Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
|
|
- Helena Søgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med vinterspelt, som har givet et mindre udbytte end de øvrige arter. Der kan læses mere om årets forsøg i tabel 4. Havre er den vårsædsart, der giver det største udbytte. På grund af havrens lavere foderværdi er prisen på havre ikke så høj som for de andre kornarter. Alligevel giver havre en højere afgrødeværdi. Der er ikke sikker forskel på udbyttet af de øvrige arter af vårsæd. Resultaterne fra årets forsøg kan ses i tabel 5. Eftervirkningen af bælgsæd kan måles som en signifikant effekt på udbyttet i vårbyg, mens der ikke er målt en effekt efter blandsæd. Se tabel 6. Vintersædsarter På baggrund af seks års forsøg med økologisk dyrkning af vintersædsarterne rug, triticale og vinterhvede kan følgende konkluderes: Triticale giver det største udbytte. På sandjord er rug og triticale lige gode med hensyn til udbytte, mens vinterhvede klarer sig dårligst. På lerjord er triticale klart bedst, mens rug og vinterhvede er lige gode. P Tabel 1. Oversigt over flere års økologiske forsøg med arter af vintersæd, forholdstal for udbytte Vintersæd Antal forsøg Vinterrug, hkg pr. ha 44,5 51,0 49,4 60,8 54,1 53,2 Vinterrug Triticale 1) Vinterhvede Vinterbyg Hybridrug 2) Vinterspelt LSD 18 ns ) Sorten har været Modus i og Lamberto i ) : Picasso 90 % + Hacada. 2004: Avanti 90 % + Hacada. Tabel 2. Oversigt over flere års økologiske forsøg med arter af vårsæd, forholdstal for udbytte, 2001 til 2004 Vårsæd Antal forsøg Havre, hkg pr. ha 55,7 41,0 55,5 54,6 Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale ) Vårrug LSD ) Gennemsnit af Legalo og Nilex. 229
2 Konklusioner Vårsædsarter Valg af triticalesort På baggrund af fire års forsøg med økologisk dyrkning af vårsædsarter kan følgende konkluderes: Er der den mindste tvivl om overvintringsevnen, undgås sorten. Vælg sorter med: Havre giver det største udbytte pr. ha og ofte også det bedste økonomiske udbytte ved salg af kornet. Et højt udbyttepotentiale ved økologisk dyrkning. God stråstyrke. Hvis udbyttet beregnes i foderenheder, har vårtriticale et udbytte på højde med havre. Hvis forfrugten er kløvergræs, høstes samme udbytte i hkg pr. ha i havre og vårtriticale. Valg af vinterrugsort Vælg sorter med: God stråstyrke. God sygdomsresistens. På arealer, hvor der forventes udbytter under cirka 60 hkg pr. ha, eller hvor der er risiko for en uens og langvarig blomstring, foretrækkes sorter af almindelig rug. God resistens mod: Gulrust. Meldug. Septoria. Flere informationer om triticalesorter findes på: Triticale sortsvalg og dyrkning Det største udbytte i de økologiske sortsforsøg med triticale er i 2004 høstet i sorten Algalo, som har givet 57,8 hkg pr. ha. Det fremgår af tabel 8. Triticale, sået i sidste halvdel af september, giver i gennemsnit 3 til 5 hkg mere pr. ha end triticale, sået i første halvdel af oktober. Til Flere informationer om sorter af vinterrug fås på Vinterrug sortsvalg Caroass er med et udbytte på 48,4 hkg pr. ha den vinterrugsort, der i 2004 har givet det største udbytte i de økologiske landsforsøg med vinterrugsorter. Det fremgår af tabel 7. Vinterspelt sået på dobbelt rækkeafstand er en robust afgrøde. 230
3 Økologisk dyrkning Valg af vinterhvedesort Vælg en sort med: Et højt og stabilt udbytte under økologiske dyrkningsbetingelser. En god vinterfasthed. Langstråede sorter med en god stråstyrke. De vil normalt konkurrere godt med ukrudt og eventuelt udlæg af grøngødning. Modstandsdygtighed over for følgende sygdomme i prioriteret rækkefølge: effektiv resistens over for gulrust, effektiv resistens over for meldug, god resistens over for Septoria. Sorter, der kan sælges som brødhvede. Er der erfaring for, at der kan være problemer med stinkbrand på ejendommens arealer, bør der vælges en resistent sort. Alternativet er at dyrke vårhvede eller en anden kornart. Flere informationer om vinterhvedesorter fås på: Valg af vårbygsort Vælg en sort med: Maltbyg: En sort, der er accepteret af aftagerne. Et højt og stabilt udbytte over flere år. Sygdomsresistens i prioriteret rækkefølge: effektiv resistens over for meldug, effektiv resistens over for bygrust, bedst mulig resistens over for skoldplet, bedst mulig resistens over for bygbladplet. I sædskifter med meget korn (korn efter korn) vælges sorter med resistens over for havrecystenematoder. Stråegenskaber: et forholdsvis langt og stift strå (giver god konkurrenceevne over for ukrudt og eventuelt grøngødningsudlæg), ringe tendens til nedknækning af aks, ringe tendens til nedknækning af strå. Yderligere informationer om vårbygsorter findes på: gengæld er der mindre ukrudt ved høst i den sent såede triticale. Resultaterne fra fire års forsøg med udsædsmængde og såtid i triticale kan ses i tabel 10. Vinterhvede sortsvalg I de økologiske landsforsøg med vinterhvedesorter er der høstet det største udbytte i sorterne Solist og Elvis, der har givet henholdsvis 67,3 og 67,0 hkg pr. ha. Det er 6 procent mere end målesorten. Se tabel 11. Den bedste bagekvalitet er opnået i sorten Renan, der dog giver et meget lille udbytte. Se tabel 12. Vinterspelt - sortsvalg Sorten Ceralio har med et udbytte på 40,5 hkg pr. ha givet det største udbytte i årets forsøg, men har også den højeste skalandel. Sorter af spelt kan deles op i to typer: Sorter, der er indkrydset med hvede, og sorter, der er krydsninger af rene speltlinjer. Sorterne i årets forsøg er rene speltsorter. Resultaterne ses i tabel 14. Vårbyg sortsvalg og dyrkning I 2004 har sorten Scandium med et udbytte på 48,2 hkg pr. ha givet det største udbytte i de økologiske landsforsøg med vårbygsorter. Resultaterne fremgår af tabel 15. Brug af nye kraftige korsblomstrede efterafgrøder har givet et lille udbyttetab i vårbyg som dæksæd. De har til gengæld en bedre eftervirkning i den efterfølgende vårbyg end almindelig rajgræs. Se tabel 17 og tabel 18. P 231
4 Konklusioner Vårhvede sortsvalg og dyrkning Det største udbytte i årets økologiske landsforsøg med vårhvedesorter er høstet i sorten Taifun, der har givet 43,1 hkg pr. ha eller 6 procent mere end målesorten. Se tabel 23. Blandsæd af vårhvede og bælgsæd Blandsæd af vårhvede og smalbladet lupin har givet et større samlet kerneudbytte end dyrkning af blandsæd af vårhvede og markært og af arterne i renbestand. Kun i ét ud af fire forsøg har der været en ligelig andel af vårhvede og bælgsæd i blandingsafgrøderne. Se tabel 26. Tabel 3. Flere års forsøg med økologisk dyrkede sorter af smalbladet lupin. Forholdstal for udbytte Smalbladet lupin Antal forsøg Prima, hkg pr. ha Prima Sonet Bora1) Rose1) Boruta E105 LSD 1) Forgrenede sorter. 