Kløvergræsmarken i centrum

Transkript

1 Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje og afgræsning af rødkløver

2 Marker tæt ved gården De økologiske landmænds valg af kløvergræs blanding kan ses i figuren. Til afgræsning og kombineret afgræsning og slæt er blanding Ø22 (alm. rajgræs + hvidkløver) den foretrukne blanding. Af landmændenes svar fremgår, at køernes lyst til at æde denne blanding er stor. Af ønsker til forbedringer nævnes større slidstyrke, hurtigere vækst i foråret og højere udbytter ved slæt. Svarene kommer fra en spørgeundersøgelse om kløvergræsmarker. En større slidstyrke fås ved at vælge blanding Ø24, der indeholder engrapgræs og engsvingel, hvilket giver et bedre jorddække. Man skal dog være opmærksom på, at disse græsser er længere tid om at etablere sig, og marken derfor skal have fred for kotrafik i etableringsfasen. For at opnå en tidligere forårsvækst i kløvergræsmarken og et højere udbytte ved slæt, er blanding Ø20 blevet justeret. Det er nu en tidlig blanding med et moderat indhold af rajsvingel, hybridrajgræs og rødkløver. Der skal tages mindst en slæt eller der skal afpudses. Første slæt i denne blanding passer tidsmæssigt sammen med blanding Ø45. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Valg af blandinger til græsmarken andet Ren afgræsning Slæt og afgræsning Ren slæt 2

3 Slætgræsmarker Blandingerne Ø42 og Ø45, begge med rødkløver, er landmændenes klare favoritter til slæt. Begge blandinger er blevet justeret, så de nu indeholder mere græs og mindre kløver. Denne justering er et resultat af, at 66 pct. af de økologiske landmænd i undersøgelsen havde oplevet, at rødkløveren blev for dominerende, og de ønskede en lavere kløverandel. 85 pct. af de økologiske landmænd anvender rødkløver i deres kløvergræsblandinger. Samtidig giver hovedparten af landmændene udtryk for tilfredshed med slætblandingerne med rødkløver, idet 96 pct. er tilfredse med kvaliteten af ensilagen og det højere udbytte i forhold til hvidkløvergræs. Erfaringerne med rødkløver: Rettidighed ved slæt er ekstra vigtig. Der er risiko for slæt med lav foderenergi, hvis den ikke foretages rettidigt. Skåret skal bredspredes ved skårlægning, da rødkløver tørrer langsomt. Køernes ædelyst til rødkløver er mindre end til hvidkløver. 3

4 Rødkløver giver udbytte Den væsentligste grund til at have rødkløver med i kløvergræsblandingerne er det højere udbytte. I de Økologiske Landsforsøg har blanding Ø42 givet ca. 25 pct. større udbytte end blanding Ø22 i første brugsår. Forskellen i foderenergi har været 0,05-0,08 kg tørstof pr. foderenhed. Ud over rødkløver er der også hybridrajgræs med i blanding Ø42. I andre forsøg har en blanding bestående af 12 pct. rødkløver, 8 pct. hvidkløver og resten rajgræs givet pct. merudbytte i første brugsår og 29 pct. merudbytte i andet brugsår i forhold til en blanding med 19 pct. hvidkløver og resten rajgræs. I samme forsøg har rajsvingel også indgået som blandingspartner således, at græsandelen har bestået af 44 pct. rajgræs og 37 pct. rajsvingel. Det har i blanding med hvidkløver givet ca. 8 pct. større udbytte både i første og andet brugsår end rajgræs alene. Det er med rødkløveren, vi har mulighed for at øge udbyttet i kløvergræsmarkerne mest. Da vi ikke ønsker for dominerende en rødkløver, kan rajsvingel være med til at kontrollere rødkløveren Rajgræs, hvidkløver Udbytte Fe pr. ha Rajgræs, rajsvingel, hvidkløver Rajgræs, hvidkløver, rødkløver brugsår 2 forsøg brugsår 3 forsøg brugsår 3 forsøg Rajgræs, rajsvingel, hvidkløver, rødkløver 4

5 Fytoøstrogener og rødkløver Rødkløver er et godt fodermiddel, men da rødkløver har et højt indhold af fytoøstrogener, mistænkes den for at kunne forstyrre reproduktionen hos kvæg. Kvæg er mindre følsomme overfor fytoøstrogener end f.eks. får. Det anbefales, at man højst giver en malkeko 4,5 kg tørstof pr. dag af ren rødkløver. Der vil kun i sjældne tilfælde kunne ske en overskridelse af de anførte anbefalinger, men sker det alligevel, er denne påvirkning ikke permanent for kvæg, da reproduktionsevnen genvindes efter 4-6 ugers fodring med foder uden fytoøstrogener. Forstyrrelse af reproduktionen hos kvæg ses som uregelmæssig eller manglende brunst og ægløsning. Man bør dog undgå ensidig fodring med kløvergræsensilage og afgræsning af kløvergræs med mere end 50 pct. rødkløver. Hvis kløvergræsmarken for eksempel har en kløverandel på 50 pct. og indeholder 1,1 kg ts pr. FE svarer det til, at dyrene ikke bør afgræsse mere end 8 FE pr. dag. Derfor bør man f.eks. være opmærksom, hvis man sætter kvier til at afgræsse en græsmark, hvor der er meget rødkløver. Man bør være opmærksom på marker, hvor rødkløveren bliver meget dominerende og måske når op på 80 pct. 5

6 Urter 44 pct. af landmændene sår urter i deres græsmark. Langt de fleste sår urter i græsmarken for at opnå en positiv påvirkning af dyrenes sundhed (ca. 90 pct.). Men en stor andel bruger samtidig urter for at øge diversiteten i marken og i forhold til afsætningen med hensyn til branding og image. Mange urter og alternative bælgplanter er rige på indholdsstoffer, som for eksempel tanniner. Tanniner er polyphenoler, og disse menes at kunne forebygge parasitangreb og trommesyge. Forskning tyder desuden på, at specielt kondenserende tanniner kan forbedre koens udnyttelse af protein, da disse kan modvirke proteinnedbrydningen i vommen. En undersøgelse foretaget af Kiel Universitet har vist, at specielt esparsette, men også bibernelle, indeholder en højere koncentration af kondenserende tanniner Køerne vil gerne æde cikorie, men pas på, at de ikke bliver for gamle og sætter stængler, så vil køerne ikke æde dem. end rødkløvergræs, mens cikorie kun indeholder ca. halvt så meget som rødkløvergræs. Dog viste alle urter et højt phenolindhold, især bibernelle og esparsette, og de har dermed potentiale til at påvirke dyrenes sundhed. 6 Indholdet af tanniner i forskellige urter (Loges 2009) Art Kondenserende tanniner (% i ts) Phenol-indhold (% i ts) Esparsette 7,88 10,1 Hvidkløver 0,42 2,5 Rødkløver 0,28 4,5 Cikorie 0,14 5,2 Bibernelle 0,76 15,1 Lancet-vejbred 0,19 7,4 Rødkløver-græs 0,25 4,2 Modificeret efter Loges (2009)

7 Afgræsning og drivveje Der bør i alle besætninger fokuseres på at etablere gode drivveje ud til afgræsningsmarken for at undgå klovproblemer. Flere og flere besætninger har en størrelse, som medfører en øget belastning på de eksisterende drivveje. Spørgeundersøgelsen viser, at de større besætninger har længere til deres yderste afgræsningsmark, da der her er behov for et større areal. Undersøgelsen viser også, at flere besætninger med traditionelt malkesystem har længere end m til den yderste afgræsningsmark (17 pct.) end besætninger med malkerobot (9 pct.). Antal årskøer m m m Længere Jo større besætning, des længere er der til den yderste afgræsningsmark. Anbefalinger til drivveje (Dalgaard 2005): Sørg for at drivvejen er bred nok (op til 100 køer anbefales 2,5-3,0 m, over 100 køer anbefales 4-6 m). Drivvejen bør være ekstra bred ved stalden og ved folden. Overvej om der skal være et drænlag nederst for at sikre en tør og veldrænet drivvej. Næste lag skal være et fast materiale, for eksempel sand eller grus. Øverst lægges et eftergivende lag, for eksempel flis, som er godt og behageligt at gå på for køerne. Vælg samme materiale til det øverste lag på hele drivvejen, da køerne vil stoppe op, hvis underlaget skifter type. Anlæg drivvejen lidt højere end det omgivende terræn og lav fald til siderne, så regnvandet kan løbe af. Anlæg ikke drivvej i våde områder, i skygge eller læ (for eksempel langs bygninger eller læhegn). Sol og vind skal holde den tør. Husk også at anlægge drivvej på de ekstra belastede områder, for eksempel omkring drikkekar og foderhæk. 7

8 Dalgaard, I. (2005). Pjece: Drivveje til køer. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og teknik. Loges, R. (2009). Urter og tanninrige bælgplanter i kløvergræsmarker. Bilag til N2: Den økologiske kløvergræsmark, Plantekongres FØJO III projekt Kløvergræs i økologisk kvægbrug. DJF, Aarhus Universitet. Læs mere... Seested, S, Nørgaard, P., Ranvig, H. (2000). Faktorer med indflydelse på indholdet af fytoøstrogener i kløver og lucerne og dets påvirkning af den hunlige frugtbarhed hos drøvtyggere. Dansk Veterinærtidsskrift, 83, 9, side Pedersen, J. B. (2008): Oversigt over Landsforsøgene 2008, afsnit om økologisk dyrkning. Artikler fra projektet Græsmarken i centrum på Udgivet februar Forfattere: Camilla Vestergaard Kramer og Inger Bertelsen, Landscentret, Økologi. Layout: Lone Sommer Foto: Inger Bertelsen, Landscentret, Økologi Folderen er en del af projektet Kløvergræsmarken i centrum. Projektet er finansieret af Kvæg- og Mælkeafgiftsfonden.