NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

Transkript

1 NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre vandløb der afvander til Harrestrup Å og har sit udspring Syd for Klausdalsbrovej. Åen ligger på kommunegrænsen mellem Herlev og Gladsaxe, på nær den sydligste del, hvor den følger grænsen mellem København og Herlev kommune. Dato Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Herlev Gladsaxe København Figur 1 Kagså ligger på grænsen mellem Gladsaxe og Herlev afvander til Harrestrup Å 1/8 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

2 Til den del af Kagsåen som ligger nord for Frederikssundsvej aflaster der i dag 18 overløb fra fællessystemet og der er placeret 10 regnvandsudløb. Kloaksystemerne på begge sider af Kagså udleder opblandet regnvand og spildevand til vandløbet når det regner, hvilket giver flere problemer: Beboere langs åen er ramt af oversvømmelser under og efter skybrud Overløbene fra kloakken giver lugtgener og udgør en sundhedsrisiko for naboer og andre der færdes langs åen Der er synlige spor efter overløb, såsom toiletpapir og lignende Plante- og dyreliv i Kagså og Harrestrup Å påvirkes negativt 1. Løsningsmuligheder For at løse problemerne, vil det være nødvendigt både at udbygge kloakkerne i oplandet og skabe mere plads i Kagså til de store vandmængder, der skal afledes ved meget kraftige skybrud. Herlev Forsyning og Nordvand har med Rambøll som rådgiver undersøgt mulighederne og nået frem til følgende løsning: Etablering af ca. 2 km underjordisk bassinledning (ø1800 mm), svarende til et volumen på ca m 3 Etablering af et nyt bassin fællessystemet ved Stavnsbjerg Allé i Gladsaxe på ca m 3 Ændring af Kagså på flere delstrækninger og etablering af områder der tåler oversvømmelser. Separering af vejvand i Gladsaxes del af Kagsås opland og mindre dele af Herlev 1.1 Bassinledning og bassin ved Stavnsbjerg Allé Der er en hel række overløb fra kloakken til Kagsåen fra både Gladsaxe og Herlev. Da det vil kræve meget store ombygninger af den eksisterende kloak hvis disse overløb skal sløjfes, vurderes det at det vil være hensigtsmæssigt at slutte de eksisterende udløbsledninger til en ny bassinledning, der kan tunneleres under åen. Ledningen skal være tilstrækkelig stor til at nedbringe antallet af overløb til åen til færre end fem gange om året, da det vil sikre opfyldelse af vandplanens minimumskrav. I den løsning, der er udarbejdet af Nordvand, Herlev Forsyning og Rambøll, har bassinledningen en længde på knap 2 kilometer, en indvendig diameter på 1,8 m og suppleres af ny bassin ved Stavnsbjerg Alle på ca m 3. 2/8

3 Figur 2 Tunneleret bassinledning i Oslo. I forhold til traditionelle ledningsarbejder, hvor ledningerne anlægges i åben grav, er der langt færre gener i anlægsperioden. Ved etablering af bassinledningen bliver det muligt at lukke for 16 overløb til Kagsåen fra fællessystemet. Bassinledningen vil resultere i en gennemsnitlig reduktion af overløbsmængden på 90 % og dermed forbedre vandkvaliteten betragteligt. 1.2 Separering og åbne forsinkelsesbassiner Nordvand planlægger over en årrække at separere vejafvandingen i det meste af Kagsåens opland. Herlev overvejer ligeledes at separere vejvandet fra enkelte dele af kloakoplandene. Det vil medføre, at der skal placeres en række nye regnvandsbassiner langs med vandløbet, da det er vurderet, at det ikke er muligt at udlede regnvandet uforsinket. Der vil typisk være tale om åbne bassiner med permanent vandsspejl som illustreret på Figur 3. 3/8

4 Figur 3 Mindre regnvandsbassin med permanent vandsspejl. Bassinet fjerner en del af forureningsstofferne fra regnvandet og sikrer at vandet forsinkes inden udledningen. Foto: Femern A/S Problemet ved dette er, at sådanne bassiner kræver store arealer og dermed kan være vanskelige at placere omkring Kagså, hvor pladsen på flere strækninger er begrænset. Alternativt kan bassinerne integreres i vandløbet. Man ville dermed få en række "udposninger og lokale dobbeltprofilerpå vandløbet, der vil kunne integreres med de omkringliggende arealer således at det får et naturligt visuelt udtryk. 2. Klimasikring og forskønnelse af Kagsåen Selvom de vandmængder der afledes fra kloakken til Kagså reduceres meget ved anlæg af en ny bassinledning, vil der stadig være for lidt plads i vandløbet ved meget kraftige skybrud. I løbet af de næste årtier forventes dette problem at forværres, da de store skybrud vil forekomme hyppigere end i dag som følge af klimaændringer. Figur 4 illustrerer de beregnede oversvømmelser for et kraftigt skybrud, der i snit kan forventes at forekomme én gang på 10 år. Den røde farve svarer til oversvømmelserne i den nuværende situation, mens de blå områder svarer til situationen efter separering af vejvand i Gladsaxe og mindre dele af Herlev samt etablering af bassinledning og bassin. 4/8

5 Figur 4 Beregnede oversvømmelser langs Kagså for et kraftigt skybrud. De blå områder på figuren svarer til den omtrentlige udbredelse af en oversvømmelse, der kan forventes at forekomme gennemsnitligt én gang i løbet af en ti-års periode efter vejvandsseparering i Gladsaxe og etablering af bassinledning. De røde områder viser de beregnede oversvømmelser uden etablering af bassinledning og vejvandsseparering. 5/8

6 Da der ikke er plads til mere vand nedstrøms i systemet, vil det være nødvendigt at ændre vandløbet og det omkringliggende terræn væsentligt: Vandløbet skal gøres bredere, så den kan klare støre vandføringer. Der skal skabes plads omkring Kagså til kontrollerede oversvømmelser af grønne arealer for at hindre at vandet oversvømmer bebyggede områder. Bunden af vandløbet bør sænkes på delstrækninger for at kloakken ikke svømmer over. Når det regner så kraftigt, at der ikke er plads i kloakken er det vigtigt at overløbene til Kagså har mulighed for at komme at med det overskydende vand. En mulighed for at skabe plads, er at anlægge et såkaldt dobbeltprofil, hvor vandet ved store vandføringer kan rummes i en form for ådal, som illustreret nedenfor på Figur 5 og Figur 6. Figur 5 Eksempel på vandløb med dobbeltprofil, der sikrer mod ukontrollerede oversvømmelser af de omkringliggende arealer 6/8

7 Ændringer af Kagsåen og de omkringliggende arealer kan udnyttes til at give en større naturmæssig værdi og øge den rekreative værdi. Københavns Kommune er i samarbejde med Schønherr og Rambøll i gang med at udarbejde en helhedsplan for Harrestrup Å på strækningen fra Fæstningskanalen til Kalveboderne, hvori det rekreative element indgår som en meget væsentlig del af planen. Figur 6 Visualisering af å med dobbeltprofil med henholdsvis lille og stor vandføring. Eksemplet forestiller Harrestrup Å og er fra Københavns Kommune. 3. Økonomi De forventede anlægsudgifter til etablering af bassinledning og bassin ved Stavnsbjerg Allé er ca. 200 mio kr. Beløbet er et groft overslag baseret på erfaringstal fra lignende opgaver, og er derfor behæftet med stor usikkerhed. Det skal understreges, at løsningen forudsætter at vejvandet i Gladsaxes og dele af Herlevs opland til Kagsåen separeres. Udgiften til disse projekter er ikke indeholdt i overslaget. Anlægsudgifter til den landskabelige løsning, med udformning af Kagså og de omkringliggende arealer til håndtering af oversvømmelsesproblemer, er groft anslået til mio. kr. Alternativt vil håndtering af oversvømmelsesproblemerne alene ved afløbstekniske løsnin- 7/8

8 8/8 ger, med meget store underjordiske bassinanlæg, give en estimeret merudgift på ca. 200 mio. kr.