April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Transkript

1 April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune

2 Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende betydning for børn og unges trivsel. Strategien er grundlaget for alle professionelle på hele 0 18 år. I arbejdet mod strategiens mål er de ansatte forpligtet på at inddrage- og samarbejde med forældrene. Strategiens mål At alle børn og unge i Frederikssund kommune udvikler sig, trives og deltager aktivt i mangfoldige fællesskaber, og at alle børn og unge oplever sig som en værdsat del af disse. For at omsætte strategien til praksis udarbejdes handleplaner for områderne dagpleje/ dagtilbud, skole og fritid. Institutionens handleplan udarbejdes af relevante aktører: ledelse, medarbejdere, børn/unge og forældrebestyrelser. Den må tage afsæt i kulturen og personalets kompetencer på den enkelte matrikel, så strategiens fokusområder kan prioriteres i relevant rækkefølge. Handleplanen er det styrende redskab for alle aktører og institutionen som helhed, og indeholder en plan for Foto:

3 løbende evaluering og justering i forhold til strategiens fokusområder og interne kompetenceudviklingsbehov. Der udarbejdes en handleplansskabelon med støttepunkter, som folder de enkelte fokusområder ud. Henvisning til den forskning strategien bygger på, samt inspiration til arbejdet med fokusområderne, vil blive vedlagt som bilag til handleplansskabelonen. Udgangspunkt Forskning peger på, at fællesskaber med andre børn, unge og voksne på alle områder har afgørende betydning for børn og unges trivsel, læring og udviklingsmuligheder. Fællesskaber er derfor omdrejningspunktet i denne strategi. Strategiens navn Fælles om trivsel slår fast, at de professionelle i samarbejde med forældre, børn og unge, deler ansvaret for alle børns og unges trivsel. Sammen skaber vi de bedste rammer for fællesskaber mellem børn, unge og voksne. Alle er værdifulde bidragsydere og nødvendige aktive medspillere i at lykkes med denne opgave.

4 Fokusområder for de fagprofessionelle Overskrifterne uddybes efterfølgende i teksten Fælles værdier De professionelles kompetencer Fælles om ansvar og handling Fælles værdier Trivsel skal forstås som at have det godt fysisk, mentalt og socialt. Blive stimuleret tilpas, opleve tryghed, kompetence, tiltro til egne evner og at være en værdi i sig selv som menneske. Fællesskaber skal forstås som værende: Mangfoldige, dynamiske og forskellige i størrelse. Fællesskaber kan være på tværs af de kontekster, som barnet eller den unge bevæger sig i hjemme, i institutionen og fritiden. I fællesskaberne er det enkelte barn eller ung en fysisk, faglig og social del af fællesskabet. Følelsen af at høre til, være accepteret og have betydning er den dominerende. Fokus er på den fælles læring og udvikling alle er sammen om og forpligtede på at bidrage til indenfor denne ramme. 4

5 De professionelle arbejder for: At skabe rammer om mangfoldige og mange forskellige fællesskaber, så alle har mulighed for at deltage. At alle børn og unge er medskabende af det de er sammen om - uanset funktionsniveau. At alle børn og unge også oplever et stærkt fællesskab med voksne. At opsøge viden om- og at handle på ekskluderende mønstre i grupper. Fællesskaber for alle De professionelle holder fokus på fællesskaber og tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og kompetencer. En undersøgende tilgang til, hvad der kan være udfordrende for det enkelte barn eller ung giver en forståelse for, hvordan de bedste deltagelsesbetingelser bliver skabt. Det kræver en særlig opmærksomhed på: Hvordan alle møder, taler om - og med det enkelte barn og unge med fokus på deres ressourcer, udviklingspotentialer og behov.

