Systemisk sklerodermi Foredrag Overlæge John Bonde Knudsen, Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Systemisk sklerodermi Foredrag Overlæge John Bonde Knudsen, Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital"

Transkript

1 Systemisk sklerodermi Foredrag Overlæge John Bonde Knudsen, Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital John præsenterer sig selv, og siger, at der må stilles spørgsmål undervejs. Odense Universitetshospital OUH Reumatologisk ambulatorium Reumatologisk ambulatorium På Reumatologisk ambulatorium kommer patienter fra Jylland, Fyn og Sjælland. Dagsorden Alment om Bindevævssygdomme Årsag Diagnostik Behandling Sklerodermi Sklerodermi behandling John fortæller, at der ikke er meget nyt i forhold til behandling af Sklerodermi, men lægerne er blevet bedre til at diagnosticere sygdommen. Bindevævssygdomme hvad sker der i kroppen? Systemiske reumatiske sygdomme Autoimmune sygdomme Bindevævssygdomme Kvinder mere end 75 % - kvinder overvejende mellem % afhængig af sygdom Betændelseslignende reaktion i bindevæv Bindevæv findes overalt i kroppen Snigende John fortæller, at lægerne endnu ikke ved så meget om hvorfor den ene bindevævssygdom angriber visse organer, og hvorfor andre bindevævssygdomme angriber andre organer.

2 Hvad er bindevævssygdomme 1. Immunapparatet vender sig mod kroppens egne normale væv Det betyder, at der sker en kortslutning i kroppen, så kroppen angribes, svarerende til konstant virus i kroppen. 2. Sjældne, kroniske, systemiske betændelses-sygdomme, der rammer bindevævet, ofte med påvirkning af flere organer (lunger, hud, nyrer, tarmkanalen, hjerte, muskler, led, blodkar mm.) 3. Hvor immunbetændelsen rammer bliver man syg Lignende sygdomme: Undergrupper: Systemisk lupus erythematosus Sklerodermi (systemisk sklerose) Dermato- og polymyositis Mixed connective tissue disease (MCTD), overlap mellem forskellige bindevævssygdomme Sjögrens syndrom, tørhed i spytkitler og tårekirtler Hvorfor får man bindevævssygdom? Årsag til bindevævssygdomme er ukendt Gener? Arv, autoimmun dysfunktion Lille betydning Bindevævssygdomme kan være arveligt. Lægerne ved ikke meget omkring arvelighed for sklerodermi, som har flere ting til fælles med lupus. Det vurderes, at der er 2-5 procent øget risiko i lige arvelinje, dvs. hos børn af forældre med sklerodermi. I praksis har arvelighed lille betydning. Hvorfor får man bindevævssygdom/vaskulit? Årsag til bindevævssygdomme er ukendt Gener? Miljø (infektioner mv.)? Infektion, hormon, sol, kemi? Køn hormoner Større betydning Forhold i immunapparatet Multifaktoriel tilstand Sammenfald af uheldige omstændigheder Infektioner kan udløse den autoimmune funktion. Det hormonelle antages at betyde noget, fordi kvinder er mere udsat. Der er påvist sammenhæng med silikater, stenstøv i forhold til sklerodermi. Der er stadig ikke noget klare sammenfald mellem mulige årsager og forekomsten af bindevævssygdomme.

3 Hvis du har haft nyreinsufficiens (nyresvigt) og skal have sprøjtet kontraststof i en blodåre ved MR-skanningen, skal der udvises forsigtighed med at give kontraststof. Det kan nemlig give anledning til bindevævsdannelse i hud, led og indre organer (Nefrogen Systemisk Fibrose - NSF). Derfor skal du i ugen inden skanningerne have taget en blodprøve, der viser, hvordan dine nyrer fungerer. Immunapparat o Hos raske: den indre politi-ven overvåger og bekæmper infektion o Ved autoimmun bindevævssygdom: hysterisk immunsystem bekæmper kroppens væv

4 Hvad ved vi om immunapparatet? Immunapparatet kan måles som CRP, Autoantistoffer ANA Centromer antistof SCL70 og påvises i væv Hud Muskler Slimhinder nyrer Der udtages blodprøver, hvor autoantistoffer kan identificeres og autoantistoffer er særlig karakteristisk for sklerodermi. I billedet (grøn/sort) kan ses forkerte bindevævsdannelse i vævet fra ANA, Centromer antistof og SCL 70 Lunge PAH kan ikke ses, PAH er forhøjet blodtryk i lungevævet. Lungefibrose kan ses på en HRCT skanning Måling af immunapparatet Immunapparatet Desværre er laboratoriemålene upræcise vedrørende aktivitet: CRP, nyretal, URIN, ANCA, DNA-antistof Jævnligt symptomer uden målbar aktivitet Af og til målbar aktivitet uden symptomer Infektion? Symptomer Almene Træthed, feber, influenza-lignende, hovedpine/koncentrationsevnen Specifikke Led: ømme, hævede, røde, stive. Hud/hår/negle: udslæt, pletter/prikker, hårdhed Raynaud s fænomen: kolde hvide fingre Slimhinder: Tørre, sår Lunger, Øvre luftveje Nyrer Mavetarmkanalen

5 Hvordan stilles diagnosen bindevævssygdom/vaskulit? Alle patienter har betændelsestilstand, som rammer forskellige organer, udvikling over tid. Puslespils-diagnose Sygehistorie Synlige sygdomstegn Undersøgelser Blodprøver/urinundersøgelse Biopsier (vævsprøver) Billeddiagnostik (Røntgen, MR, PET) Præcise diagnose kan ikke stilles på et givent tidspunkt, fordi der mangler brikker i puslespillet. Det kræver, at en stor del af billedet kan ses, og dermed flere undersøgelser. Dvs. diagnosen kan først stilles, når der er nok brikker. Sygehistorie - Organ-relaterede symptomer Kirtler Hjerne Lunger, bihuler Hjerte Blodkar Nyrer Øjne Tarm Led Muskler Hud, hår, Slimhinder, negle Perifere nervesystem

6 Klinisk undersøgelse eksempler Bevægelse Hudændringer Ledforandringer Lunger Udslet

7 Diagnostik - vævsprøve Mikroskopi Billeder af bindevæv, lunger mm. Billeddiagnostik-eksempler Røntgen af led CT Skanning af hjerte Ultralyd af sene Røntgen af lunger

8 MR-scanner af hjerne MR-scanning af hjerne anvendes ikke hos Sklerodermipatienter Sklerodermipatienter sendes til lungeundersøgelser, ekkokardiografi, oftere og med kortere interval så længe der kan konstateres udvikling, herefter 1 gang pr. år Behandling INFORMATION Medicin Immundæmpende Symptomdæmpende Understøttende medicin Behandling af følgesygdomme Træning Understøttende behandling Varme, rygeophør, samtale-accept Det er vigtig at sklerodermipatienter holder sig varme, mindsker risiko for kulde i fødder og hænder. Rygning påvirker bindevæv, det er godt at holde op eller minimere rygningen. Det er godt for patienter at samtale om at leve med en kronisk sygdom. Samtalen bliver ofte konkret omkring sygdommen i forhold til lægen. Hos sygeplejersken får samtalen et bredere perspektiv i forhold til en selv, familie og venner både fysisk, psykisk og i praksis. Sygeplejersken har mulighed for at henvise til psykolog, såfremt der er behov for det. Forskningsmæssigt er det ikke bevist, at træning hjælper. John anbefaler alligevel altid at træne led, muskler, balance med videre.

9 Hvad kan du selv gøre? Overvægt kan være et problem Undervægt kan være et sygdomsrelateret problem Stop rygning Sørg for at få din søvn Livsstil Det er vigtigt at få den nødvendig energi og vitaminer, særlig hvis patienten er undervægtig Der vides ikke nok om betydningen af inflammatoriske eller flammatoriske mad endnu til at det kan afgøres hvilke stoffer der betyder noget enten positivt eller negativt og hvad der ikke betyder noget i forhold til sklerodermi. Husk din medicin Det er vigtigt at tage medicinen rigtigt og til tiden. Brug evt. hjælpemidler til at styre medicinen f.eks. pilleæsker, mobilalarm og lignende

10 Bindevævssygdomme Hos de fleste går sygdommen gradvist i ro under behandling Flere oplever korte eller langvarige episoder med aktivitet i sygdommen Udvikling af nye symptomer Ofte består træthed på trods af ro i sygdom John fortæller, at det generelle træk er, at de fleste symptomer går i ro med tiden. Sklerodemi er mest aktiv de første år, men som patient kan sygdommen medføre blivende symptomer som krumme fingre eller andre skader. Sygdomsforløbet med høj aktivitet i starten af sygdommen og udfladning efterfølgende er mere karakteristisk ved Sklerodermi end ved andre bindevævssygdomme.