6 23, , , Rækkedyrkning af vårhvede Der er gennemført ét forsøg med stigende rækkeafstand i vårhvede. Over flere år er der tendens til, at proteinindholdet stiger, når rækkeafstanden øges til 36 eller 48 cm, og samtidig falder udbyttet. Rækkeafstanden kan øges fra 12 til 24 cm med henblik på radrensning, uden at udbyttet falder. Proteinindholdet vil eventuelt blive forøget. Se tabel 28. Vårspelt og våremmer Tre sorter af vårspelt og en sort af våremmer har givet et udbytte på omkring 30 hkg pr. ha. Tendensen er, at vårspelt giver det største udbytte. Skalandelen i vårspelt varierer betydeligt fra sted til sted, mens våremmer har haft problemer med lejesæd. Resultaterne kan ses i tabel 29. Markært sortsvalg og dyrkning I årets forsøg med sorter af markært har der ikke været sikre forskelle på sorternes udbytte. Udbytteniveauet har været meget lavt. Se tabel 30. Der er ikke fundet sikre forskelle i udbytte som følge af brug af udsæd smittet med ærtesyge, hverken i ærter til modenhed eller til helsæd. Det er heller ikke fundet, at udsædsmængden har haft betydning for udbyttet. Se tabel 32 til Vindskader i smalbladet lupin viser sig som sammensnørede stængler. Smalbladet lupin sortsvalg og dyrkning Sorterne Rose og Bora har givet de største udbytter på henholdsvis 34,2 og 29,4 hkg pr. ha, som er væsentligt større frøudbytter end de øvrige sorter af smalbladet lupin. Se tabel 36. Der er ikke opnået sikre merudbytter for at øge udsædsmængden af smalbladet lupin, hverken i en forgrenet eller en uforgrenet sort. En stor udsædsmængde har givet mindre ukrudt, og det har været mest udtalt ved den uforgrenede sort. Se tabel 38 og 39.
5 Økologisk dyrkning Anbefalinger og konklusioner vedrørende dyrkning og sortsvalg i smalbladet lupin Forgrenede sorter som Rose og Bora giver de største udbytter, men de modner senere og mere uens end uforgrenede sorter, specielt i år med en nedbørsrig høstperiode. Forgrenede sorter af lupin bør kun vælges, hvis man har arealer, der kan høstes i september, og man har mulighed for at tørre avlen. Kun på arealer med et lavt ukrudtstryk vælges uforgrenede sorter af lupin. Uforgrenede sorter bør ikke dyrkes på kold lerjord. På ukrudtsfyldte arealer kan man dyrke lupin sammen med korn eller vælge forgrenede sorter af lupin. Sørg for grundig podning, så alle frø kommer i kontakt med podemidlet. Vær omhyggelig med at så 100 til 110 spiredygtige frø pr. m 2 i maksimalt 3 centimeters dybde. Der bør være 100 planter pr. m 2 efter endt ukrudtsbekæmpelse. Forgrenede sorter bør sås tidligt og ikke senere end den 15. april. Forgrenede sorter af lupin kan skårlægges for at få en tidligere og mere ens modning, men det anbefales kun, hvis der er udsigt til tørrende vejr. Der er opnået det samme plantetal, men et lidt lavere frøudbytte i smalbladet lupin ved at udskyde såtiden. Forskellen er dog ikke signifikant. Forsøgene er gennemført i både en uforgrenet sort (Boruta) og i en forgrenet sort (Bora). Resultaterne ses i tabel 40. Anbefalinger vedrørende dyrkning og sortsvalg i hestebønner Hestebønne bør kun dyrkes på lerjord eller vandet sandjord. Sorterne Scirocco, Marcel og Gloria har på lerjord givet det største udbytte. På sandjord er der, set over to år, ikke sikker udbytteforskel på sorterne. Hvis man ønsker at bruge hestebønne til fodring af svin eller fjerkræ, bør man vælge tanninfri sorter som for eksempel Columbo, Gloria eller Aurelia. Hestebønne kan dyrkes på 24 centimeters rækkeafstand og radrenses. Der opsættes to til tre bistader pr. ha til at fremme bestøvningen og øge udbyttet. Hestebønner sortsvalg Sortsforsøg med hestebønne viser, at sorterne Marcel, Scirocco og Gloria i 2004 giver det største udbytte både på sandjord og lerjord. I gennemsnit har de tre sorter givet henholdsvis 37,5, 34,7 og 34,2 hkg pr. ha. Resultaterne ses i tabel 41. Majs sortsvalg og dyrkning I tre års forsøg har plantehøjde og afgrødedækning i juli givet et bedre billede af majssorternes konkurrenceevne end plantehøjden før høst. Majsens konkurrenceevne beskrives dog ikke tilstrækkeligt godt af registreringerne i juli, hvorfor der skal arbejdes videre med metoden. Se tabel 43. Foreløbig ser rødkløver ud til at være den efterafgrøde, der udlagt i majs giver den største udbytteeffekt i en efterfølgende vårbyg. Se tabel 44. I årets forsøg har der været en positiv effekt af at placere gylle samtidig med såning af majsen. Se tabel 45. P 233
6 Konklusioner Sukkerroer og ukrudtsbekæmpelse Blindharvning og gasbrænding kan mindske antallet af ukrudtsplanter i sukkerroer. Se resultaterne i tabel 47. Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer uden håndhakning, men med radrensning eller harvning på tværs af rækkerne, har i årets forsøg givet et mindre udbytte end det håndhakkede forsøgsled. Udbytteforskellene er ikke signifikante. Se tabel 46. Anbefalinger vedrørende gasbrænding og blindharvning i sukkerroer Det kan anbefales enten at blindharve eller gasbrænde i sukkerroer for at mindske antallet af ukrudtsplanter. Gasbrænding skal foretages inden fremspiring. Husk at undersøge hele marken for fremspirede roer. Blindharvning skal foretages inden fremspiring i maksimum 1 cm dybde. Blindharvning kan suppleres med en harvning, når roerne har to blivende blade. Ved denne behandling afvejes behovet for ukrudtsbekæmpelse med risikoen for at skade roerne. 234
Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø Vintertriticale har i årets forsøg klaret sig dårligere end i de foregående år, hvilket betyder, at der ikke har været signifikant forskel
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs merevårsæd og efterafgrøder
vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø Vintertriticale har i årets forsøg klaret sig dårligere end i de foregående år, hvilket betyder, at der ikke har været
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Konklusioner Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne.
Læs mereVårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd 219 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som
Læs mereVårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S
Vårsæd 216 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både danske og udenlandske malterier efterspørger.
Læs mereDyrk bælgsæd og blandsæd
Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereVårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S
Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereØkologisk blandsæd. Markplan/sædskifte
Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko
Læs mereHvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
Læs mereBegrænset kvælstofbehov ved forfrugt kløvergræs
gødskning af vinterspelt og vårsæd Begrænset kvælstofbehov ved frugt kløvergræs I vinterspelt er der en signifikant udbyttestigning ved at tilføre kvælstof uanset om frugten har været kløvergræs eller
Læs mereVÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed
VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering
Læs mereVårsæd Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej Aulum -Tlf
Vårsæd 2019 Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej 16-7490 Aulum -Tlf. 38 41 66 00 - www.atr-landhandel.dk Vårsæd 2019 Udsædsmængde Beregning af udsædsmængde Ønsket plantetal pr m 2 TKV
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereMARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016
MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING 14. juli 2016 1 Sortsforsøg med havre med højt indhold af fedt eller protein Formålet med forsøgene
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereØkologimøde. 24. februar 2015
Økologimøde 24. februar 2015 Velkommen v/ Leif Hagelskjær, Afdelingschef Program Velkomst v/ Leif Hagelskjær, afdelingschef Planteavl Formanden har ordet v/ Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen
Læs mereHAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Læs merePRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016
PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VALG AF VÅRBYG Sortsvalget
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs merevårsæd og efterafgrøder
vårsæd og efterafgrøder produktinformation 2015 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014 Evergreen Unik sundhed
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereCanyon er højestydende i 2009
sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav
Læs merePRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017
PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VÅRBYG VALG AF VÅRBYG
Læs merePRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2018
PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2018 Stærkt sortiment af vårsæd og e fterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VALG AF VÅRBYG Strategien
Læs mereNy dværgsort er den højestydende i 2008
sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har
Læs mereforsøg 12,5 cm rækkeafstand 0 16,1 23,0 25 cm rækkeafstand 0 16,3 22,0 37,5 cm rækkeafstand 0 14,2 21,3 LSD ns ns
ØKOLOGISK DYRKNING Vintertriticale dyrkning > > LARS EGELUND OLSEN, SEGES ØKOLOGI Højt kvælstofniveau og tidlig tildeling af gødning har øget angrebet af gulrust, mens rækkeafstand og udsædsmængde ikke
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs merePRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2018
PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 218 Stærkt sortiment af vårsæd og e fterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 214 VÅRBYG VALG AF VÅRBYG
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mere10 GODE GRUNDE - TIL AT VÆLGE CERTIFICERET SÅSÆD
VINTERSÆD2019 10 GODE GRUNDE - TIL AT VÆLGE CERTIFICERET SÅSÆD CERTIFICERET SÅSÆD ER SORTSREN 1 Sortsren såsæd medfører, at alle planter i marken er ensartede m.h.t. modning, stråstyrke, kvalitet o.s.v.
Læs mereTo af to mulige til Vuka
sorter To af to mulige til Vuka Vuka er for andet år i træk den højestydende triticalesort i landsforsøgene. I år er sorten med i landsforsøgene for anden gang og giver 5 procent større end målesorten
Læs mereVintersæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2019 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Nielsen
Læs mereVårsæd økologi Styrk troværdigheden Køb økologisk dyrket såsæd NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
N&S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd økologi 2019 Styrk troværdigheden Køb økologisk dyrket såsæd Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Såsæd Vi kan tilbyde et stort udvalg af økologisk
Læs mereProduktinformation 2012
Produktinformation 2012 Vårsæd og efterafgrøder Valg af vårbyg Sortsvalg i vårbyg skal foretages med hensyntagen til anvendelse og afsætningsmulighed. Når der vælges maltbygsort er det vigtigt at overveje
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereNye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Læs mereNye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder
Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder v/ Morten Haastrup 1 KWS Cereals Endnu mere kvælstof til 2017! Men husk nu også Kvælstof gør det ikke alene! De udbyttebegrænsende faktorer er ofte: Jordstruktur
Læs mereOVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne
Læs mereHavre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter
sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereNye højtydende triticalesorter på vej
sorter Nye højtydende triticalesorter på vej Der er i 8 høstet det største i nummersorten Ti 4 i landssøgene. Sorten har i årets søg givet 7 procent større end målesorten SW Valentino. Det seneste par
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereHestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Læs mereStor gødningsrespons på højt udbytteniveau
gødskning af vintersæd blandinger af vårsæd og grynhavre Stor gødningsrespons på højt udbytteniveau Forsøg med stigende mængder ammoniumkvælstof til vintersæd med frugt kløvergræs eller korn giver i 2009
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereVintersæd 2017/18. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S N & S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
N & S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2017/18 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN
Læs mereVintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S
Vintersæd 216/17 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Hornsyld Købmandsgaard A/S kender vi den enkelte sorts
Læs mereDet økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
Læs mereStrategier for dyrkning af korn
Strategier for dyrkning af korn v. landskonsulent Jon Birger Pedersen og konsulent Erik Sandal Landbrugets Rådgivningscenter Strategier for dyrkning af korn Danske og udenlandske dyrkningskoncepter Hvad
Læs mereVintersæd 2018/19. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
N&S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2018/19 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Vinterbyg Med den nye sort Valerie, kan vi tilbyde markedets
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp
- High Quality Seed Maintaining Integrity in Organic Farming seedp Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereÅrets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning
Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
Læs mereRadrensning giver merudbytte og mindre ukrudt i vårbyg. Lovende sortsmateriale i screening af vårbyg
blanding 3 og blanding 5 en lavere ukrudtsbiomasse i blandingen end gennemsnittet af sorterne. Se figur 1. Det totale kvælstofoptag pr. m 2 ved skridning er i fire ud af fem blandinger højere i blandingerne,
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereHavre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereVinterhvede. KWS Lili. Torp. Pistoria. KWS Nils. KWS Cleveland. Hereford. KWS Dacanto. Mariboss
Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Hornsyld Købmandsgaard A/S kender vi den enkelte sorts egenskaber, således at det er nemmere at vælge den sort som passer til formålet.
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereHESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN
HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereVINTERSÆD SORTIMENT 2019/20
19.-20. 9 VINTERSÆD SORTIMENT 2019/20 SORTIMENT 2019/20 INDHOLD VINTERHVEDE 4 Benchmark 5 Kvium 6 Sheriff 8 Drachmann 9 KWS Extase 10 Sortsblanding 11 VINTERBYG 12 Neptun 13 VINTERRAPS 14 INV1030 15 SY
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereÅben forsøgsmark 21. juni 2017
Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Oversigt over forsøg i forsøgsmarken Vinterhvedesorter Vinterbygsorter Vårbygsorter Høst af hestebønner Udsædsmængder i vinterhestebønner OBS-parceller vinterbygsorter OBS-parceller
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereKWS LILI. Det kloge valg af vinterhvedesort SEEDING THE FUTURE SINCE Vinterhvede
KWS LILI Det kloge valg af vinterhvedesort LILI Hele landet (2014-18) 100 Meldug 0 Septoria (2017) 2 Gulrust 2 Brunrust 3 Dyrkningsegenskaber Strålængde, cm 64 Modningsdato 18/7 Kvalitet HL-vægt, kg/hl
Læs mereBREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010
BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereVårsæd og græsfrø 2018
N&S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd og græsfrø 2018 En produktion i vækst Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Såsæd Vi kan tilbyde et pænt udvalg af økologisk såsæd til etablering
Læs mereRug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion
Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereKassationsprocenter som følge af udsædsbårne svampe i økologisk udsæd af korn og bælgsæd i
Planteavlsorientering Nr. 09-748 Den 27. marts 2006 Landscentret Planteavl Kassationsprocenter som følge af udsædsbårne svampe i økologisk udsæd af korn og bælgsæd i 1999-2005 Resumé og konklusioner: For
Læs mereProduktinformation 2013
Produktinformation Vå rs æ d og e ft e ra fgrø de r Valg af vårbyg Vårbyg Sortsvalg i vårbyg skal foretages med hensyntagen til anvendelses og afsætningsmulighed. Når der vælges maltbygsort er det vigtigt
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereKløvergræs, majs og bælgsæd
Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mere1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN
DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereInspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:
Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Når man gør noget i marken, så prøv også at gøre noget andet. Det kan ske i striber eller vinduer. Eksempler på gør-det-selvforsøg: Undersået
Læs mereDe bedste sorter med de bedste bejdsninger
Vintersæd 2010 Vinterraps side 2-3 Foderhvede side 4-5 Industri-, brød- og hybridhvede side 6-7 Vinterbyg side 8-9 Rug, hybridrug og triticale side 10-11 Efterafgrøder side 12-13 Sortimentsoversigt side
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mere