Retentionskort opfundet af L&F

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Retentionskort opfundet af L&F 12. december 2014 Uge Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand Danske landbrugsfamilier har gennem betaling til Videncentret for Landbrug selv været med til at betale millioner for de retentionskort, der nu vil ødelægge erhvervet. I de fire år Bæredygtigt Landbrug har eksisteret, har vi folkevalgte gang på gang mødt det argument, når vi har diskuteret med politikere og embedsmænd i div styrelser, at: Landbruget har jo selv accepteret indgrebene. I har jo selv accepteret de forskellige beregningsmodeller og I har jo selv i landbruget lavet det forslag som I nu bliver begrænset efter. BL har naturligvis benægtet, idet ingen som arbejder for landbrugets interesser og som er ved deres fulde fem har kunnet acceptere de mange urimeligheder landbruget har været udsat for. Vi har sagt, at de ikkefaglige begrænsninger vi er udsat for, er fostret i en Naturstyrelse bestående af usaglige embedsmænd, der i samarbejde med Naturfredningsforeningen og andre grønne fundamentalistiske organisationer ikke har skelet til, hverken hvad der var og er faktuelt og juridisk korrekt. Desværre har vi i BL måttet erkende flere gange, at indicierne på urent trav har peget mod Videncentret for Landbrug (VfL). Ikke mindst da vi den 1. oktober modtog et notat fra VfL, hvori Søren Kolind Hvid skrev om retentionskortlægning. Det var her helt klart, at VfL igennem lang tid har arbejdet med disse forfærdelige, usaglige retentionskort, der udover at ville koste 800 kr. pr ha at lave, også vil ødelægge økonomien totalt på 1/3 af de danske gårde, idet man her i fremtiden måske kun vil have mulighed for at tildele mellem kg. N pr ha. VfL har således i adskillige år arbejdet målbevist på at lave et kort, der helt vil ødelægge økonomien for 1/3 af de danske landmænd og give embedsmændene i Natur- og NaturErhvervstyrelsen mulighed for at bestemme fuldkommen egenrådigt over landbrugets fremtid. BL har sagt det igen og igen: vi skal følge nitratdirektivet, som de andre EU-lande. Alt skal måles, og der skal altid laves en konsekvensberegning. Alligevel står der ikke mindre end 15 gange i VfL s notat, at man beregner, man beregnede eller man modelberegner. VfL falder med notatet danske landmænd i ryggen. Derfor bad vi om aktindsigt for at konstatere, i hvor stor udstrækning VfL egentlig har gået vores modparters ærinde; hvor VfL har hjulpet med at skabe argumenter imod os i landbruget. Vi har gennemgået flere hundrede sider for at søge at kortlægge, hvorledes man har ageret i VfL og de forskellige styrelser imellem, og desværre viste det sig at være meget værre, end vi kunne forestille os. DET ER SKRÆMMENDE LÆSNING! VfL har en omsætning på hundredevis af millioner, og en stor del af denne omsætning bliver lavet ved at varetage projekter for andre end ejerne altså vi der arbejder som landmænd. Det kan måske være meget