6 Barnets /den unges oplevelse Personalet arbejder anerkendende i mødet med det enkelte barn eller den unge, og har fokus på at inddrage den enkeltes oplevelse af at være en værdsat del af de fællesskaber, som de indgår i. I samarbejde findes løsninger og holdes fokus på den faglige, sociale og personlige udvikling, så det enkelte barn eller unge bliver stimuleret og støttet i fællesskabet i forhold til deres kompetencer og færdigheder. Personalets kompetencer At arbejde med børn og unges trivsel er omfattende. Det er afgørende, at personalet har viden om- og kompetence til at skabe det fælles fokus, som fremmer udvikling, læring og trivsel i grupper af børn og unge. Forskning peger på, at særligt tre faktorer er betydningsfulde for at det pædagogiske personale kan dette. En stærk relationskompetence Ledelseskompetence af grupper En stærk faglighed og viden om hvordan mål, indhold og metoder sættes relevant i spil. Personalet bruger den viden og de redskaber, som understøtter de tre faktorer, og ved hvor de kan få 6

7 tilført den mere viden og kompetencer, der kan være nødvendig. Relationskompetencen er særligt afgørende for at skabe stærke relationer og udviklende fællesskaber mellem børn, unge og voksne, hvorfor de professionelle forholder sig til, hvilke elementer relationskompetence dækker over. Fælles om ansvar og handling Ingen bærer ansvaret for børn og unges trivsel alene. De professionelle er fælles om at arbejde og handle sammen, og forpligtet på at inddrage og samarbejde med forældrene, så forskellige oplevelser, indsigt og faglighed kvalificerer det arbejde vi udvikler, lærer af og udfører sammen. Arbejdet i de nære samarbejdsrelationer er fundamentet for det daglige pædagogiske arbejde med børn og unges trivsel. Andre gange er det nødvendigt med specialiseret viden og udvikling på tværs af faggrænser og i tæt samarbejde med forældrene. Samarbejdet må være fleksibelt, og den enkelte problematik definerer, hvem der handler sammen for at løse opgaven tæt på/i praksis.

8 Det kræver: En fælles forståelse af opgaven og målet med en koordineret indsats. Tilpas information og inddragelse samt en gensidig afklaring af ansvar og forventninger til hinanden. Gennemskueligt og alment kendt organisering af samarbejde og procedurer. Tidlig indsats, overgange og skift. Arbejdet med positivt udviklende fællesskaber er en del af den forebyggende praksis. Ved systematisk og løbende drøftelse af det enkelte individ og fællesskaber opsporer, forebygger og foregriber de professionelle både mistrivsel og ekskluderende fællesskaber. For mange børn og unge er skift, overgange og opstart vanskelige og stiller store krav til dem. Det har betydning for deres trivsel og kan være en forhindring for at deltage i de skiftende fællesskaber. Tydelige rammer og forudsigelighed støtter børn og unge i at navigere i dette. 8

9 De professionelle er opmærksomme på: Skift, overgange og opstart af aktiviteter og i løbet af dagen. I overgangen mellem institution og fritid, samt mellem institutioner i hele aldersspændet. At arbejde tæt sammen og have procedurer for skift mellem institutioner og til fritidstilbud, samt ved nytilkomne børn og unge. Det gælder hele vejen rundt Alle ansatte med kerneopgaven på 0 18 år er altid rollemodeller for strategien. Strategien er et styringsredskab for de indsatser, der iværksættes, inddrages i netværk og diverse samarbejdsflader. Praksisnær kompetenceudvikling prioriteres så det bidrager med størst mulig værdi ind i institutionen i forhold til strategien, ligesom der skeles til de nødvendige kompetencer ved rekruttering af nye medarbejdere. De eksterne støttesystemer skal understøtte de behov som institutioner og skolerne efterspørger i forhold til strategien, og sørge for at viden og handling kommer i spil så tidligt som muligt og tæt på praksis.

10 Det fælles elevråd siger Hvis jeg skal føle mig som en værdsat del af fællesskabet så: Må de voksne hjælpe med at løse problemer på skolen og gøre PRAKTISKE OPLYSNINGER forskal på en god måde. Må forældrene interesseret sig for hvordan barnet har det og spørge ind til hvordan ens klassekammerater har det. Må de andre børn have en positiv indstilling og respektere forskelligheder. Må jeg være opmærksom på andre og være åben overfor alle. UBK Torvet Frederikssund Telefax: