Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Transkript

1

2 Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Stiger overvægten blandt unge? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indhold Dyrkning af motion blandt unge... s. 3 Social arv... s. 3-5 Årsager og konsekvenser... s. 5 Overvægt blandt unge... s. 6-7 Årsager og konsekvenser... s. 7-8 Løsning til problemerne... s. 8-9 Thomas Daugaard 1.4 2

3 Dyrkning af motion blandt unge Der er flere og flere der er begyndt at dyrke motion gennem årene. Socialforskningsinstituttet har lavet en undersøgelse hvor hele 83 % af befolkningen svarer ja til, at de deltager i en eller anden form for fysisk aktivitet i fritiden. Ved en tilsvarende undersøgelse i 1998 svarede 69 % ja til, at de enten dyrker klassisk idræt eller får motion ved f.eks. vandreture, turcykling eller andre former for uorganiseret motion. Det er en stigning på 4 % af hele befolkningen på bare 8 år. Det er især de årige, der hiver gennemsnittet op i forhold til tidligere, og hver tredje over 70 år dyrker regelmæssig idræt, viser undersøgelsen. Dette betyder altså at de unge kun dyrker en lille del motion af de 100 %. Antallet af unge mænd fra år dyrker mere motion gennem årene, men det er dog ingenting i forhold til stigningen blandt de ældre aldersgrupper. Dyrkningen af motion blandt unge kvinder fra år, er til gengæld faldet markant gennem årene. Andele af voksne mænd og kvinder med stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen (16-66-årige erhvervsaktive) i 1987, 1994 og 2000 Social arv Der er en stor forskel på hvem der dyrker motion blandt børn og unge. En stor del af grunden er social ulighed. Undersøgelser af social ulighed i motionsvaner og kostvaner blandt børn og unge viser, at børn og unge fra højere sociale lag dyrker mest motion, og spiser sundest. Der er også Thomas Daugaard 1.4 3

4 andet end motionsvaner og kostvaner der bliver påvirket af den sociale arv. En undersøgelse viser at de årige fra de lavere socialgrupper, har en klar tendens til en mere usund livsstil. De dyrker mindre motion, der er flere, der ryger dagligt, og der er langt flere, der spiser usundt dagligt. Til gengæld er der flere fra de højere socialgrupper, der drikker alkohol mindst en gang om ugen, og der er flere af dem der har været fulde mere end 4 gange. Andel af årige elever fra forskellige socialgrupper, som udviser risikoadfærd. Skolebørnsundersøgelsen Procent. Familiesocialgruppe Risikoadfærd I II-IV V VI Dyrker højest to timers motion ugentligt Ryger dagligt Drikker alkohol mindst en gang om ugen Har været fuld mindst fire gange Spiser flere usunde fødevarer hver dag Kilde: Bjørn Holstein & Mette Madsen (2003:16): Social arv og børns sundhed. Arbejdspapir 3. Udvalget om negativ social arv Resultater fra undersøgelsen viser i også en sammenhæng mellem risikoadfærd og den familiestruktur, som børnene og de unge er vokset op i. Børn fra brudte hjem og børn af eneforsørgere har en meget større risikoadfærd sammenlignet med børn, der bor sammen med begge deres biologiske forældre. Undersøgelsen viser i øvrigt, at familiestrukturen ofte har større indflydelse for risikoadfærd end forældrenes socialgruppe. Man kan tydeligt se at der er en stor forskel på dyrkning af sport i de forskellige grupper af unge. Thomas Daugaard 1.4 4

5 Andel med risikoadfærd blandt elever i 8. og 9. klasse 1996/97 i relation til familiesammensætning. Udskolingsundersøgelsen. Procent. Familie-sammensætning Daglig rygning* Alkohol ugentlig* Frugt og grønt <3 gange pr. uge* Ikke daglig morgenmad* Dyrker ikke sport* Bruger ikke altid sikker- hedssele* N Begge biologiske forældre 10,0 31,2 11,6 22,1 17,1 40, En biologisk forælder + samlever 24,1 38,7 17,7 32,9 20,0 48, Eneforsørger 18,7 33,8 14,0 37,6 23,8 46, * statistisk signifikant sammenhæng (P<0.05) Kilde: Bjørn Holstein & Mette Madsen (2003:17): Social arv og børns sundhed. Arbejdspapir 3. Udvalget om negativ social arv Årsager og konsekvenser De unge der kommer fra lave sociale lag, eller fra splittet familier, dyrker markant mindre sport. De skyldes blandt andet, at der ofte ikke er tradition for sport i de lavere stillet lag. Nogen mener også at det er fordi de lavere stille familier ikke har råd til at sende deres børn til idrætsklubber. Det skyldes også et manglende overskud og manglende tid i disse familier. Alle undersøgelser peger på, at regelmæssig motion har en positiv effekt på kroppens funktioner. Det siges blandt andet at motion gør følgende: Hjælper dig med at tabe dig. Giver mere trivsel og velvære. Forbedrer din fysiske form. Giver dig mere energi. Mindsker smerter og spændinger i muskler og led. Gør, at du bedre kan arbejde. Gør, at du taber dig. At du kan tilpasses din hverdag. Kan foregå sammen med fx kolleger. Gør, at du føler dig mindre stresset. Derudover giver regelmæssig motion bedre humør. Thomas Daugaard 1.4 5

6 Overvægt blandt unge Overvægt er et stort problem i dag. Ikke mindst blandt unge og børn. Forekomsten af fedme har steget gange i over de sidste 50 år. Den stigende forekomst af overvægt og fedme blandt børn og unge er foruroligende, da der er sket en tredobling over de sidste 30 år. Ca. 40% af voksne danskere lider nu af overvægt, heraf omkring 13-15% fedme. Det svarer til, at omkring voksne danskere lider af fedme, hvilket giver dem en stærkt øget risiko for at udvikle problemer med helbredet. En undersøgelse fra 2002 viser hvor mange danske børn der er engageret i en eller anden form for vægtkontrol. Piger: 21 % af de 11-årige stigende til 36 % af de 15-årige. Drenge: 15 % af de 11-årige og kun 11 % af de 15-årige. Desuden viser undersøgelsen at 33 % af de 11-årige piger er utilfredse med deres vægt og 48 % af de 15-årige piger, hvor imod det kun er 25 % og 23 % for drengene. Kilde: Overvægt og fedme, Ugeskrift for Læger, 7. marts 2005 En undersøgelse viser også prævalansen af fede og overvægtige børn gennem årene. Undersøgelsen viser også hvilken effekt skolen har på børnenes overvægt. Grafen til venstre viser de over-vægte børn, mends grafen til højre viser de fede børn. Thomas Daugaard 1.4 6

7 Man kan tydeligt se at drengene ikke påvirkes meget i skole perioden, mends pigernes vægt stiger gennem skolegangen. Man kan diskutere hvad det er der er skyld i denne stigning. Det kan være noget med pigernes alder eller mange andre ting. En ting de to køn har til fælles, er at overvægten og fedmen er steget forunderligt meget gennem årene. Et sted hvor der også er opstået et problem er ved session, hvor fedmen er steget en helt del. I perioden fra var andelen af fede unge mænd, ved session i København, forholdsvis konstant. I gennemsnittet 0,15% med BMI > 30. I perioden var 4,6% af de unge mænd på session fede, ved session i Nordjylland og Viborg Amt, hvilket svarer til en stigning på ca. 30 gange siden Årsager og konsekvenser Unge er en af de grupper, hvis fedmefrekvens stiger hurtigst. Overvægt og fedme hos børn og unge har har også andre dårlige virkninger i samfundet, end at man skal bære rundt på et par ekstra kilo. Fedme eller overvægt kan have sociale følger i voksenalderen som social mobilitet Thomas Daugaard 1.4 7

8 nedad. Udenlandske undersøgelser viser, at fede voksne risikerer diskrimination ved ansættelse, fede kvinder risikerer lavere løn, og fede har større risiko for at blive afskediget end normalvægtige. Negativt syn på fede er udbredt i samfundet og deles også af personalegrupper i sundhedsvæsenet. Overvægtige og fede børn mødes også med disse negative opfattelser fra andre børn. Hos børn, der er i behandling for fedme, er der fundet livskvalitet på niveau med svært syge børns. Sundhedspersonale opfatter ofte fedmebehandling hos børn som vanskelig og angiver barrierer som manglende viden, manglende motivation og manglende forældreopbakning. Overvægten forresager ikke kun negative sociale problemer, den er også skabt at det. En undersøgelse viser at genetiske og sociale faktorer er af betydning for udvikling af overvægt. Der er altså en sammenhængen mellem sociale forhold og fedme, da de sociale forhold påvirker risikoen for fedmeudvikling, og fedme påvirker de senere sociale forhold. I Danmark har børn fra lavere sociale lag og børn fra landet større risiko for at blive overvægtige end børn fra højere sociale lag og børn fra byen. Overvægt og fedme belaster også samfundet. Undersøgelsen viser blandt andet, at overvægt er skyld i to millioner sygedage om året, svarende til et samlet produktionstab for samfundet på 6,3 milliarder kroner. Fedme er også en økonomisk belastning for samfundet på anden vis, og det er beregnet, at 5-8% af sundhedsbudgettet nu går til fedmens følgesygdomme som hjerte-karsygdom, sukkersyge, pensioner og andet. Da alt tyder på, at fedmeepidemien fortsætter, vil disse udgifter stige. Løsning til problemerne Et væsentligt problem er, at de unge dyrker alt for lidt motion. Det er et problem der skal løses. Staten er nødt til at gribe ind for at gøre noget ved problemet. Der er mange forskellige meninger om hvordan dette kan gøres. Københavns overborgmester, Ritt Bjerregård, foreslår at man får nogle private sponsorer til at betale et-års gratis medlemskab, til en sportskulb, i forbindelse med børns 10-års fødselsdag. Det har bare ikke været muligt at finde disse sponsorer. Kommunerne har også indført sundhedsundervisning i skolerne landet over. Der er i det heletaget blivet sat større fokus på motion og helbred i skolen. Det er den billigste metode man umiddelbart kan komme op med, da undervisningen skal køre uanset hvad. Man kan sætte udgifterne ned for medlemskaberne for unge, og op for de voksne. Det ville måske få de unge til at dyrke mere motion. På nogle skoler landet over, har man også givet de ældste elever ansvaret for, at lege med de mindre elever i fritkvarterene. Det vil på alle parter til at dyrke mere sport. Thomas Daugaard 1.4 8

9 Da fedme også er et stort problem blandt unge, er det også vigtigt at forebygge og formindske antallet af overvægtige. Nogle mener at det er nødvændigt at tage drastiske metoder i brug. Allan Nielsen har skrevet en artikel om hvordan han mener man skal tackle problemet. Han mener at følgende metoder er nødvændigte: Forbud mod madsalg på tankstationer og kiosker. Ekstra moms på chips, slik og kager. Ingen moms på frugt og grønt. Tvangsoperationer. Forbud mod fødevarereklamer. Motions- og kostplaner på skoler og daginstitutioner. Som mange også gør, kan man porsøge med store kampanier mod fedme. Thomas Daugaard 1.4 9