Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Transkript

1 Status på reformer og indsats RAR Østjylland Maj

2 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk og jobindsats.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne. Desuden kan man via star.dk og jobindsats.dk løbende følge bl.a. implementering af de forskellige større reformer på beskæftigelsesområdet. På jobindsats.dk under Benchmark kan man for hvert jobcenter hente en rapport med sammenligning (benchmark) med andre jobcentre og udviklingen i hele landet. Notatet kan med fordel læses sammen med oversigtsnotatet over situationen på arbejdsmarkedet, hvor der er fokus på bl.a. beskæftigelses- og ledighedsudvikling, samt rekrutteringsudfordringer. Alle målingerne i rapporten er baseret på data fra I alle målinger anvendes data med én måneds forsinkelse, så den opgjorte udvikling i målingerne kun i mindre grad påvirkes af den regelmæssige justering der sker af data på jobindsats.dk på grund af efterregistreringer. Målingerne i hver reform er tidsmæssigt synkroniseret så alle målinger er fra samme måned. Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål sætter den overordnede ramme og retning på tværs af landet på de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. Nøgletallene for de forskellige reformer er baseret på de sigtelinjer og implementeringsindikatorer, som STAR og Styrelsen for International rekruttering og Integration (SIRI) har særligt fokus på i implementeringsarbejdet for 2017 og Sigtelinjer er indikatorer for, om de ønskede resultater eller intentioner med en reform bliver opnået. Implementeringsindikatorer er indikatorer for, om implementeringen er på sporet. Implementeringsindikatorerne beskriver det, som kommuner, a-kasser og STAR skal levere for at realisere intentionerne og sigtelinjerne, fx at kommunerne benytter de centrale redskaber, eller at der kan observeres den ønskede adfærdsændring blandt borgere, virksomheder og sagsbehandlere. Indholdsfortegnelse Side 3: Jobcenteroverblik, RAR Østjylland Side 4-5: Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Side 6-7: Status på kontanthjælpsreformen Side 8-9: Status på sygedagpengereformen Side 10-11: Status på beskæftigelsesreformen Side 12-13: Nøgletal for integrationsreformen Side 14-15: Ministerens beskæftigelsespolitiske mål OBS: Grundet den nye struktur og indhold i rapporten, er data for figur endnu ikke tilgængelig. Resume Sammenfattende kan det fremhæves at: I februar 2017 var der 19,5 pct. på en offentlig forsørgelsesydelse i Østjylland, hvilket er 0,4 procentpoint højere end landsgennemsnittet. I Østjylland er 15,4 pct. af de offentligt forsørgede udsatte personer. Det er en større andel end resten af landet, hvor det er 14,8 pct. I Østjylland deltager 18,7 pct. af personerne i ressourceforløb i en virksomhedsrettet indsats, hvilket er mere end landsgennemsnittet. I Østjylland deltager 20,5 pct. af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i en virksomhedsrettet indsats- Det er en større andel end resten af landet, hvor der er 16,4 pct. indsats. I Østjylland er der 30 pct. af virksomhederne, der har et samarbejde med jobcentre på tværs af kommunegrænserne og/eller samarbejde med det lokale jobcenter. Det er en større andel end resten af landet, hvor det kun er 26 pct. 2

3 JOBCENTEROVERBLIK, RAR ØSTJYLLAND Andel på offentlig forsørgelse I Østjylland er 19,3 pct. af befolknin- Figur 1. Andel på offentlig forsørgelse ud af befolkningen ( år), gen g på offentlig forsørgelse. Andelenn februar 2017 er e lavest i Favrskov og Skanderborg, hvor h hhv. 16,,8 og 16,9 pct. af befolkningen n er på offentlig forsørgelse, mens m den højeste andel er på Samsø, hvor h 27,0 pct. er offentligtt forsørgede. Borgere i hele landet fordelt på arbejdsmarkedsstatus Figur 2. Borgere i kommunen i den arbejdsdygtige alder (16-66 år) fordelt på arbejdsmarkedsstatus, februar 2017 I februar 2017 var der 19,5 pct. på en offentlig o forsørgelsesydelse i Østjyl- land, hvilket er 0,4 procentpoint højeree end e landsgennemsnittet. I Østjylland err der andelsmæssigt flest på p førtidspension (5,8 pct.), kontant- hjælp h mv. (3,6 pct.), sygemeldte (2,5 pct.), p og A-dagpenge (2,4 pct.) Ses S der på den andelsmæssige udvikling i det seneste år, harr der i Østjyl- land været stigninger inden for res- sourceforløb s (27,5 pct.), fleksjob (5,9 pct.) p og ledighedsydelse (4,0 pct.). 3

4 NØGLETAL REFORM AF FØRTIDSPENSIONN OG FLEKSJOB Reformen af førtidspension og fleksjob trådte t i kraft fra den 1. januar Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Reformen skal således bidrage til at sikre, at flere borgere får en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at færrest muligt ender på førtidspension. Målet skal nås ved, at der fremover sættes større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Med reformen er der derfor indført ressourceforløb, der skal sikre en individuel, tværfaglig og sammen- mål- hængende indsats til borgere, som er i risiko for at ende på førtidspension. Desuden er fleksjobordningen blevet rettet, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. Det er en forudsætning for, at reformen kan blive en succes, at ressourceforløbenee har tilstrækkeligt indhold og o kvalitet til at kunne hjælpe borgere på kanten aff en førtidspension tilbage i arbejde. Den virksomhedsrettede indsats er e det red- grupper af udsatte borgere. For mange borgere i ressourceforløb kan mentorstøtte desuden væree en afgørendee hjælp til skab i beskæftigelsessystemet, der har vist sig at have de mest positive beskæftigelseseffekterr på tværs af forskellige f.eks. at få struktur på hverdagen, orden i økonomien,, følge et behandlingsforløb, deltage i virksomhedspraktik mv. For så vidt angår fleksjobordningen, er det vigtigt, v at personer, som visiteres til et fleksjob, ikke blot ender på ledighedsydel- kan ned- se og derfor, at der sker en løbende opfølgning over for personer i fleksjobordningen, så fleksjobledigheden bringes. STAR har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for reformen af førtidspension og fleksjob med tilhørendee målinger, derr indikerer, om implementeringen af reformen er på rette vej: Sigtelinje Flest muligt skal i arbejde og forsøge sig selv. Implementeringsindikatorer Virksomhedsrettet indsats for personer i ressourceforløb skal styrkes. Progression blandt borgere i små fleksjob. Andelen af personer under fleksjobordningen, som er i fleksjob skal øges. Sigtelinje: Flest muligt skal i arbejde og forsørge sigg selv Figur 3. Antal udsatte personer på offentlig ydelse (førtidspension, fleks- revalidering/ /forrevalidering, kontanthjælp/uddannelseshjælp), februar 2017 job, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, sygedagpenge, I Østjylland err 15,4 pct. aff de offentligtt forsørgede f udsatte personer. Det er en større s andel end resten aff landet, hvor det d er 14,8 pct. Andelen A er lavest i Skanderborg og Favrskov, F hvor 13,1 pct. af de offentligt forsørgede er udsatte personer. Den D højeste andel er på Samsø, hvor det d er 20,0 pct. 4

5 NØGLETAL REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Virksomhedsrettet indsats for personer i ressourceforløb skal styrkes I Østjylland deltager 18,7 pct. af personer- Figur 4. Andel personer i ressourceforløb, der deltager i virksomhedsprak- i tik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud, eller har ordinære timer ne i ressourceforløb i virksomhedspraktik, løbet af en måned, november 2016 privatt løntilskud eller offentligt løntilskud, eller har ordinæree timer i løbet af en må- ned. Det er en større andel end resten af landet, hvor 16,44 pct. deltager i en virksomhedsrettet indsats. Progression blandt borgere i små fleksjob Figur 5 Andelen af personer der er startet i et fleksjob på 10 timer eller derunder, og som minimum har været i fleksjob i 1 år, der øger deres effektive timetal, december Blandt de østjyske kommuner er der stor variation i brugenn af virksomhedsrettedee tilbudd for personer i ressourceforløb. Ande- len er e lavest påå Samsø, i Aarhus, og Syddjurs, med hhv. 5,0, 10,0 og 12,3 pct. Den højeste andel er i Hedensted, hvor 35,1 pct. deltager i en virksomhedsrettett indsats. I Østjylland er derr 22,6 pct. der er startet i et fleksjob på 100 timer eller derunder, og som minimum har været i fleksjob i 1 år, der øger deres effektive timetal. Det er 0,5 procentpoint højere end landsgennemsnittet. Der er e imidlertid stor variation i brugen af små fleksjob f blandt de østjyske kommuner. Andelen er lavest i Silkeborg med 13,2 pct., menss de højeste andele er i Hedensted og på Samsø, med hhv. 33,8 og 33,3 pct. Andelen af personer under fleksjobordningen, som er i fleksjob skal øges Figur 6. Andel personer i fleksjob ud af samtlige personer i fleksjobordningen (fleksjob og ledighedsydelse), februar 2017 I Østjylland er der 81,7 pct. af personerne i fleksjobordningen, som er i fleksjob, hvilket er samme niveau som landsgennemsnittet. Den største andel af persone i fleksjobordningen som er i fleksjob, err i Hedenstedd med 89 pct. Den laveste andel er i Odder og Aarhus med hhv. 77 og 78 pct. 5

6 NØGLETAL FOR KONTANTHJÆLPSREFORMEN Det er intentionenn med kontanthjælpsreformen, at antallet af uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere skal reduceres. Reformen skal således bidrage til, at flere personer overgår til beskæftigelse eller uddannelse. Der er e ca personer på kontant- eller uddannelseshjælp i Østjylland i februar Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et e princip om, at de jobparatee skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og hel- hedsorienteret indsats. Derudover bygger reformen på den grundlæggende intention, at alle skal have en aktiv indsats, og at der ikke skal være passive forløb. Det er en forudsætning for, at reformen kan blive en succes, at den aktive indsats målrettet understøtter overgang til uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Når det gælder en aktiv indsats, er virksomhedsrettet indsats det redskab i beskæftigelsessystemet, der har vist sig at have de mest positive beskæftigelseseffekter på tværs af forskellige grupper af a udsatte borgere. Brobygningsforløb på er- hvervsskoler udgør samtidig en indsats, der har vist sig at have betydelige positive effekter på unge uddannelseshjælpsmodtageress afgang til ordinærr uddannelse. Brobygningsforløb foregår påå erhvervsskole og består af opkvalificeringg i dansk og matematik, snuse- praktikker på uddannelsesinstitutioner og i virksomheder, uddannelsesmentor og fastholdelsesmentorr efter påbegyndt uddannelse. STAR har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for kontanthjælpsreformen med tilhørendee målinger, der indikerer om implementeringen af reformen err på rette vej: Sigtelinje Antallet af personer på kontant- og uddannelseshjælp skal reduceres. Implementeringsindikatorer Flere unge skal i brobygningsforløb Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal styrkes Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal styrkes Sigtelinje: Antallet af personerr på kontant- og uddannelseshjælp skal reduceres Figur 7: Andel personer på kontant- og uddannelseshjælp ud af befolkningen (16-66 år), februar 2017 I Østjylland er 3,00 pct. af befolkningen på kontant- eller uddannelseshjælp. Andelen er lavest i Favrskov og Skanderborg, hvor hhv. 1,5 og 1,6 pct. af befolkningen er på kontant- eller uddannelseshjælp, mens den højeste andel er i Randers, hvor 4,2 pct. er på enn af disse offentlige ydelser. Obs: Indførelsen af integrationsydelse betyder, at udviklingenn i uddannelses- og kontanthjælp efter 1. sept skal tolkes med varsomhed.. 6

7 NØGLETAL FOR KONTANTHJÆLPSREFORMEN Fleree unge skal i brobygningsforløb Figur 8. Andelen af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, I Østjylland er det kun Norddjurs og Silke- der tilbydes brobygningsforløb i en måned,, februar (Det har ikke borg som visiterer uddannelsesparate ud- været muligt, at registrere brobygningsforløb før oktober 2016) dannelseshjælpsmodtagere til et brobyg- ningsforløb på en erhvervsskole. I Norddjurs er dett 28 pct. og i Silkeborg er det 11 pct. Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodta- geree skal styrkess Figur 9. Andel aktivitetsparatee uddannelseshjælpsmodtagere, der delta- eller ger i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud, opnår ordinære timer i en måned, november 2016 I Østjylland deltager 14,9 pct.. af de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud, eller opnår ordinære timer i en måned, hvilket er samme s andel som på p landsplan.. Der er e stor variation i brugen af virksomhedsrettede indsatser blandtt de østjyske kommuner. Andelen er lavestt i Aarhus og Randers, hvor hhv. 10 og 13 pct. af de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtageree deltager i en virksomhedsrettett indsats. Den højeste andel er i Hedensted, hvor 30 pct. deltager i en virksomhedsrettett indsats. Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal styrkes Figur 10. Andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der deltager i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud, eller opnår ordinære timer i en måned, november 2016 I Østjylland deltager 20,5 pct.. af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud, eller opnår ordinære timer i en måned. Det er en større andel end resten af landet, hvor 16,4 pct. deltager i en virksomhedsrettet indsats.. Blandt de østjyske kommuner er der stor variation i brugen af virksomhedsrettedee tilbud. Andelen err lavest i Aarhus, hvor 17 pct. af a de aktivitetsparate fårr en virksomhedsrettet indsats, mens den højeste andel er i Favrskov F og Skanderborg, hvor det er hhv. 373 og 34 pct.. 7

8 NØGLETAL FOR SYGEDAGPENGEREFORMEN Sygedagpengereformen har som mål, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet ved hjælp af en tidligere og mere virksomhedsrettet indsats. Reformen skal samtidig sikre, at sygemeldte har økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. Første del af sygedagpengereformen trådte i kraft d. 1. juli Her blev tidspunktet for f revurderingg af retten til sygedagpenge frem- rykket fra 12 til 5 måneder, og borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, men fortsat er r uarbejdsdygtige, fik ret til et job- afklaringsforløb. Med anden del af reformen er e der pr. 5. januar 2015 sket en betydelig omlægning af indsatsen med ny model for visi- tation og opfølgning og styrket fokus på en tidlig virksomhedsrettet indsats. En virksomhedsrettet indsats er et effektivt redskab til at støtte sygemeldte i at vende tilbage t til job. Den arbejdspladsbaserede indsats er dermed et væsentligt omdrejningspunkt i reformen for at reduceree antallet af sygemeldte på sygedagpenge og o i jobafklarings- forløb. Det er derfor vigtigt for, at sygedagpengereformen kan blive en succes, at den virksomhedsrettede indsats styrkes, og den sy- og gemeldte borgers arbejdspladss inddrages i størst muligt omfang. Det er samtidig centralt for, at reformen kan lykkes, at indsats opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet. STAR har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje ogg implementeringsindikatorerr for sygedagpengereformen med dertilhørende målinger, der indikerer, om implementeringenn af reformen er på rette vej: Sigtelinjer Sygefraværet skal nedbringes varigt. Implementeringsindikatorer Flere sygemeldte skal have en tidlig virksomhedsrettet indsats. Flere sygemeldte skal have en tidlig opfølgning. Personer i jobafklaringsforløb skal have en virksomhedsrettet indsats Sigtelinje: Sygefraværet skal nedbringes varigt Figur 11. Andel på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb ud af befolkningen (16-66 år), februar 2017 I Østjylland modtager 2,5 pct. af befolkningen sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb. Andelen er lavestt i Aarhus, hvor 2,0 pct. af befolkningen modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb, mens den højeste andel er i Horsens H og Syddjurs, hvorr 3,1 pct. modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsfor- løb. 8

9 NØGLET TAL FOR SYGEDAGPENGEREFORMEN Flere sygemeldte skal have en tidlig virksomhedsrettet indsats I Østjylland har 38 pct. af sygedagpenge- Figur 12. Andel sygedagpengemodtagere, der har været delvist raskmeldt modtagerne været delvist raskmeldt, eller eller deltaget i virksomhedspraktik, privatt løntilskud eller offentligt løntil- deltaget i en virksomhedsrettet indsatss skud inden udgangen af 13. sygefraværsuge, februar 2017 inden udgangenn af 13. sygefraværsuge. Det er en størree andel end resten r af landet, hvor andelenn ligger på 37 pct. Blandt de østjyske kommuner er der stor variation i andelen af sygedagpengemodtagerne, som har været delvist raskmeldt ellerr deltaget i en virksomhedsrettet indsats. Andelen er lavest på Samsø og i Norddjurs, hvor henholdsvis 0 pct. og 222 pct. af sygedagpengemodtagerne har væ- ret delvist raskmeldt eller deltaget i en virksomhedsrettet indsats, mens de høje- ste andele a er i Favrskov med 48 pct. Flere sygemeldte skal have en tidlig opfølgning Figur 13. Andel sygedagpengemodtagere som indenfor de første 1-2 måneder af sygedagpengeforløbet har fået mindst én samtale, januar 2017 Personer i jobafklaringsforløb skal have en virksomhedsrettet indsats Figur 14. Andelen af persone i jobafklaringsforløb, der har været i virk- raskmelding vil på sigt indgå som en virksomhedsrettet somhedspraktik/løntilskud i løbet af en måned, februar (Delvis indsats). I Østjylland har 43 pct. af sygedagpengemodtagere indenn for de første 1-2 måne- der af sygedagpengeforløbett fået mindst én samtale. s Dett er en mindre andel end resten af landet, hvor 44 pct. har fået mindst én samtale inden for de første 1-2 måneder. Der er stor variation blandtt de østjyske kommuner. Andelen er lavest på Samsø og Syddjurs, hvor hhv. 17 og 18 pct. af sygedagpengemodtagere inden for de første 1-2 måneder m af sygedagpengeforløbet har fået mindst én samtale, mens de højestee andele er i Hedensted og Odder, hvor hhv. 55 og o 54 pct. har fået mindst én samtale inden for de første 1-2 måneder. I Østjylland deltager 25 pct. af personernee i jobafklaringsforløb i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentlig løntilskud i en måned. Det er en større andel end resten af landet, hvor 22 pct.. deltager i en virksomhedsrettet indsats. Andelen er lavest i Aarhus og Horsens, hvorr hhv. 19 ogg 20 pct. af personerne i jobafklaringsforløb får en virksomhedsrettet indsats, menss den højeste andel er på Samsø og i Skanderborg, hvor hhv. 50 og 44 pct. deltager i en virksomhedsrettet indsats. 9

10 NØGLET TAL FOR BESKÆFTIGELSESREFORMEN Beskæftigelsesreformen har til formål at give forsikrede ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelsee og forebygge langtidsledighed. Samtidig har reformen ett klart mål om at forbedre samarbejdet med, og styrke servicen til, landets virksomheder,, så de kan få den arbejdskraft, de har behov for, og at lediges kompetencer matches med relevante jobåbninger. Det langsigtedee mål med beskæftigelsesreformen er, att antallet af dagpengemodtagere reduceres varigt, ved at flere ledige afgår til varig beskæftigelse. Målet skal blandt andet nås gennem et intensivt samtaleforløb. Der er stærk evidens for, f at samtaler har positive beskæftigelses seføge fekter, samt at det er et af de bedst virkendee og mest robuste instrumenter i den aktivee beskæftigelsesindsats. Samtalerne kan den enkelte lediges viden om de muligheder, der eksisterer på arbejdsmarkedet, og give g den ledigee redskaber til målrettet jobsøg- ning. Med beskæftigelsesreformen er der pr. 1. juli 2015 etableret et fælles og intensiveret kontaktforløb, som betyder, at forsikre- indfaset pr. 1. juli 2016) afholdes fælles med de ledige skal deltage i seks samtaler i jobcenteret i løbet af de første seks måneder af ledighedsperioden, hvoraf to (den sidste a-kassen. Med beskæftigelsesreformen er der endvidere kommet et skærpet fokus på at styrke det virksomhedsrettede fokus i den aktive indsats for de dagpengemodtagere, der ikkee finder beskæftigelse tidligt. For de stærkeste ledige viser erfaringerne, at virksomhedsrettede indsatser som virksomhedspraktik og o privat løntilskud har gode effekter. Disse tilbud forgårr på rigtige arbejdspladser, hvil- effekt. ket bl.a. kan bidrage til, at den ledige fastholder sin arbejdsmarkedstilknytning, styrkerr sit netværk og kan have en opkvalificerende STAR har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for beskæftigelsesreformen med tilhørende målinger, der indikerer om implementeringen af reformen er på rette vej: : Sigtelinje Antallet af dagpengemodtagere skal reduceres varigt. Implementeringsindikatorer Nyledige dagpengemodtagere skal hurtigt i gang med et samtaleforløb. Nyledige dagpengemodtagere skal have et tidligt og intensivt samtaleforløb. Flere dagpengemodtageree skal have et virksomhedsretv ttet tilbud. Sigtelinje: Antallet af dagpengemodtageree skal reduceres varigt Figur 15. Andel dagpengemodtagere ud af arbejdsstyrken(16-66 år), februar 2017 I Østjylland er der 3,3 pct. af arbejdsstyrken som modtager dagpenge. Andelen er lavest i Skanderborg, hvor 2,1 pct. af arbejdsstyrken modtager dagpenge, mens de højeste h andele er på Samsø, Norddjurs og Aarhus, A hvor hhv. 4,6, 4,1 og 3,9 pct. er modtagere af dagpenge. 10

