Måltal sætter skub i offentlig-privat samarbejde

Transkript

1 Peter Beyer Østergaard MAJ 2018 Måltal sætter skub i offentlig-privat samarbejde Regeringens udspil med mål om at kommunerne i 2025 sender 35 pct. af deres udbudsegnede opgaver i udbud er realistisk og kan opnås på flere forskellige måder. Opfylder kommunerne målsætningen, vil det frigøre mange ressourcer, som kommunerne kan bruge på deres kerneydelser. Flere muligheder for målopfyldelse Kommunerne kan nå regeringens forslag om måltal på 35 pct. på flere måder. I det følgende fremgår DI-beregninger på, hvordan kommunerne kan nå måltallet ved at sende opgaver i udbud, der svarer til det, som de bedste kommuner allerede gør i dag (herefter: best practice 1 ). Målopfyldelse ved best practice Udliciteringsgrad (PLI) ved best practice efter opgave/område Pct PLI 2017 Tekniske opgaver Med støttefunktioner Alle udbudsegnede PLI opgaver Måltal Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Anm.: Søjlerne viser PLI-tal (udliciteringsgrad), mens måltal vedrører IKU-tal (konkurrenceudsættelsesgrad), hvor kommunernes egne vundne udbud også indgår. Historisk har forskellen været minimal mellem de to indikatorer, idet IKU en som regel er omkring 0,2 procentpoint højere end PLI en for kommunerne. 1 DI definerer i denne analyse best practice som gennemsnittet for de 10 kommuner, der inden for hver hovedkonto udliciterer den største andel af de udbudsegnede opgaver.

2 2 Tekniske opgaver Kommunernes opgaver inden for byudvikling mv. (hovedkonto 0) og transport og infrastruktur (hovedkonto 2) bliver betegnet som tekniske områder. I dag har kommunerne samlet udliciteret 37,9 pct. for byudvikling mv. og 57,8 pct. for transport og infrastruktur. Best practice er henholdsvis 67,7 pct. og 86,7 pct. Det vil sige, at gennemsnittet i udliciteringen for de 10 kommuner, der udliciterer mest inden for hovedkonto 0 og 2, er 67,7 pct. og 87,7 pct. Hvis kommunerne alene øger deres brug af udbud på disse to områder svarende til best practice, vil den samlede udliciteringsgrad være 29,3 pct. Det er en stigning på 2,5 procentpoint i forhold til det nuværende niveau for den samlede udlicitering i kommunerne på tværs af kommunernes hovedkonti. Effekt af best practice Udlicitering på kommunernes hovedkonti, pct. Hovedkonto/område PLI i 2017 Best practice Påvirkning af samlet PLI 0 Byudvikling mv. 37,9 67,7 1,1 2 Transport og infrastruktur 57,8 86,7 1,4 3 Undervisning og kultur 26,3 40,6 2,0 4 Sundhed 14,8 29,1 0,5 5 Sociale opgaver 25,7 39,2 7,8 6 Administration 22,2 30,4 1,3 I alt 26,9 41,0 1) 14,1 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger. Anm: Kolonnen yderst til højre viser, hvor meget den samlede udliciteringsgrad stiger, hvis kommunerne indenfor den pågældende hovedkonto udliciterer ligeså meget som gennemsnittet for de 10 kommuner, der inden for hovedkontoen udliciterer den største andel af de udbudsegnede opgaver. 1) PLI hvis der opnås best-practice inden for alle ovenstående hovedkonti. + Støttefunktioner Kommunernes udbudsegnede opgaver inden for undervisning og kultur (hovedkonto 3) og administration (hovedkonto 6) kan i overvejende grad betegnes som støttefunktioner, idet der hovedsageligt er tale om udgifter, som er relateret til bygningsdrift, it og andre supportfunktioner. Kommunerne har for nuværende under ét udliciteret 26,3 pct. af de udbudsegnede opgaver inden for undervisning og kultur og 22,2 pct. for administration. Til sammenligning er best practice henholdsvis 40,6 pct. og 30,4 pct.

3 3 Såfremt kommunerne øger udliciteringen, så det svarer til de bedste kommuner på disse hovedkonti, vil den samlede udliciteringsgrad være 32,7 pct. Det svarer til en sammenlagt stigning på 5,8 procentpoint. Resultatet viser, at kommunerne næsten kan indfri måltallet på 35 pct. ved udelukkende at udbyde flere opgaver indenfor de tekniske områder og støttefunktioner. Med andre ord behøver kommunerne stort set ikke at udbyde flere opgaver indenfor de mere borgernære velfærdsområder. + Velfærdsområder De to sidste områder er sundhed (hovedkonto 3) og sociale opgaver (hovedkonto 5). Det drejer sig om udgifter relateret til kommunernes sundheds-, beskæftigelses- og plejeindsats. Udliciteringsgraden er 14,8 pct. for sundhed og 25,7 pct. for sociale opgaver. Til forskel er best practice henholdsvis 29,1 pct. og 39,2 pct. Hvis kommunerne også udliciterer svarende til de bedste kommuner på disse hovedkonti vil den samlede udliciteringsgrad overstige regeringens måltal markant. Konkret vil udliciteringsgraden være 41,0 pct., hvis kommunerne for hver eneste hovedkonto når op på best practice. Det svarer til en samlet stigning 14,1 procentpoint. Stor spredning mellem kommunerne Ydre forhold er ikke afgørende Mange kommuner er allerede over 30 pct. Højdespringere, top og bund I dag bliver lidt over en fjerdedel af de udbudsegnede kommunale driftsopgaver sendt i udbud, og stigningen i kommunernes brug af udbud har været svagere i de år, hvor der ikke har været måltal. Desuden er der en stor variation mellem de enkelte kommuners brug af udbud, og forskellene er blevet større siden Ifølge en analyse 2 fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er årsagen til spredningen ikke umiddelbart et resultat af ydre forhold så som kommunernes størrelse, befolkningstal og befolkningstæthed eller partifarve. Det indikerer, at der ikke er bestemte kommuner som har klart bedre eller dårligere vilkår end andre til at sende opgaver i udbud. Ud af de 98 kommuner udliciterer 46 kommuner 25,0-29,9 pct. af de udbudsegnede opgaver. Ud af de resterende 52 kommuner udliciterer 21 kommuner mere end 29,9 pct., mens 31 kommuner udliciterer mindre end 25 pct. 2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2017). Kortlægning af kommunernes arbejde med udbud.

4 4 Top og bund i 2017 Udliciteringsgrad (PLI) i 2017 for top- og bund -kommuner, pct. Kommune (top) PLI 2017 Kommune (bund) PLI 2017 Gribskov 45,4 Norddjurs 23,3 Jammerbugt 35,8 Kerteminde 23,2 Solrød 34,5 Nordfyns 23,1 Stevns 34,5 Lemvig 23,1 Greve 34,3 Rebild 22,7 Hørsholm 33,7 Sønderborg 22,6 Middelfart 33,5 Nyborg 22,5 Allerød 33,4 Hvidovre 22,5 Brønderslev 32,7 Skive 21,9 Holbæk 32,6 Tårnby 20,6 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Anm.: De mindre ø-kommuner Læsø, Fanø og Samsø er undtaget. Middelfart, Helsingør og Stevns er højdespringere Ved sammenligning af kommunernes regnskabstal for 2016 og 2017 fremgår det i nedenstående figur, at det især er kommunerne Middelfart, Helsingør og Stevns, som er gået mest frem i brugen af private leverandører. I samme periode har kommunerne Skanderborg, Nordfyns og Vesthimmerland oplevet den største tilbagegang. Højdespringere Ændring i udliciteringsgrad for top- og bund -kommuner, pct. Kommune (top) PLI-ændring Kommunne (bund) PLI-ændring Middelfart 5,5 Skanderborg -3,8 Helsingør 3,4 Nordfyns -2,9 Stevns 3,4 Vesthimmerland -2,9 Langeland 2,5 Slagelse -2,4 Brønderslev 2,5 Rødovre -1,7 Tønder 1,9 Odsherred -1,6 Albertslund 1,8 Hillerød -1,5 Fredensborg 1,6 Herlev -1,4 Ishøj 1,6 Mariagerfjord -1,4 Gladsaxe 1,5 Syddjurs -1,3

5 5 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Anm.: Fanø har haft en stigning på 13,3 procentpoint, men er undtaget i analysen, da kommunens lave udgifter giver anledning til større udsving. Stort potentiale for gevinster Baseret på kommunernes regnskabstal for 2017 og den normale andel af kommunernes egne vundne bud, skønner DI, at kommunerne samlet set konkurrenceudsatte udbudsegnede opgaver til en værdi af omkring 63,5 mia. kr. Opfylder kommunerne måltallet på 35 pct., vil det (i 2017-priser og niveau) betyde, at der vil være sendt opgaver i udbud for 82 mia. kr. Havde kommunerne i dag sendt 35 pct. af de udbudsegnede opgaver i udbud, vil der dermed have været konkurrence om omtrent 18,5 mia. kr. mere, end det er tilfældet i dag. På baggrund af tidligere undersøgelser vurderer DI, at kommunerne i gennemsnit kan opnå en bruttogevinst i størrelsesordenen pct. ved at øge konkurrenceudsættelsen 3. Med udgangspunkt i det estimat og omfanget af udbudsegnede opgaver i 2017, vurderer DI, at en konkurrenceudsættelsesgrad på 35 pct. kan give en bruttogevinst omkring 2 mia. kr. De frigjorte midler kan kommunerne f.eks. benytte til at øge serviceniveauet, sænke skatterne eller hente økonomiske besparelser. Definition af PLI og IKU Meget lille forskel mellem PLI og IKU Metode Regeringens udspil vedrører kommunernes konkurrenceudsættelse, der bliver målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU), som er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet. IKU en beskriver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en kommune. De konkurrenceudsatte opgaver består af de driftsopgaver, der varetages af private leverandører og kommunernes egne vundne bud. I denne analyse er beregningerne baseret på Privat Leverandør Indikator, der måler andelen af udbudsegnede driftsopgaver, som udsættes for konkurrence fra private virksomheder fratrukket kommunens egne vundne bud. PLI viser dermed udliciteringsgraden (uden kommunernes egne vundne bud), og IKU viser konkurrenceudsættelsesgraden (med 3 Se uddybende redegørelse for DI s estimat af potentiale ved udbud her:

6 6 kommunernes egne vundne bud). Historisk har forskellen været minimal mellem de to indikatorer, idet IKU en som regel er omkring 0,2 procentpoint højere end PLI en for kommunerne i gennemsnit samlet set. Definition af best practice Estimat af gevinstpotentiale Estimat baseret på eksisterende undersøgelser DI definerer i denne analyse best practice som gennemsnittet for de 10 kommuner, der indenfor hver hovedkonto udliciterer den største andel af de udbudsegnede opgaver. Best practice for den samlede PLI svarer til, at kommunerne for hver hovedkonto når op på best practice. DI s vurdering af gevinsten ved målopfyldelse af regeringens måltal på 35 pct. er i denne analyse estimeret på baggrund af PLI-tallet, og en antagelse om at egne vundne bud udgør 0,2 pct. Potentialeberegningen består i at estimere den gevinst, som kommunerne kan opnå ved at øge udliciteringsgraden til best practice. I den sammenhæng vurderer DI, at kommunerne kan opnå en gevinst på pct. af udgifterne ved at konkurrenceudsætte deres driftsopgaver. Denne antagelse bygger på eksisterende studier om økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse læs mere herom her: