Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?

Transkript

1 Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes Naturplaner for Natura 2000-områder Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Henriette Bjerregaard, Biolog Naturkontoret, Natura 2000-planlægningen nationalt Direktivforpligtelser. Gunstig bevaringsstatus. Målsætninger: Langsigtede mål. Indsatsprogram: Delmål i første planperiode, Naturkontoret

2 Natura områder i DK 245 NATURA 2000-områder, som består af: habitatområder fuglebeskyttelsesområder Hver sit udpegningsgrundlag 7 statslige miljøcentre udarbejder naturplaner: - Ålborg - Århus - Ringkøbing - Ribe - Odense - Nykøbing F. - Roskilde

3 Hvornår kommer naturplanerne?, Naturkontoret

4 Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes Hvad er målene? Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet: Medlemsstaterne forpligter sig til at iværksætte de nødvendige tiltag, der sikrer eller genopretter gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er sjældne eller truede på europæisk plan.. beskytter yngle- og rasteområder for en række fuglearter, som er sjældne eller truede på europæisk plan.. Altså en aktiv handlepligt. Ingen egentlig tidsfrist, men krav om at undgå forringelser i forhold til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden, og om at opnå gunstig bevaringsstatus på sigt., Naturkontoret

5 Fotos: Henriette Bjerregaard og Marian Würtz Jensen Langsigtet mål: Gunstig bevaringsstatus En naturtype har gunstig bevaringsstatus, når: Arealet er stabilt eller stigende Naturtilstanden er gunstig (både artssammensætning og struktur, f.eks. næringsstofniveau, hydrologi, dynamik, vegetationshøjde, dækningsgrad af vedplanter osv.) Fremtidsprognosen er gunstig En art har gunstig bevaringsstatus, når: Bestanden er levedygtig på de naturlige levesteder Arealet af levestedet og det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller stigende Fremtidsprognosen er gunstig, Naturkontoret

6 Målsætning og naturtilstand Klasse I og II: Gunstig tilstand. Tilstanden skal som minimum opretholdes Arealet skal være stabilt eller stigende (evt. med nødvendig sammenbinding) Klasse III, IV og V: Ugunstig tilstand Tilstanden skal udvikle sig mod klasse I og II Se Naturkontoret

7 Indsatsprogrammet Angiver hvor langt vi skal nå i første planperiode fra Består af bindende retningslinier Udgangspunkt for kommunernes handleplaner, som skal være i overensstemmelse med naturplanen Rammer, men ikke konkrete handlinger Skal imødegå de største trusler mod naturen, som er identificeret ved kortlægning (basisanalyser på 4 Sigtelinier: De væsentligste naturforvaltningsopgaver, Naturkontoret

8 Retningslinjer Sigtelinje 1. Sikring af naturtilstand af eksisterende naturarealer og arter: Tilførsel af næringsstoffer skal reduceres (for vandnaturtyperne reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen) Hensigtsmæssige hydrologi skal sikres Hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje skal sikres Velegnede levesteder for arter skal sikres Forstyrrelse af fugle o.a. arter skal reduceres Invasive arter skal bekæmpes, Naturkontoret Fotos: Lasse Werling, Henriette Bjerregaard og Kim Aaen, NatureEyes

9 Retningslinjer Sigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter Udvidelse og sammenbinding af arealet af en bestemt naturtype, der er fragmenteret (f.eks. overdrev el. strandeng) Etablering af nye vandhuller til stor vandsalamander Etablering af faunapassager for odder, Naturkontoret Fotos: Marian Würtz Jensen og Lasse Werling

10 Retningslinjer Sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af lovgivningen Små forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af nbl 3, skal sikres mod ødelæggelse. Skovnaturtyper skal sikres, herunder sikres mod konvertering til andre træarter. Sikring af redetræer og leve/fourageringssteder for skovlevende arter som hvepsevåge, sortspætte og damflagermus, Naturkontoret Fotos: Henriette Bjerregaard

11 Retningslinjer Sigtelinje 4. Særlig indsats for truede naturtyper og arter Gælder højmose, rigkær, overdrev, våd hede, tør hede (ikke Vestjylland), hedepletvinge, lys skivevandkalv, gul stenbræk, dværgterne, brushane, mosehornugle m.fl. Konkrete krav om udvidelse og sammenkædning af arealet med en truet naturtype med et bestemt antal ha skal så vidt muligt ske i tilknytning til artsrige forekomster (artsklasse I). f.eks. krav om hensigtsmæssig, sammenhængende drift genopretning af naturlig hydrologi på et antal ha Standsning af randpåvirkning fra gødskning og sprøjtning af naboarealer til en truet naturtype Særlig drift af levesteder for truede arter Sikring af yngleforholdene for truede fuglearter., Naturkontoret Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes

12 Sikring af drift på lysåbne naturtyper Den altoverskyggende opgave i første planperiode bliver at igangsætte hensigtsmæssig drift af de eksisterende naturområder, hvor driften er ophørt Alle driftsafhængige naturtyper skal i drift/pleje Der kommer et meget stort behov for græsningsdyr: Særligt kødkvæg o.a. nøjsomme dyr, der kan klare sig på næringsfattige naturområder I et vist omfang kan suppleres med høslet, men de fleste naturarealer er ikke tilgængelige med maskiner for ujævnt terræn, for vådt, for stejlt, for sårbart osv., Naturkontoret

13