Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser

Transkript

1 Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser Af Mikkel Gejl Hansen I 2017 opnåede den gennemsnitlige planteavlsbedrift et økonomisk resultat, der var væsentligt bedre end i Totaløkonomien for planteavlsbedrifter i 2017 er analyseret ud fra årsrapporter indberettet til SEGES Økonomidatabase. Bedrifterne i datamaterialet opfylder kriterierne for at være heltidsplanteavlsbedrifter, hvor mindst 50 procent af standardomsætningen stammer fra planteproduktion. Standardomsætning beregnes ud fra produktionsomfang og normalt bruttoudbytte fra den enkelte produktionsgren. For de mindste bedrifter (under 100 ha) i nærværende analyse er der en større andel af højværdiafgrøder i form af blandt andet bær, frugt med videre i forhold til de større bedrifter. Dette gør, at man ikke direkte kan sammenligne økonomien mellem bedrifter under 100 ha med andre heltidsplanteavlsbedrifter. Definition af driftsresultat Resultat af primær drift beregnes som bruttoudbytte fratrukket styk- og kapacitetsomkostninger. Driftsresultatet beregnes herefter som resultat af primær drift plus afkoblet EU-støtte, minus finansieringsomkostninger landbrug - herunder netto renter, netto forpagtningsudgifter og netto tab på værdipapirer. Indtjeningen i 2017 Tabel 1 viser resultaterne for planteavlsbedrifter med heltidsbeskæftigelse. I 2017 dyrkede de 772 opgjorte bedrifter 232 hektar i gennemsnit. Bruttoudbyttet for gennemsnitsbedriften som helhed (inklusive andre produktionsgrene end planteavl) var i 2017 på godt 3,1 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, svarende til ca kr. pr. ha., hvilket svarer til et fald på 13 procent i forhold til Ændringen i indtjeningen hænger primært sammen med lave høstudbytter i Tabel 1. Udvikling af resultaterne på heltidsplanteavlsbedrifter. 1

2 År Antal regnskaber Ha dyrket areal, gns. pr. bedrift Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Maskinstation Afskrivninger mv Andre kapacitetsomkostninger inkl. løn Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Stykomkostninger Stykomkostningerne faldt fra 2016 til 2017 med ca kr. og udgør i gennemsnit 0,96 mio. kr. Da bruttoudbyttet steg med kr., blev dækningsbidraget ca kr. højere pr. bedrift i 2017 sammenlignet med Faldet i stykomkostninger skyldes primært et fald i omkostninger til gødning og udsæd på henholdsvis og kr. Korn inkl. intern omsætning er dog steget med kr., hvorfor den fulde gevinst med mindre omkostninger i gødning og udsæd ikke slår helt igennem i dækningsbidraget. Planteværnsomkostninger er også faldet siden 2016, dog uden at det er signifikant, og er stadig højere end i I figur 1 ses et fald i indeks for gødningsprisen i medio 2016, ned til indeks 90, hvor prisen har ligget det meste af 2017 med undtagelse af et dyk midt i Dette kan være en forklarende faktor for de faldende omkostninger til gødning. Salgspriserne for kornafgrøderne har jf. figur 1 været faldende gennem 2015 og 2016, men har oplevet en lille stigning fra medio 2016 frem til medio 2017, hvorefter der igen var et lille fald. Den gennemsnitlige afregningspris for hvede ab gård var i ,5 kr. pr. hkg og ligger på indeks 76 i forhold til

3 Figur 1. Udvikling i pris for dieselolie, salgspris foderhvede og gødning i perioden med 2011 som indeks 100. Danmarks statistik og farmtalonline.dk. Kapacitetsomkostninger De samlede kapacitetsomkostninger er faldet med kr. Omkostninger til maskinstation steg totalt pr. bedrift i gennemsnit med kr. svarende til 6 procent, mens afskrivninger faldt med kr. De øvrige kapacitetsomkostninger faldt med kr., og faldet stammer primært fra reducerede vedligeholdsog lønomkostninger. De gennemsnitlige energi- og brændstofomkostninger er steget med ca kr., hvilket primært skyldes, at prisen for dieselolie er steget fra 2016 og videre ind i 2017, se figur 1. Resultatet af den primære drift blev på kr. pr. bedrift eller ca kr. pr. ha i gennemsnit. Der er tale om en stigning i resultat af primær drift på kr. fra 2016 til Dette kan sammenholdes med, at resultatet fra 2015 til 2016 faldt med ca kr. Der er således sket en stigning fra 2015 til 2017 på kr. Finansieringsomkostninger er faldet med kr. pr. bedrift fra 2016 til 2017, hvilket svarer til en fald på fire procent, og er dermed stort set status quo i forhold til Den afkoblede EU-støtte faldt med kr. til kr. Samlet er alle omkostningerne i forbindelse med bedrifterne faldet med otte procent i forhold til Stigningen i resultat fra primær drift skyldes således primært stigningen i bruttoudbyttet, da den største ændring i forhold til 2016 skal findes her. Driftsresultatet på kr. i 2017 er kr. højere end i Dette resultat giver en fornuftig aflønning af ejers egen arbejdsindsats. 3

