Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 1.1: Thurø Børnehuse. 1.2: Uge Projektet forløber hver onsdag i forbindelse med vores daglige samling. 1.3: Alle børn og voksne i Thurø Børnehuse 1.4: Børnemassage 1.5: 3 6 årige 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. 2.1: Målformuleringerne er indenfor temaerne sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling Pr. 1. august 2018 starter vi ny aldersintegreret struktur op, hvor mange af børnene er nye for hinanden. De skal lære at mærke sig selv, sige til og fra overfor hinanden og danne nye relationer til hinanden. 2.2: I vores kortlægning i T2 sammenlignet med T1 kan vi se at vi fortsat skal have fokus på den gode udvikling i barn barn relation og barn voksen relation. 2.3: At børnene mærker sig selv, danner nye relationer og oplever sig selv som en del af et fællesskab. 3.1: Sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling. 3.2: Sociale kompetencer: Flere børn skal opleve at få nye gode venner i legegruppen, ved at være Side 1 af 5

2 De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier opmærksomme på hinanden og vise omsorg for hinanden. Alsidig personlig udvikling: Flere børn skal kunne lære at mærke sig selv, sige til og fra overfor de andre børn i gruppen, at kunne vente på tur og give og modtage Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 4.1: Vi går fra en aldersopdelt til en aldersintegreret struktur, hvor vi pr. 1. august har dannet nye børnegrupper med børn fra 3 6 år. Nogle af børnene er derfor nye for hinanden og har brug for hjælp til at knytte venskaber i børnehaven. Vi oplever at nogle af børnene i gruppen føler ubehag ved at få massage, blive rørt og nusset. 4.2: De opretholdende faktorer kalder på, at vi arbejder ud fra kontekstperspektivet, at vi som voksne sætter rammen for og guider børnene i aktiviteten, så de dermed får mærket sig selv og skaber nye relationer i trygge og rolige rammer. 5.1: Vi har oplevet, at børnene i børnehaven har udvist stor glæde og interesse i vores daglige tilbagevendende siesta, hvor alle børn får et hvil til en oplæst historie. Her har vi observeret at børnene uopfordret har ligget og nusset og masseret hinanden, også børn som ikke umiddelbart har vist interesse for hinanden. Side 2 af 5

3 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 5.2: Vi påbegynder børnemassageprojektet i forbindelse med vores nye ugentlige børnemøde (Fri for mobberi) hvor børnene to og to skal skiftes til at give hinanden massage på ryggen til stille musik og historien om musen Tjuffe. En voksen læser historien og anviser med hænderne, hvordan børnene skal give hinanden massage (lave cirkler, trygger med flade hænder, trygge med fingerspidserne m.m.) Og vi guider således børnene i at vente på tur, at mærke efter hvad der er rart / ikke rart, at sige til og fra, at give og modtage massage af forskellige børn i gruppen, også børn som man endnu har knytter venskab med. Denne aktivitet gentages hver onsdag i gruppen, og vi danner således nye makkerpar hver gang, så børnene på denne måde får øjnene op for hinanden og opbygger nye relationer i gruppen, også på tværs af alder og social erfaring. Vi slutter aktiviteten med at sig tak for massage til hinanden og snakke om hvordan det var. 6.1: Vi har i vores ugentlige aktivitetsplan informeret forældrene om aktiviteten og efterfølgende skrevet om dagens aktivitet og hvilke observationer, vi har gjort os omkring børnenes nye relationer og spirende venskaber. Vi lægger også i dialogen med forældrene vægt på at fortælle om, hvad vi ser og opfordrer til legeaftaler børnene imellem, så børnene også derigennem får mulighed for at bygge videre på de nye relationer. 6.2: Vi har hængt et billede af bamsevennen (en lille bamse, som vi bruger til børnemøderne) op på børnenes aktivitetstavle i garderoben, så de kan se, at vi skal have børnemassage. 7.1: Vi guider og tager udgangspunkt i barnets zone for nærmeste udvikling, så barnet oplever, at forventninger / krav er afstemt: For nogle handler det om at skulle danne makkerpar med et andet og nyt barn, hvor der er brug for guidning til at føle sig tryg og kunne give og modtage. For andre er der brug Side 3 af 5

4 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder for støtte til at sige til / fra sige stop, hvis der er noget der er ubehageligt eller noget der er rart. 8.1: Det ved vi om betydningen af voksen-barn kommunikation af Ole Henrik Hansen Fri for mobberi forskningsprojektet exbus Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 9.1: At børnene kan mærke sig selv, sige til og fra overfor hinanden, viser opmærksomhed og omsorg for hinanden. At børnene opsøger hinanden og får øje for nye venner i børnegruppen. 9.2: Vi har faste roller i aktiviteten. En voksen styrer aktiviteten / instruerer børnene i, hvad de skal og guider undervejs. En anden voksen sidder på sidelinjen og hjælper til og gør observationer på børnenes læring i aktiviteten undervejs. 9.3: Vi noterer, når vi ser tegn på læring i forhold til det enkelte barn og gruppen. Vi snakker med børnene om, hvordan aktiviteten var og hvad de har oplevet. 9.4: Vi har i hverdagen øget fokus på at mærke sig selv, sige til / fra i forhold til, hvad man vil og ikke vil og fokus på at italesætte nye spirende venskaber. 10.1: 10.2: 10.3: Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Side 4 af 5

5 Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 5 af 5