2 godt at VfL henter flere millioner ind på lønarbejde, men det er en katastrofe, når dette arbejde bliver udført for vore modstandere, og det er en katastrofe, at disse argumenter bliver brugt til at slå danske landmænd ihjel økonomisk. Det er endvidere signalforvirring af værste skuffe, når man udsender landbrugsfjendtlige rapporter på VfL s papir. Dette må øjeblikkelig stoppe, idet den kommende regulering, der står for døren, vil trække de sidste penge ud af erhvervet, skulle den blive gennemført. Jeg vil tilføje, at vi i BL vil kæmpe med næb og klør imod en ny, ufaglig og landbrugsskadelig regulering. Tilbage står så at spørge; har bestyrelsen i VfL vidst, hvad der er foregået, og har bestyrelsen i så fald accepteret dette? Og nok så interessant: Har man på Axelborg viden om processen? Det må man have haft. Men havde de det ikke tidligere, så har de fået det igennem de seneste måneders debat. Hvornår undsiger L&F og VfL mon retentionskortene effektivt og utvetydigt? Mandag aften var VfL og L&F nået til Aulum på turneen rundt i landet, hvor fokus er på en ny regulering. Her blev det fra VfL bl.a. meldt ud, at: "Indsatsen og dermed kravene skal koncentreres om kanten af dyrkningszonen først. Altså tættest på fjorde og kystnære farvande. Og først sidst på dyrkningsfladerne. Det vil tillade en højere samlet mængde kvælstof, hvilket vil give en større produktion". Der blev også fortalt om forskellen på gødskning efter normer og ligevægt. Så alle med bedrifter tæt på vandet skal altså i VfL s verden udsættes for de koncentrerede krav. Hvorfor bliver L&F dog ved med at tro på retentionskort og gødningsnormer i form af Økonomisk Optimum? Vil de ikke forstå, hvad der er fagligt korrekt, nemlig at måle og tage udgangspunkt i den konkrete belastning i fjorden? Har de opfundet en eller anden regel om, at de skal udtale sig mest muligt ødelæggende for store dele af erhvervet? BL har løsningen Århus Universitet, som arbejder tæt sammen med Naturstyrelsen, har lige solgt Cheminova. Lad dem købe VfL og lad os få flyttet de landbrugsfaglige forsøg, der gavner landbrugserhvervet, ud i den lokale virkelighed i et samarbejde med landboforeninger og BL. BL vil have ændret det nuværende, landbrugsfjendtlige forskermiljø. Nettoprovenuet kan så passende uddeles til os landmænd; vi har brug for pengene. På denne måde kan man sikre, at den del af de ansatte hos VfL, der er loyale og positive overfor landbruget kan fortsætte arbejdet og bruge deres faglighed i landmandens tjeneste. Men resten skal sorteres fra. Vi står fast på, at BL IKKE kan acceptere retentionskort af nogen som helst type, ligesom vi IKKE vil deltage i arbejde, der forudsætter retentionskort. Det glæder os i BL, at flere lokale landboforeninger har samme indstilling som os. Det hører vi eksempelvis fra Østlige Øers formand, når han udtaler sig, og som vi kan se det på LandboNords drænvandsmålinger, der er taget efter den model, vi har anbefalet siden august. BL vil IKKE acceptere, at man marginaliserer og ødelægger 1/3 af de danske landbrugsejendomme, specielt da hele projektet ikke har nogen miljømæssig værdi, hvilket er bevist adskillige gange. Danske landbrugsfamilier skal have ordentlige erhvervsvilkår med rammebetingelser som i vore nabolande. Og danske landbrugsfamilier skal ikke have deres hårde arbejde nedbrudt af folk i egne rækker. Folk, danske landmænd selv er med til at betale lønnen til.

3 Hvad vi bl.a. fandt ved aktindsigten Baggrund: Formandsskabet i Landbrug & Fødevarer har utallige gange udtalt, at L&F og VfL ikke deltager i forhandlinger. Man prøver at påvirke politikerne. Bæredygtigt Landbrug har anmodet om aktindsigt i forarbejdet til en ny regulering. Vi har begæret aktindsigt fra Miljøministeriets departement, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen, Fødevareministeriets departement og NaturErhvervstyrelsen. Spørgsmålet til ministerier og styrelser lød således: Begæringen blev afsendt 25. september. I løbet af november havde vi svar fra alle fem instanser. Vi er blevet afvist indsigt i en del akter. Flere af disse har vi med henvisning til offentlighedsloven anmodet om at få udleveret. Vi er bekendt med navnene på de i akterne anførte personer, men har anonymiseret dem i nærværende gennemgang. Alle de nævnte er ansatte, og alle har de fagspecialer eller er ledende medarbejdere. NaturErhvervstyrelsen Sag Akt nr. 1: beskrivelse af workshop. Ingen navne på deltagere. Akt nr. 2: program for workshop. 14/ Oplæg til workshop, Rammen for en ny model for arealregulering: Deltagere: XXX, XXX (begge VFL), YYY, YYY (L&F). Her lægges op til miljøøkonomiske normer. (Ligevægt) Hvorfor forlod man det senere? (Vores bemærkning)

4 Akt nr. 3: deltagerliste, 14/6 2013VFL, (to personer), L&F (to personer), ØL, DN, m.fl. Akt nr. 6: deltagerliste på alle, også styrelser og universiteter. Akt nr. 7: referat af workshopmøde. Retentionskort. det er derfor nødvendigt at der blandt interesseorganisationer og myndigheder opnås accept af at man anvender den tilgængelige viden og at der derfor er opbakning omkring det anvendte kort. Det blev understreget at udbyttepotentiale og robusthed ikke nødvendigvis kan kobles. Måske er det de højst ydende arealer, der er mest sårbare. Udtagning er oplagt på sårbare jorde. Ergo kan der blive tale om udtagning af højtydende jorde (vores bemærkning). Sag Akt nr. 3: BL ønsker at blive inddraget i arbejdet. Vi fik aldrig svar på denne del. Lige som BL foreslog at alle der vil investere i måleudstyr, kan få lov til at gøde efter ligevægtsprincippet. Sag Akt nr. 1: L&F repræsentant i partnerskabet om bl.a. arealregulering. Akt nr. 8: inviterede organisationer. Bl.a. L&F, VFL og ØL. Akt nr. 19: Koordineringsgruppe: bl.a. Thyge Nygaard (DN), XXX (L&F), YYY (VfL). Sag Akt nr.8: deltagerliste Kick-off: Ny målrettet arealregulering. Bl.a.: XXX, XXX, XXX, XXX, XXX, XXX (alle L&F). YYY, YYY, YYY (alle VfL). Akt nr.11: oplæg fra DCE, DCA, KU. Der dokumenterer hvor store tab, der bliver i hvert område. Vores bemærkning: L&F og VfL burde være udvandret. Sag Akt nr.5: deltagere i koordineringsgruppen: XXX (L&F), YYY (VfL). Sag Akt nr. 50: mail fra XXX, VfL: køen for at være med i det rigtigt godt initiativ er jo temmelig lang.. Sag Akt nr.47, bilag: XXX, VfL oplæg: Formål med partnerskabet. Er at skabe en platform for samarbejde på tværs af forskellige projekter og organisationer, som har sammenfaldende formål, eller som i det faglige udfordringer berører samme problemstillinger. Miljøstyrelsen Fane 2: Fælles henvendelse fra DN, L&F og Økologisk Landsforening 8. juli 2013: Er enige i NLK s overordnede mål om at skabe udvikling og vækst i landbrugserhvervet, samtidig med at natur og miljø får et markant løft. Fane 4: Pilotprojekt for ny arealregulering. Projektgruppen består af medarbejdere fra NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen sammen med faglige medarbejdere fra deltagende organisationer som fx Videncentret for Landbrug.

5 Side 1. Projektgruppen har til opgave at sørge for den daglige drift af projektet under ledelse af styregruppen (styrelserne). En række principielle beslutninger foretages af styregruppen (styrelserne), hvor projektgruppen har til ansvar at udarbejde det faglige grundlag og forestå sekretariatsfunktion for styregruppen. Side 4. Projektgruppen skal desuden forberede og forestå. 1. Opbygning af GIS-model for vandoplande (retentionskort) og udarbejdelse af virkemiddelkatalog. 2. Udarbejdelse af scenarier. 3. Gennemførsel (udarbejdelse af mark- og gødningsplaner og opskalering) Side 4 nederst. Pilotprojektet hviler på en række faglige udredninger omkring nye fastsættelse af N-normer og effektvirkninger fra virkemidler. Vores bemærkning: VfL har altså sammen med DN og ØL lavet aftale om et samarbejde, der forpligter parterne til at arbejde for bl.a. Retentionskort, gødningsplaner og nye N-normer, uden at vide hvad styregruppen måtte finde på. Projektet lover ikke mere kvælstof, gødning efter planternes behov eller inddrager målinger i arbejdet. Hvordan kan man sige ja tak til en sådan dagsorden? Fane 5: 27. maj Notat fra Miljøstyrelsen. side 1. Princippet i denne model er bl.a. differentierede kvælstofnormer, hvor normerne reduceres mest i områder med lille retention og oplande med stort indsatsbehov. Normerne kan reduceres yderligere ved anvendelse af husdyrgødning for at opnå nogenlunde samme miljøbeskyttelsesniveau, som er gældende i de nuværende miljøgodkendelser. Vores bemærkning: Ingen steder noget om målinger og ligevægt. Side 1: fortsat. Erhvervet har også udarbejdet en model for en sårbarhedsdifferentieret arealregulering Udledningsmodel. Der skal på samme måde. udarbejdes gødningsregnskaber med en kvote, og hvor grænsen er, at alle maksimalt må gøde op til driftsøkonomisk optimum for de enkelte afgrøder fordelt i normer pr. hektar. Udvaskning skal beregnes- (vores bemærkning: altså ikke måles). Udledningen beregnes herfra med anvendelse af retentionskortlægning. På sigt er det hensigten at beregnet udvaskning kan erstattes af N-min målinger eller målinger i dræn/vandløb. Udledningsmodellen (foreslået af L&F) vil lade udvaskningsberegninger og retentionsdata slå fuldt igennem i forhold til miljøkravene for de enkelte bedrifter. Vores bemærkning: Dette har L&F også godtaget. Side 2. øverst. Omvendt kan reduktionen af udledningen på visse bedrifter være dyr, hvis det er nødvendigt at bruge meget omkostningstunge virkemidler for at nå den nødvendige miljøindsats i de sårbare områder. Konsekvenser for erhvervet: Udledningsmodellen vil medføre, at arealer med en lille udledningskvote og lav kvælstofreduktion bliver stillet over for miljøkrav, der kræver effektive virkemidler i stort omfang.

6 Side 2 midt. Side 3 midt: Side 3 nederst: Vores bemærkning: Spørgsmålet er: Har L&F og VfL sagt ja til disse forudsætninger? Ja i referat af 21. nov. fra møde i pilotprojekt, tager hverken XXX eller YYY fra L&F forbehold, eller har indvendinger. I mail til Miljøstyrelsen 24. februar skriver VfL: Vores bemærkning: VfL meddeler dog en række forbehold i forhold til projektet. Om disse efterfølgende efterkommes, vides ikke i skrivende stund. Fane 12: I mail fra 4. marts 2014 fremsætter XXX (L&F) på vegne af YYY (L&F), YYY (L&F) og ZZZ (VfL) en støtteerklæring:

7 Fane 12. Møde i Følgegruppen til Pilotprojekt for ny arealregulering. 23. juni Deltagere: XXX (L&F), YYY (L&F), ZZZ (L&F). Organisationer fra projektgruppen: XXX (VfL). Vores bemærkning: Hvor er de folkevalgte henne? Overlader man virkeligt dette til medarbejdere. Eller lader man dem bare tage skylden? Brevhoved Pilotprojekt: På mødet fremlagde XXX, (VfL): Pilotprojekt om ny arealregulering. De 2 modeller. Virkemiddelmodellen: Reducerede N-normer på alle bedrifter (som udgangspunkt). Optimal kvælstofnorm, vinterhvede: 170 kilo N. Udledningsmodellen (L&F-model):

8 Fødevareministeriet Departementet Afgørelsen: 12 akter udleveres ikke. Der gives afslag på grund af lovforberedende arbejde. Imidlertid henvises til et møde mellem Fødevareministeren og Landbrug & Fødevarer, 23. oktober Mødet er kommet i stand på baggrund af en henvendelse fra NNF, 3F og L&F, 17. marts I brevet fremgår det blandt andet: Vores bemærkning: Hvilket med andre ord betyder: Retentionskort og kortlægning af robuste og sårbare jorde. Miljøministeriets Departement Brev fra DN, L&F og ØL, 8. juli 2013 til fødevaremin. Mette Gjerskov og fung. miljøminister Pia O. Dyhr. Underskrevet af bl.a. Martin Merrild: Vores bemærkning: Ovenstående påviser at retentionskort allerede blev foreslået af L&F i juli Naturstyrelsen Akt 53: Bilag 7: Referat fra Følgegruppemøde 6. september 2013 om oplandsmodel. VfL var repræsenteret. L&F var ikke repræsenteret ved mødet. På mødet blev fremlagt detaljerede projektbeskrivelser: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen.v/ Peter Kaarup. Og Oplandsmodel til belastning og virkemidler. Og Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægning.

9 Vores bemærkning: Til trods for udsigt til åbenlyse begrænsninger i den fremtidige landbrugsdrift, er der ingen indsigelser fra repr. fra VfL. Akt 177: 4. juni og 13. august Møder om: Implementering af modelværktøjer til brug for vandplanlægningen. Med deltagelse af: XXX, XXX og XXX, alle VfL, samt YYY (L&F). Her arbejdes blandt andet med retentionsmodellen. Ark 312 der beskriver grundlag for retentionskort. Her nævnes Ny generation af N-Reduktionskort Jord til Fjord. Her nævnes at: Modellen tager udgangspunkt i eksisterende værktøjer, der kun i begrænset omfang kan nås at videreudvikles. Vores bemærkning: De fire medarbejdere fra L&F og VFL medvirker i udviklingsarbejdet med de nye retentionskort. Akt 322: 9. februar, 24. maj og 10. september Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen. (Vores bemærkning: Ikke det samme projekt som ovenstående). Styregruppe: XXX (L&F), YYY (VfL). Projektarbejdsgruppe 1: ZZZ (VfL), QQQ (VfL) Projektarbejdsgruppe 2: NNN (VfL) Projektarbejdsgruppe 3: NNN (VfL) Følgegruppe: zzz, QQQ, NNN (alle VfL). YYY og PPP (L&F) Vores bemærkning: Der findes referater og indlæg fra en lang række møder, med ovenstående dagsorden og deltagere. Samstemmende arbejdes der med retention, udvaskning og virkemidler. Ikke et eneste sted stilles spørgsmål ved grundlaget og dagsorden. Konklusion Besvarelserne fra de fem instanser, Miljøministeriets Departement, Miljøstyrelse, Naturstyrelsen, Fødevareministeriets Departement og NaturErhvervstyrelsen bekræftede vores værste anelser; Hele arbejdet med den ny arealregulering er igangsat efter en fælles henvendelse fra DN, L&F og ØL til daværende miljøminister Ida Auken og fødevareminister Mette Gjerskov. Formålet med det fælles brev, var bl.a. at natur og miljø får et markant løft! Medarbejdere fra Landbrug & Fødevarer (L&F) og Videncentret for Landbrug (VFL) har været involveret i hele det grundlæggende arbejde omkring den målrettede arealregulering, herunder retentionskort, driftsøkonomiske normer, udtagning af landbrugsjord, nye kvælstofnormer, udledningsreduktion, udledningstilladelser m.m. I alt 10 medarbejdere fra L&F og VFL har været med i samtlige udvalg og projektgrupper, uden på noget tidspunkt at stille krav om, at der var en grund til at regulere. Projektet lover ikke mere kvælstof, gødning efter planternes behov eller inddrager målinger i arbejdet. Tværtimod arbejdes med reducerede N-normer på alle bedrifter. Man udtrykker at optimal N til vinterhvede er 170 N!

10 Man har ladet sig repræsentere med medarbejdere og ikke i et eneste tilfælde med folkevalgte. Medarbejdere har forhandlet den fremtidige målrettede arealregulering på vegne af hele landbruget. L&F har foreslået en alternativ model: Udledningsmodellen. Den vil lade udvaskningsberegninger og retentionsdata slå fuldt igennem i forhold til miljøkravene for de enkelte bedrifter. Dette har L&F accepteret for at få målinger med, stærk motiveret af kritiske medlemmer. Det er dog et særdeles dyrt krav, da retentionskort stadig skal styre kvælstofnormer på trods af målinger. Der forventes et nyt retentionskort i Vi skal dog ikke forvente væsentlige ændringer i forhold til tidligere, for som det hedder: Modellen tager udgangspunkt i eksisterende værktøjer, der kun i begrænset omfang kan nås at videreudvikles. Til trods for VFL s afvisning af retentionskort, er de velvidende om at det kommer til at ligne de kendte fra 2007, som du tidligere har kunnet se i dit medlemsbrev fra BL. Martin Merrild har udtalt at en ny regulering ikke må stille nogen dårligere, end de er i dag. Alligevel blev arbejdet med sårbare jorde og en retentionskortmodel accepteret, velvidende at den vil tage livet af landbrugsfamilier i de berørte områder. Det dokumenteres i flere indlæg, at der må forventes store tab i vandoplande. Der blev ikke stillet i udsigt, at de ramte ville blive økonomisk kompenseret. Alligevel blev medarbejderne sidende ved forhandlingsbordene. Der udtrykkes ikke på noget tidspunkt ønsker om at blive tildelt mere kvælstof. Tværtimod fremgår det, at der stilles krav om en reduktion af kvælstofudledningen, uden at tage stilling til behovet herfor. Medarbejderne udtrykker stor begejstring for at være med sammen med styrelserne. Et rigtigt godt initiativ, udtrykker VfL. XXX fra VfL udtaler: Formål med partnerskabet. Er at skabe en platform for samarbejde på tværs af forskellige projekter og organisationer, som har sammenfaldende formål. Altså sammenfaldende formål med DN, ØL og embedsmandsværket i styrelser og ministerier. Hvad der er endnu mere foruroligende er, at stort set alle belastende forslag er stillet af L&F selv, såsom retentionskort, driftsøkonomiske normer, udtagning af landbrugsjord og skærpede miljøkrav. Randzonesagen udsat på ubestemt tid Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der er mere end almindeligt ærgerlig over, at en hjernerystet forsvarer desværre betød, at randzonesagen mod Povl og Christian Bojer i Holstebro igen måtte udsættes. Jeg er virkelig ked af, at alle de gode kræfter der var brugt på at skabe en god dag, med traktordemonstration, fælles oplæg og al mulig synlig opbakning nu desværre må vente til sagen bliver berammet på ny. Ligesom danske landmænd rundt om i Kongeriget må vente med

11 at få en endelig afklaring af om Grundloven også gælder på landet. Det vil forhåbentlig ske i løbet af første kvartal næste år. Så snart vi ved noget om en dato, bliver det selvfølgelig meldt ud, så vi forhåbentlig kan genoptage de mange gode idéer og den flotte opbakning. For én ting skal stå fuldstændig klart: Randzoneloven vil vi have et endeligt opgør med. Gruppelivsordning og pension Mange har spurgt os, om deres nuværende ordning kan fortsættes hos Alm. Brand på den måde, at der ikke skal afgives nye helbredsoplysninger. Det meddeler Alm. Brand, at de ikke generelt kan gøre, men at de fra sag til sag gerne vil huske at se på situationen fra ansøgers side. Tag en snak med dem om det, hvis du er interesseret i ordningen. Ved at følge linket herunder kan du finde færdige beskrivelser af produkterne, priser, og finde kontaktpersoner lokalt rundt i landet. BL videreformidler tilbuddet til foreningens medlemmer, og de der så har lyst, kan tage stilling til tilbuddet og kontakte den lokale medarbejder fra Alm. Brand. Læs mere: Bæredygtigt Landbrug tilbyder forsikrings- og pensionsaftale i samarbejde med Alm. Brand Donationer Vi er dybt taknemmelige over de mange donationer, som vi løbende modtager. De varmer både hjertet og pengekassen. Skulle du have lyst til at støtte foreningens arbejde, kan donationer indbetales på følgende konto: Reg.nr.3956 kontonr Rigtig god weekend Bjarne Nigaard Bæredygtigt Landbrug ingen halve løsninger