er ikke med endnu. Statistikkerne bliver tilgængelige på Lars fortæller om økonomiaftalerne for 2015, som har været gode for MedCom. MedComs basisbevilling øges fremadrettet med 4 mio. kr. om året, og pengene kommer fra kommunerne. Drift af den telemedicinske sårjournal og KIH-databasen permanentgøres gennem en 50/50 finansiering fra regionerne og kommunerne (efter projekternes udløb). MedComs styregruppe består, men er fremover underlagt den nationale bestyrelse for sundheds-it (godkender arbejdsprogram og budget som MedCom9-programmet). Enighed om øget anvendelse og udbredelse af videokonference i regionerne og kommunerne. Det er en hensigtserklæring. Der er ikke lavet konkrete initiativer, så MedComs rolle er ukendt, udover VDX. MedCom-standarder i psykiatrien blev ikke en del af økonomiaftalerne, men der foregår videre drøftelser i den nationale bestyrelse for sundheds-it på næste møde den 4/9-14. MedComs basisbevilling har været uændret siden Der blev igangsat en analyse af opgaver og økonomi af MedComs formandskab 7/ Nye områder har været projektfinansieret. Der har været en historisk betinget fordeling mellem SUM 44 %, Danske Regioner 40 % og KL 16 %. MedCom har fået flere og flere basisopgaver flere afledte driftslignende opgaver. Der er behov for professionalisering af test og certificering. Behov for fastholdelse af kompetencer: Standardisering og udbredelse. Den nye fordeling af basisbevillingen fra 2015 er SUM 34 %, Danske Regioner 32 % og KL 34 %. KL indtræder i formandsskabet, således at der er 2 næstformænd (Danske Regioner og KL). Den kommunale vinkel afspejles i opgavesammensætning, herunder hidtil tidsbegrænsede aktiviteter. MedCom skal inden udgangen af 2014 udarbejde et revideret arbejdsprogram for styrkede områder som led i modernisering af MedComs organisation. Der er enighed mellem parterne om at øremærke den øgede basisbevilling. 3 mio. kr. går til en styrkelse af MedComs opgaver vedr. koordineringen af udbredelse af 2

3 tværsektorielle it-projekter på det kommunale område, i almen praksis og vedr. telemedicin. 1 mio. kr. går til en styrkelse af MedComs opgaver vedr. udvikling og afprøvning af standarder samt certificering af it-systemer, så der sikres bedre rammer til arbejdet med at vedligeholde og videreudvikle MedCom-standarderne og opgaver vedr. releasestyring, statistik, governance mv. Lars fortæller om initiativ 3.3 (målbilledanalysen) fra den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Projektets formål var 1) at afdække baseline for de aktuelle kommunikationsmønstre på tværs af sundhedsvæsenet digitalt såvel som analogt, 2) at afdække, hvilke nye sundhedsoplysninger, der frem mod 2020 er størst behov for at dele i sundhedsvæsenet baseret på forretningsmæssige behov. Give anbefaling til, hvilke sundhedsoplysninger det skal prioriteres at dele på tværs af sundhedsvæsenet frem mod 2020 baseret på forretningsmæssige behov og positive business cases. Give anbefaling til, hvilken måde data skal deles på mellem sundhedsvæsenets it-systemer (fx beskedbaseret eller som services). Give forslag til en faseplan for, hvornår hvilke sundhedsdata skal deles. Man er nået frem til i hvert fald 2 områder, hvor man kan sætte ind: Model for shared care med bedre understøttelse af koordination af komplekse, tværgående patientforløb samt patientlogistik med etablering af opfølgnings- og styringsmekanismer for tværgående patientforløb, som afvikles i henhold til fastsat forløbsprogram. Man har ligeledes peget på nogle steder, hvor man har fundet nogle huller: Psykiatri, private sygehuse, udbygning af den meddelelsesbaserede kommunikation, lægeblanketter mellem kommuner og sygehuse samt henvisninger fra tandlæger. Korrespondancemeddelelser og fødselsanmeldelser mangler udbredelse. Arbejdet fortsætter, og parterne er enige om at undersøge de sundhedsfaglige og økonomiske gevinster ved bedre digitalt samarbejde mellem kommunale plejeenheder, almen praksis og sygehuse om komplekse, tværgående forløb. Der bliver spurgt til, om man i forbindelse med permanentgørelsen af KIH-databasen også tænker digitale landeveje og øvrige hjemmemonitoreringsløsninger ind. Lars fortæller, at det har man helt klart fokus på. MedCom stiller databasen og de standarder, der bruges til den til fri rådighed for alle. Det bliver ligeledes foreslået, at man kunne invitere EG Kommuneinformation med i et forum som dette, da LÆ-blanketkommunikationen endnu ikke er udbredt til sygehusområdet. 2. Udbredelse af MedCom-standarder på psykiatri- og socialområdet med fokus på - beskedfordeling og fremadrettet plan Psykiatri og MedCom-standarder: MedCom udarbejdede i MedCom8-perioden en kortlægning af området, som blev fremlagt for MedComs styregruppe. Man blev enige om at afvente digitaliseringsstrategien. I digitaliseringsstrategien blev det et initiativ, hvor man skulle lave en analyse til beslutningsgrundlag for økonomiforhandlingerne for Analysen er udarbejdet af Deloitte (& MedCom) og udgivet maj Den foreløbige konklusion er, at der er et begrænset gevinstpotentiale. Kvalitetsargumentet og ønsket om at ligestille psykiatrien og somatikken skal bære projektet. Initiativet indgik som nævnt ikke i ØA 2015, men er på dagsorden på næste møde den 4.9. i den nationale bestyrelse. Kommunal it-systemparathed og beskedfordeling i fokus. I kortlægningen af it-systemlandskab og parathed i kommunerne har man kortlagt 7 områder i kommunerne: Jobcenter, førtidspension, væresteder, bosteder, misbrug, voksen handicap/psykiatrimyndighed samt børn/unge-myndighed. Der anvendes i alt ca. 54 forskellige it-systemer på de 7 områder med størst variation på jobcenter/førtidspension. Nogle kommuner anvender også nuværende EOJ på psykiatri-/socialområdet, nogle kommuner til myndighed, nogle kommuner til myndighed og drift og andre kun til drift. Men hvordan kan afsender af fx plejeforløbsplan vide det? Adressering er en udfordring. 3

4 Der er brug for sygehusadviser i flere fagsystemer, da advis er forudsætning for indlæggelsesrapport. Status juni 2014 er, at 46 kommuner modtager adviser direkte i EOJ, mens resten modtager via KMD Sygehusophold. I analysens side 18 er afbildet en faseplan for beskedfordeling. Jeanette har nogle spørgsmål til de forskellige faser. Fase 1: Lokal løsning i den enkelte kommune: Hvad koster det? Hvordan gør man det? Hvordan informeres kommunerne om den løsning? Fase 2: Fælleskommunal beskedfordeler: Fra VANS til beskedfordeler. Modtagelse af adviser i flere fagsystemer. Automatisk afsendelse af indlæggelsesrapport fra flere fagsystemer samt indlæggelsessvar. Fase 3: Fælleskommunal beskedfordeler udenom VANS: Hvilken betydning får det? Kommunerne i SOR. Lokationsnumre mv. Fase 4: Fælleskommunal beskedfordeler alle beskedtyper: Hvilke skal fordeles? Hvilke skal ikke fordeles? Hvordan styres korrespondancemeddelelsen? Iver Winther fra KOMBIT (Kommunernes it-fællesskab)fortæller om den fælleskommunale beskedfordeler. KOMBIT s mission er at samle kommunerne om fælles it-løsninger, der fremmer effektivitet og kvalitet. KOMBIT har 3 opgaver: De skal arbejde med rammebetingelserne, de skal lave løsninger for alle kommuner (en stor masse bag de løsninger, der laves), men laver ikke selv it, og de arbejder med konsulentydelser. Iver præsenterer en porteføljeoversigt og gennemgår kort de forskellige overskrifter. KOMBIT kigger meget på udbudsplan for monopolområdet. Iver præsenterer skitse over de offentlige systemer, som har betydning for kommunerne. Kommunerne har nogle egne støttesystemer og fagsystemer, men arbejder med en række støttesystemer og fagsystemer fra staten, regionerne, fælleskommunale støtte- og fagsystemer samt autoritative grunddata som CPR, CVR, BBR m.m. Hvis man vil vide mere om den fælleskommunale serviceplatform, kan man gå ind på Der arbejdes med fælles metoder og standarder for integration, besked, sikkerhed mv. I dag er der nogle testloops på serviceplatformen, og planen er at lave disse så autonome som muligt. Man kan forvente, at støttesystemerne kan tages i brug i Iver skitserer løsningerne, som de ser ud i dag og løsningerne, som de kommer til at se ud. Inde på KOMBIT s hjemmeside ligger der en drejebog for, hvordan kommunerne skal tage det i brug. Beskedfordeleren er en infrastrukturkomponent, der giver fagsystemer og andre anvendersystemer mulighed for at informere hinanden om hændelser. Beskedfordeleren har til formål at give det enkelte fagsystem mulighed for at modtage informationer om relevante skete hændelser ét sted, så fagsystemet ikke skal opsøge information ude i de mange forskellige fagsystemer, hvor hændelserne oprindeligt er skabt eller registreret. Beskedfordeler modtager beskeder, når afsender ønsker det jf. aftaler. Distribuerer beskeder jf. aftaler og abonnement. Leverer beskeder jf. aftaler. Beskeder afleveres som push eller pull efter modtagers ønske. Iver skitserer den grundlæggende funktionalitet for beskedfordeleren. Beskedfordeleren sikrer, at data ikke bliver væk. En besked består af en beskedkuvert, beskedmetadata og beskeddata. Kuverten er ens for alle beskeder. Metadata er ens(artet) for en given beskedtype. Beskeddata indeholder de helt konkrete informationer for den enkelte besked. Det vil være muligt at få en form for kvittering, men man må sætte sig ned og aftale, på hvilket niveau man vil have kvitteringerne. 4

5 KOMBIT har i samarbejde med KL set på en beskedkuvert, som i forvejen findes. Der bliver spurgt, om det er en dansk udviklet standard. Det kan Iver ikke umiddelbart svare på, men vil undersøge det. KOMBIT bliver opfordret til at snakke med NSI om, hvilke standarder man bruger på den nationale serviceplatform, som bygger på den gode webservice. Opfordring til, at beskedfordeleren validerer på indhold, så det ikke er alle modtagersystemerne, der skal gøre det. MedCom skal nok bringe budskabet videre om, at der er 2 initiativer, der kører samtidig og højere grad end nu bør koordineres den nationale serviceplatform og den fælleskommunale serviceplatform. KOMBIT bringer ligeledes budskabet med tilbage til KL og spørger, om de har talt med NSI om dette. Morten Dall præsenterer 4-faseplanen fra Deloitte-rapporten fra psykiatrianalysen og fokuserer specifikt på fase 1 i planen. Odense Kommune har lavet et proof of concept, så et sygehusadvis kopieres over i et arkiv. De øvrige fagsystemer trækker adviserne ind og filtrerer dem, således at de kun beholder dem, som man har en relevant sag på. Der er udarbejdet en række scenarier for fejlhåndtering. CSC har også udviklet en løsning, der kan håndtere fordeling af meddelelser, som man kan benytte sig af. Og der er stadig en problematik omkring nye borgere altså borgere, der ikke i forvejen har en sag i kommunen eller i hvert fald ikke i hjemmeplejen. MedCom vil samle sammen, hvilke problemstillinger der er omkring beskedfordelingen af MedCom standarder i kommunerne og få dem listet op, så man får synliggjort det og får fundet ud af, hvor og af hvem problemstillingerne løftes. 3. Status på løsninger til optimering af teknisk flow i hjemmepleje-sygehuskommunikationen, herunder teknisk og organisatorisk vurdering af muligheden for nyt overflytningsadvis Løsningsforslaget består af 2 dele, som kan anvendes samtidigt, men også kan etableres uafhængigt af hinanden: En ny advistype overflytningsadvis (OFA), og/eller at meddelelser i hjemmeplejesygehuskommunikationen kobles teknisk sammen. Gevinsterne ved overflytningsadvis er at undgå uønsket afsendelse af automatisk genereret indlæggelsesrapport ved overflytninger. Sammenkobling af meddelelser i samme indlæggelsesforløb også når patienten overflyttes i samme region. Kommunerne undgår advis-støj med udskrivningsadvis og indlæggelsesadvis, som i stedet er afløst af ét enkelt overflytningsadvis. Besparelse af afgift for forsendelse over VANS. Kommunestatistik vil give et mere retvisende billede af indlæggelses-, udskrivelses- og overflytningsadvis. Pia mener, at hospitalerne har en udfordring, idet de har en registreringspraksis i forhold til afregning m.m., som gør, at der stadig vil være fejlregistreringer, som bevirker, at der afsendes forkerte adviser. På sygehusside vil det give en gevinst, men ikke i kommunerne, som stadig vil modtage adviser, når sygehusene retter fejlregistreringer. Jesper tilføjer, at vi skal være opmærksomme på, at hvis der sker en fejlregistrering, giver det endnu flere beskeder til kommunen. Det bør der beskrives nogle scenarier for. Det er uvist, hvor meget gevinst et overflytningsadvis i virkeligheden vil give. Teknisk kobling af meddelelser vil helt sikkert være en gevinst. Michael spørger, om det vil være o.k. at bruge forløbsnummeret til UUID, eller om vi skal have et nyt felt ind i standarden. CSC bruger ikke forløbsfeltet til noget. Ole bemærker i øvrigt, at for de regioner, hvor de stadig har flere systemer, løser vi ikke noget ved indførelse af UUID. Systematic bruger i dag forløbsfeltet, men kan sagtens indrette sig, hvis vi beslutter sig for det. UUID et kan opstå i EPJ, men også i EOJ. Det betyder også, at hvis en kommune får et indlæggelsesadvis med et UUID og senere får et overflytningsadvis med samme UUID, så behøver de ikke sende et indlæggelsessvar igen. Jeanette spørger, om EOJ-systemerne vil kunne håndtere dette. Det mener 5

6 KMD godt, at de kan. Her skal helt klart også beskrives nogle usecases. Fx at kommunen sender noget til sygehuset med et andet UUID, end sygehuset sendte til kommunen. Der hvor der sker fejlregistrering, og man retter i registreringerne. MedCom vil rigtig gerne modtage nogle af de her scenarier fra deltagerne. Jeanette konkluderer, at det anbefales at gå videre med løsningsforslaget, men det skal modereres noget mere. Det er et stort ønske, at sygehusene ikke sender udskrivningsadviser, når de overflytter patienter. I region Hovedstaden er udskrivningsadvis ved overflytning frasorteret, så kommunerne kun modtager indlæggelsesadvis fra den afdeling patienten flyttes til. Jesper påpeger, at vi skal være skarpe på, om det er vigtigt for kommunen at vide, at patienten er overflyttet, eller om det bare er vigtigt for kommunen at vide, hvor borgeren er. MedCom prøver at få skrevet løsningsforslaget om i forhold til de nye input uden overflytningsadvis, og så har MedCom brug for usecases på, hvornår kommunerne ønsker advis, og hvornår de ikke ønsker det. MedCom vil gerne modtage disse usecases inden 1. september. MedCom laver en præcisering af, hvad det er, de gerne vil have. 4. Governancemodel, årshjul for MedCom-standarder, versionsopdatering Den proces, der startede i hjemmepleje-sygehusgruppen, har udviklet sig til en governancemodel for MedCom-versionsopdatering. Udkastet har været behandlet både i hjemmepleje-sygehusgruppen, MedComs styregruppe og MedCom9-koordineringsgruppen. MedCom vil også gerne have input fra kommuneleverandørgruppen. Det kunne være input i forhold til fra frigivelse til drift, kategorisering af ændringer, leverandørkontrakter, sanktioner, nødløsninger eller andet. Ole fortæller, at erfaringsmæssigt, fra en standard er frigivet i CSC Vitae, til den er ude at rulle, går der typisk 6-12 måneder. Dermed siger han, at det er vigtigt, at de gamle versioner af standarder kan modtages i en rum tid efter frigivelse af ny version. Pilottest af versionsopdateringer er ikke realistisk. Det vil kun kunne foregå i særskilte miljøer. Allan foreslår, om man kunne få VANS til at konvertere til gammel version, indtil alle kan modtage ny version, men det er der ikke umiddelbart enighed om, idet afsender tror, at de har afgivet nogle oplysninger, som vedkommende så ikke får. Jesper påpeger, at vi også er nødt til at have et register, der viser overblik over, hvilken version de forskellige modtagere kan modtage i. Dorthe fortæller, at det er skrevet på ønskelisten til SOR. Pia kan godt være bekymret for, hvis en MedCom-standardopdatering er del af en større release i omsorgssystemet, hvor kommunen bliver lagt ned pga. undervisning m.m. Det kunne være ønskeligt, at MedCom-standardopdateringen kom alene. Nina mener at det i praksis vil være svært at kunne levere MedCom opdateringen som en selvstændig patch. Man bliver nødt til at have en nødløsning for dem, der ikke kan modtage, hvor de så kan se data på en web-baseret løsning. Heidi læser vores løsningsforslag som, at man kører 2 certificeringsforløb et testforløb og et produktionsforløb, og det har leverandørerne lige været igennem på FMK, og det har kostet rigtig mange timer. Og der er kun et sted at sende regningen hen til kunderne. Testcases, testscenarier og testprotokoller skal være realistiske, og man må ikke kunne tolke på dem. Certificeringerne skal være subjektive og ikke objektive. Henrik ønsker, at de testværktøjer, som MedCom stiller til rådighed, både kan håndtere ny og gammel version. Ole påpeger at de testprotokoller, der er til hjemmepleje-sygehus, er nogen af de bedste MedCom har. Hvis man i øvrigt kommer i tanker om input og bemærkninger til governancemodellen, hører MedCom meget gerne fra jer. 5. Hjemmepleje-sygehusstandarder status Der mangler 4 kommuner (1 i Midt og 3 i Syd) og 2 sygehusområder i Syd (Lillebælt og 6

7 Sønderjylland). Model for monitorering af organisatorisk implementering er i proces. På MedComs styregruppemøde i maj blev det besluttet at fastfryse version og i stedet have fokus på fuld udbredelse. Planen er at Kandidat til ny version foreligger til beslutning i 1. kvartal Disse ændringer gennemføres i overensstemmelse med governancemodel. Der er mange omgivende faktorer, der påvirker hjemmepleje-sygehusstandarderne: Fælles Sprog III, FMK, DÆMP, ernæring, psykiatri/social, sundhedsaftaler samt andre ting. Der er udsendt 2 bilag i forhold til version et med ændringsønsker, der er teknisk afklaret og et med ændringsønsker, der er uafklarede. 