Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

Transkript

1 Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis

2 Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder? 2. Forestil dig at dit pædagog-/medhjælper-/lederliv er forbi. Hvad kunne du ønske, at dine børn/medarbejdere skriver på dit arbejdsgravsted? Han/ hun var/gjorde

3 Tænk for dig selv / Hvad mener JEG? Hvorfor skal vi overhovedet arbejde med inklusion??? Hvem omhandler inklusion/hvem er inklusion for?

4 Kært barn har mange navneucc, 2011 Økonomisk inklusionsdiskurs: Spare penge For få elever er for dyre Politisk inklusionsdiskurs: Elever skal blive gode samfundsborgere (udd.,job mv.) Inklusion i samfundet er svært, når først man har været ekskluderet (til specialområdet). Konsekvenser for de tilbageværende velfungerende børn, der ikke lærer at indgå i relationer med børn, der er anderledes end dem selv.

5 Vi ved Hver 5. segregerede elev får ingen uddannelse (M. Munk, Ålborg Universitet, 2010) og får svært ved at få et arbejde (N. Egelund,2010) Børn profiterer af at være i mangfoldige fællesskaber og klasser: De fleste elever med særlige behov har gavn af at gå i klasse med elever med mange forskellige forudsætninger og ressourcer ( ),og de øvrige elever vil have gavn af at gå i en klasse med elever, der ikke ligner dem selv (Skolerådets Formandskab,2011)

6 Kært barn har mange navneucc, 2011 Pædagogisk inklusionsdiskurs: Det er ikke godt for børnene at blive isoleret (fra almenområdet). Maslow, Illeris

7 Vi ved En stor del af i alt 65 forskningsprojekter viser, at inklusion har en positiv effekt både fagligt og socialt på de elever, der tidligere har været segregerede, og på de elever, der allerede går i klassen (Dansk Clearing House, 2012). Almindelige skoler som har en inkluderende orientering er det mest effektive middel til at skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse (Salamancaerklæring, tiltrådt af DK, 1994, UVM.dk)

8 Kært barn har mange navneucc, 2011 Etisk inklusionsdiskurs: Normalitetsbegrebet er blevet for smalt. Derfor ekskluderer vi!

9 Er normalitetsbegrebet for snævert? UCN-rapport fra 2010 konkluderer, at danske lærere vurderer, at 24,9 % af eleverne har en diagnose eller vanskelighed. UCN-rapport fra 2010 vurderer lærere, at drenge er langt mindre motiverede end piger og leverer en langt dårligere arbejdsindsats. En uro-undersøgelses konklusion (UVM 1996), foretaget blandt landets folkeskoler, fremgår, at op mod 7 gange så mange drenge som piger fremstår urolige Mange elever modtager specialundervisning og mere end ¾ er drenge (UVM, 2012). Ville alle tre have skrevet dine arbejdsgravstensord? 23 procent % drenge får ikke en ungdomsuddannelse og blandt drenge af anden etnisk herkomst er problemet særlig stort, -mere end hver tredje får ikke anden uddannelse end folkeskolens afgangsprøve (AE, 2009).

10 Er normalitetsbegrebet for snævert? 67 % omgængere i børnehaveklassen er drenge (skolestartsforsker, Stig Broström) Drenge får langt mere skæld ud af i børnehaven end piger ( Lars Qvortrup) 20 % drenge (3-6 år) er ikke glade for at gå i børnehave (-//-) ( 10%piger) 7% drenge vurderes af pædagogerne til aldrig/sjældent at udvise hensigtsmæssig social adfærd (-//-) (3 % piger) Drenge trives signifikant dårligere end piger i børnehaven; generel trivsel og i relationen til de voksne ( Nordahl, 2008, trivselsundersøgelse, danske børnehaver)

11 Rammen for inklusion i HTK Barnet er fysisk til stede i almenområdet Barnet har en oplevelse af deltagelse i det læringsmæssige og sociale fællesskab Barnet har en oplevelse af at profitere af (lærings-) fællesskabet Barnet udvikler et positivt selvbillede En orientering mod både hvert enkelt barn og fællesskabet og En orientering mod at hvert enkelt barn udfordres fagligt og socialt tilpas samt lærer og trives optimalt.

12 Inklusionsforståelse fysisk Akademisk/fagligt socialt At opbygge fællesskaber omkring forskellighed Alenkær, 2012

13 Inklusionskompasset,Nvie,Skolelederforeningen 2013 Medarbejdere Lokalsamfund Forældre Politikere og forvaltning Børn Andre prof. fagpersoner

14 Opgave- De 3 inklusionscirker Nu skal I arbejde!