4 Opdeling efter bedriftsstørrelse Tabel 2 viser driftsresultaterne for bedrifterne opdelt i fem størrelsesgrupper baseret på det samlede dyrkede areal inklusive forpagtninger. Tabel 2. Resultater for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse i Højværdiafgrøder er defineret som fabriksroer, spisekartofler, tidlige spisekartofler, læggekartofler, konsumært, grønsager, frugt, bær og andet gartneri Antal ha. Gns. alle brug Under 100 ha ha ha ha Over 400 ha Antal bedrifter Ha i alt heraf forpagtet 102,2 11,8 43,3 82,8 164,7 388,4 Areal med lerjord, pct. 54% 59% 58% 65% 55% 42% Areal med højværdiafgrøder, pct. 10% 19% 8% 9% 10% 11% Beløb i kr. Bruttoudbytte heraf planteavl Dækningsbidrag bedriftsniveau Lønomkostninger Maskinstation Afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Soliditetsgrad 33% 38% 36% 33% 28% 20% Gældsprocent 53% 40% 47% 52% 56% 67% Afkastningsgrad Landbrug 0,80% -1,20% 0,50% 2,30% 1,60% 1,30% Landbrugsaktivernes omsætningshastighed 0,10 0,09 0,08 0,08 0,10 0,14 Kapacitetsgrad 1,41 1,29 1,37 1,36 1,40 1,52 Overskudsgrad 23,7% 24,2% 28,3% 24,0% 21,5% 20,6% Kr. pr. ha i gennemsnit Dækningsbidrag bedriftsniveau pr. ha Resultat af primær drift pr. ha Driftsresultat pr. ha Driftsresultatet er positivt for gennemsnitsbedriften. Opgøres driftsresultatet i kr. pr. ha, ligger bedrifterne mellem kr. pr. ha og kr. pr. ha og ligger dermed væsentlig over resultaterne fra For gennemsnittet af bedrifterne udgør bruttoudbytte fra planteavl 82 procent, mens det for størrelsesgruppen ha kun udgør 69 procent, hvilket hænger sammen med deres højere andel af højværdiafgrøder. Tabel 2 viser, at de samlede aktiver udgør 35,8 mio. kr. i gennemsnit, heraf er de 53 procent gæld. Til sammenligning var der i ,4 mio. kr. i gennemsnitlig aktivmasse og en gældsprocent på 53 procent. Dette betyder, at egenkapitalen er formindsket, men det er marginalt, hvor meget det i gennemsnit har af betydning for den samlede egenkapital. Afkastningsgraden viser afkastet fra driften i forhold til den indsatte kapital. Den gennemsnitlige afkastningsgrad er på 0,8. Dette er ikke et tilfredsstillende niveau, da mange investorer ikke vil være tilfredse med en forrentning på 0,8 procent ved en kapitalbinding på 35,8 mio. kr. 4

5 Landbrugsaktivernes omsætningshastighed viser forholdet mellem bruttoudbyttet og landbrugsaktiverne. Det er et udtryk for, hvor stor en aktivitet der er genereret ud fra den investerede kapital. I 2017 er den gennemsnitlige omsætningshastighed på 0,10. Tabel 2 viser, at omsætningshastigheden er større ved de store bedrifter end de mindre, hvilket blandt andet skyldes, at de større bedrifter har en højere andel af forpagtet areal. Generelt understreger niveauet, at planteproduktionen er en driftsgren med store kapitalmæssige krav. Overskudsgraden viser, hvor stor en del af bruttoudbyttet der er tilbage, efter at driftsomkostninger er dækket, og hvad der er tilbage til aflønning af kapitalen. I gennemsnit var overskudsgraden på 23,7 pct., men varierede i forhold til bedrifternes størrelse. Bedrifter med ha havde med en overskudsgrad på 21,5 pct. 21,50 kr. tilbage til aflønning af kapitalen for hver 100 kr., mens bedrifter mellem ha havde 28,30 kr. tilbage. Soliditetsgraden viser bedrifternes egenkapital i forhold til deres samlede aktiver. I gennemsnit var den på 33 procent men varierede fra 20 procent for bedrifter med over 400 ha til 38 procent for bedrifter med under 100 ha. Soliditetsgraden for planteavlere ser fornuftig ud og viser, at de er forholdsvis modstandsdygtige overfor en periode med tab. Gældsprocenten viser den procentandel, som gælden udgør af de samlede aktiver, og er i gennemsnit på 53 pct., hvilket er under grænsen for en høj gældsprocent på 70 pct. Bedrifter over 400 ha har dog en gældsprocent på ca. 67 pct., hvilket endda er en stigning på 4 pct. fra 2016 til Fortsætter stigningen, kommer de over grænsen for en høj gældsprocent. Forskellen i bedrifternes resultater og aktivmasse, gæld med videre mellem årene skyldes blandt andet, at det ikke er præcis de samme bedrifter, der indgår i analyserne. Derfor kan ændringer i resultater sammenholdt med 2016 og tidligere år ikke opgøres præcist, men nærværende analyser giver en indikation af retning og niveau. Der skal samtidig gøres opmærksom på, at gruppen under 100 ha har en væsentlig større andel højværdiafgrøder (ca. 19 procent af arealet i gennemsnit - mod knap 10 procent af arealet i gennemsnit for alle bedrifter uanset størrelse), således at deres resultat målt i kr. pr. ha vil afvige fra de andre gruppers. Andelen af bedrifter i denne gruppe er imidlertid relativt lille, så det påvirker ikke resultatet af gennemsnitsbedrifterne i væsentlig grad, men der skal tages hensyn til disse, hvis man vil sammenligne økonomien med størrelse på bedrifterne. Figur 2 viser dækningsbidrag, resultat af primær drift og driftsresultat omregnet til kr. pr. ha for de enkelte bedriftsstørrelser. 5

6 Figur 2. Resultatopgørelse opdelt efter bedriftsstørrelser. Driftsresultaterne i de forskellige størrelsesgrupper skal vurderes under hensyntagen til, at der er væsentlige forskelle i, hvor stor andel planteproduktionen udgør. Særligt er der forskel på, hvor stor andel specialafgrøder udgør i de enkelte grupper. Bedrifter under 100 ha har stor andel af specialafgrøder (19 procent). Investerings- og finansieringsbehov Tabel 3 viser nøgletal for investeringsomfanget på bedrifterne. Da afskrivningerne er en vurdering af aktivernes værdiforringelse, skal der investeres i samme størrelsesorden som afskrivningerne for at opretholde samme standard på produktionsapparatet. Den investeringssum, der overstiger afskrivningerne, kaldes nettoinvesteringerne og er en værdiforøgelse på bedriften. Finansieringsbehovet er beregnet som årets resultat før skat, korrigeret for afskrivninger, reguleringer, andre tilbageførsler vedrørende finansaktiver og gæld samt privat udtræk. Der er en negativ nettoinvestering i produktionen for alle grupperinger, hvilket betyder, at den samlede værdi af produktionsanlæg er blevet mindre efter afskrivninger. Undtaget er dog bedrifter mellem ha og over 400 ha. Det er primært maskiner og driftsbygninger, der investeres i, og for bedrifter med mere end 400 ha er ca. 70 pct. af investeringerne i maskiner. Til gengæld investeres der også i store mængder jord. Der er samlet set positive samlede nettoinvesteringer i landbruget for alle grupperinger - opvejet af investeringer i jord, øvrige materialer og aktiver uden for landbruget. Der er i gennemsnit et negativt likviditetsoverskud, som betyder, at der investeres mere, end likviditeten stiger. Den gennemsnitlige selvfinansieringsgrad er på 55 procent, hvor bedrifter mellem ha ligger på 79 procent modsat bedrifter mellem ha, som har en selvfinansieringsgrad på 44 procent. 6