6. Eventuelt Der er varslet ændringer til genoptræningsplanen. I foråret 2012 var der en række ændringer i støbeskeen til genoptræningsplanen, men man blev bedt om at sætte dem i bero, da man startede en evaluering af strukturreformen, hvor man bl.a. skulle kigge på genoptræningsplanen. MedCom blev bedt om at afvente resultatet af denne evaluering. Der er en række ændringsønsker til genoptræningsplanen. Man vil gerne kunne arbejde i 4 niveauer: basalt, avanceret, specialiseret og rehabilitering med specialiseret niveau. Dorthe har gjort opmærksom på, at lige så snart man snakker nye felter, så er det en stor øvelse at udvikle. Det fastholdes, at genoptræningsplanen skal opfattes som en henvisning og det samarbejdet omkring komplekse forløb skal løses via de kommende shared care løsninger m.m.. Dorthe har gennemgået deres ændringsønsker minutiøst, og nogle af ønskerne er hun nødt til at få uddybet. Der er planlagt nyt arbejdsmøde 11. august Bekendtgørelsen går i høring hen over sommeren. Bekendtgørelsen skal forhåbentlig kunne gå i drift til oktober. I udkastet står der stadig, at der skal være en genoptræningsplan pr. forløb, også selv om den går fra specialiseret træning til almindelig træning. Sundhedsstyrelsen har dog forståelse for, at man muligvis bliver nødt til at synliggøre, hvis samme plan både indeholder data fra specialiseret og avanceret træning. Nina spørger, om leverandørerne allerede nu kan få det materiale, der foreligger nu. Hertil svarer Dorthe, at hun helst ikke vil sende noget ud, før ministeriet melder klar. Det vil blive behandlet i MedComs styregruppe i september, og det skal endvidere behandles i den nationale bestyrelse for sundheds-it. Men det er uden tvivl en ændring i lovmateriale som skal implementeres uden for stort gap mellem gammel og ny version. Telemedicinsk sårvurdering er et 3-årigt projekt, som slutter august Regionerne er godt i gang, men der mangler stadig noget volumen på antallet af sår. 92 kommuner er tilmeldt sårjournalen. Der har tidligere været afholdt teknikmøde, hvor leverandører deltog, men siden er single sign-on løsningsmodeller blevet drøftet via styregruppen. Der bliver ikke lavet de dybe integrationsløsninger lige nu på det sundhedsfaglige indhold, men der vil blive lavet en single sign on, så man nemt kan komme på sårjournalen.. Man har været meget i tvivl om, hvilken løsning man skulle læne sig op ad. Man er endt med at vælge en løsning, som man også anvender i en fællesregional, præhospital patientjournal (ambulancejournal) med mulighed for understøttelse af en fødereret løsning. Efter projektets udløb med udgangen af august 2015, er der aftalt en 50/50 finansieringsmodel mellem regioner og kommuner via sundhedsdatanettet til og med Selve brugen af en telemedicinsk løsning i forbindelse med sårbehandling er en permanent beslutning, selvom teknologierne evt. ændrer sig de kommende år. Evaluering af mødet: Allan synes, det var rigtig godt, at KOMBIT var med. Heidi synes, at det var rigtig godt, at kommunerne var repræsenteret, da man ikke altid ser tingene på samme måde. Nina tror, det er godt at have brugerrepræsentanter med. Jeanette har ikke mødeplanlagt i efteråret endnu og forventer først at kunne gøre det i løbet af august. 7

8 Nina foreslår, at man allerede nu booker nogle møder i forhold til genoptræningsplanen, hvis man snakker primo Susanne mener, det på et sådant møde også vil være vigtigt at have brugerrepræsentanter med. Heidi spørger, om vi har en udfordring i forhold til FMK om der er brug for at vide, om en borger er i FMK eller ej. Hertil svares der, at man slår dem op i FMK alligevel. Vi skal på et tidspunkt tage stilling til, hvornår medicinoplysninger i indlæggelsesrapporten skal pilles ud. Det bør vi tage stilling til på vores næste kommuneleverandørmøde. MedCom laver et oplæg, som sendes til hjemmepleje-sygehusgruppen, kommuneleverandørgruppen og KKR-digitaliseringsnetværket til kommentering. 8