Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU

Transkript

1 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU Danskernes opbakning til EU står stadigvæk stærkt efter en periode med uro i EU-lejren efter Storbritanniens afstemning og kommende exit. Syv ud af ti danskere mener stadigvæk, at Danmark skal være medlem af EU, og opbakningen er særlig stor blandt de unge og danskere med længerevarende uddannelser. Derudover viser undersøgelsen, at danskerne ser Danmarks deltagelse i det indre marked som en stor styrke for den danske økonomi, men har samtidig svært ved at svare på, om det danske EU-medlemskab samlet set givet et over- eller underskud for den danske økonomi. Dette på trods af, at der er et utal af undersøgelser, herunder en nylig undersøgelse fra Erhvervsministeriet, som estimerer, at Danmark årligt får ca. 100 mia. kr. ud af at være med i det indre marked. Da der samtidig er en klar sammenhæng mellem danskere, som bakker op om EU og danskere, som tror på, at medlemskabet af EU giver et økonomisk overskud, kunne man muligvis overbevise flere danskere om EU s fordele, hvis man kunne dokumentere de positive økonomiske konsekvenser, som EU-medlemskabet har for den danske økonomi. Af: EU-chef Lasse Hamilton Heidemann og analysekonsulent Jakob Kæstel Madsen. Perspektiv nr. 4. Udgivelsestidspunkt: maj 2018

2 Stor opbakning til Danmarks medlemskab af EU Siden Brexit-afstemningen i Storbritannien i juni 2016 har der i de fleste EU-medlemslande været en naturlig debat om opbakningen til det europæiske projekt. Danskerne har i særdeleshed brugt tid på denne diskussion, da vi på mange måder har et usynligt bånd til briterne gennem en række delte interesser og en generel euroskepsis, som blandt andet har betydet et nej til Maastricht-traktaten og en række retsforbehold, som vi stadig har den dag i dag. Desuden blev både Danmark og Storbritannien optaget i EF i samme år; Der er dog ingen antydning af, at danskerne ønsker at følge briterne ud af EU. Således vurderer syv ud af ti danskere, at Danmark bør være medlem af EU, som vist i figur 1 og tabel 1 nedenfor. Det er særligt de helt unge vælgere mellem år, som støtter op om det europæiske projekt (82%). Modsat er de ældre danskere mere skeptiske, selvom opbakningen til EU faktisk er markant større i den ældste målgruppe over 60 år, hvor næsten syv ud af ti støtter op om EU, sammenlignet med den mest EU-skeptiske gruppe i alderen år, hvor det kun er seks ud af ti, som støtter op om Danmarks medlemskab af EU. Vi kan også se, at det er danskere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, som støtter stærkest op om EU sammen med den gruppe af danskere, som har gymnasial uddannelse som højest gennemførte uddannelse. Syv ud af ti danskere ønsker stadigvæk, at Danmark skal være medlem af EU Figur 1: Synes du overordnet set, at Danmark bør være medlem af EU? 7% 23% 70% Ja Nej Ved ikke Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, maj 2018 Note: n=1.007 Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund maj

3 Tabel 1: Synes du overordnet set, at Danmark bør være medlem af EU? Ja Nej Ved ikke n Alle 70% 23% 7% 1007 Mand 71% 25% 5% 497 Kvinde 70% 22% 9% 510 Hovedstaden 72% 19% 9% 318 Sjælland 62% 32% 7% 146 Syddanmark 73% 22% 5% 213 Midtjylland 70% 24% 6% 227 Nordjylland 72% 22% 6% år 82% 13% 6% år 72% 21% 7% år 60% 31% 9% år 69% 25% 6% 300 Folkeskole / Grundskole 60% 32% 8% 315 Gymnasial uddannelse 84% 13% 4% 75 Erhvervsuddannelse 68% 25% 7% 341 Kort videregående uddannelse 78% 15% 7% 55 Mellemlang videregående uddannelse 81% 14% 5% 142 Lang videregående uddannelse 82% 10% 9% 75 Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, maj Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund maj

4 Danskerne ser store fordele i EU s indre marked Én af de mest konkrete konsekvenser af Danmarks medlemskab af EU er, at Danmark får adgang til det indre marked, som sikrer fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital mellem alle EU s medlemslande. I debatten for og imod EU diskuteres det ofte, om danskerne egentlig har en holdning til det indre marked, og om de overordnet synes, at det er godt for Danmark at deltage heri. Denne analyse viser med al tydelighed, at danskerne bakker massivt op om det indre marked. Således indikerer knap to ud af tre, at det er godt for Danmark at være med i det indre marked, mens det kun er én ud af seks, som ser det som noget dårligt. Derudover viser undersøgelsen også, at det kun er meget få danskere, som ikke har en holdning til det indre marked. Det viser, at danskerne aktivt opsøger en holdning til EU, og at denne holdning for langt de flestes vedkommende er meget positiv for såvel medlemskab af EU som helhed og det indre marked, som følger med. To ud af tre danskere ser Danmarks deltagelse i det indre marked som noget godt Figur 2: Synes du generelt, at det er godt eller dårligt for Danmark, at vi er en del af det indre marked i EU? 5% 4% 12% 26% 17% 37% Rigtig dårligt Dårligt Hverken godt eller dårligt Godt Rigtig godt Ved ikke Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, maj 2018 Note: n=1.007 Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund maj

5 Usikkerhed om Danmarks fordele ved medlemskab i EU Ét af de spørgsmål flere stiller sig selv, når det kommer til at være for eller imod EU, er, om det overordnet set er en overskuds- eller underskudsforretning for den samlede danske økonomi. Der er ingen tvivl om, at det indre marked er en gevinst for danskerne rundt om i landet. En ny rapport fra Erhvervsministeriet vurderer, at det danske BNP er 5 pct. højere som følge af Danmarks deltagelse i det indre marked svarende til 100 mia. kr. Den anerkendte tyske tænketank Bertelsmann Stiftung vurderer, at Danmark er ét af de lande, som får allermest ud af det indre marked. En anden måde at opgøre det på vil være, at en gennemsnitsfamilie i Danmark har en årlig merindtægt på kr. som følge af Danmarks deltagelse i det indre marked i. Modsat forholder det sig med Danmarks nettobidrag til EU, det vil sige forholdet mellem vores indbetalinger til EU og EU s udbetalinger til Danmark i form af fx landbrugsstøtte. De seneste tal viser, at Danmark i 2015 betalte ca. 6 mia. kr. mere til EU, end vi fik igen via udbetalinger. Selvom man ikke umiddelbart kan sammenligne de to regnestykker med hinanden, er de fleste enige om, at det giver Danmark et betydeligt overskud at være med i det indre marked. At det ikke er et helt nemt regnestykke ses også i danskernes svar på, om de tror Danmarks medlemskab af EU givet et samlet overskud eller underskud for Danmark. Splittelsen viser sig ved, at en tredjedel af danskerne tror, det giver overskud, en tredjedel tror, det går nogenlunde lige op, mens lidt under hver femte dansker tror, at det giver et underskud. Derudover har hver femte svaret Ved ikke, hvilket blot er med til at understrege den usikkerhed om Danmarks økonomiske fortjeneste ved EU-samarbejdet, som rigtig mange danskere udtrykker hver eneste dag. På det overordnede niveau er der stor sammenhæng mellem opbakningen til EU og opfattelsen af, at medlemskab af EU giver Danmark overskud. Det er primært de unge og dem med mellemlange og lange videregående uddannelser, som støtter op om EU og tror på, at det giver Danmark et økonomisk overskud. Det er dog værd at bemærke, at mænd og kvinder bakker lige meget op om EU, mens det klart er mændene, som tror mest på de økonomiske fordele for Danmark ved at være medlem af EU. Danmark får hvert år omkring 100 mia. kr. ud af at være med i EU s indre marked Danskerne er i tvivl om Danmarks medlemskab af EU er en overskuds- eller en underskudsforretning for den danske samfundsøkonomi Figur 3: Hvis du kigger på det samlet set, tror du så, at Danmarks medlemskab af EU giver overskud eller underskud for den danske samfundsøkonomi? 32% 32% 18% 19% Underskud Det går cirka lige op Overskud Ved ikke Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, maj 2018 Note: n=1.007 Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund maj

6 Tabel 2: Hvis du kigger på det samlet set, tror du så, at Danmarks medlemskab af EU giver overskud eller underskud for den danske samfundsøkonomi? Overskud Det går ca. lige op Underskud Ved ikke n Alle 32% 32% 18% 19% 1007 Mand 40% 32% 18% 11% 497 Kvinde 24% 32% 18% 26% 510 Hovedstaden 35% 32% 16% 17% 318 Sjælland 29% 34% 21% 17% 146 Syddanmark 32% 32% 20% 16% 213 Midtjylland 31% 29% 18% 21% 227 Nordjylland 31% 29% 16% 24% år 37% 31% 12% 21% år 30% 30% 18% 22% år 31% 34% 21% 15% år 32% 31% 20% 17% 300 Folkeskole / Grundskole 24% 32% 23% 21% 315 Gymnasial uddannelse 37% 32% 14% 17% 75 Erhvervsuddannelse 29% 37% 18% 17% 341 Kort videregående uddannelse 37% 20% 15% 28% 55 Mellemlang videregående uddannelse 44% 23% 14% 19% 142 Lang videregående uddannelse 47% 34% 8% 12% 75 Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, maj Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund maj

7 Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund maj

8 Om denne udgave Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU er det 4. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 23. maj Om Dansk Erhvervs perspektiv Dansk Erhvervs Perspektiv henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) Redaktion Geert Laier Christensen, underdirektør (ansvarlig), Malthe Munkøe, chefkonsulent, Jakob Kæstel Madsen, analysekonsulent, Kristian Skriver Sørensen, økonom, Jonas Spendrup Meyer, økonom, Lotte Holmstrup, direktionssekretær. Kontakt Henvendelser angående analysen kan ske til analysekonsulent Jakob Kæstel Madsen på jkm@danskerhverv.dk eller tlf Henvendelser angående EU kan ske til EU-chef Lasse Hamilton Heidemann på lhh@danskerhverv.dk eller tlf Noter NOTER i Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund maj