7 Tabel 3. Investerings- og finansieringsbehov for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter bedriftsstørrelse, 2017 Antal ha. Gns. alle brug Under 100 ha ha ha ha Over 400 ha Invensteringer i kr. Antal ha gns Maskiner Driftsbygninger Inventar husdyrbrug og andet Grundforbedringer Landbrugsinvesteringer, afskrivningsberettigede i alt Afskrivninger mv. landbrug Nettoinvesteringer, produktion Jord Immaterielle aktiver og stamplanter Nettoinvesteringer, landbrug Beboelse og biler samt aktiver udenfor landbrug Samlede investeringer Likviditet efter reg. og privat Likviditetsoverskud/-behov Selvfinansiering, % 55% 50% 73% 44% 79% 49% Nettoinvestering landbrug, kr. pr. ha

8 Maskinomkostninger på planteavlsbrug Af Mikkel Gejl Hansen Maskinomkostninger udgør en stor del af omkostningerne til dyrkning af salgsafgrøder. Størrelse og variation i maskinomkostninger for 2017 er analyseret for planteavlsbedrifter med hovedproduktion af salgsafgrøder samt for bedrifter med fabriksroer, frø og stivelseskartofler. De gennemsnitlige maskinomkostninger eksklusive arbejde for 2017 er i sammenligning med 2016 på sammenligneligt niveau under hensyntagen til stigning i forbrugerindekset. Det beregnede gennemsnit dækker over en stor spredning i omkostningerne imellem de enkelte bedrifter. En tredjedel af de analyserede bedrifter har i 2017 i gennemsnit haft maskinomkostninger, der er 47 procent mindre end den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger. Karakterisering af datagrundlag Flere karakteristika skal være opfyldt, for at en driftsgrensanalyse kan indgå i analysegrundlaget: Maskinstationsomkostningerne er maksimalt kr. pr. ha. Maskinstationsindtægterne er maksimalt kr. pr. ha. Vedligeholdelsen er minimum 100 kr. pr. ha og maksimalt kr. pr. ha (indeholder både vedligehold markredskaber og vedligehold andet inventar ). Det skyldes, at det er regnskabspraksis på en række bedrifter, at maskinomkostningerne ikke konteres under markredskaber, men derimod under andet inventar. Brændstof og diverse er maksimalt kr. pr. ha. Afskrivninger på maskininventar er maksimalt kr. pr. ha. Posten indeholder både afskrivninger markredskaber og afskrivninger andet inventar. Det skyldes, at det er regnskabspraksis på en række bedrifter, at værdien af maskinomkostningerne ikke konteres under markredskaber, men derimod under andet inventar. Bedrifterne har en positiv maskinsaldo. Bedrifternes areal med salgsafgrøder er minimum 50 ha. Bedrifter med driftsgren salgsafgrøder har primært korn, raps og eventuelt arealer med frø, og der indgår ikke bedrifter med kartofler, fabriksroer eller andre specialafgrøder. Sammenlignes der med tilsvarende analyse for 2012 og tidligere, var analysegrundlaget primært bedrifter med hovedproduktion korn. I 2012 indgik fabriksroer og stivelseskartofler også i definitionen salgsafgrøder. Fra 2013 og frem er disse produktioner opgjort i selvstændige driftsgrene. Man kan lave en grovanalyse af egne maskinomkostninger med udgangspunkt i virksomhedens regnskab, som vist i boksen maskinomkostninger, og sammenligne disse med de efterfølgende resultater. I de beregninger indgår ikke aflønning af hverken ejers eller medhjælpers arbejdskraft. For at have det bedste sammenligningsgrundlag kan økonomikonsulenten udarbejde en driftsgrenanalyse for den enkelte bedrift, så det svarer til det, der indgår i nærværende analysegrundlag. 1