11 NØGLET TAL FOR BESKÆFTIGELSESREFORMEN Nyledige dagpengemodtagere skal hurtigt i gang med et samtaleforløb I Østjylland er der 86 pct. aff dagpenge- ledig- Figur 16. Andel dagpengemodtagere med 1½-3 måneders ledighed, som modtagere med 1½-3 måneders har deltaget i mindst én samtale, december 2016 hed, som har deltaget i mindst én samtale, hvilket h er højere end landsgennem- hvor 55 snittet på 83 pct.. Andelen er lavest i Norddjurs, pct. af dagpengemodtagere med 1½-3 måneders ledighed, som har deltaget i mindst én samtale, mens den højeste andel er i Hedensted og Favrskov, hvor 97 pct. p har deltaget i mindst én samtale. I Østjylland er der 88 pct. aff dagpenge- ledighed, modtagere med 3-6 måneder somm har deltaget i mindst 2 samtaler inden for de seneste 3 måneder. Det er en større andel end resten af landet, hvorr 82 pct. har deltaget i mindst 2 sammåneder. taler inden for dee seneste 3 Andelen er lavest i Norddjurs og på Samsø, hvor henholdsvis 52 og 69 pct. af dagpenge-modd dtagere med 3-6 månei mindst 2 der ledighed har deltaget samtaler inden for de seneste 3 måneer i Heden- der, mens den højeste andel stedd og Horsens, hvor 94 pct. har delta- for de get i mindst 2 samtaler inden seneste 3 måneder. Nyledige dagpengemodtagere skal have et tidligt og intensivt samtalefor- som løb Figur 17. Andel dagpengemodtagere med 3-6 måneders ledighed, har deltaget i mindst 2 samtaler inden for de seneste 3 måneder, december 2016 Flere dagpengemodtagere skal have et virksomhedsrettet tilbud Figur 18. Andel dagpengemodtagere med mere end 6 måneders ancien- nitet, som har deltaget i virksomhedspraktik eller privat løntilskud. Figuren er under udarbejdelse 11

12 NØGLETAL FOR INTEGRATIONSREFORMEN De nye tiltag på integrationsområdet som følge af to- og trepartsaftalerne fra marts 2016 trådte i kraft den 1. juli Det overordnede mål med tiltagene er, at flest muligt flygtninge og familiesammenførte skal i arbejde og forsørge sig selv. Kommunen skal tilbyde flygtninge og familiesammenførte til flygtninge et integrationsprogram efter reglerne i integrationsloven. Integrationsprogrammets hovedmål er, at udlændingen hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Programmet består af: Danskuddannelse Beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud efter integrationsloven. Integrationsprogrammet skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for ét år. Udlændingen skal tilbydes et første virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud så vidt muligt inden for de to første uger i kommunen og senest efter en måned. Dernæst skal udlændingen tilbydes en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats med henblik på at opnå selvforsørgelse. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for de nye tiltag med tilhørende målinger, der indikerer, om implementeringen af aftalerne er på rette vej: Sigtelinje Flest muligt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal i arbejde og forsørge sig selv. Implementeringsindikatorer Den hurtige virksomhedsrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal styrkes. Den generelle virksomhedsrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal styrkes. Andelen af jobparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal stige. Sigtelinje: Flest muligt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal i arbejde og forsørge sig selv Figur 19. Beskæftigelsesgrad for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med udstedt CPR-nummer tre år forinden Figuren er under udarbejdelse 12

13 NØGLETAL FOR INTEGRATIONSREFORMEN Den hurtige virksomhedsrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte skal styrkes Figur 20. Andel integrationsydelsesmodtagere med op til 1 måneds varighed på ydelsen, som har deltaget i virksomhedspraktik, privat eller offentligt løntilskud Figuren er under udarbejdelse Den generelle virksomhedsrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte skal styrkes Figur 21. Andel integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, som har deltaget i virksomhedspraktik, privat eller offentligt løntilskud. Før 1. juli 2016 indeholder figuren også kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Figuren er under udarbejdelse Andel jobparate flygtninge og familiesammenførte skal stige Figur 22. Andel integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, som er jobparate. Før 1. juli 2016 indeholder figuren også kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Figuren er under udarbejdelse 13

14 MINIST ERENS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE MÅL 2017 Beskæftigel sesministerens beskæftigelsespolitiske mål sætter den overordnede ramme og retning på tværs af landet på de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. Der er for 2017 ud- meldt fire beskæftigelsespolitiskee mål. 1: Virksomhede erne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 2: Flere unge skal have en uddannelse 3: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledigee kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejde 4: Flere flygtninge og familiesammenførtee skal være selvforøgendee 1: Virksomhede erne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Figur 23. Andel virksomheder i de enkeltee kommuner, der har samarbej- med det lokale jobcenter, februar de med jobcentre på tværs af kommunegrænserne og/eller samarbejde 2017 I Østjylland er der 30 pct. af virksomhederv rne, der har et samarbejde med jobcentre på tværs af kommunegrænserne og/eller samarbejde med dett lokale jobcenter. Det er en større andel endd resten af landet, l hvor det kun er 26 pct. 2: Flere unge skal have en uddannelse Figur 24. Andel personer under 30 år på a-dagpenge, kontanthjælp, ud- som har påbegyndt en uddannelse (inkl. lærlingeforløb, SU-støttet uddan- dannelseshjælp, arbejdsmarkedsydelse, og særlig uddannelsesydelse, nelse og uddannelsesaktivering), november 2016 Andelen er lavest i Aarhus hvor 27 pct. af virksomhederne,, har et samarbejde med jobcentre på tværs af kommunegrænserne og/eller samarbejde med det lokale jobcen- hvorr det er 35 pct. ter, mens den højeste andel er i Randers, I Østjylland har 1,1 pct. af personerne under 30 år å på dagpenge, kontanthjælp, uddannel- uddannelsesydelse påbegyndt en uddannel- seshjælp, arbejdsmarkedsydelse og særlig se. De laveste andele er på Samsø, Randers, Horsens, Aarhuss og Skanderborg, som alle ligger under dett østjyske gennemsnit. Den højeste andel er i Syddjurs, hvor 2,8 pct. har påbegyndt en uddannelse. 14

15 MINIST ERENS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE MÅL : Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledigee kontantder har fået hjælpsmodtagere, skal tættere på arbejde I Østjylland har 30 pct. af befolkningen Figur 25. Andel med minimum 3 års sammenhængende ledighed, på offentlig forsørgelse,, med en sam- 3 et aktivt tilbud, herunder et virksomhedsrettet tilbud, inden for de seneste 6 måneder af deres ydelsesforløb, februar 2017 menhængende offentlig ydelse i min. år, fået et aktivt tilbud, herunder et virksomhedsrettet tilbud, inden for de sene- end landsgennemsnittet på 27 pct. ste 6 måneder. Det er en større andel Andelen af langtidsforsørgede, der har fået et aktivtt tilbud, herunder et virksomhedsrettet tilbud, er højere end landsgennemsnittet i de fleste østjyske kom- og muner, medd undtagelsee af Samsø Aarhus, hvorr det er hhv. 18 og 24 pct. Den højeste andel er i Favrskov og Skan- derborg medd 44 pct. 4: Flere flygtninge og familiesammenførtee skal være selvforøgendee Figur 26. Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i den erhvervsaktive alder, som har fået opholdstilladelse fra 2004 og frem og som er i beskæftigelse i måneden Figuren er under udarbejdelsee 15