Bilag 1 Regnskabsresumé 2011

Transkript

1 Bilag 1 sresumé 7. marts 2012 Sag: 2012/ Økonomiafdelingen Overordnet resultat sresuméet beskriver de væsentligste ændringer mellem det korrigerede og det faktiske forbrug. Resuméet forelægges magistraten d. 12. marts, inden det endelige årsregnskab for forelægges magistraten og kommunalbestyrelsen på møderne henholdsvis den 7. og 14. maj Overordnet set er regnskabsresultatet for væsentligt bedre end planlagt ved vedtagelsen (oprindelig ) og de løbende forventninger i året, som dels kom til udtryk i det korrigeret og ved det seneste 3. forventet regnskab. I forhold til det oprindelige er der tale om en forbedring af kassen med 202 mio. kr. fra et teret kassetræk på 56 mio. kr. til en kasseforøgelse på 146 mio. kr. I forhold til korrigeret er der tale om en forbedring på 213 mio. kr. Bag dette overordnede resultat ligger der en række forskellige delresultater, som vil blive kommenteret nedenfor. Kommunens virksomhed er mangfoldig, og regnskabsopgørelsen bliver derfor hurtigt til en kompliceret historie. Der er mange steder særlige forhold som det kan give mening, at skele til, når regnskabsresultatet skal forklares. Overordnet set vil økonomiafdelingen dog fremhæve følgende punkter, som opmærksomhedspunkter, der er vigtige at huske ved indgangen til 2012: 1. Kommunens samlede organisation har overordnet set leveret et rigtig positivt driftsresultat, og grundlæggende er der grund til at rose alle i organisationen for deres styringsindsats. 2. Mindreudgifterne på service har mange forskellige årsager jf. den følgende gennemgang. Generelt er der i mange steder gjort tilbagehold på centrale midler. Det vil frem til 1. forventet regnskab 2012 blive gennemgået, i hvilket omfang disse tilbagehold kan fastholdes som varige mindreudgifter. Herudover kan et særligt fremadrettet fokus ligge på kvalitetssikring af de oplysninger vedr. institutionernes merog mindreforbrug, som i regnskab på nogle områder har været vurderet for høje og derfor har medført (unødigt) centralt tilbagehold. 3. Niveauet for anlægsoverførsler er (igen) ekstraordinært højt. Det kan være svært at læse det ud af tallene idet det oprindelige først er korrigeret med overførs- 1

2 ler fra 2010 (83 mio. kr.). Herefter blev der i 2. forventet regnskab reduceret med brutto 228 mio. kr. som i et vist omfang blev prioriteret i det oprindelige 2012 (og dermed de facto overført). I 3. forventet regnskab blev der overført netto 16 mio. kr. til 2012 og regnskabsresultatet viser et yderligere mindreforbrug på 105. mio. kr. Ses på brutto-tal, dvs. når der korrigeres for salgsindtægter og indtægter fra staten fx i forbindelse med byfornyelse, forøges mindreforbruget. Det er således fortsat afgørende, at der gøres en ekstra indsats for at sikre gennemførelse af det ekstraordinære anlægsniveau i 2012, ligesom der fremadrettede afsættes realistiske anlægster med fokus på den rette periodisering. Et tilsvarende overførselsbehov kan i fremtiden vise sig meget problematisk, hvis der gennemføres en lov med loft over anlægsudgifterne. Tabel 1 overordnet regnskabsresultat ssoversigt (-= indtægter) Indtægter m.m , , ,6 0,9 Driftsudgifter 4.640, , ,2-62,1 heraf service 3.741, , ,4-67,4 heraf overførsler 898, , ,8 5,3 Anlægsudgifter 348,4 369,4 264,0-105,4 Resultat, skattefinansieret område 35,0 54,2-112,4-166,6 Resultat, brugerfinansieret område 3,4 2,9-0,1-3,0 Resultat i alt (-= overskud) 38,4 57,0-112,5-169,6 Afdrag og finansforskydninger 121,8 137,2 56,6-80,6 Optagne lån -104,0-127,5-89,8 37,7 Ændring af kassebeholdning (- = forbrug) -56,2-66,7 145,8 212,5 Kassebeholdningen er i forhold til det korrigerede forbedret med 212,5 mio. kr. Forbedringen kan primært henføres til drifts- og anlægsudgifter og finansforskydninger. Forbedringen skyldes væsentligst følgende: Tabel 2 - Kassepåvirkning Kasse -56,2-66,7 145,8 212,5 Færre driftsudgifter 62,1 Færre anlægsudgifter (hvoraf de fleste forventes overført til 2012) 105,4 Indtægter: Dongs indfrielse af gæld vedr. pensionsforpligtelse på elforsyning 53,5 Nettoeffekt af øvrige ændringer -8,5 2

3 Skattefinansieret område I forhold til korrigeret er der samlet en merindtægt på 166,6 mio. kr. Det fremkommer således (tabel 3-13): Tabel 3 - Skatter, tilskud, udligning samt moms Skatter, tilskud og udligning, moms , , ,2-2,9 FK andel af ikke fordelte tilskud -1,8 Momsberigtigelser vedr. tidligere år 0,1 Endelig opgørelse af forskerskat -1,5 Grundskyld 0,4 Dækningsafgift erhvervsejendomme -0,2 Der er merindtægter på netto 1,8 mio. kr., der vedrører puljen Tilskud til kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder. Beløbet er Frederiksberg Kommunes andel af de puljemidler, der ikke blev fordelt. Merindtægter på forskerskat på 1,5 mio. kr. skyldes, at de borgere der har været omfattet af ordningen, har haft en højere indtægt end forventet. rne på grundskyld og dækningsafgift skyldes, at ejendomme har ændret anvendelse og vurderingsmyndigheden har nedsat ejendomsvurderingerne efter klage. Tabel 4 - Renter Renter 59,0 25,8 29,6 3,8 Merudgiften på renter vedrører i det væsentligste realiserede kurstab på 5,6 mio. kr. på kommunens værdipapirbeholdning, delvist modsvaret af merindtægter på renter af likvide aktiver på 2,2 mio. kr. Driftsudgifter et på driftsudgifter opgøres i forhold til korrigeret, når fokus er på afvigelser ud over det Kommunalbestyrelsen har givet bevilling til. Her er der tale om en mindreudgift på 62,1 mio. kr. Det dækker over mindreudgifter på 67,4 mio. kr. indenfor servicerammen og merudgifter på 5,3 mio. kr. på overførselsområdet. 3

4 Det er også interessant at se på afvigelser i forhold til det oprindelige, da det er det oprindelige der danner udgangspunktet for servicerammen. I forhold til oprindeligt er der merudgifter på 115,1 mio. kr., som dog dækker over mindreforbrug på serviceudgifterne på 51,0 mio. kr. og merudgifter på overførsler på 166,1 mio. kr. Stigningen i overførslerne skyldes primært refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet. Da serviceudgifterne i ligger (langt) under det oprindelige vil der ikke blive tale om en individuel sanktion. Samtidig viser en foreløbig opgørelse fra KL, at landets kommuner samlet set også ligger langt under rammen for serviceudgifter, hvorfor en kollektiv sanktion heller ikke vil komme på tale. De væsentligste afvigelser i i forhold til korrigeret gennemgås i det følgende på udvalgsniveau. Som udgangspunkt angives de væsentligste afvigelser i tabelform, og i nogle tilfælde knyttes yderligere forklaringer til afvigelserne. Magistraten På Magistratens område udviser driftsresultatet et samlet mindreforbrug på 15,0 mio. kr. Der er tale om et mindreforbrug på serviceudgifterne på 13,8 mio. kr. og et mindreforbrug vedrørende overførsler på 1,2 mio. kr. Tabel 5 - Magistraten Magistraten 652,4 615,2 600,2-15,0 Administration -10,2 Byggesagsgebyr, merindtægter -0,3 Erhverv råden over vejareal -0,8 Ejendomme -0,1 Lønpuljer, herunder barselspulje -3,4 Projekt forbyggelsesfonden 1,0 Væsentlige afvigelser - overførsler: Tjenestemænd vedr. forsyning 0,4 Ejendomme -1,6 Mindreforbruget på administration udgør 10,5 mio. kr. inkl. merindtægter på byggesagsgebyrer. Mindreforbruget på løn/overhead udgør 6,5 mio. kr. og mindreforbruget på fællesudgifter udgør 4,0 mio. kr. Der er mindreforbrug på løn/overhead på alle områder: Serviceområdet, mindreforbrug 1,0 mio. kr. Kommunaldirektørens område, mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Børne- og ungeområdet, mindreforbrug på 0,5 mio. kr. 4

5 By- og miljøområdet, mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Social- og sundhedsområdet, mindreforbrug på 3,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt tilbagehold, dog skal mindreforbruget på Socialog Sundheds og Arbejdsmarkedsområdet ses i sammenhæng med merforbruget til løn under Sundheds- og Omsorgsudvalget. Mindreforbruget på fællesudgifter på 4,0 mio. kr. skyldes hovedsageligt: Porto, mindreforbrug på 1,4 mio. kr. Interne forsikringsordning, mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Afvikling af retssager, mindreforbrug på 0,7 mio. kr. IT (overhead på salg og digitaliseringsplan), netto mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Mindreforbruget på puljer skyldes hovedsageligt mindreforbrug på barslespuljen på 3,7 mio. kr. Derudover udestår der en indtægt fra et projekt under forbyggelsesfonden på 1,0 mio. kr. Mindreforbruget på overførsler vedr. ejendomme forklares primært ved, at der er huslejebetaling vedr., som er bogført i 2010, hvilket svarer til 1,2 mio. kr. Derved er det reelle mindreforbrug i på 0,5 mio. kr. Drifts- og forsyningsudvalget På Drifts- og forsyningsudvalget er der et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. Tabel 6 Drifts- og forsyningsudvalget Drifts- og forsyningsudvalget -7,8-8,5-10,4-1,9 FGV, meraktivitet -1,8 Ambulanceberedskab -0,1 Merindtægten i FGV skyldes primært øget honorar og merarbejde som følge af sommerens skybrud. Der var dels tale om eget arbejde, samt organisering af et stort antal eksterne leverandører. Undervisningsudvalget På Undervisningsudvalgets område udviser driftsresultatet et samlet mindreforbrug på 13,1 mio. kr., hvoraf ca. 5,5 mio. kr. ligger på decentrale institutioner og 7,6 mio. kr. ligger centralt på fælleskonti. 5

6 Tabel 7 - Undervisningsudvalget kr. netto Undervisningsudvalget 666,9 662,3 649,2-13,1 Decentrale institutioner -5,5 Skoler -2,6 Specialskole 0,1 SFO'er -0,3 PPR -0,6 Klubber -0,6 Tandplejen -1,5 Fællesudgifter og indtægter -7,6 SFO, fællesudgifter SFO, forældrebet. og salg af pladser -1,4-2,1 Skoler, fællesudgifter -1,5 Klubber, fællesudgifter, forældrebetaling og salg af pladser -1,0 Syge- og hjemmeundervisning -0,9 Ungdomsskolen, fællesudgifter -0,9 Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov 0,5 SSP og gadepiloter -0,3 De decentrale enheder har udvist særlig påpasselighed i forhold til at overholde tet, hvorfor langt hovedparten af udvalgets skoler og institutioner ender med mindreforbrug. I forhold til centrale fællesudgifter har der været udvist generelt tilbagehold med henblik på at sikre servicerammeoverholdelse. Indtægterne fra forældrebetaling samt salg af pladser til andre kommuner udviser en merindtægt på 3,1 mio. kr., som skyldes øget aktivitet. Sundheds- og Omsorgsudvalget et på Sundheds- og Omsorgsudvalget viser et mindreforbrug på 5,2 mio. kr. Tabel 8 Sundheds- og Omsorgsudvalget kr. netto Sundheds- og Omsorgsudvalget 1.103, , ,5-5,2 Aktivitetsbestemt medfinansiering -3,8 Boligtilbud - Institutioner 2,7 - Køb/Salg -2,1 6

7 1.000 kr. netto - Særligt Dyre Enkeltsager 2,9 - Plejekrævende borgere -3,8 - Feriepengeforpligtigelsen 1,9 Hjemmepleje - Demografiramme (aktivitet) 2,7 - Demografriamme, merudgifter 1,4 - Mellemkommunale betalinger -4,0 - Særlig hjemmepleje ( 95) -1,2 - Elever -4,3 Dagtilbud -1,0 Ambulant specialiseret genoptræning 0,7 Vederlagsfri fysioterapi 0,4 Plejetakster for færdigbehandlede -0,8 Forebyggende hjemmebesøg 0,9 Hjælpemidler 4,5 Øvrige afvigelser -2,3 Mindreforbruget på 3,8 mio. kr. på den aktivitetsbestemte medfinansiering skyldes en lavere aktivitet på Frederiksberg end forventet. Det bemærkes, at udgifterne på Frederiksberg er faldet, mens Region Hovedstaden har oplevet en vækst fra 2010 til. På boligtilbud er der samlet set et merforbrug på 0,6 mio. kr. ud af et på 453,5 mio. kr. Plejeinstitutionerne og rehabiliteringsenheden har et samlet merforbrug på 2,7 mio. kr., der fordeler sig med 0,2 mio. kr. på de kommunale og 2,6 mio. kr. på de selvejende institutioner. Mindreforbruget på Hjemmeplejen skyldes flere modsatrettede afvigelser. Den demografiregulerede del af hjemmeplejen har et samlet merforbrug på 2,7 mio. kr. som følge af den afholdte aktivitet. Derudover er der øvrige merudgifter på 1,4 mio. kr. til hjemmeplejen, der dækker over merudgifter på 3,6 mio. kr. til den kommunale leverandør, der delvist modsvares af mindreforbrug på 2,2 mio. kr. på Træning til hverdagen, der burde være konteret andetsteds. Herudover er der et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. vedr. 95. Endelig er der et netto mindreforbrug på 4,0 mio. kr. vedr. mellemkommunale betalinger hvoraf 1,4 mio. kr. er mindreudgifter til andre kommuner og 2,6 mio. kr. er merindtægter fra andre kommuner. Mindreforbruget på 4,3 mio. kr. vedr. elever dækker over mindreudgifter på 8,3 mio. kr. som skyldes forskydninger i elevoptaget der medfører færre elevindtægter svarende til 4,0 mio. kr. 7

8 På Dagtilbud er der et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. primært vedr. institutionerne (0,8 mio. kr.) samt uforbrugte puljemidler. Merforbruget på hjælpemidler skyldes bla. merforbrug på løn til hjælpemiddelcenteret på 2,5 mio. kr., som skal ses i sammenhæng med mindreforbruget på SSA-områdets del af Magistraten. Aktivitetssiden (hjælpemidler, bleer mv.) udviser mindreudgifter på 0,2 mio. kr. på den del der administreres af SSA, mens der på de kropsbårne hjælpemidler, der administreres i Borgerservice, er et merforbrug på 2,1 mio. kr., hvoraf 1,2 mio. kr. vedrører betalinger for Kultur- og Fritidsudvalget På Kultur- og Fritidsudvalget er der et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Tabel 9 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget 140,6 140,3 139,6-0,6 Voksenundervisning 0,9 Biblioteket, forskellige forhold -0,7 Øvrige mindreforbrug -0,6 Mødecenter -0,2 Netto merforbruget på voksenundervisning skyldes hovedsageligt mindreindtægter i betalinger fra andre kommuner. På bibliotekets område udviser regnskabet en samlet mindreudgift på 0,7 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes tilbagehold i indkøb af materiale. Øvrige mindreforbrug på 0,6 mio. kr. dækker over mindreforbrug vedr. integrationsindsatsen på 0,2 mio. kr. og uudmøntede puljemidler på 0,4 mio. kr. I forbindelse med lukningen af Mødecentret på Lollandsvej, er der samlede mindreudgifter på 0,2 mio. kr. Børneudvalget På Børneudvalgets område udviser driftsresultatet et samlet mindreforbrug på 9,4 mio. kr. Der er tale om et mindreforbrug i serviceudgifterne på 8,1 mio. kr. og et mindreforbrug vedrørende overførsler på 1,3 mio. kr. 8

9 Tabel 10 - Børneudvalget kr. netto Børneudvalget 733,7 740,1 730,6-9,4 Decentrale institutioner -4,4 Døgninstitutioner -0,2 Dagtilbud til børn -4,2 Fællesudgifter og indtægter -3,7 Køb af specialpladser 0,3 Tilbud børn og unge m. særl. behov -0,3 Salg af pladser, dagtilbud -3,0 Forældrebetaling, dagtilbud -0,9 Øvrige 0,2 Væsentlige afvigelser - overførsler Tabt arbejdsfortjeneste -1,3 De decentrale enheder har udvist særlig påpasselighed i forhold til at overholde tet, hvorfor langt hovedparten af udvalgets institutioner ender med mindreforbrug. I forhold til centrale fællesudgifter har der været udvist generelt tilbagehold for at sikre servicerammeoverholdelse. Samlet set har der været flere børn end forudsat, hvilket har givet merindtægter på forældrebetaling samt salg af pladser til andre kommuner. På det specialiserede område vedrørende tilbud til børn og unge med særlige behov er der samlet balance, hvilket dog dækker over mindreindtægter vedrørende salg af pladser og mindreforbrug under plejefamilier. Socialudvalget Samlet på Socialudvalget er der et mindreforbrug på 17,3 mio. kr. fordelt med mindreforbrug på 19,7 mio. kr. på serviceudgifter og et merforbrug på 2,4 mio. kr. på overførsler. Tabel 11 - Socialudvalget 9 Socialudvalget 651,6 716,0 698,7-17,3 Sociale institutioner (decentralt) -4,7 Hjemløseplan -8,9 Køb af eksterne tilbud -4,8 Tomgangsleje -1,0 Central refusionsordning -2,4 Øvrige afvigelser 2,1 Væsentlige afvigelser - overførsler:

10 Boligsikring, merudgifter 1,0 Boligydelse til pensionister 1,2 Øvrige afvigelser 0,2 På de sociale institutioner er der et samlet mindreforbrug på 4,7 mio. kr., der fordeler sig med 3,8 mio. kr. på de kommunale og 0,9 mio. kr. på de selvejende institutioner. På hjemløseområdet er der et stort mindreforbrug vedrørende Hjemløseplanen på 8,9 mio. kr., som primært skyldes en forsinkelse af planen på grund af problemer med at skaffe egnede boliger. På køb af eksterne tilbud er der et samlet mindreforbrug på 4,8 mio. kr., hvoraf 3,2 mio. kr. vedrører køb af støtte efter Servicelovens 84 og 85. Afregningen af disse individbaserede udgifter indenfor regnskabsåret har dels været mindre end forudsat, dels er de bevilgede maksimumsrammer ikke brugt fuldt ud. Derudover indgår en uforudset indtægt fra anden kommune på 1,0 mio. kr. (berigtigelser vedr og 2010). Samlet set har omlægningen til individbaserede regnskabsprognoser således vist sig at være robust ift. det samlede regnskabsresultat vedr. udenbys køb. Der blev i 3. FR bevilget 1,0 mio. kr. i til tomgangsleje i forbindelse med genhusning af beboerne på Pensionatet Bakkegårdsallé. Problematikken viste sig imidlertid ubegrundet, hvorfor der ikke har været afholdt nogen udgifter i. På boligstøtte er der merudgifter på 2,2 mio. kr., fordelt med 1,0 mio. kr. på boligsikring og 1,2 mio. kr. på boligydelse til pensionister. På boligsikring skyldes merforbruget færre efterreguleringer som følge af ændringer i modtagernes indkomstforhold end forudsat. På boligydelsen skyldes merforbruget en lavere statsrefusion end forudsat. By- og Miljøudvalget Der er et samlet mindreforbrug på 4,1 mio. kr. på By- og Miljøudvalget. Tabel 12 By- og Miljøudvalget 10 By- og Miljøudvalget 168,2 166,7 162,6-4,1 Kirkegårde, mindreindtægter 0,6 Miljø -0,6 Parkeringskælderen, merudgifter 0,6 Snerydning, færre udkald 2. halvår -0,2 Kollektiv trafik, flextrafik -0,5

11 Grønne områder -1,5 Fælles formål -1,0 Vejvedligeholdelse -0,8 Øvrige afvigelser -0,7 På kirkegårdsområdet er der mindreindtægter på 0,6 mio. kr. pga. et mindre salg af tjenester. Mindreudgifter på 0,6 mio. kr. vedr. miljø skyldes periodeforskydninger samt merindtægter vedr. dagpengerefusioner. Mindreindtægter/merudgifter på 0,6 mio. kr. vedr. parkeringsregulering angår parkeringskælderen. Her har der været mindreindtægter samt en ekstra høj elregning på 0,5 mio. kr. til grundtvandspumpen. Pt. afklares med grundejerforeningen om kommunens andel af elregningen bør være mindre fremover. Mindreforbruget på 0,5 mio. kr. på kollektiv trafik hænger sammen med nedsatte driftsomkostninger på Movias flextrafik, som følge af såvel lavere passagertal og lavere enhedsomkostninger. Øvrige mindreforbrug skyldes generel tilbageholdenhed. Arbejdsmarkedsudvalget sresultatet på Arbejdsmarkedsudvalgets område udviser et netto-merforbrug på 4,6 mio. kr. fordelt på et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. vedr. serviceudgifter og et merforbrug på 5,5 mio. kr. vedr. overførselsudgifter. Tabel 13 - Arbejdsmarkedsudvalget kr. netto Arbejdsmarkedsudvalget 531,2 677,5 682,1 4,6 Væsentlige afvigelser serviceudgifter: UU samt løntilskud -0,9 Væsentlige afvigelser - overførsler: Merforbrug kontanthjælp 9,5 Arbejdsmarkedsforanstaltninger 2,0 Integration -1,2 Sygedagpenge -1,3 Dagpenge forsikrede ledige -3,4 Øvrige -0,1 11

12 På serviceudgifterne kan mindreforbruget på 0,9 mio. kr. primært henføres til mindreudgifter på Ungdommens Uddannelsesvejledning (lavere lønudgifter som følge af vakancer samt refusion fra dagpengefonden). Desuden har der på løntilskud til ledige ansat i kommuner været større indtægter end forventet. På overførslerne er den væsentligste afvigelse på aktiviteten kontanthjælp, hvor der er et merforbrug på 9,5. Merforbruget skyldes dels et større antal passive kontanthjælpsmodtagere end forudsat i tet, dels lavere refusionsindtægter (primært som følge af omkontering af forbrug til ikke-refusionsbærende konti i forlængelse af minusanalysen, der vedrører manglende rettidighed i forhold til aktivering og afholdelse af jobsamtaler for de ledige). På arbejdsmarkedsforanstaltninger er der et merforbrug på 2,0 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes lavere refusionsindtægter end forventet. På integrationsområdet er der et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. som skyldes et lavere antal modtagere af introduktionsydelse end teret, samt lavere nettoudgifter vedrørende introduktionsprogrammet. På sygedagpenge kan mindreforbruget på 1,3 mio. kr. primært henføres til lavere udgifter til langvarige sygedagpengesager med en varighed over 52 uger. Endelig skyldes mindreforbruget på dagpenge på 3,4 mio. kr. en højere andel af sager med høj refusion/lav kommunal medfinansiering end forudsat i tet. Anlægsudgifter I forhold til korrigeret udviser regnskabet et mindreforbrug på netto 105,1 mio. kr. Da der primært er tale om forskydninger forventes mindreforbruget i det væsentligste overført til Indstilling herom forelægges Magistraten i særskilt indstilling. Nedenfor gennemgås de største afvigelser. Magistraten På anlæg under Magistraten er der netto forbrugt 30,2 mio. kr. mindre end det afsatte rådighedsbeløb. n skyldes primært forskydninger i digitaliseringsplanen, hvor der er mindreudgifter på 12,2 mio. kr. Samtidig er der mindreindtægter i skybrudssagen på netto 10,3 mio. kr. Hertil kommer forskydninger (mindreudgifter) vedrørende udgifter til nedrivning og forureningsoprensning i forbindelse med salg af ejendomme og grundarealer (5,7 mio. kr.). Endvidere er der forskydninger på diverse puljer, herunder vedligeholdelse, ATpåbud og skimmel med samlet 11,7 mio. kr. Den resterende mindreudgift på 11,9 mio. kr. dækker væsentligst over mindreudgifter på projekterne renovering af klokkespil på 12

13 Rådhuset (3,1 mio. kr.), Pulje til rådhusarbejder (3,1 mio. kr.) samt Pulje til energibesparende foranstaltninger (3,5 mio. kr.). Drifts- og forsyningsudvalget Samlet er der netto merforbrug på anlæg på 0,4 mio. kr. som primært skyldes, at en bevilget indtægt fra Energistyrelsen vedrørende elbiler endnu ikke er kommet (0,8 mio. kr.). Undervisningsudvalget Samlet er der mindreudgifter på anlæg på 7,7 mio. kr., hvoraf hovedparten forventes overført til Der er primært tale om forskydninger i en række skoleudbygningsprojekter. Herudover er der mindreforbrug på pulje til IT på skoler på 5,3 mio. kr., hvilket skyldes forsinket levering af IT. Sundheds- og Omsorgsudvalget Samlet set er det et mindreforbrug på 30,3 mio. kr., som primært skyldes plejehjemsmoderniseringen, hvor der er mindreforbrug på 28,9 mio. kr. Størstedelen forventes overført til Kultur- og Fritidsudvalget Samlet er der mindreforbrug på anlæg på 1,4 mio. kr. Den samlede mindreudgift skyldes primært, at der er sket en forskydning i gennemførelsen af en række projekter, herunder under puljen til åbne idrætsanlæg, svarende til ca. 0,8 mio. kr., men dels også, at der har været mindreudgifter på flere gennemførte og afsluttede projekter, svarende til 0,6 mio. kr. Børneudvalget Samlet er der mindreudgifter på anlæg på 14,6 mio. kr., som dækker over flere mindre forskydninger på en række om- og nybygningsprojekter. Hovedparten forventes derfor overført til Socialudvalget På anlæg under Socialudvalget er der et nettomerforbrug på 3,2 mio. kr. n skyldes primært, at en indtægt på 4,2 mio. kr. vedr. etablering af bad og toilet på Bakkegården endnu ikke er kommet. By- og Miljøudvalget Samlet er der netto mindreudgifter på anlæg på 24,5 mio. kr., hvoraf hovedparten forventes overført til Væsentligst er der mindreudgifter på to projekter: Installation af røggasfiltret (mindreudgifter på 1,9 mio. kr.) er ikke endeligt afsluttet pga. problemer af teknisk karakter. Renovering af ringmuren på Frederiksberg ældre kirkegård (min- 13

14 dreudgifter på 4,6 mio. kr.) har været i udbud og foregår i etaper, etape 1 er færdig og etape 2 opstartes i februar De resterende afvigelser dækker over en række forskydninger på puljer og områdefornyelserne. Brugerfinansieret område I forhold til det korrigerede er der merindtægt og mindreforbrug på i alt 3,0 mio. kr. på det brugerfinansierede område der vedrører affaldshåndtering. Det fremkommer således: Drift På renovationsområdet er der en netto merindtægt på 1,3 mio. kr. Renovationsområdet skal hvile-i-sig-selv over en årrække og regnskabresultatet indgår i mellemværendet med kommunen. Anlæg På anlægssiden er der et mindreforbrug på 1,7 mio. kr., som skyldes at etableringen af en ny genbrugsplads i samarbejde med Københavns kommune er forsinket. Afdrag og finansforskydninger Afdrag I forhold til korrigeret er der merudgifter på 0,2 mio. kr., som væsentligst skyldes indfrielse af en selvejende institutions lån (i forbindelse med en låneomlægning). Øvrige finansforskydninger I forhold til korrigeret er der en forskydning på -80,9 mio. kr., der væsentligst skyldes følgende: Merindtægt på 53,5 mio. kr. skyldes, at DONG før tid har indfriet sin gæld til Kommunen vedrørende pensionsforpligtelsen på EL-forsyningen. Mindreudgift på 8,7 mio. kr. vedrørende indskud i Landsbyggefionden vedrørende hhv. Borgmester Fischersvej og Flintholm Allé 10. Der er tale om en forskydning til Merindtægt (forøgelse af kortfristet gæld) på 8,9 mio. kr., der skyldes hjemtagelse af byggekredit vedr. afholdte anlægsudgifter til Kredsens Hus. Modsvares af mindrelånoptagelse. Lånoptagelse Efter modregning af modtagne salgsindtægter i udgør det korrigerede til lånefinansiering af byfornyelsesudgifter i alt 4,1 mio. kr. Det er besluttet ikke at lånoptage vedrørende og mindreindtægten udgør herved 4,1 mio. kr. 14

15 Der er lånoptaget 33,7 mio. kr. mindre end teret til finansiering af ældreboliger. Det skyldes dels, at anlægsudgifterne vedr. Kredsens Hus midlertidigt er finansieret ved en byggekredit som først omlægges til ældreboliglån når byggeriet er færdigt (8,9 mio. kr., modsvares af indtægter under finansforskydninger og 18,8 mio. kr. vedrører afholdte anlægsudgifter i, som først er hjemtaget på byggekreditten i Dels forsinkelser i byggeriet (6 mio. kr.). Kassebeholdningen Resultatet/bevægelserne på de øvrige konti betyder, at kassebeholdningen er forøget med 145,8 mio. kr. i. Efter kursregulering på 16,9 mio. kr. udgør kassebeholdningen herefter 793,2 mio. kr. ultimo. Den relative store beholdning skal ses i lyset af at, der allerede i forbindelse med 2. og 3. forventet regnskab er overført netto mindreanlægsudgifter på 147 mio. kr. til anvendelse i Derudover forventes, at de resterende mindreanlægsudgifter på 105,4 mio. kr. i stort omfang også overføres til hhv. 131 mio. kr. i 2. forventet regnskab og 16 mio. kr. i 3. forventet regnskab. 15

16 Bilag 1 sopgørelse Beløb i kr. Tillægs bevilling A. Skattefinansieret område Indtægter Skatter Tilskud og udligning, moms Indtægter i alt Driftsudgifter Magistraten Drifts- og Forsyningsudvalget Undervisningsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Børneudvalget Socialudvalget By- og Miljøudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Driftsudgifter i alt Renter (netto) Årets resultat driftsvirksomhed Anlæg Magistraten Drifts- og Forsyningsudvalget Undervisningsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Børneudvalget Socialudvalget By- og Miljøudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Årets resultat anlægsvirksomhed Resultat i alt, skattefinansieret område B. Det brugerfinansierede område Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Resultat i alt, brugerfinansieret område Resultat i alt (A+B) C. Finansieringsoversigt Kassebeholdning Primo Tilgang Årets resultat Lånoptagelse Finansforskydninger Anvendelse Afdrag på lån Kassepåvirkning *) Kursreguleringer likvide aktiver Kassebeholdning ultimo *) (-=kasseforbrug) 16