9 Maskinomkostninger for planteavlsbedrifter 2017 De gennemsnitlige maskinomkostninger eksklusive løn på bedrifter med salgsafgrøder udgør kr. pr. ha i Skal man vurdere de samlede omkostninger til dyrkning af afgrøderne, skal der tillægges omkostninger til arbejdskraft. Den gennemsnitlige løn til ejer og medarbejdere for de bedrifter med salgsafgrøder, der indgår i analysen, udgør i 2017 omkring kr. pr. ha, hvilket er et beskedent fald fra kr. pr. ha i 2016, som kan skyldes en mindre stigning i kapacitet på maskinparken. Behovet for arbejdskraft er naturligvis meget afhængigt af afgrødevalg og maskiner på bedriften. Maskinomkostningerne er i denne analyse i øvrigt beregnet uden arbejdsomkostninger. Det betyder, at det ikke afspejles, hvis visse bedrifters højere maskinstationsomkostninger resulterer i lavere lønomkostninger, og man skal i øvrigt bemærke, at lønomkostningerne fra driftsgrensanalyserne til dels stammer fra skønnede beløb, der fordeles over alle driftsgrene på bedriften. Ligeledes viser omkostningerne ikke den ekstra lønomkostning, som nødvendigvis kræves, hvis bedrifterne har en maskinstationsindtægt. For at få den fulde analyse af maskinomkostningerne til marken, skal arbejdsomkostninger dog medtages, hvilket alt andet lige må forventes at være mindre for bedrifter med højere omkostninger til maskinstation. Læs mere om maskinomkostninger inkl. arbejde i Business Check Planteproduktion Maskinomkostninger er analyseret på baggrund af årsrapporter i perioden 2008 til 2011 og driftsgrensanalyser i perioden 2011 til 2017, se tabel 1. 2

10 Tabel 1. Udvikling i maskinomkostninger 2008 til 2017, bedrifter med salgsafgrøder Årstal Antal ejendomme Areal i gns Kr. pr. ha Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse Variable i alt Afskrivninger Forrentning Faste i alt Maskinomkostninger i alt Maskinomkostninger i 2017-priser Indeks 2008 = Udvikling i maskinomkostninger Tabel 1 viser udviklingen i maskinomkostninger i løbet af de seneste ti år. For at kunne lave en sammenligning af omkostningerne imellem de enkelte år er priserne også angivet i 2017-priser, se figur 1. Priserne er til det formål korrigeret med udgangspunkt i forbrugerprisindekset. Omkostningerne er desuden indekseret med udgangsåret 2008 som indeks 100. Fra 2008 til 2010 har der været ret stabile maskinomkostninger, og ændringen af opgørelsesprincip fra 2011 til 2017 har ikke ændret på dette, hvilket bl.a. kan ses på indekset, der siden 2011 har ligget på samme niveau (indeks ). Fra 2016 til 2017 er kun tale om meget små ændringer fra året før. De variable omkostninger steg med 77 kr. pr. ha, og faste omkostninger er faldet med 49 kr. pr. ha i årets priser. De største ændringer er stigningen i omkostninger til maskinstation med 69 kr. pr. ha og faldet i afskrivninger med 41 kr. pr. ha. Samlet set er maskinomkostningerne steget med 43 kr. pr. ha i årets priser fra 2016 til På den nederste linje i tabellen ses maskinomkostningerne i 2017-priser og et fald på 19 kr. pr. ha fra 2016 til Generelt ligger maskinomkostningerne stabilt omkring kr. pr. ha, hvilket kan ses i 2017-priserne, hvor maskinomkostningerne siden 2011 har ligget på et niveau mellem og kr. pr. ha, et udsving på 137 kr. pr. ha. Det tyder på, at den øgede mængde ha pr. bedrift ikke medvirker til faldende maskinomkostninger pr. ha, og at der ikke er overskudskapacitet, der kan anvendes til de flere ha. Fordelingen mellem variable og faste omkostninger er forholdsvis fast med en overvægt af variable omkostninger, der dog gradvist går mod en større og større andel af variable omkostninger siden Dette kan også ses i figur 1. 3

11 Figur 1. Maskinomkostninger korrigeret for den almindelige prisudvikling (forbrugerprisindekset), bedrifter med salgsafgrøder. Ved vurdering af tallene bør ændringer i datagrundlag for 2011 til 2017 i forhold til tidligere inddrages i vurderingen. Spredning i maskinomkostninger I tabel 2 ses driftsgrensanalyserne med salgsafgrøder, opdelt i tre grupper sorteret efter maskinomkostningernes størrelse. De enkelte omkostningsposter er endvidere specificeret. Med de usikkerheder in mente, der ligger i de enkelte opgørelser, ses det, at den tredjedel af de analyserede bedrifter, der har de laveste maskinomkostninger i 2017, har maskinomkostninger, der er ca. 47 procent mindre end den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger. I 2016 var spredningen mellem højeste og laveste tredjedel 44 procent. den laveste og højeste tredjedel afskriver med gennemsnitligt samme procent på deres markinventar, men den højeste tredjedel har en bunden kapital, der er 25 procent større end den laveste tredjedel, hvorfor afskrivningerne er tilsvarende større. Dette kan skyldes, at bedrifterne i den højeste tredjedel har en større maskinpark. den højeste tredjedel har i gennemsnit de højeste omkostninger på alle områder. Fordelingen mellem variable og faste omkostninger er for den laveste tredjedel 63 pct. variable omkostninger og 37 pct. faste omkostninger, hvor den højeste tredjedel har ca. 53 pct. variable og 47 pct. faste omkostninger. Bedrifterne med de laveste omkostninger har derved også nemmere ved hurtigt at justere deres omkostninger i forhold til produktionen. Der er ca kr. pr. ha i forskel mellem den laveste og højeste tredjedel. Den laveste tredjedel er også dem med umiddelbart mindste antal hektar, dog uden at der er en signifikant forskel. Der er derfor ikke noget, der tyder på stordriftsfordele i maskinøkonomien. 4

12 Tabel 2. Spredning i maskinomkostninger, bedrifter med salgsafgrøder 2017 Laveste tredjedel Mellemste tredjedel Højeste tredjedel Antal ejendomme Areal i gennemsnit Kr. pr. ha Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse Variable i alt Afskrivning Forrentning Faste i alt Maskinomkostninger i alt, kr Maskinomkostninger jordbund og produktion I tabel 3 er vist maskinomkostningerne for salgsafgrøder, inddelt afhængigt af fremherskende jordbundstype, og om der er tale om en planteavlsbedrift eller en bedrift med svineproduktion. Desuden ses maskinomkostningerne for driftsgrensanalyserne for specialiseret frøproduktion, fabriksroer og stivelseskartofler. Bedrifter, der karakteriseres som lerjord, har JB 5-9 på mere end 50 procent af det dyrkede areal. Driftsgrensanalyser med specialiseret frøproduktion er ejendomme med salgsafgrøder, hvor arealet med frø udgør mindst 15 pct. af det dyrkede areal i driftsgrenen salgsafgrøder. I driftsgrensanalyserne for specialiseret frø, fabriksroer og stivelseskartofler opdeles data ikke på baggrund af jordbund. Det ses i tabellen, at maskinomkostningerne på bedrifter med planteproduktion (mere end 50 procent af standardomsætningen fra planteproduktion) har lidt større omkostninger på sandjord end på lerjord. For planteavlsbedrifter med overvejende svineproduktion gælder det ligeledes, at maskinomkostningerne er størst på bedrifter med overvægt af sandjord. Bedrifter med frøproduktion har omtrent samme omkostningsniveau som ejendomme uden væsentlig frøproduktion (overvejende sandjord). Til gengæld er maskinomkostningerne væsentligt større ved fabriksroer og stivelseskartofler bl.a. på grund af specialmaskiner og højere omkostninger til maskinstation. Tabel 3. Variationen i maskinomkostninger. De første fire kolonner er baseret på driftsgrensanalyser på bedrifter med salgsafgrøder. De sidste tre kolonner er baseret på driftsgrensanalyser på bedrifter med specialiseret frø, stivelseskartofler og fabriksroer. Gennemsnitstallene dækker over en stor variation i datagrundlaget. 5

13 Figur 2. Maskinomkostninger pr. ha som funktion af arealet for driftsgrensanalyser, bedrifter med salgsafgrøder. Tabel 3. Spredningen i maskinomkostninger. Salgsafgrøder Bedriftstype Planteproduktion Svineproduktion Specialiseret Jordbund/vanding Lerjord Sandjord Lerjord Sandjord frø Fabriksroer Stivelseskartofler Antal ejendomme Kr. pr. ha Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse Variable i alt Afskrivninger Forrentning Faste i alt Maskinomkostninger i alt Figur 2 illustrerer den store variation i maskinomkostningerne på bedrifter med salgsafgrøder. Figuren viser et plot af maskinomkostninger i kr. pr. ha som funktion af arealet i ha, for bedrifter med salgsafgrøder. Der er i datamaterialet ikke nogen klar sammenhæng imellem størrelsen af det dyrkede areal og størrelsen af maskinomkostninger, men der ses en tendens mod, at maskinomkostningerne på de store bedrifter ligger indenfor et mere snævert interval end på de mindre bedrifter. Bedrifter med mindre end 250 hektar ligger primært mellem til kr. pr. ha, mens bedrifter med mere end 350 ha ligger mellem og kr. pr. ha. Figur 2 viser dermed, at der nødvendigvis ikke opnås en besparelse i maskinomkostninger pr. ha ved at øge antallet af ha, men derimod vil udsvinget af maskinomkostningerne blive mindre. 6

14 Ti års udvikling i planteavlen Af Mikkel Gejl Hansen Driftsresultatet i 2017 blev i gennemsnit på kr. pr. heltidsplanteavlsbedrift. Resultatet er ca kr. højere end det, der blev opnået i 2016, og er til sammenligning det højeste resultat siden 2013, hvor det gennemsnitlige driftsresultat var på kr. Tabel 1 viser den økonomiske udvikling for heltidsplanteavlsbrug de seneste ti år. Resultaterne er baseret på data fra årsrapporter, der er indberettet til SEGES Økonomidatabase. Bedrifterne opfylder kriterierne for at være en heltidsplanteavlsbedrift. Definitionen på en heltidsplanteavlsbedrift er, at mindst 50 procent af standardomsætningen stammer fra planteproduktionen. Standardomsætning beregnes ud fra produktionsomfang og normalt bruttoudbytte fra den enkelte produktionsgren. Der indgår data fra 772 bedrifter i analysen i Tabel 1. Ti års udvikling i resultaterne for heltidsbedrifter med planteavl Antal bedrifter Antal ha heraf forpagtet ha Hkg kerne i korn pr. ha 1) Totaløkonomi i kr. Bruttoudbytte heraf mark Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger heraf løn heraf maskinstation heraf afskrivninger Afkoblet EU-støtte 2) Finansieringsomkostninger Driftsresultat Dækningsgrad, pct. 67% 61% 66% 69% 72% 70% 70% 69% 66% 69% Kapacitetsgrad ekskl. ejerløn, pct. 131% 114% 145% 143% 175% 157% 140% 138% 116% 141% Kapacitetsgrad inkl. ejerløn, pct % 117% 116% 98% 112% I 2017 udgør dækningsgraden ca. 69 procent af bruttoudbyttet, hvilket er stort set det samme som i de sidste 10 år. Bortset fra et fald i 2009 til 61 procent, har dækningsgraden svinget med 3 procent, mellem 66 procent og 72 procent. Jo højere dækningsgrad, desto bedre er virksomheden i stand til at begrænse stykomkostningerne i forhold til bruttoudbyttet. Stykomkostningerne er dermed forholdsvis konstante i forhold til bruttoudbyttet, selv i år med lavt bruttoudbytte. Kapacitetsgraden opgøres som dækningsbidraget sat i forhold til kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgrad inklusiv ejerløn udgør i procent og er steget med 14 procentpoint fra 98 procent i Da kapacitetsgraden er højere end 100 pct., er der dækning af finansierings- og kapacitetsomkostningerne inkl. ejerløn. Selv med stigningen på 14 procentpoint er kapacitetsgraden stadig lavere end de øvrige år fra 2013til Det skal dog tages med i betragtning, at omkostningen til ejerlønnen er den største i alle årene, og med et ejerlønniveau som i 2016, vil kapacitetsgraden inkl. ejerløn i 2017 være på 118 procent og dermed kun overgået af

15 Det dyrkede areal Det dyrkede areal pr. bedrift har været jævnt stigende gennem hele perioden dog med et mindre fald i I nærværende analyse er det dyrkede areal pr. bedrift på 232 ha i gennemsnit, hvilket er det samme antal ha i forhold til Bruttoudbytte Bruttoudbyttet i 2017 har været ca kr. højere pr. bedrift end i 2016 og er på højeste niveau siden Den gennemsnitlige pris på foderhvede i 2017 var på 113 kr. pr. hkg ved et simpelt gennemsnit af salgspriser fra januar til december. I 2016 var tilsvarende pris på ca. 106 kr. pr. hkg. I regnskaberne er høstudbyttet i korn opgjort til ca. 8 hkg højere end i Det svarer fint til oplysninger fra Danmarks Statistik, hvor det gennemsnitlige høstudbytte i korn var på 62 hkg pr. ha i 2016 mod 69 hkg pr. ha i Kombinationen af højere udbytter og stigende priser har været medvirkende til et stigende bruttoudbytte. I 2017 var start- og slutprisen på foderhvede begge på ca. samme niveau, nemlig 110 og 108 kr. pr. hkg. Da hovedparten af kornet sælges i sidste kvartal eller sættes til værdi på lager svarende til december prisen, vil det udbytte, man opnår i sit regnskab, ligge tættere på prisen i 4. kvartal end et simpelt gennemsnit over året. Kapacitetsomkostningerne stiger Figur 1 viser udviklingen i kapacitets- og finansieringsomkostninger i de seneste ti år for den gennemsnitlige bedrift. Tages der hensyn til det areal, der dyrkes, så har kapacitetsomkostningerne efter en top i udvist et svagt fald frem til 2011, hvorefter de stiger igen frem til Kapacitetsomkostningerne målt i kr. pr. ha nåede i 2014 således en top på kr. pr. ha mod kr. pr. ha i 2013 og kr. pr. ha i I 2017 faldt kapacitetsomkostningerne pr. ha yderligere til ca kr. pr. ha, hvilket giver et fald på næsten 800 kr. pr. ha i forhold til toppen i De samlede omkostninger er faldet fra 2016 til 2017, hvilket siden 2012 er sket hvert andet år, hvorefter faldet er efterfulgt af en stigning. Stigningen i antal ha per bedrift er yderligere medvirkende til, at de samlede omkostninger pr. ha falder. Figur 1. Udvikling i kapacitets- og finansieringsomkostninger samt den resulterende samlede omkostning i perioden i årets priser (ikke korrigerede for prisudvikling). 2

16 Finansieringsomkostninger Finansieringsomkostningerne faldt med kr. fra 2016 til kr. i Faldet skyldes primært et fald i realiserede tab af finansaktiver og renteudgifter. Et fald i renteudgifterne hænger også sammen med, at gælden er faldet med ca kr., og der dermed er mindre gæld, der skal forrentes. Finansieringsomkostningerne dækker i højere grad end kapacitetsomkostningerne over forskydninger mellem de enkelte poster. Finansieringsomkostningerne har dog over en periode fra 2009 ligget forholdsvis stabilt på et niveau omkring kr., men er nu under dette niveau. Dækningsbidrag og driftsresultat Figur 2. Udvikling i dækningsbidrag inklusive EU-støtte, kapacitets- og finansieringsomkostninger og driftsresultat i perioden i årets priser (ikke korrigeret for prisudvikling). Driftsresultatet, målt i årets priser, var kr. pr. bedrift i 2008 og kr. i Der har i perioden været store udsving i det gennemsnitlige driftsresultat pr. bedrift, hvilket ses i figur 2. Driftsresultatet i 2017 er efter et dårligt 2016, der var på det laveste niveau siden 2008 og 2009, igen over gennemsnittet på kr. over de sidste 10 år. Fra 2009 og frem til 2012 var der en stigning i driftsresultatet, hvor det toppede med kr., men siden da har driftsresultaterne været faldende indtil Generelt er indtjeningen for planteavlere blevet mindre siden 2012, og tendensen med stagnerende/faldende bruttoudbytte mod stigende omkostninger, har domineret de sidste seks år med en lille undtagelse i Når niveauet for bruttoudbyttet ligger ekstra lavt, er det ekstra vigtigt for bedrifterne at holde fokus på omkostningerne for at vende tendensen med faldende indtjening. 3

17 For at illustrere udviklingen i dækningsbidragene er der i figur 3 vist dækningsbidrag i kr. pr. ha for årene 2007 til I disse tal er EU-støtten indregnet for at gøre niveauet sammenligneligt. Samtidig er de enkelte års dækningsbidrag korrigeret for prisudviklingen udtrykt ved forbrugerprisindekset. Dækningsbidragene i de enkelte år er tillagt EU-støtte og indekseret med dækningsbidraget i 2008 til indeks 100. Det ses af figur 3, at dækningsbidrag målt i kr. pr. ha i 2016 er på det laveste niveau set over en 10-årig periode fra 2008 til I 2017 er der dog sket en lille stigning, der imidlertid ikke helt opvejer de seneste års nedtur. Figur 3. Dækningsbidrag inklusive EU støtte i kr. pr. ha for årene 2008 til 2017, dækningsbidrag korrigeret for prisudviklingen med forbrugerprisindekset og indekseret med 2008 = indeks