OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN
|
|
|
- Thea Krog
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016
2 NYT AMINOSYREFORSØG MED SLAGTESVIN Dosis-respons af lysin, methionin og treonin ved to proteinniveauer Sidste dosis-respons-normtest til slagtesvin...for 10 år siden Spørgsmål: Hvilket aminosyreniveau er det rigtige nu? ved Lavproteinfoder ( gram SIF råprotein/fesv)? ved Højproteinfoder ( gram SIF råprotein/fesv)? SIF er en forkortelse af Standardiseret Ilealt Fordøjeligt 2
3 AMINOSYRE-DESIGN Dosis-respons: lysin, methionin og treonin To proteinniveauer (Standardiseret Ilealt Fordøjeligt (SIF), gram pr. FEsv) Lavprotein Højprotein Gruppe ,5 7,1 7,7 8,3 8,9 9,5 6,5 7,1 7,7 8,3 8,9 9,5 Råprot Råprotein stier stiger som alene følge af som aminosyre følge af aminosyretildeling 3
4 AMINOSYRE-DESIGN Dosis-respons: lysin, methionin og treonin To proteinniveauer (Standardiseret Ilealt Fordøjeligt (SIF), gram pr. FEsv) Lavprotein Højprotein Gruppe ,5 7,1 7,7 8,3 8,9 9,5 6,5 7,1 7,7 8,3 8,9 9,5 Råprot Mest begrænsende Mest begrænsende Isoleuc. 7,9 Leucin 7,8 Histidin 7,7 8,8 8,8 Tryptofan 7,7 8,6 8,6 4
5 ANALYSESTRATEGI 25 prøver pr. gruppe Gns. analyseresultater var meget tæt på de planlagte niveauer 5
6 RESULTATER Dosis-respons af lysin, methionin og treonin ved to proteinniveauer: Daglig tilvækst Foderudnyttelse Kødprocent Produktionsværdi pr. stiplads pr. år (samme foderpris i alle grupper) Derefter beregnes optimal tildeling, det vil sige maks. DB ud fra: Daglig tilvækst Foderudnyttelse Kødprocent Aktuelle priser (foder, notering mv.) 6
7 FODERFORBRUG PR. KG TILVÆKST KG Enkelte sti-gennemsnit (normal spredning!!!) - Og derfor skal vi have 45+ gentagelser (her er 50), hvis vi skal have en fornuftig sikkerhed. 7
8 FODERFORBRUG 33 - CA. 52 KG FEsv/kg tilvækst som funktion af g SIF lysin/fesv 2,55 2,45 2,35 2,25 2,15 2,05 Lavprotein (orange) og højprotein (grøn) 6,5 6,8 7,1 7,4 7,7 8,0 8,3 8,6 8,9 9,2 9,5 9,8 g lys/fesv 8
9 FODERFORBRUG 33 - CA. 52 KG FEsv/kg tilvækst som funktion af g SIF lysin/fesv 2,55 2,45 2,35 2,25 2,15 2,05 Lavprotein (orange) og højprotein (grøn) Lavprotein, bedst ved: 9,2 g/fesv (20 g SIF lys/kg tlv.) 6,5 6,8 7,1 7,4 7,7 8,0 8,3 8,6 8,9 9,2 9,5 9,8 g lys/fesv 9
10 FODERFORBRUG 33 - CA. 52 KG FEsv/kg tilvækst som funktion af g SIF lysin/fesv 2,55 2,45 2,35 2,25 2,15 2,05 Lavprotein (orange) og højprotein (grøn) Højprotein, bedst ved: (udenfor undersøgt område) 9,7-? g/fesv (ca. 21-? g SIF lys/kg tlv.) Lavprotein, bedst ved: 9,2 g/fesv (20 g SIF lys/kg tlv.) 6,5 6,8 7,1 7,4 7,7 8,0 8,3 8,6 8,9 9,2 9,5 9,8 g lys/fesv 10
11 11 FODERFORBRUG 33 - CA. 52 KG Gruppe FEsv/kg tilvækst som funktion af g SIF lysin/fesv 2,55 2,45 2,35 2,25 2,15 2,05 6,5 6,8 7,1 7,4 7,7 8,0 8,3 8,6 8,9 9,2 9,5 9,8 Slsv. Norm % af Lavprotein (orange) og højprotein (grøn) Lavprotein, bedst ved: 9,2 g/fesv (20 g SIF lys/kg tlv.) Smgr norm 8,5 9,0 % af Isoleucin 56% 52% 48% 53% Leucin 102% 91% 85% 100% Histidin 36% 34% 31% 32% Ideal-protein () 6,7 7,3 7,6 7,6 Højprotein, bedst ved: (udenfor undersøgt område) 9,7-? g/fesv (ca. 21-? g SIF lys/kg tlv.) g lys/fesv
12 12 FODERFORBRUG 33 - CA. 52 KG Gruppe FEsv/kg tilvækst som funktion af g SIF lysin/fesv 2,55 2,45 2,35 2,25 2,15 2,05 6,5 6,8 7,1 7,4 7,7 8,0 8,3 8,6 8,9 9,2 9,5 9,8 Slsv. Norm % af Lavprotein (orange) og højprotein (grøn) Lavprotein, bedst ved: 9,2 g/fesv (20 g SIF lys/kg tlv.) Smgr norm 8,5 9,0 % af Isoleucin 56% 52% 48% 53% Leucin 102% 91% 85% 100% Histidin 36% 34% 31% 32% Ideal-protein () 6,7 7,3 7,6 7,6 Højprotein, bedst ved: (udenfor undersøgt område) 9,7-? g/fesv (ca. 21-? g SIF lys/kg tlv.) g lys/fesv
13 13 FODERFORBRUG 33 - CA. 52 KG Gruppe FEsv/kg tilvækst som funktion af g SIF lysin/fesv 2,55 2,45 2,35 2,25 2,15 2,05 6,5 6,8 7,1 7,4 7,7 8,0 8,3 8,6 8,9 9,2 9,5 9,8 Slsv. Norm % af Lavprotein (orange) og højprotein (grøn) Lavprotein, bedst ved: 9,2 g/fesv (20 g SIF lys/kg tlv.) Smgr norm 8,5 9,0 % af Isoleucin 56% 52% 48% 53% Leucin 102% 91% 85% 100% Histidin 36% 34% 31% 32% Ideal-protein () 6,7 7,3 7,6 7,6 Højprotein, bedst ved: (udenfor undersøgt område) 9,7-? g/fesv (ca. 21-? g SIF lys/kg tlv.) g lys/fesv
14 14 FODERFORBRUG 33 - CA. 52 KG Gruppe FEsv/kg tilvækst som funktion af g SIF lysin/fesv 2,55 2,45 2,35 2,25 2,15 2,05 6,5 6,8 7,1 7,4 7,7 8,0 8,3 8,6 8,9 9,2 9,5 9,8 Slsv. Norm % af Lavprotein (orange) og højprotein (grøn) Lavprotein, bedst ved: 9,2 g/fesv (20 g SIF lys/kg tlv.) Smgr norm 8,5 9,0 % af Isoleucin 56% 52% 48% 53% Leucin 102% 91% 85% 100% Histidin 36% 34% 31% 32% Ideal-protein () 6,7 7,3 7,6 7,6 Højprotein, bedst ved: (udenfor undersøgt område) 9,7-? g/fesv (ca. 21-? g SIF lys/kg tlv.) g lys/fesv
15 15 FODERFORBRUG 33 - CA. 52 KG Baggrund for disse tre aminosyrer: Somælkprofil + få forsøg Gruppe FEsv/kg tilvækst som funktion af g SIF lysin/fesv 2,55 2,45 2,35 2,25 2,15 2,05 6,5 6,8 7,1 7,4 7,7 8,0 8,3 8,6 8,9 9,2 9,5 9,8 Slsv. Norm % af Lavprotein (orange) og højprotein (grøn) Lavprotein, bedst ved: 9,2 g/fesv (20 g SIF lys/kg tlv.) Smgr norm 8,5 9,0 % af Isoleucin 56% 52% 48% 53% Leucin 102% 91% 85% 100% Histidin 36% 34% 31% 32% Ideal-protein () 6,7 7,3 7,6 7,6 Højprotein, bedst ved: (udenfor undersøgt område) 9,7-? g/fesv (ca. 21-? g SIF lys/kg tlv.) g lys/fesv
16 16 FODERFORBRUG 33 - CA. 52 KG Baggrund for disse tre aminosyrer: Somælkprofil + få forsøg Gruppe FEsv/kg tilvækst som funktion af g SIF lysin/fesv 2,55 2,45 2,35 2,25 2,15 2,05 6,5 6,8 7,1 7,4 7,7 8,0 8,3 8,6 8,9 9,2 9,5 9,8 Slsv. Norm % af Lavprotein (orange) og højprotein (grøn) Lavprotein, bedst ved: 9,2 g/fesv (20 g SIF lys/kg tlv.) Smgr norm 8,5 9,0 % af Isoleucin 56% 52% 48% 53% Leucin 102% 91% 85% 100% Histidin 36% 34% 31% 32% Ideal-protein () 6,7 7,3 7,6 7,6 Højprotein, bedst ved: (udenfor undersøgt område) 9,7-? g/fesv (ca. 21-? g SIF lys/kg tlv.) Smågriseprofilen for disse tre aminosyrer er bedre undersøgt g lys/fesv
17 NORMUDVALGET HAR DERFOR VEDTAGET: Resultater fra kg viste, at vi kan: Kopiere aminosyreprofilen (smågrise) for isoleucin, leucin og histidin til slagtesvin Hæve lysin og tilhørende aminosyreniveau for ungsvin Gruppe Smgr. norm Slsv. Norm Vægtinterval, kg % af % af Isoleucin 53% 53% Leucin 100% 100%, hidtil 8,5 8,3, ny norm 8,8 8,5 Histidin 32% 32% 17
18 DAGLIG TILVÆKST 33 - CA. 112 KG g/dag 1060 som funktion af SIF lysin, g pr. FEsv Højprotein, maks. tilvækst: 9,4 g/fesv Lavprotein, maks. tilvækst: 8,0 g/fesv Lavprotein (orange) og højprotein (grøn) 990 6,5 6,8 7,1 7,4 7,7 8,0 8,3 8,6 8,9 9,2 9,5 9,8 gram SIF lysin pr. FEsv 18
19 FODERFORBRUG 33 - CA. 112 KG FEsv/kg tilvækst 2,90 FEsv/kg tilvækst som funktion af SIF lysin, g pr. FEsv Højprotein, laveste foderforbrug: (udenfor undersøgt område) 9,7 g/fesv (27 g SIF lys/kg tilvækst) 2,88 2,86 Lavprotein, laveste foderforbrug: 8,5 g/fesv (24 g SIF lys/kg tilvækst) 2,84 2, ,80 2,78 21 g lysin/kg tilvækst nås ved 7,4 g lysin/fesv! 6,5 6,8 7,1 7,4 7,7 8,0 8,3 8,6 8,9 9,2 9,5 9,8 gram SIF lysin pr. FEsv Lavprotein (orange) og højprotein (grøn)
20 KØDPROCENT Kødpct. 60,6 Højprotein, maks. kødpct.: 7,9 g/fesv som funktion af SIF lysin, (men g ca. pr. 0,4 FEsv %-enhed kød pr. 10 g protein/fesv) 60,4 60,2 60,0 Lavprotein (orange) og højprotein (grøn) 20 59,8 59,6 Lavprotein, maks. kødpct.: 7,3-9,6 g/fesv 9,6 g/fesv (Usikkert!: Ikke sikker effekt af aminosyrer) (Usikkert!: Ikke sikker effekt af aminosyrer) 6,5 6,8 7,1 7,4 7,7 8,0 8,3 8,6 8,9 9,2 9,5 9,8 gram SIF lysin pr. FEsv
21 PRODUKTIONSVÆRDI 33 - CA. 112 KG Lavprotein, maks.: 8,2 g/fesv Højprotein, maks.: 9,4 g/fesv Lavprotein (orange) og højprotein (grøn) 21
22 ØKONOMISK OPTIMALE AMINOSYRE- NIVEAUER 1. Prissæt (foder, noteringer mv.) fodringssæson Optimering af foderblandinger til slagtesvin (± raps&sols.): aminosyre fra 6,9 til 8,5 gram SIF lysin pr. FEsv råprotein fra 114 til 135 gram SIF pr. FEsv 3. Produktionsresultater beregnes for hver kombination Kødprocentafregning med/uden UK-ordning 1. Dækningsbidrag beregnes (inkl. værdi af kvælstof i gylle) 22
23 23 BEREGNING AF KØDPROCENT- TILLÆG
24 FØLSOMHEDSANALYSER Hvad betyder: Foderudnyttelse 2,6 og 2,8 FEsv/kg Prisvariation i korn 125 kr. og 30 kr. 24
25 DB VED 2,6 FESV/KG UDEN UK Vi ser på 4 ud af 30 optimeringssæt. Eksempel 1: Det betyder: Maks DB/sti 715 kr. Råprotein 132 og lysin 8,3 SIF lysin pr. FEsv *) Standardiseret fordøjeligt råprotein pr. FEsv , , , , , , , , , , *) Niveau af standardiseret ilealt fordøjeligt (SIF) lysin med tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer Det betyder, at de kun er 1 % fra optimum 25
26 SIF lysin pr. FEsv *) DB VED 2,6 FESV/KG UDEN UK, KORN 30 KR. Eksempel 2: Standardiseret fordøjeligt råprotein pr. FEsv , , , , , , , , , , *) Niveau af standardiseret ilealt fordøjeligt (SIF) lysin med tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer Det betyder, at de kun er 1 % fra optimum Det betyder: Maks DB/sti 927 kr. Råprotein 123 og lysin 8,1 26
27 SIF lysin pr. FEsv *) DB VED 2,8 FESV/KG UDEN UK Eksempel 3: Mak s imum: Standardiseret fordøjeligt råprotein pr. FEsv , , , , , , , , , , *) Niveau af standardiseret ilealt fordøjeligt (SIF) lysin med tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer Det betyder, at de kun er 1 % fra optimum 634 kr. pr. stiplads pr. år Det betyder: Maks DB/sti 634 kr. Råprotein 123 og lysin 7,7 Celler, markeret med rød, er på 99,0% af maksimum faktisk PV pr. stiplads pr. år 27
28 DB VED 2,8 FESV/KG MED UK Eksempel 4: Det betyder: Maks DB/sti 759kr. Råprotein 135 og lysin 7,8 SIF lysin pr. FEsv *) Standardiseret fordøjeligt råprotein pr. FEsv , , , , , , , , , , *) Niveau af standardiseret ilealt fordøjeligt (SIF) lysin med tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer Det betyder, at de kun er 1 % fra optimum 28
29 KONKLUSION Norm slagtesvin = Økonomisk optimale aminosyrer + råprotein Profilen ændres, men normerne fastholdes - dog: : kg hæves 0,3 & kg hæves 0,2 gram 0,1 bedre FEsv/kg tilvækst end landsgns.(~ 2,80) Hidtidig => +0,2 gram lysin & +2 gram råprotein pr. FEsv UK-norm (gram SIF /FEsv): UK-grise (med stort fokus på kødprocent): 8,0 +5 g råprotein pr. FEsv i forhold til almindelig afregning 125 Råprotein Effekt af aminosyrer på kødprocent er meget beskeden Afregning Alm. UK-leverandør FEsv/kg tilvækst Landsgns. (ca. 2,80) 2,70 2,60 Landsgns. (ca. 2,80) 2,70 2,60 7,7 7,9 8,1 7,7 7,9 8,1 Råprotein
30 KONKLUSION Norm slagtesvin = Økonomisk optimale aminosyrer + råprotein Profilen ændres, men normerne fastholdes - dog: : kg hæves 0,3 & kg hæves 0,2 gram 0,1 bedre FEsv/kg tilvækst end landsgns.(~ 2,80) => +0,2 gram lysin & +2 gram råprotein pr. FEsv UK-grise (med stort fokus på kødprocent): +5 g råprotein pr. FEsv i forhold til almindelig afregning Effekt af aminosyrer på kødprocent er meget beskeden Afregning Fordeling fra seneste Alm. Foderudnyttelses-kategori UK-leverandør FEsv/kg landsgns. tilvækst Landsgns. 2,70 2,60 Landsgns. 2,70 2,60 FEsv/kg tilvækst (ca. 2,80) Landsgns. (ca. 2,70 2,80) 2,60 7,7 (ca. 7,9 2,80) 8,1 7,7 7,9 8,1 Råprotein FEsv/kg tilv. -interval 120 Over 122 2, , til 2, Under 2, Andel af besætninger 74 % 18 % 8 % 30
31 KONKLUSION: Revideret normtabel (Nye tal er røde) Interval, kg % af lysin** Ungsvinenormerne hæves (i lysin- og øvrige aminosyrer ) 9,4 8,8 8,5 7,7 7,4 7,2 7,0 6,9 100 Methionin 2,8 2,7 2,6 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1 30 Met+Cys 5,3 5,0 4,9 4,5 4,4 4,3 4,2 4, Treonin 5,9 5,6 5,5 5,1 4,9 4,8 4,7 4, Tryptofan 1,88 1,76 1,70 1,54 1,48 1,44 1,40 1,38 20 Isoleucin Leucin og Histidin smågriseprofilen Isoleucin 5,0 4,7 4,5 4,1 3,9 3,8 3,7 3,7 53 Leucin 9,4 8,8 8,5 7,7 7,4 7,2 7,0 6,9 100 Histidin 3,0 2,8 2,7 2,5 2,4 2,3 2,2 2,2 32 Fenylalanin 5,1 4,8 4,6 4,2 4,0 3,9 3,8 3,7 54 Fen+tyrosin 9,4 8,8 8,5 7,7 7,4 7,2 7,0 6,9 100 Valin 6,3 5,9 5,7 5,2 5,0 4,9 4,7 4, Råprotein, minimum
32 32 SLUT
5. SLAGTESVINEFODRING
Herning 25. oktober 2016 Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm Chefforskere Hanne Maribo & Niels Morten Sloth, SEGES Videncenter for Svineproduktion 5. SLAGTESVINEFODRING Præsentation Ny Endrupholm
SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark
Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm
FODRING EFTER YDELSE. Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet. Fodringsseminar 27. april 2016
FODRING EFTER YDELSE Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 FODRING EFTER YDELSE (slagtesvin) Foreløbige resultater fra den første ud af to besætninger i
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Værdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Det lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet
42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?
42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt? Hanne Maribo, Chefforsker, SEGES Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen, Chefkonsulent, SEGES Svineproduktion Hvad er protein? Protein Proteiner er kroppens
AMINOSYREBEHOV TIL SLAGTESVIN VED TO PROTEINNIVEAUER
Støttet af: AMINOSYREBEHOV TIL SLAGTESVIN VED TO PROTEINNIVEAUER MEDDELELSE NR. 1135 Dosisresponsforsøg med lysin, methionin og treonin ved et lavt og et højt proteinniveau, hvor maksimal produktivitet
NORMÆNDRINGER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 2015
NORMÆNDRINGER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 2015 NOTAT NR. 1513 Ændring af aminosyreprofil i normsæt til smågrise og slagtesvin giver mulighed for lidt lavere proteinindhold og foderpris. Der er desuden indført
Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Ændringer i normer for næringsstoffer
Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin
IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE
IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1095 Omvendt fasefodring af smågrise med start på lavt proteinniveau og slut på højere proteinniveau gav færre diarrébehandlinger og bedst totaløkonomi. INSTITUTION:
BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet
Nyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
egen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation
KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland
GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE Bjarne Nielsen 29-04-2015 Hotel Legoland BØGILDGÅRD 2... BØGILDGÅRD 3... BØGILDGÅRD 4... FODEREFFEKTIVITET PR. SEKTION MED DUROC PÅ BØGILDGÅRD, 2014 5... NY FODERNORM
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske
Fodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Ny og gammel norm, drægtige Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin
Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
EFFEKT AF EKSTRA PROTEIN ELLER FRIE AMINOSYRER I FODER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: EFFEKT AF EKSTRA PROTEIN ELLER FRIE AMINOSYRER I FODER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1134 Ekstra lysin, methionin og treonin gav højere produktionsværdi svarende til seks procent højere dækningsbidrag
BENCHMARKING AF FODERUDGIFT
BENCHMARKING AF FODERUDGIFT Finn Udesen Billund 29.4.2015 AGENDA Aktuel økonomi Foderomkostningens betydning for produktionsøkonomien Mål for foderudnyttelse Hvorfor benchmarke DB tjek som grundlag for
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for methionin, methionin+cystin, leucin, histidin og valin er reduceret til diegivende søer, hvilket har gjort det muligt at sænke minimumsnormen for fordøjeligt protein
FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart
FODRING AF SUPERSOEN Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart INDHOLD Foderkurver til diegivende søer Fodring og efterfølgende reproduktion
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for fordøjeligt fosfor til slagtesvin er nu afhængig af besætningens foderudnyttelse og sænket 0,2 g pr. FEsv ved foderforbrug over 2,75 FEsv pr. kg tilvækst fra 30-110
HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Viden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen
Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko
Fra vådfodertank til krybbe
Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring
Lysinnorm til diegivende søer
Lysinnorm til diegivende søer Camilla Kaae Højgaard Ph.d.-studerende, SEGES og Aarhus Universitet Fagligt Nyt, 19. september 2018 BAGGRUND NORMFORSØG 2015 Gruppe 1 2 3 4 5 6 Protein Lysin Øvrige aminosyrer
TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normer for Næringsstoffer er ændret i opsætning, således at normer for aminosyrer og makromineraler er i samme tabel. Dette har medført en række mindre præciseringer af normer,
AMINOSYRETAB I VÅDFODER
AMINOSYRETAB I VÅDFODER Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, November 20, 2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre? Hvad gør myresyre? Ny anbefaling
Fosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES
Fosfor, fytase og harmoniareal Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Hvad skal i høre om? 2.. Fosforlofter bestemmer krav til jord! Reduceret fosfor i foder giver flere svin pr. ha! Høj dosis af fytase er
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Økonomisk optimering af slagtesvineproduktionen via fodring og management omkring levering
Økonomisk optimering af slagtesvineproduktionen via fodring og management omkring levering Fokus på foder, 2017 v. Flemming Laursen og Bjarne Knudsen Aktuelt DB-slagtesvin ½ pulje-½ beregn. + 20 kr notering
ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG
ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG FORSKER VED AU FOULUM VSP FODRINGSSEMINAR præsen TATION ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG Der er stor variation mellem de forsøg der er lavet gennem tiden Daglig tilvækst ifht.
NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING
Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,
INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING
INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det
*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING
AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING Else Vils, HusdyrInnovation, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt 19-09-2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre?
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 N-loft P-loft Førhen, dyreenheder
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.
NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion. Hvad har betydning for tilvækst og dødelighed 2 nye undersøgelser fra SEGES (nr 1053 og 1054) Positiv indflydelse Samler grise
SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE
FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 942 Fermenteret raps gav 7-9 % lavere produktionsværdi end fodring med sojaskrå eller rapskage til smågrise (9-30 kg). Der blev fundet en ringere foderudnyttelse
Hvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen
Hvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen Indhold 10 dygtige slagtesvineproducenter er der nogle fælles træk?
CALCIUMBEHOV TIL SMÅGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development CALCIUMBEHOV TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 39 Der var kun marginal effekt på produktivitet i intervallet 4,3-0,6 g calcium pr. FEsv, men en
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke
Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
REDUCERET PROTEIN TIL FRAVÆNNEDE GRISE KAN REDUCERE DIARRÉ
Nr. 1175 Udgivet 11. september 219 REDUCERET PROTEIN TIL FRAVÆNNEDE GRISE KAN REDUCERE DIARRÉ SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FORFATTER: NIELS J. KJELDSEN, JULIE C. LYNEGAARD 1 OG JULIE
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med
17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!
Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De
BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER
BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.
Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion
Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?
HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende
Aktuelt nyt om foder
Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles
Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter
Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater
Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D
Foder - alternative råvarer og anbefalinger Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D. 06.03.18 Disposition Hvilke fodringsmæssige udfordringer har økologisk svineproduktion
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1145 Ved brug af cirka 250 % af standard-fytasedosis var slagtesvins produktionsresultater stort set uændrede fra 3,8 til 5,3 gram totalfosfor
Fodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede
SVINENYT. Indhold: Sommerferietid men der vil være medarbejdere på kontoret hele sommeren. DB-Tjek. Juni DB-Tjek
SVINENYT Juni 2018 Indhold: DB-Tjek Optimal slagtevægt Hitlister Pas på højt proteinindhold i nyt korn Overbrusningsstrategi Erfa-gruppe for udenlandske driftsledere Økologiske svineproducenter Økologi;
SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter
VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som