11 Sklerodermi baggrund for International Sklerodermidag Bern kunstsamling i Bern, også flot arkitektur Poul Klee Kunstneren havde Sklerodermi og døde den 29. juni 1940 Mere info: Historien om Sklerodermi 1753 (Curzio) Varm mælk, dampbad, åreladning, kviksølv (små doser) 1842 Sclerodermie (Gintrac) 1852 Raynaud 1894 Lunge og nyre påvirkning (Osler) Sklerodermi blev omtalt i lægefaglige tidsskrifter i Sygdommen blev for alvor beskrevet fra midten af tallet, og leddegigt blev først beskrevet i 1900-talllet. Selv Raynaud og påvirkning af lungerne er beskrevet meget tidligt.

12 Billeder af symptomer Raynard Neglepletter Ændringer i huden, bl.a. karpemund. Hævelser og hård hud Krumme led, processen med at bevæge fingrene trænes hos ergoterapeut Fingersår

13 Systemisk sklerodermi Hyppighed 100/mio patienter i DK John oplyser, at der er samarbejder med både Århus og København om behandlingsvejledning, I Danmark er der patienter, hvilket betyder at hyppigheden er højere i DK. Rammer hyppigst årige I praksis kan sygdommen debutere i alle aldre 80% kvinder Alvorlig organ påvirkning Akut forhøjet blodtryk med risiko for nyresvigt Bindevævsdannelse i lunger Udviklingen i bindevævsdannelser bliver observeret løbende efter diagnosen er stillet. Forhøjet blodtryk i lungekar (PAH) Voldsomt forhøjet blodtryk, som medfører dialyse. Der er mulighed for at komme ud af dialysen igen. Nyre kommer ofte tidligt i forløbet Systemisk Limiteret/diffus sklerodermi Der skelnes kun mellem hænder og fødder eller hele kroppen Autoantistoffer centromer antistof begrænset hud involvering Der er sammenhæng mellem antistoffer og symptomerne, der ses ansigt, hænder og fødder Scl-70 diffus hudinvolvering og lunge involvering RNA polymerase nyre påvirkning Ikke entydig sammenhæng mellem antistoffer, det klinisk billede og udviklingen af sygdommen Lokaliseret sklerodermi er en hudsygdom, en art som kun sidder i huden Dvs. at der ikke er risiko for involvering af andre organer Klassifikations kriterier Diffust hævede fingre, Stiv hud Fingersår eller ar på fingerspidser Blodsprængninger typisk i ansigtet Neglevolds kar forandringer neglevolds kartoskopi Forhøjet tryk eller bindevævsdannelse i lunger Raynaud hvide fingre Autoantistoffer Mave-tarm, forkalkninger, muskler-led - indgår ikke som klassifikations kriterier Ovenstående liste er fra 2013, hvilket har medført, at sygdommen opdages tidligere hos praktiserende læge og specialister. Jo flere symptomer der forekommer, jo større er sandsynligheden for Sklerodermi. Man samler point sammen til at kunne stille diagnosen for sklerodermi. Specialisterne indenfor Sklerodermi i hele verden har gennemgået listen i forhold til, hvor mange af deres patienter, der opfyldte det gamle kriterie. Det gjorde kun 50 % af dem, derfor blev det besluttet at opstille de nye kriterier.

14 John oplyser, at biopsierne ikke er et kriterie for Sklerodermi. Ligesom nervesmerte heller ikke er et direkte kriterier, men at der kan være indirekte påvirkninger. Han bekræfter, at muskel- og ledpåvirkninger er typisk i forbindelse med Sklerodermi. Progressiv Sklerodermi er ikke på listen over kritiske sygdom hos forsikringsselskaber. Neglevolds kar forandringer neglevoldskapillaroskopi Billederne nedenfor viser de nævnte tilstande for forandringerne i neglevolds kar. A Normal B Sklerodermi i tidlig forløb C Blødninger D Langvaring påvirkning Raynaud en hyppig lidelse Antistoffer ANA, Centromer, Scl70, RNA-polymerase. Neglevolds kar forandringer Er vejledende i vurderingen af risikoen for at udvikle sklerodermi.

15 Systemisk sklerodermi behandling Grundlæggende immunsupprimerende Hud, led og muskler Immunsupprimerende PAH-lungekredsløbet Viagra, Blodkars udvidende behandling Bindevævs-lungesygdom Immunsupprimerende Nyresvigt-Malign hypertension ACE-hæmmere-blodtryks medicin Fingersår Adlat, og som PAH, Botox Gastro-intestinal kanalen Protonpumpehæmmerer, peristaltik fremmende behandling, antibiotika Der er ikke fundet en grundlæggende medicin, som virker men de enkelte symptomer kan behandles. John oplyser, at der er foretaget undersøgelse af medicin til gastro-intestinal, hvor medicinen hæmmer forstyrrelsen eller forsinker synkebevægelsen, desværre viste det sig, at medicinen ikke virker i sammenhæng med Sklerodermi. Behandlingsmuligheder fremadrettet Den grønne tekst viser nye muligheder for behandling, som er mindre afprøvet. De øvrige er de behandlinger, som er almindelig anvendt. John oplyste, at biologisk medicin ofte anvendes. Generelt: cyklofosfamid, stamcelle transplantation dødelige doser af cyklofosfamid og giver stamcelle transplantation, desværre al for stor dødelighed, over 10 % Leder efter andre behandlinger, som har mindre koncekvenser Led-hud-muskler: Renal krise: Methotrexat, Lavdosis prednisolon(max. 15 mg da påvirker blodtryk i lunger), Myfenax Biologisk behandling (rituximab, tocilizumab, abatacept) ACE inhibitor - blodtryks sænkende Raynaud-fingersår: Adalat, sildenafil/tadanafil, iloprost, bosentan, botox, sympatectomi Bosentan er virksom i forhold til PAH, men ikke i forhold til fingresår Botox lammer Pulmonal hypertension: forhøjet tryk i lungerne sildenafil, macitentan, iloprost, selexipaq,

16 Interstitiel lungesygdom: Cyclofosfamid, Imurel, Myfenax, Rituximab, nintedanib Nintedanib er fibrosehæmmer lungetransplantation Prognosen ved transplantation er lige så god for Sklerodermipatienter, som for andre patienter og det ser ikke ud til, at patienterne får Sklerodermi påvirkning i de nye lunger. Gastrointestinalt: Syrehæmmere, lansoprasol/pantoprazol/omeprazol Stimulere tarm peristaltikken, erytromycin, metoclopramid Der er patienter, som har gode resultater med anal pacemaker, Kalk aflejringer Fingersår Kirurgi, laser Laser, en teknik, som knuser nyresten Lokal behandling, antibiotika Hjerte Immundæmpende, pacemaker Seksuelle problemer Viagra, samtale-psykolog I forhold til arvelighed oplyser John, at børn kan blive undersøgt og at det er vigtigt, at de bliver det, hvis symptomerne er tilstede.

17 State og the art Selvportræt af Poul Klee

Foreningens formål: Sklerodermiforeningen Hvad er sklerodermi?

Foreningens formål: Sklerodermiforeningen Hvad er sklerodermi? Foreningens formål: At informere om sygdommen At formidle kontakt mellem medlemmer At støe forskningsprojekter om sygdomme og formidling af resultater fra sådanne projekter At være talerør overfor myndigheder

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Sklerodermi Version af 2016 1. HVAD ER SKLERODERMI 1.1 Hvad er det? Navnet sklerodermi er afledt af de græske ord "skleros", som betyder hård og "dermos",

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

SLE - Systemisk Lupus Erythematosus

SLE - Systemisk Lupus Erythematosus www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro SLE - Systemisk Lupus Erythematosus Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen SLE stilles udfra en kombination af

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Sklerodermi. Hvad er sklerodermi. Lokaliseret sklerodermi. Systemisk sklerodermi

Sklerodermi. Hvad er sklerodermi. Lokaliseret sklerodermi. Systemisk sklerodermi Sklerodermi Sklerodermi Hvad er sklerodermi Ordet sklerodermi kommer fra to græske ord. Skleros betyder hård og dermos hud. Det er en sygdom, hvor kroppen producerer for meget bindevæv, der ophobes i huden

Læs mere

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis

Læs mere

Syddansk Center for Systemisk Sklerodermi (SCSSc), Odense

Syddansk Center for Systemisk Sklerodermi (SCSSc), Odense 2015 Syddansk Center for Systemisk Sklerodermi (SCSSc), Odense Reumatologisk afdeling C, Odense Version 4.0 11.9.2015 0 1.0. Indledning Systemisk sklerodermi er en sjælden, alvorlig og autoimmun sygdom,

Læs mere

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/ HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et

Læs mere

SLE og Nyreinvolvering

SLE og Nyreinvolvering SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000

Læs mere

Træning til personer med gigt og bindevævslidelser hvordan og hvor meget?

Træning til personer med gigt og bindevævslidelser hvordan og hvor meget? Træning til personer med gigt og bindevævslidelser hvordan og hvor meget? Myositis, lupus/sle og sklerodermi Trine Seneca Fysioterapeut, cand. scient. san. Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

DU VED, DU ER I GOD BEHANDLING, NÅR DU KAN LEVE ET LIV SOM ALLE ANDRE

DU VED, DU ER I GOD BEHANDLING, NÅR DU KAN LEVE ET LIV SOM ALLE ANDRE DU VED, DU ER I GOD BEHANDLING, NÅR DU KAN LEVE ET LIV SOM ALLE ANDRE Er du ikke længere begrænset af din HS, hverken fysisk eller psykisk? Materialet er støttet økonomisk af Abbvie. Det er valideret af

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Kære medlem, patient og familie

Kære medlem, patient og familie Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Lændesmerter - lave rygsmerter

Lændesmerter - lave rygsmerter Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

POLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay

POLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin

Læs mere

www.pediatric-rheumathology.printo.it

www.pediatric-rheumathology.printo.it www.pediatric-rheumathology.printo.it JUVENIL DERMATOMYOSITIS Hvad er det? Juvenil dermatomyosit (JDM) er en autoimmun sygdom. Autoimmun betyder, at det er en sygdom i immunsystemet som i stedet for at

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Forord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn.

Forord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn. Ny med nyresygdom Forord Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle banditter. Hvis de ikke

Læs mere

Interventionel Radiologi Patientinformation

Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi I løbet af de sidste tyve år har interventionel radiologi re - volutioneret mange tidligere kirurgiske

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Behandling med Pembrolizumab

Behandling med Pembrolizumab Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,

Læs mere

levertumorer hos børn

levertumorer hos børn i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar

Læs mere

Nyrerne kroppens to banditter

Nyrerne kroppens to banditter Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje. Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,

Læs mere

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet Patientvejledning Botox / Azzalure Behandling af rynker i ansigtet Få et yngre og mere oplagt udtryk i ansigtet med Botox / Azzalure. Rynker i panden kan få dig til at se vred, træt og ældre ud, og det

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Patientvejledning. CT-scanning

Patientvejledning. CT-scanning Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler

Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler 25 January 2018 EMA/PRAC/35611/2018 Pharmacovigilance Risk Assessment Committee (PRAC) Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler Vedtaget på PRAC's møde 8.-11. januar

Læs mere

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. PATIENTINFORMATION OM DELTAGELSE I VIDENSKABELIGT FORSØG Videnskabelig undersøgelse af

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes

Kort fortalt. Type 2-diabetes Kort fortalt Type 2-diabetes Hvad er type 2-diabetes? Normalt nedbryder kroppen den mad, du spiser til blandt andet sukkerstoffer, som optages i blodet. Her hjælper det vigtige hormon insulin med at få

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Information til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme

Information til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Information til patienten Højt stofskifte Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Skjoldbruskkirtlen sidder normalt foran på halsen under adamsæblet, og kan hverken ses eller føles.

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

NY OVERENSKOMST 2018

NY OVERENSKOMST 2018 NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 25 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE BROMOCRIPTIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Information om reumatologi Patientvejledning

Information om reumatologi Patientvejledning Information om reumatologi Patientvejledning 045 Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet og tidssvarende faciliteter,

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Dermatologi Patientvejledning

Dermatologi Patientvejledning Dermatologi Patientvejledning 015 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet og tidssvarende

Læs mere

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

www.pediatric-rheumathology.printo.it

www.pediatric-rheumathology.printo.it www.pediatric-rheumathology.printo.it SJÆLDNE PRIMÆRE VASKULITSYGDOMME Hvad er det? Vasculitis betyder inflammation af blodkar. Vasculit sygdommene dækker over en stor gruppe af sygdomme. Primær vasculitis

Læs mere

Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes

Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes FØLGESYGDOMME TIL DIABETES Både mennesker med type 1-, type 1½- og type 2-diabetes kan udvikle følgesygdomme til diabetes. Fysiske og psykiske. Risikoen stiger med

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Sklerodermi & behandling

Sklerodermi & behandling Sklerodermi & behandling Anne Braae Olesen, Overlæge, PhD Dermatologisk afdeling S Århus Sygehus Plan - hvad kommer jeg ind på Kort om sklerodermi sygdomme Overordnet om behandling Udvalgte behandlinger

Læs mere

KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER

KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER Kronisk tarmbetændelse (IBD, Inflammatory Bowel Disease) Denne brochure erstatter ikke den rådgivning,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

KONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1

KONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1 De fleste mennesker er trætte, når de bliver udskrevet efter at have gennemgået en operation. Denne træthed og følelse af uoverkommelighed kan vare fra uger til måneder. At denne træthed varer så længe

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere