PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Den Integrerede Institution Under Bøgen Solbakken Risskov / Hrt@aarhus.dk Risskov dagtilbud aarhus.inst.dk Merete kruse meretekuse@hotmail.com tlf Aarhus kommune Regional: Side 1 af 16

2 Institutionstype/ foranstaltning a) Antal børn/unge /voksne b) Aldersgruppe c) Antal stuer / afdelinger d) Åbningstid (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) a)15 børn 0-3 år og 40 børn 3-6 år b) c)1 vuggestue gruppe og 2 bønehavegupper. (praktikdelen ligger primært i børnehavedelen. d)mandag til torsdag fredag Institutionens formål jf. lovgrundlag. Læs på Aarhus.dk under pædagogisk afdeling Karakteristik af brugergruppen: (Børn i alderen 0-6 år fra velfungerende og ressourcestærke familier.) Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Side 2 af 16

3 Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Brugergruppen lægger op til tæt samarbejde. Med udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske og familierne og venskaberne. Vort mål er at arbejde med en andekendende tilgang til de enkelte børn og i et tæt samarbejde med forældrene Hvordan: gennem daglig kontakt med forældre, skriftligt og ved aflevering. Forældremøder, status udviklingssamtaler, bestyrelsesarbejde og samarbejde med dagtilbud og skole. Vi arbejder i halvårs moduler, hvor vi med afsæt i læreplanstemaer og (viden fra os selv, skole, øvrige institutioner i dagtilbuddet, traditioner og årstider) tilrettelægger det kommende halve år, dels stuevis og dels på tværs i huset. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) 1 pædagogisk leder, 6 pædagoger, 3 medhjælpere, 1 pædagogstuderende. Derudover har vi løbende personer ansat under forskellige ordninger, samt studerende fra andre typer uddannelser Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: x PD modul i praktikvejledning: Side 3 af 16

4 Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: x Navne: Merete Kruse Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: PPR (pædagogisk/psykologisk afdeling) =psykolog, talepædagog sundhedsplejerske samt socialforvaltning Konsultativtteam Skolerne Videnscenter Børnepsyk Side 4 af 16

5 Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Den studerende kommer til at have forskellige opgaver i huset. Den studerende vil i 2. og 3. praktikforløb komme til at arbejde alene i kortere perioder (Der vil være andet personale i huset) Som studerende i 2.praktik periode har du et begyndende overblik på legepladsen og i børnegruppen. I 3. praktikperiode har du et overblik som svarer til en nyuddannet pædagog. Vi forventer at du møder veludhvilet, engageret og har påklædning, så du kan være ude i alt slags vejr. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Se ovenfor. Du vil være tilknyttet en stue, men samtidig vil du komme til at samarbejde med husets øvrige personale, da vi ser os selv som et samlet hus og har en høj grad af aktiviteter på tværs. Øvrige oplysninger (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Side 5 af 16

6 Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik x Skole- og fritidspædagogik x Social- og specialpædagogik x Side 6 af 16

7 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. x x x 4) Medier og digital kultur. 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. Side 7 af 16

8 Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden) Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, Praktikken tager afsæt i cf mål. Du skal som studerende tage ansvar for egen læring, være reflekterende, deltage aktivt i institutionens møder, arrangementer og dagligdag. Den studerende indgår i de daglige praktiske opgaver og husets rytme. For at sikre at vi kommer omkring alle vores læreplanstemaer planlægger vi i en dokumenteret form for et halvt år af gangen (møde i juni og januar) Dette betyder at vi en stor del af dagen har en høj grad af struktur. Den studerende vil her sagtens komme på banen og få sine ideer med i planlægningen. Læreplanstemaernes mål er overordnet at: SOCIALE KOMPETENCER Udvikle relationer igennem et fællesskab, hvor samarbejde, anerkendelse og empati indgår som fundament for social udvikling. Hvordan: Vi er i aktivitetsgrupper, legegrupper osv. Som vi laver således at vi skaber relationer. Vi arbejder bevidst med Side 8 af 16

9 konflikthåndtering, hvor vi blandt andet bruger fri for mobberi, i den frie leg er vi målrettede på hvordan vi hjælper det enkelte barn ind i en relation og hvordan vi selv går ind og ud af legene. I voksen/voksen relation blandt kollegaer og i forholdet til forældrene arbejder vi også bevidst med vores kommunikation. Vi mener selv at vi gør det rigtig godt, men vi er samtidig bevidste om, at vi kan gøre det bedre og udvikle os. Derfor er dialogen mellem os en vigtig brik. Til vejledning vil der hver gang være et punkt som hedder dilemma og det er her og i den daglige kommunikation på tværs i huset, at du kan komme med din forundring, problematik eller lign. Der er på hver p.møde et studerenes punkt, som også må bruges. SPROG At børnene bruger sproget, som et naturligt kommunikationsmiddel /måde, hvor det at sætte ord på og løse konflikter verbalt, samt at tale ordentligt til hinanden er en naturlig måde at omgås andre mennesker på. Hvordan: Vi har en sprogvejleder, børnene bliver sprogscreenet ved 3 års alderen og 5 års alderen. Vi benytter dialogisk oplæsning, har sang en gang om ugen, højtlæsning, fokusord, samtale, teater og meget andet. KROP OG BEVÆGELSE Side 9 af 16

10 At børnene opnår glæde og sundhed gennem krop og bevægelse, individuelt og i fællesskab. Hvordan: Vi har en naturlegeplads, har til huse ved park, skov og strand. Vi har morgenløb det meste af året. Har fokus på børns selvhjulpenhed ved at tage tøj af og på, smøre brød og spise med kniv og gaffel. Vi løfter ikke på børnene(mere end hvad der er fornuftigt). Børnene er med i daglige pligter. Dette gør blandt andet at børnene finder ud af, at de kan selv. SUNDHED Her spiller hygiejnen ind for alle aldersgrupper. Håndvask og pudse næse er en del af dagens rutiner. NATUR OG NATURFÆNOMENER At børnene skal opleve glæden ved at være i naturen At børnene skal opleve naturen med alle dens sanser. At børnene skal opleve naturen og alle dens årstider. At børnene får kendskab til dyrene i naturen At børnene lærer at passe på naturen. Børnene lever tæt på skov, strand og park, så vi har fokus på viden om dyr og planter og hvordan vi passer på naturen. Mad og andet Side 10 af 16

11 på bål, snitte, bygge huler. Hvad kan spises, hvad er giftigt og uspiseligt. Hvordan kan vi bruge naturens materialer noget af det, børnene får viden om. KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Hvordan: De traditioner som kommer gennem året Fødselsdage, fastelavn, påske, halloween, jul, vores egen sommerfest, afsked med de største børn. Så har vi temaer som ofte også giver indblik i egne og andre kulturelle traditioner. målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med Den studerende indgår i planlagte aktiviteter og gøremål på stuen og på tværs i huset. Der er mulighed for gennem aktiviteter, daglige Side 11 af 16

12 pædagogiske metoders effekter, inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, gøremål f.eks spisning og leg, at fordybe sig med enkelte børn og der igennem at styrke barn/barn og barn/voksen relation. Der er gennem vejledning og dagligsnak med kollegaer mulighed for refleksion. I forbindelse med alle gøremål i dagligdagen og til møder forventer vi, at den studerende undre sig højlydt Den studerende skal føre logbog, som også bruges som en del af vejledningen. Den studerende skal til p.møder komme med praksisfortællinger og undrende spørgsmål,som kan diskuteres. Dette for at den studerende kan styrke sig i at være reflekterende over egen praksis, da vi mener, at dette er et grundlæggende krav for at kunne være pædagog. evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og Ud over som beskrevet ovenfor, er der til vejledning hver gang et punkt der hedder dilemma. Her skal der hver gang være en problemstilling. Smttemodel, tønnesvangs model, statusudviklingshjul,sprogvurdering er de vigtigste redskaber som vi arbejder med Side 12 af 16

13 såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Hygiejne, spisekultur, bevægelse. Ude og inderum er nogle emner vi kan have fokus på her Angivelse af relevant litteratur: Det taler vi om og vi forventer en gensidig udveksling Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Ved vejledning gennemgår vi løbende, hvor langt den studerende er med lærings og vidensmål. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? Vejlednings dagsorden er : Siden sidst Dilemma Studerens punkt Vejleders punkt. Punkter kan eks. være pædagogiske emner, børn, planlægning og lærings og videns mål. Hvis der af vejleder forventes at der skal læses og forberedes til vejledning, skal det være modtaget senest weekenden inden. Side 13 af 16

14 b) Der er vejledning en time om ugen undtagen ved ferie og sygdom. Vejledningen ligger på et fast tidspunkt, men kan flyttes, når det ikke passer ind i kalenderen. Der samles løbende op på div. c) Den studerendes arbejdsplan: Du vil ved ansættelsens start få din endelige mødeplan. Der vil gennem perioden være div. møder uden for åbningstiden. Der er mødepligt, da dette er en del af arbejdsopgaven. Der vil komme til at være ændringer i mødetiderne gennem perioden. Dette vil foregå i et samarbejde. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Oplever vi at den studerende ikke lever op til kravene eller mistrives vil ledelsen tage ansvaret og den studerende vil blive kaldt til en samtale. Her kortlægges hvad problemerne skyldes og seminariet vil blive involveret, hvis det er en opgave der ikke kan løses i institutionen. Side 14 af 16

15 Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, Side 15 af 16

16 nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) (Vi har i institutionen en underskrift fra forældrene på, hvem der må filmes og hvem der ikke må. Kontaktperson for den studerende Merete Kruse: meretekuse@ hotmail.com tlf arb privat Side 16 af 16