Resultatrevision 2012 Horsens Kommune

Transkript

1 Resultatrevision 2012 Horsens Kommune 1

2 Resultatrevision 2012 for Jobcenter Horsens. Jobcentrene laver hvert år en resultatrevision. I resultatrevisionen gør jobcentrene status over deres resultater for det sidste år. Formålet er at vise resultaterne af indsatsen, herunder: Hvordan jobcentret klarer sig i forhold til sidste år og andre jobcentre. Om jobcentret kan spare penge ved at ændre på indsatsen. Om der er områder, hvor jobcentret kan forbedre indsatsen. Resultatrevisionen består af følgende fire dele: A. Scorecard, ministermål, der giver en månedlig status og viser det seneste års udvikling for hvert af beskæftigelsesministerens fire mål. Jobcentrets resultater sammenholdes med resultaterne for sammenlignelige jobcentre. B. Besparelsespotentialet, der viser hvor mange penge jobcentret potentielt kan spare på forsørgelse. Desuden bliver jobcentret klar over hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen. C. Indsats til tiden, der viser hvor store andele af beskæftigelsesindsatsen der gives til tiden. Jobcentret sammenlignes med resuiltaterne for sammenlignelige jobcentre og for hele landet. D. Resultatoversigten, hvor de nyeste data om indsats og resultater på beskæftigelsesområdet er samlet på en A4 side. Desuden sammenholdes udviklingen i jobcentrenes indsats og resultater med den tilsvarende udvikling i sammenlignelige jobcentre. Resultatrevisionen for 2012 indeholder desuden en opfølgning på mål og resultatkrav opstillet for indsatsen i forbindelse med tildeling af midler fra langtidsledighedspuljen ( puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering ). A. Ministermål. Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål, hvor der er behov for et særligt fokus. Målene er: 1) Arbejdskraftreserven: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse bliver begrænset mest muligt. De tre måneder er valgt for at sikre, at der er tale om personer, der udgør en reel arbejdskraftreserve og ikke blot personer, der er ledige en kort periode i forbindelse med jobskift. I beskæftigelsesplan 2012 for Horsens var målet udmøntet i et resultatkrav om, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses til max personer i december ) Permanente forsørgelsesordninger: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) bliver begrænset mest muligt. I beskæftigelsesplan 2012 for Horsens var målet udmøntet i et resultatkrav om, at tilgangen til permanente forsørgelsesordninger skal begrænses til max. 391 personer i december ) Unge på offentlig forsørgelse: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse bliver begrænset mest muligt. I beskæftigelsesplan 2012 for Horsens var målet udmøntet i et resultatkrav om, at antallet af unge på offentlig forsørgelse bliver begrænset til fuldtidspersoner i december ) Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse bliver begrænset mest muligt. I beskæftigelsesplan 2012 for Horsens var målet udmøntet i et resultatkrav om, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse bliver begrænset til personer i december

3 Tabel 1 (Scorecard, ministermål) viser det seneste års udvikling inden for de fire ministermål. Jobcentrene i klyngen sammenlignes og sorteres i scorecard et, så det jobcenter, der har haft den bedste udvikling indenfor de fire ministermål, ligger øverst. Formålet med scorecard et er at understøtte jobcentrenes opfølgning på udviklingen i disse indsatsområder og sammenholde udviklingen med den tilsvarende udvikling i de sammenlignelige jobcentre. Tabel 1. Scorecard, ministermål Ministerens mål Arbejdskraftreserven Dec 2012 Tilgang til permanente forsørgelsesordninger Dec 2012 Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Dec 2012 Ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Dec 2012 Jobcenter Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Placering Hvidovre , , , ,9 1 Esbjerg/Fanø , , , ,4 2 Helsingør , , , ,1 3 Horsens , , , ,5 3 Rødovre 798 0, , , ,9 4 Herlev 654 7,4 87-3, , ,7 5 Hele klyngen , , , ,8. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Jobcentrets kommentarer: Det fremgår af tabel 1, at Jobcenter Horsens generelt følger udviklingen i hele klyngen. Hvad angår arbejdskraftreserven og unge under 30 år på offentlig forsørgelse er udviklingen i den bedste halvdel blandt sammenlignelige jobcentre (klyngen). Hvad angår tilgang til permanente forsørgelsesordninger og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er resultaterne i den dårlige halvdel. Samlet har Jobcenter Horsens en placering som nr. 3 i klyngen. Arbejdskraftreserven. I Horsens er arbejdskraftreserven steget til fuldtidspersoner i december 2012, svarende til en stigning på 1,4 pct. fra december 2011 til december I beskæftigelsesplan 2012 for Horsens var målet udmøntet i et resultatkrav om max personer. Jobcentret konstaterer, at resultatkravet er opfyldt. Stigningen skyldes flere personer på kontanthjælp (+15.5 pct.), mens antallet på a-dagpenge er faldet (-2,1 pct.). Udviklingen i arbejdskraftreserven er en indikator på udviklingen i langtidsledigheden. En af de største udfordringer for Jobcenter Horsens er at sikre, at langtidsledigheden ikke sætter sig fast. I Beskæftigelsesplan 2012 og 2013 er beskrevet en række initiativer, som er iværksat. Det drejer sig bl.a. om en kompetenceløftstrategi, hvor der er kommet godt gang i jobrotation og efteruddannelse, og en styrkelse af den virksomhedsrettede indsats i form af formidling af arbejdskraft til konkrete virksomheder via emnebanker. Desuden har jobcentret som led i akutindsatsen etableret et Jobberedskab sammen med a-kasser og uddannelsesinstitutioner. I dette samarbejde er der sat maksimal fokus på indsatsen for at forebygge, at ledige mister dagpengeretten. Permanente forsørgelsesordninger. 3

4 I Horsens er tilgangen til permanente forsørgelsesordninger faldet til 421 personer i december 2012, svarende til et fald på 9,3 pct. fra december 2011 til december I beskæftigelsesplan 2012 for Horsens var målet udmøntet i et resultatkrav om max. 391 personer. Jobcentret konstaterer, at resultatkravet ikke er opfyldt. Det er positivt, at tilgangen til permanente forsørgelsesordninger er faldet med 9,3 pct. (svarende til 43 personer) i december Tilgangen er mindre til såvel fleksjob og ledighedsydelse som til førtidspension. Jobcentret forventer, at reformen på fleks- og pensionsområdet giver nye og bedre værktøjer med henblik på yderligere at nedbringe tilgangen. Unge. Unge på offentlig forsørgelse udgør fuldtidspersoner i december 2012, svarende til et fald på 0,4 pct. fra december 2011 til december I beskæftigelsesplan 2012 var målet udmøntet i et resultatkrav om max fuldtidspersoner. Jobcentret konstaterer, at resultatkravet ikke er opfyldt. Stigningen er primært på kontanthjælp. Jobcentret har etableret straksaktivering med fokus på uddannelse til unge uden uddannelse og med fokus på job til unge med uddannelse. Denne indsats har været medvirkende til, at Horsens har bedre resultater end sammenlignelige jobcentre. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er steget til fuldtidspersoner i december 2012, svarende til en stigning på 4,5 pct. fra december 2011 til december I beskæftigelsesplan 2012 var resultatkravet max personer. Jobcentret konstaterer, at resultatkravet ikke er opfyldt. Stigningen er primært sket på førtidspension (+72 personer) og kontanthjælp (+41 personer). På sygedagpenge er et fald (-26 personer). Jobcentret forventer, at reformen på fleks- og pensionsområdet giver nye og bedre værktøjer med henblik på at nedbringe tilgangen til førtidspension. B. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Mange personer på forsørgelsesydelse medfører høje udgifter til forsørgelse og aktivering samt færre skatteindtægter for stat og kommune. Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Desuden bliver kommunen klar over hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen. Det antages, at kommunen (eller jobcenteret) har mulighed for at opnå samme niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse som det gennemsnitlige niveau i de sammenlignelige kommuner (klyngen). Hvis antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i en kommune er forholdsmæssigt større end gennemsnittet i klyngen vil det fremgå, at kommunen potentielt kan opnå besparelser. Besparelsespotentialet, indikerer, at indsatsen kan ændres eller intensiveres, således at antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse nedbringes, og der opnås en besparelse. Kommunerne får med besparelsespotentialet mulighed for og anledning til at vurdere for hvilke grupper af forsørgelsesmodtagere, de med størst fordel kan nedbringe antallet af fuldtidspersoner. 4

5 Tabel 2. Besparelsespotentiale. Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2012 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. af befolkningen i af befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,35 3, ,0 Kontanthjælp 3,91 4, ,1 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,58 0, ,2 Sygedagpenge 2,42 2, ,2 Ledighedsydelse 1,01 0, ,7 Fleksjob 2,00 1, ,2 Førtidspension 6,58 6, ,9 I alt 19,85 18, ,3 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. Jobcentrets kommentarer: Tabel 2 viser, hvor mange penge Horsens Kommune potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet i klyngen. I tabellen vises besparelsespotentialet i mio. kr. for Horsens Kommune opdelt i ydelsesgrupperne a- dagpenge, kontant- og starthjælp (arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate), introduktionsydelse, revalidering inkl. forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Besparelsespotentialet for de enkelte ydelsesgrupper kan fremkomme som et enten positivt eller negativt beløb afhængig af, om kommunen ligger bedre eller dårligere end gennemsnittet for klyngen. Negative beløb medregnes ikke i udregningen af det samlede besparelsespotentiale (I alt). En kommune, som klarer sig bedre end gennemsnittet i klyngen på alle forsørgelsesydelser, vil derfor have et besparelsespotentiale på 0 kr. Samlet viser tabel 2, at Horsens Kommune har flere personer på offentlig forsørgelse end gennemsnittet i klyngen. På a-dagpenge, revalidering inkl. forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse og fleksjob er der i alt fuldtidspersoner flere på offentlig forsørgelse end i klyngen af sammenlignelige kommuner. Arbejdsmarkedsstyrelsen opgør derfor besparelsespotentialet til ca. 112 mio.kr. I beregningen tager styrelsen ikke hensyn til, at Horsens på kontant- og starthjælp samt førtidspension har i alt 397 fuldtidspersoner færre på offentlig forsørgelse end i klyngen, hvilket sparer kommunen for ca. 35 mio.kr. Jobcentret har iværksat en række tiltag for at nedbringe antallet af personer, som er forsørget med sygedagpenge eller ledighedsydelse. Navnlig på ledighedsydelse er der et stort besparelsespotentiale. Reformen på fleks- og pensionsområdet giver nye og bedre værktøjer med henblik på at nedbringe antal ledige på ledighedsydelse. Jobcentret vil foretage en systematisk gennemgang af alle ledige, som har været på ledighedsydelse i mere end 18 måneder, med henblik på at etablere relevante fleksjob eller evt. visitere de pågældende til ressourceforløb. Jobcentret iværksætter i samarbejde med Center for Job og Afklaring et projekt med ansættelse af et større antal personer i fleksjob, hvorefter Center for Job og Afklaring sørger for, at de ansatte kan indgå i konkrete job på fx private virksomheder. Projektet udspringer af finanslovsaftalen for Hvad angår antallet på a-dagpenge, så er denne udgift primært afhængig af de økonomiske konjunkturer. Horsens Kommune har færre på førtidspension og kontanthjælp end gennemsnittet i klyngen. Dette indikerer, at indsatsen på disse områder i det store og hele er tilfredsstillende. 5

6 C. Indsats til tiden. En aktiv indsats indgår som et væsentligt element i beskæftigelsesindsatsen for så hurtigt og effektivt som muligt at få borgeren tilbage i beskæftigelse. Tabel 3 viser, hvor store andele af beskæftigelsesindsatsen der ikke gives til tiden i Horsens sammenlignet med sammenlignelige jobcentre (klyngen) og hele landet. Målingerne viser rettidighed på jobsamtaler og aktive tilbud for henholdsvis a-dagpenge og kontant- og starthjælp. Tabel 3. Opfyldelse af minimumskrav til indsatsen Horsens Klyngen Hele landet Manglende jobsamtaler - a-dagpenge 2,8 9,4 8,0 Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp 4,2 4,4 5,5 Manglende aktive tilbud - a-dagpenge 1,8 6,1 6,1 Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp 6,6 6,4 9,2 Kilde: Jobindsats.dk. På manglende jobsamtaler, a-dagpenge, foreligger kun data t.o.m. juni Jobcentrets kommentarer: Det fremgår af tabel 3, at Jobcenter Horsens lever op til rettidigheden sammenlignet såvel med klyngen som med hele landet. Det gælder både jobsamtaler og aktive tilbud og det gælder både for a- dagpenge- samt kontanthjælpsmodtagere. I praksis er det ikke muligt, at opnå en målopfyldelse på 100 pct. En målopfyldelse på over 90 pct. anses almindeligvis for acceptabel. Indsatsen er lykkedes takket være primært følgende initiativer: Aktiveringsstrategi med fokus på indsats til tiden og forsyningssikkerhed. Det indebærer, at der for samtlige målgrupper er en plan A, en plan B og evt. en plan C. Det sker for altid at have tilstrækkelig kapacitet til at overholde minimumsretten og rettidigheden, og hurtigt at kunne ændre indsatsen i forhold til altid at få den bedste effekt af indsatsen. Brug af anden aktør, således at en forholdsvis stor andel af indsatsen (jobsamtaler og aktivering) overdrages til anden aktør (såvel interne som eksterne). Dermed frigøres ressourcer i jobcentret til at varetage rettidigheden for de personer, som jobcentret fortsat varetager kontakt og aktivering for. Målrettet styring af indkaldelser via en bookingenhed, som er omdrejningspunktet for rettidighed i forhold til indkaldelse til jobsamtaler, aktivering og overdragelse til anden aktør. D. Resultatoversigten Tabel 4, resultatoversigten, samler de nyeste data for de vigtigste målinger af indsats og resultater på beskæftigelsesområdet. I resultatoversigten sammenholdes udviklingen i jobcentrenes indsats og resultater over det seneste år med udviklingen i indsats og resultater i sammenlignelige jobcentre (klyngen). Hvad angår ministermålene henvises til afsnit A, og hvad angår minimumskrav henvises til afsnit C. I resultatoversigten er det desuden muligt at følge udviklingen i antallet af personer, der er på offentlige forsørgelsesydelser, og se hvorvidt udviklingen adskiller sig fra udviklingen i klyngen. Jobcentrets kommentarer: Det fremgår, at det samlede antal forsørgede er stort set uændret fra december 2011 til december Dette gælder i Horsens og i sammenligningskommunerne/klyngen. 6

7 Sammenlignet med klyngen er det mest markante i ændringen fra december 2011 til december 2012, at der er på tværs af matchgrupper er en relativ stor stigning i modtagere af ledighedsydelse. Denne udfordring for Horsens er allerede blevet kommenteret under afsnit B: Besparelsespotentiale. Mht. kontanthjælp er der stor variation i resultaterne ift. klyngen på tværs af matchgrupper. Mens resultaterne for Horsens er relativt gode for match 1 og 2 er der en udfordring ifm. match 3: Midlertidigt passive. Det skyldes til dels et fokus i Horsens på straksaktivering og indsatsen omkring emnebanker, som har givet gode resultater for de mere jobklare kontanthjælpsmodtagere. Horsens forventer fornyet fokus på de midlertidigt passive i bl.a. de nye ressourceforløb. Der kan også konstateres et fald i antal på a-dagpenge, og at der en stigning i antal på førtidspension. Tabel 4. Resultatoversigt for Jobcenter Horsens. Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. Ift. samme udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. ift. året før, før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Arbejdskraftreserven Dec A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Permanente forsørgelsesordninger Dec Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec Unge under 30 år Dec Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Jan Ukendt match fuldtidspersoner Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. samme Gnsn. niveau Ift. måneden før, klyngen niveau i måned året i klyngen i Procent før, pct. samme måned, pct. pct. point i samme point måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontanthjælp, jobklar Dec Kontanthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec

8 Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Jun Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Tilgang til permanente forsørgelsesordninger viser tilgangen de seneste 12 måneder (inkl. den anførte måned). Hvis den anførte måned f.eks. er januar 2011, viser målingen tilgangen i perioden februar januar : Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. E. Langtidsledighedspuljen. Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud. Målet er, at mindst 100 udfaldstruede langtidsledige opnår ordinært job eller ordinær uddannelse ved udgangen af De langtidsledige tilbydes en håndholdt indsats, og 50 konkrete personnumre følges konstant. Da der vil være løbende optag, vil mindst 100 langtidsledige udsluses fra projektet inden projektperiodens afslutning i Målet er, at alle ledige er visiteret til projektet, indtil de er i ordinært job eller ordinær uddannelse. Ved udgangen af 2012 er 118 personer, svarende til en målopfyldelse på 118 %, kommet i ordinære job eller uddannelse. Ordinært job eller uddannelse Praktik Løntilskud Afsluttet andet I proces 118 prs 40 prs 26 prs 45 prs 60 prs 52,9 % 17,9 % 11,7 % 20,2 % 26,9 % Af indkaldte borgere Af indkaldte borgere Af indkaldte borgere Af indkaldte borgere Af indkaldte borgere Procenterne summer ikke til 100 pct., da en person både kan komme i job og have været i praktik mv. 8

9 Jobcenter Horsens Att. Kurt Nygaard Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs Vej 38K, st Åbyhøj Tlf Fax Vedr. resultatrevision for 2012 Dato: 15. maj 2013 Journalnr.: Beskæftigelsesregion Midtjylland skal kommentere jobcentrets resultatrevision, så bemærkningerne kan indgå i kommunalbestyrelsens behandling af resultatrevisionen. Regionen er løbende i dialog med jobcentret om resultater og indsats, senest ved dialogmøde i januar, og konkret er resultatrevisionen drøftet med jobcentret i april Regionen vurderer resultaterne i jobcentret med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2012, herunder jobcentrets fastsatte niveau for de enkelte mål i beskæftigelsesplanen for 2012, udviklingen i bestanden af personer på offentlige ydelser og niveauet opgjort ved besparelsespotentialet. Når regionen vurderer resultaterne i jobcentret, sammenligner vi med udviklingen i jobcentre med samme rammevilkår (klyngen). Overordnet vurdering Det er regionens vurdering, at kommunens resultatrevision fuldt ud forholder sig til de indholdsmæssige krav, der stilles til resultatrevisionen. Vurdering af de opnåede resultater Resultatrevisionen viser, at der er opnået gode resultater, men jobcentret har også udfordringer. Beskæftigelsesrådet i Midtjylland har netop lavet en analyserapport for resultaterne i 2012 og har konkluderet, at udviklingen i Midtjylland for 3 af de 4 ministermål har været mere negativ end forventet, da kontrakten for 2012 blev udarbejdet, og niveauerne fastsat på baggrund af status i december 2010: Antallet af ledige i arbejdskraftreserven nåede et højere niveau end forventet. Det gælder for Midtjylland som helhed, at der har været et fald i forhold til 2011 for dagpengemodtagere, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er øget væsentligt. Langtidsledigheden er i samme periode faldet for dagpengemodtagere, mens den er på samme niveau for

10 kontanthjælpsmodtagere. For Jobcenter Horsens gælder, at resultatet ligger under det opstillede mål i beskæftigelsesplanen for Arbejdskraftreserven er samlet set (modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp) steget mindre i Horsens det seneste år end i klyngekommunerne, og der har været et fald i arbejdskraftreserven for modtagere af a-dagpenge. Arbejdskraftreservens andel af de ledige ligger på niveau med klyngen. Desuden har der i 2012 været et fald i den samlede langtidsledighed i Horsens, hvor der i samme periode har været en stigning i klyngen. Tilgangen til permanent offentlig forsørgelse i Midtjylland nåede et lavere niveau end forventet, og der har været et fald i forhold til Antallet af fuldtidspersoner på permanent offentlig forsørgelse er samlet set steget i løbet af det seneste år. For Jobcenter Horsens gælder, at resultatet ligger over det opstillede mål i beskæftigelsesplanen. Der har været et fald i tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger i løbet af det seneste år. Faldet i Horsens er dog mindre end faldet hos klyngekommunerne. Kommunens andel af befolkningen på permanent offentlig forsørgelse er større end i klyngen. Antallet af personer under 30 år på offentlig forsørgelse i Midtjylland er steget mere end forventet. Stigningen ses alene for kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere, mens der har været et fald for de øvrige ydelsesgrupper. For Jobcenter Horsens gælder, at resultatet ligger over det opstillede mål i beskæftigelsesplanen. Det samlede antal unge på offentlig forsørgelse har i Horsens været uændret det seneste år, mens der hos klyngekommunerne har været en mindre stigning. I Horsens har der primært været en stigning af unge modtagere af kontanthjælp og førtidspension. Kommunen har i forhold til klyngen en større andel af unge på offentlig forsørgelse. Dette gælder særligt for gruppen mellem 25 og 29 år. Antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Midtjylland er steget mere end forventet. I gruppen er der en relativ stor andel på førtidspension. For Jobcenter Horsens gælder, at resultatet ligger over det opstillede mål i beskæftigelsesplanen. Stigningen har været lidt større i Horsens end i den samlede klynge i øvrigt. Regionen vurderer, at der i 2012 er gjort en stor indsats for at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for, og for at mindske antallet af offentligt forsørgede mest muligt. Beskæftigelsesregion Midtjylland vil gerne kvittere for denne indsats. Jobcentret har i særlig grad haft fokus på en tidlig, aktiv, målrettet og virksomhedsrettet indsats, der bl.a. har haft til formål at undgå, at langtidsledigheden sætter sig fast. Jobcenter Horsens har i sin resultatrevision peget på, at der fortsat er brug for et særligt fokus på ungeindsatsen. Unge uden uddannelse skal have uddannelse, og unge med uddannelse skal have job. Det er Beskæftigelsesregionens 2

11 opfattelse, at et sådant fokus er vigtigt for at understøtte, at flest muligt unge er i job eller uddannelse frem for at modtage offentlig forsørgelse. Resultatrevisionen peger desuden på en særlig udfordring i forhold til førtidspensionsområdet. Det er Beskæftigelsesregionens opfattelse, at kommunens fokus på øget tværfaglighed i indsatsen og udbygning af virksomhedskontakten i høj grad vil understøtte den fortsatte implementering af reformen af førtidspension og fleksjob. Og at jobcentrets gennemgang af ledige, som har været på ledighedsydelse i mere end 18 måneder, vil give mulighed for at målrette indsatsen yderligere. Regionen har i øvrigt udarbejdet en analyse af udviklingen i kommunen, hvor vi har peget på en række udfordringer i den fremadrettede beskæftigelsesindsats med henblik på beskæftigelsesplanen for Med venlig hilsen Palle Christiansen regionsdirektør 3