National retningslinje for screening for diabetisk retinopati
|
|
- Arthur Therkildsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 National retningslinje for screening for diabetisk retinopati Afsnit: 1. Arbejdsgruppe 2. Interessekonflikter 3. Anvendte forkortelser 4. Indledning 5. Klassifikation af diabetisk retinopati 5.1. Skala til klassifikation af diabetisk retinopati 5.2. Skala til klassifikation af diabetisk makulært ødem 6. Undersøgelsesmetode 6.1. Krav til apparatur 6.2. Krav til retinal visualisering 6.3. Anvendelse af optikal kohærens tomografi 7. Screeningsintervaller 7.1. Indledning og afslutning af screening 7.2. Anvendelse af fleksible og individualiserede screeningsintervaller 7.3. Patienter med særligt fokus Gravide Bariatrisk kirurgi Dysreguleret diabetes Særligt sårbare patienter 8. Fremtidige screeningsmuligheder Tabel 1 1 Arbejdsgruppe Praktiserende speciallæge Nis Andersen Praktiserende speciallæge Jens Andresen Professor Toke Bek Praktiserende speciallæge Per Flesner Professor Jakob Grauslund (formand) Praktiserende speciallæge Per Haamann Professor Michael Larsen Overlæge Caroline Laugesen Overlæge Katja Schielke 1
2 Praktiserende speciallæge Jesper Skov 2 Interessekonflikter Ingen. 3 Anvendte forkortelser CSME: Klinisk signifikant makulært ødem DME: Diabetisk makulært ødem DR: Diabetisk retinopati ETDRS: Early Treatment Diabetic Retinopathy Study HbA1c: Hæmoglobin A1c ICDRDSS: International Clinical Diabetic Retinopathy Disease Severity Scale IRMA: Intraretinale mikrovaskulære abnormiteter NPDR: Non-proliferativ diabetisk retinopati OCT: Optisk kohærens tomografi PDR: Proliferativ diabetisk retinopati 4 Indledning Det anslås, at der i Danmark er op mod patienter med diabetes, og at dette tal vil stige fremadrettet. (1) Diabetisk retinopati (DR) er den hyppigste senkomplikation (2) og hos mange patienter en frygtet årsag til blindhed. (3, 4) Man anvender både i Danmark og internationalt screening for DR, og i Danmark foregår dette enten hos praktiserende speciallæger i oftalmologi eller i sygehusregi. Den enkelte patient bør kun screenes ét sted. Som led i screeningen forpligter man sig til at indrapportere relevante data til DiaBase, som er den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og makulopati. Formålet med øjenscreening er at detektere behandlingskrævende DR, inden der opstår irreversibelt synstab. Synstruende DR omfatter proliferativ diabetisk retinopati (PDR) og klinisk signifikant makulært ødem (CSME). Patienter som udvikler disse tilstande skal viderehenvises til øjenafdeling til relevant udredning og/eller behandling. I Danmark foregår screening for DR primært ved fotoscreening (med samtidig måling af korrigeret synsstyrke), hvor der foretages retinale fundusfotos, som efterfølgende vurderes af øjenlæge eller trænet specialist. I de tilfælde, hvor der ikke kan fremstilles billeder af tilstrækkelig kvalitet, undersøges nethinden ved indirekte oftalmoskopi af øjenlæge. Dansk Oftalmologisk Selskab udsendte i 2009 en klinisk retningslinje, som adresserede forebyggelse og behandling af diabetisk øjensygdom i Danmark, (5) og som følge af de kliniske og teknologiske landvindinger gennem seneste dekade er indeværende nationale retningslinje udarbejdet som en evidensbaseret opdatering i forhold til den screening for DR, som skal anvendes i det danske sundhedssystem. 2
3 5 Klassifikation af diabetisk retinopati 5.1 Skala til klassifikation af DR DR er en degenerativ neurovaskulær lidelse, der afficerer den retinale mikrovaskulatur og som i screeningsøjemed kan klassificeres i henhold til International Clinical Diabetic Retinopathy Disease Severity Scale (ICDRDSS) uafhængigt af eventuel tilstedeværelse af diabetisk makulært ødem (DME). (6) Synsstyrke indgår ikke i klassifikationen, idet denne både kan være normal ved begge typer af synstruende DR (PDR og CSME) og nedsat (evt. grundet konkurrerende øjensygdom) ved alle grader af DR. Grad 0 - Ingen DR: Ingen diabetesbetingede retinale abnormiteter. Grad 1 - Mild non-proliferativ diabetisk retinopati (NPDR): Mikroaneurismer/punktblødninger alene. Grad 2 - Moderat NPDR: Mere end blot mikroaneurismer/punktblødninger, men færre forandringer end ved grad 3. Grad 3 Svær NPDR: Omfatter mindst én af følgende forandringer (4-2-1 reglen): 1. Mere end 20 intraretinale hæmoragier i hver af de fire nethindekvadranter. 2. Venøs haustrering i mindst to nethindekvadranter. 3. Tydelige intraretinale mikrovaskulære abnormiteter (IRMA) i mindst en nethindekvadrant. Grad 4 PDR: Præretinal karproliferation, diabetesbetinget glaslegemeblødning eller tegn efter tidligere panretinal laserbehandling (med vurdering af hvorvidt de observerede proliferationer er aftagende/stabile eller progredierende). 5.2 Skala til klassifikation af diabetisk makulært ødem DME inddeles i henhold til klassifikationen, som er defineret i Early Treatment Diabetic Retinopathy Study (ETDRS), idet der specifikt defineres CSME som en synstruende undergruppe, der bør henvises til øjenafdeling med henblik på supplerende undersøgelser og/eller behandling for at undgå synstab. (7) Diabetisk makulært ødem (DME): Diabetesbetinget retinal fortykkelse og/eller hårde eksudater inden for en papildiameters afstand fra centrum af makula. Klinisk signifikant diabetisk makulært ødem (CSME): Omfatter mindst én af følgende forandringer: 3
4 1. Retinal fortykkelse inden for 500 μm afstand fra centrum af makula. 2. Hårde eksudater indenfor 500 μm fra centrum af makula med nærliggende retinal fortykkelse. 3. Retinal fortykkelse > 1 papilareal med en hvilken som helst del af det fortykkede område beliggende < 1 papildiameter fra makulas centrum. Der skelnes i klassifikationen ikke mellem om makula er tidligere behandlet eller ej, men i forhold til om patienten skal (gen)henvises til udredning og/eller behandling er det naturligvis væsentligt at tage højde for om tilstanden er progredierende, stabil eller regredierende. DME uden CSME: DME der ikke opfylder de anførte betingelser for CSME, og som derfor ikke kræver udredning og/eller behandling. 6 Undersøgelsesmetoder 6.1 Krav til apparatur Følgende minimumskrav til fundusfotografering skal være opfyldt: 1. Digitalt funduskamera med billedsensor indeholdende minimum 3 megapixels (8) og optik med en central opløsning på 60 liniepar/mm. (9) 2. Billedvinkel på minimum 45 grader. 3. Monitor med en vertikal opløsning på minimum 1080 pixels. (8) 6.2 Krav til retinal visualisering Det er essentielt at diagnostikken foretages på baggrund af en sufficient retinal fremstilling, som om muligt bør omfatte følgende krav: 1. Screening for DR udføres ved fundusfotografering, som har en højere sensitivitet end indirekte oftalmoskopi. Patienter med uklare medier, der forhindrer fundusfotografering af en brugbar kvalitet, bør vurderes via indirekte oftalmoskopi af øjenlæge. (10) 2. Billedoptagelse skal foretages efter pupildilatation. (11, 12) Det sikres inden pupildilatation, at der ikke er fare for vinkelaflukning eller allergi overfor det anvendte mydriatikum. 3. Minimum to fotos med henholdsvis makula og papil i centrum. (10, 13) 4. Fotos skal dække mindst grader i horisontalplanet samt 45 grader i vertikal planet. (13) 5. Hvis retina fotograferes uden pupildilatation, skal der anvendes fotografering med vidvinklet kamera, som dækker mindst 70 grader. (14, 15) 6.3 Anvendelse af optisk kohærens tomografi (OCT) 1. Ved tegn på CSME i henhold til EDTRS-kriterierne (7) eller klinisk signifikant synstab (>= 2 linjer Snellen), som ikke er begrundet af konkurrerende øjensygdom, bør der om muligt foretages supplerende OCT-scanning af makula, idet den diagnostiske sikkerhed herved øges. (16, 17) 4
5 2. OCT-scanning kan således hjælpe med at afklare mistanke om CSME allerede i screeningsforløbet, hvorefter de rette patienter henvises til videre udredning og evt. behandling i sygehusregi. Hermed er det også i visse tilfælde muligt straks at udelukke synstruende CSME og dermed reducere unødvendig sygdomsbekymring hos patienterne. (18, 19) 7 Screeningsintervaller 7.1 Indledning og afslutning af screening 1. Patienter med type 1 diabetes bør henvises til screening efter 5 års diabetesvarighed, dog tidligst ved det fyldte 12. år i henhold til DanDiabKids retningslinjer. (20-22) DR ses sjældent før 18 års alderen i lande med fri adgang til sundhedsydelser. Derfor bør screeningshyppigheden i års alderen individualiseres i samråd med den screenende klinik. 2. Patienter med type 2 diabetes bør henvises ved sygdomsdebut. (20, 22-27) 3. Der er risiko for at udvikle synstruende DR gennem hele screeningsforløbet og patienterne bør derfor følges livslangt. Dette gælder også for patienter, der alene behandles med kostomlægning, motion, mm. (23-25) 7.2 Anvendelse af fleksible og individualiserede screeningsintervaller Der er evidens for, at det med fleksible og individualiserede screeningsintervaller (til sammenligning med faste intervaller) er muligt at øge screeningsintervallet knap 3 gange (28) og reducere behovet for screeningsundersøgelser med 40%. (29, 30) Denne gevinst beror primært på, at det især hos patienter med DRgrad 0-1 oftest er muligt at forlænge screeningsintervallet ud over 12 måneder. (21, 31-37) 1. Det anbefales, at man anvender fleksible og individualiserede screeningsintervaller (se Tabel 1). 2. I forhold til fastsættelse af rette screeningsinterval skelnes mellem velreguleret og dysreguleret diabetes ud fra Dansk Endokrinologisk Selskabs retningslinjer, (38) hvor velreguleret diabetes defineres som HbA1c 53 mmol/mol (7,0%) og blodtryk < 130/80 mmhg. Hvis patientens risikofaktorer ikke er kendt, bør screeningsintervallet i det væsentligste følge anbefalingerne for dysregulerede patienter (se Tabel 1). 7.3 Patienter med særligt fokus Gravide Risikofaktorer for forværring af DR under graviditet inkluderer lang diabetes varighed, højt blodsukker, hurtig glykæmisk nedregulation, højt blodtryk, højt serumkolesterol, nedsat nyrefunktion og høj grad af præeksisterende DR. Efter fødslen er der ligeledes en øget risiko for forværring af den DR i op til 6-12 måneder post partum. (39, 40) 1. Forud for indtrådt graviditet anbefales en glykæmisk regulation, der ligger så tæt på normal som mulig. 2. Gravide diabetespatienter bør screenes så tidligt som muligt efter konstatering af graviditeten (1. trimester), igen omkring graviditetsuge og 3-6 måneder efter fødslen. 5
6 3. En ekstra øjenscreening omkring graviditetsuge bør overvejes ved svære øjenforandringer, hurtig progression af den DR under graviditeten og ovennævnte almene risiko faktorer. 4. Findes der ved den første øjenscreening i 1. trimester ingen DR, god glykæmisk regulation og ingen af ovennævnte almene risiko faktorer, kan der i visse tilfælde overvejes udeladelse af øjenscreening i graviditetsuge. 5. Et år post partum anbefales vanlig øjenscreening som hos andre ikke gravide Bariatrisk kirurgi Effekten af bariatrisk kirurgi på vægt og glykæmisk kontrol er ofte umiddelbar hos de fleste patienter med præoperativ type 2 diabetes og langt de fleste opnår remission af deres diabetes. DR er postoperativt i de fleste tilfælde enten uændret eller regredierer. Dette gælder især for patienter som præoperativt har DR-grad 0-1. Der har imidlertid været flere publikationer om en paradoks forværring af DR. Risikoen for sådan forværring er større, hvis der forud for den bariatriske operation findes DR-grad 2-4 eller DME. Længere diabetesvarighed, højere præoperativ HbA1c og blodsukker, højere blodtryk, serum kolesterol og nedsat nyrefunktion udgør ligeledes en øget risiko for forværring af DR. (35, 41-43) 1. Forud for bariatrisk kirurgi bør der foreligge en øjenundersøgelse, som ikke er ældre end 12 måneder. Denne øjenundersøgelse skal danne baggrund for en samlet risiko vurdering hos den enkelte patient. Generelt anbefales postoperativt de samme screeningsintervaller som for den øvrige diabetespopulation Dysreguleret diabetes Der er i flere studier fundet øget risiko for progression af DR ved højere grad af DR, længere diabetesvarighed, forhøjet HbA1c og forhøjet blodtryk. (22-25, 35) 1. Det er vigtigt, at disse oplysninger om muligt er tilgængelige for den person, der foretager diabetisk øjenscreening, således at de kan indgå i en samlet risikovurdering og evt. afkortning af screeningsinterval. 2. Man bør ved dysreguleret diabetes generelt anvende kortere screeningsintervaller end vanligt, og må i mange tilfælde bero på et individuelt skøn (se Tabel 1) Særligt sårbare patienter 1. Der bør fokuseres på, at patienter af anden etnisk herkomst end dansk samt socioøkonomisk svage grupper følger programmet for screening af DR. (44) 8 Fremtidige screeningsmuligheder Man har især i forskningsøjemed udviklet automatisk retinal billedanalyse og testet brugen af kunstig intelligens til brug for screening for DR. 1. Automatisk retinal billedanalyse har god sensitivitet, men utilstrækkelig specificitet i forhold til at kunne blive anvendt i det danske screeningsprogram. I de undersøgte studier har graderingen af DR ofte været baseret på et enkelt fundusfoto, hvilket ikke vurderes at være af tilstrækkelig diagnostisk sikkerhed. (45, 46) 6
7 2. Der foreligger foreløbig kun få studier vedrørende automatisk gradering af DR ved hjælp af kunstig intelligens (deep-learning algoritmer). Disse systemer har både høj sensitivitet og specificitet i forhold til at detektere både DR og henvisningskrævende DR. (46, 47) Hvis disse systemer udvikles og testes til dansk brug, vil de formentlig på et senere tidspunkt kunne inkluderes ved screening for DR. 7
8 Tabel 1 Anbefalede antal måneder til næste undersøgelse ved screening for diabetisk retinopati (DR). Grad af DR Subgruppe Velreguleret diabetes* 0 Ingen DR 24-48** Dysreguleret diabetes eller manglende information herom 1 Mild NPDR Ingen DME DME uden CSME 3-6 (inkl. OCT) 3 (inkl. OCT) Ingen DME Moderat NPDR DME uden CSME 3-6 (inkl. OCT) 3 (inkl. OCT) Ingen DME Svær NPDR DME uden CSME 3 (inkl. OCT) 3 (inkl. OCT) Nyopstået/recidiv Henvises til øjenafdeling Henvises til øjenafdeling 4 PDR Stabil (efter behandling) 6-12**** 3-12 Nyopstået/recidiv Henvises til øjenafdeling Henvises til øjenafdeling CSME Stabil (efter behandling) 3 (inkl. OCT) **** 3 (inkl. OCT) CSME: Klinisk signifikant diabetisk makulært ødem. DME: Diabetisk makulært ødem (både behandlet og ubehandlet). NPDR: Non-proliferativ diabetisk retinopati. OCT: Optisk kohærens tomografi. PDR: Proliferativ diabetisk retinopati. * Velreguleret diabetes defineres ud fra de mest betydende parametre: HbA1c 53 mmol/mol (7,0%) og blodtryk < 130/80 mmhg. For så vidt angår LDL-kolesterol, diabetestype og diabetesvarighed er disse parametre af så relativ lille betydning for fastsættelse af intervallet, at der for alle praktiske formål kan ses bort fra disse. (35)** Ved første screeningsundersøgelse anbefales dog et maksimalt interval på 24 måneder. ****Efter individuelt skøn kan øvre grænse forlænges efter velbehandlet PDR/CSME. 8
9 Figur 1 Illustration af klinisk signifikant makulært ødem (CSME) CSME omfatter enten 1) retinal fortykkelse inden for 500 μm afstand fra centrum af makula (øverst venstre), 2) hårde eksudater indenfor 500 μm fra centrum af makula med nærliggende retinal fortykkelse (øverst højre) eller 3) retinal fortykkelse > 1 papilareal med en hvilken som helst del af det fortykkede område beliggende < 1 papildiameter fra makulas centrum (nederst). (7) 9
10 Referencer: 1. Green A, Sortso C, Jensen PB, Emneus M. Incidence, morbidity, mortality, and prevalence of diabetes in Denmark, : results from the Diabetes Impact Study 2013 (vol 7, pg 421, 2015). Clin Epidemiol. 2016;8. 2. Grauslund J, Green A, Sjolie AK. Prevalence and 25 year incidence of proliferative retinopathy among Danish type 1 diabetic patients. Diabetologia. 2009;52(9): Klein R, Lee KE, Gangnon RE, Klein BE. The 25-year incidence of visual impairment in type 1 diabetes mellitus the wisconsin epidemiologic study of diabetic retinopathy. Ophthalmology. 2010;117(1): Grauslund J, Green A, Sjolie AK. Blindness in a 25-year follow-up of a population-based cohort of Danish type 1 diabetic patients. Ophthalmology. 2009;116(11): Dansk Oftalmologisk Selskab: Kliniske retningslinier for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling [ 6. Wilkinson CP, Ferris FL, Klein RE, Lee PP, Agardh CD, Davis M, et al. Proposed international clinical diabetic retinopathy and diabetic macular edema disease severity scales. Ophthalmology. 2003;110(9): Early Treatment Diabetic Retinopathy Study Research Group. Photocoagulation for diabetic macular edema. Early Treatment Diabetic Retinopathy Study report number 1. Archives of Ophthalmology. 1985;103(12): NHS diabetic eye screening (DES) programme. Guidance: Diabetic eye screening: approved cameras and settings [ 9. International Organization for Standardization. ISO 10940: [ 10. Scanlon PH. The English National Screening Programme for diabetic retinopathy Acta Diabetol. 2017;54(6): Boucher MC, Gresset JA, Angioi K, Olivier S. Effectiveness and safety of screening for diabetic retinopathy with two nonmydriatic digital images compared with the seven standard stereoscopic photographic fields. Can J Ophthalmol. 2003;38(7): Shi L, Wu H, Dong J, Jiang K, Lu X, Shi J. Telemedicine for detecting diabetic retinopathy: a systematic review and meta-analysis. The British journal of ophthalmology. 2015;99(6): Aldington SJ, Kohner EM, Meuer S, Klein R, Sjolie AK. Methodology for retinal photography and assessment of diabetic retinopathy: the EURODIAB IDDM complications study. Diabetologia. 1995;38(4): Rasmussen ML, Broe R, Frydkjaer-Olsen U, Olsen BS, Mortensen HB, Peto T, et al. Comparison between Early Treatment Diabetic Retinopathy Study 7-field retinal photos and non-mydriatic, mydriatic and mydriatic steered widefield scanning laser ophthalmoscopy for assessment of diabetic retinopathy. J Diabetes Complications. 2015;29(1): Kernt M, Hadi I, Pinter F, Seidensticker F, Hirneiss C, Haritoglou C, et al. Assessment of diabetic retinopathy using nonmydriatic ultra-widefield scanning laser ophthalmoscopy (Optomap) compared with ETDRS 7- field stereo photography. Diabetes Care. 2012;35(12):
11 16. Wang YT, Tadarati M, Wolfson Y, Bressler SB, Bressler NM. Comparison of Prevalence of Diabetic Macular Edema Based on Monocular Fundus Photography vs Optical Coherence Tomography. JAMA Ophthalmol. 2016;134(2): Virgili G, Menchini F, Dimastrogiovanni AF, Rapizzi E, Menchini U, Bandello F, et al. Optical coherence tomography versus stereoscopic fundus photography or biomicroscopy for diagnosing diabetic macular edema: a systematic review. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2007;48(11): Wong RL, Tsang CW, Wong DS, McGhee S, Lam CH, Lian J, et al. Are we making good use of our public resources? The false-positive rate of screening by fundus photography for diabetic macular oedema. Hong Kong Med J. 2017;23(4): Mackenzie S, Schmermer C, Charnley A, Sim D, Vikas T, Dumskyj M, et al. SDOCT imaging to identify macular pathology in patients diagnosed with diabetic maculopathy by a digital photographic retinal screening programme. PLoS One. 2011;6(5):e Dansk Diabetes Database. Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD). Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids). Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening afdia betisk retinopati og maculopati (DiaBase) [ 21. Kristinsson JK, Gudmundsson JR, Stefansson E, Jonasson F, Gislason I, Thorsson AV. Screening for diabetic retinopathy. Initiation and frequency. Acta Ophthalmol Scand. 1995;73(6): Lueder GT, Silverstein J, American Academy of Pediatrics Section on O, Section on E. Screening for retinopathy in the pediatric patient with type 1 diabetes mellitus. Pediatrics. 2005;116(1): Klein R, Klein BE, Moss SE, Davis MD, DeMets DL. The Wisconsin epidemiologic study of diabetic retinopathy. II. Prevalence and risk of diabetic retinopathy when age at diagnosis is less than 30 years. Archives of Ophthalmology. 1984;102(4): Klein R, Klein BE, Moss SE, Davis MD, DeMets DL. The Wisconsin epidemiologic study of diabetic retinopathy. III. Prevalence and risk of diabetic retinopathy when age at diagnosis is 30 or more years. Archives of Ophthalmology. 1984;102(4): American Academy of Ophthalmology. Diabetic Retinopathy PPP [ 26. Diabetes Prevention Program Research G. The prevalence of retinopathy in impaired glucose tolerance and recent-onset diabetes in the Diabetes Prevention Program. Diabet Med. 2007;24(2): Donaghue KC, Wadwa RP, Dimeglio LA, Wong TY, Chiarelli F, Marcovecchio ML, et al. ISPAD Clinical Practice Consensus Guidelines Microvascular and macrovascular complications in children and adolescents. Pediatr Diabetes. 2014;15 Suppl 20: Mehlsen J, Erlandsen M, Poulsen PL, Bek T. Individualized optimization of the screening interval for diabetic retinopathy: a new model. Acta Ophthalmol. 2012;90(2): Aspelund T, Thornorisdottir O, Olafsdottir E, Gudmundsdottir A, Einarsdottir AB, Mehlsen J, et al. Individual risk assessment and information technology to optimise screening frequency for diabetic retinopathy. Diabetologia. 2011;54(10):
12 30. Lund SH, Aspelund T, Kirby P, Russell G, Einarsson S, Palsson O, et al. Individualised risk assessment for diabetic retinopathy and optimisation of screening intervals: a scientific approach to reducing healthcare costs. Br J Ophthalmol. 2016;100(5): Olafsdottir E, Stefansson E. Biennial eye screening in patients with diabetes without retinopathy: 10-year experience. Br J Ophthalmol. 2007;91(12): Misra A, Bachmann MO, Greenwood RH, Jenkins C, Shaw A, Barakat O, et al. Trends in yield and effects of screening intervals during 17 years of a large UK community-based diabetic retinopathy screening programme. Diabet Med. 2009;26(10): Echouffo-Tcheugui JB, Ali MK, Roglic G, Hayward RA, Narayan KM. Screening intervals for diabetic retinopathy and incidence of visual loss: a systematic review. Diabet Med. 2013;30(11): Taylor-Phillips S, Mistry H, Leslie R, Todkill D, Tsertsvadze A, Connock M, et al. Extending the diabetic retinopathy screening interval beyond 1 year: systematic review. Br J Ophthalmol. 2016;100(1): Group DER, Nathan DM, Bebu I, Hainsworth D, Klein R, Tamborlane W, et al. Frequency of Evidence-Based Screening for Retinopathy in Type 1 Diabetes. N Engl J Med. 2017;376(16): Agardh E, Tababat-Khani P. Adopting 3-year screening intervals for sight-threatening retinal vascular lesions in type 2 diabetic subjects without retinopathy. Diabetes Care. 2011;34(6): Hansson-Lundblad C, Agardh E, Agardh CD. Retinal examination intervals in diabetic patients on diet treatment only. Acta Ophthalmol Scand. 1997;75(3): Selskab DE. Nationale Behandlingsvejledninger for Endokrinologi. 1. Diabetes mellitus. [ 39. Morrison JL, Hodgson LA, Lim LL, Al-Qureshi S. Diabetic retinopathy in pregnancy: a review. Clin Exp Ophthalmol. 2016;44(4): Diabetes C, Complications Trial Research G. Effect of pregnancy on microvascular complications in the diabetes control and complications trial. The Diabetes Control and Complications Trial Research Group. Diabetes Care. 2000;23(8): Kim YJ, Kim BH, Choi BM, Sun HJ, Lee SJ, Choi KS. Bariatric surgery is associated with less progression of diabetic retinopathy: A systematic review and meta-analysis. Surg Obes Relat Dis. 2017;13(2): Brynskov T, Laugesen CS, Svenningsen AL, Floyd AK, Sorensen TL. Monitoring of Diabetic Retinopathy in relation to Bariatric Surgery: a Prospective Observational Study. Obes Surg. 2016;26(6): Cheung D, Switzer NJ, Ehmann D, Rudnisky C, Shi X, Karmali S. The Impact of Bariatric Surgery on Diabetic Retinopathy: A Systematic Review and Meta-Analysis. Obes Surg. 2015;25(9): Kashim RM, Newton P, Ojo O. Diabetic Retinopathy Screening: A Systematic Review on Patients' Non- Attendance. Int J Environ Res Public Health. 2018;15(1). 45. Tufail A, Kapetanakis VV, Salas-Vega S, Egan C, Rudisill C, Owen CG, et al. An observational study to assess if automated diabetic retinopathy image assessment software can replace one or more steps of manual imaging grading and to determine their cost-effectiveness. Health Technol Assess. 2016;20(92): Abramoff MD, Lou Y, Erginay A, Clarida W, Amelon R, Folk JC, et al. Improved Automated Detection of Diabetic Retinopathy on a Publicly Available Dataset Through Integration of Deep Learning. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2016;57(13):
13 47. Gulshan V, Peng L, Coram M, Stumpe MC, Wu D, Narayanaswamy A, et al. Development and Validation of a Deep Learning Algorithm for Detection of Diabetic Retinopathy in Retinal Fundus Photographs. JAMA. 2016;316(22):
Den Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner
Den Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner Version 1.0 November 2013 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...3 2. DIAGNOSE-
Læs mereDen Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner
Den Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner Version 1.1 November 2016 Gældende per 1. marts 2017 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.
Læs mereRapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati
Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati s. 2: Forside s. 3: Gruppe af eksperter (kilder) s. 4: Problemstilling s. 5: Undersøgelse s. 6: Kvalitetssikring s. 8: Økonomi Fotoscreening for diabetisk
Læs mereType 2-diabetes og diabetisk retinopati
623 Type 2-diabetes og diabetisk retinopati Jette Kolding Kristensen & Toke Bek Blindhed og synshandikap som følge af diabetes kan oftest forebygges ved god regulering og screening for retinopati. I artiklen
Læs mereKliniske retningslinier for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling
Kliniske retningslinier for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling Rapportgruppe Dansk Oftalmologisk Selskab Sven Sparholt, sven@sparholt.dk Caroline Schmidt Laugesen,
Læs mereKliniske retningslinjer for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling
Kliniske retningslinjer for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling Rapportgruppe Dansk Oftalmologisk Selskab Sven Sparholt, sven@sparholt.dk Caroline Schmidt Laugesen,
Læs mereMålepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret
Læs mereEn præliminær analyse af diabetisk retinopati i Region Midtjylland
- 1 - En præliminær analyse af diabetisk retinopati i Region Midtjylland 2011-2013 Projektgruppe: Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Specialkonsulent Lone Kærsvang ITmedico ApS April 2014 - 2-1. Baggrund
Læs mereNethindens gule plet (macula)
Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense
Læs mereDansk Center for Klinisk AI. Centerchefer Claus Duedal Pedersen, Mette Maria Skjøth, PhD (Esmaeil S. Nadimi, Professor, SDU)
Dansk Center for Klinisk AI Centerchefer Claus Duedal Pedersen, Mette Maria Skjøth, PhD (Esmaeil S. Nadimi, Professor, SDU) Hvad er AI? Artificial Intelligence (AI) dækker over en vifte af nye teknologier,
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereDiabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE
DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereEn præliminær analyse af diabetisk retinopati i Region Midtjylland
- 1 - En præliminær analyse af diabetisk retinopati i Region Midtjylland 2011-2013 Projektgruppe: Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Specialkonsulent Lone Kærsvang ITmedico ApS April 2014 - 2-1. Baggrund
Læs mereFælles databaseret, national konsensus på diabetesområdet
Fælles databaseret, national konsensus på diabetesområdet Professor Peter Rossing, formand for Dansk Voksen Diabetes Database Peter Rossing 1 Historie Optur 2004-2005 Opstart af NIP-diabetes, formandskab
Læs mere_ Sygehuskode Afdelingskode. Type 1DM Type 2 DM MODY ANDET Uoplyst. Diabetesklassifikation Udført Ikke udført Uoplyst
DanDiabKids REGISTRERINGSSKEMA (vejledning nederst) Gældende fra 01.07 2019 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter under 18 år med diabetes: BAGGRUNDSOPLYSNINGER CPR-nr.
Læs mereSammedagsscreening for diabetiske senkomplikationer
Sammedagsscreening for diabetiske senkomplikationer 1. Baggrund og formål Diabetiske senkomplikationer kan medføre en betydelig forringelse af livskvaliteten hos den enkelte person med diabetes og kan
Læs mereForebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½
Læs mereDiabetes Impact Study
Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereGestationel diabetes
Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget
Læs mereDigitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. oktober 2018 esundhed i form af et digitalt dialogværktøj (LIVA) til understøttelse
Læs mereGeneralized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US
Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Outline Motivation Generalized probit model Utility function Locally optimal designs
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereBørneortopædi CP-hoften på 20 minutter
Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag
Læs mereMedicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Læs merePrioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen
Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal
Læs mereDiabetic Nephropathy
Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereStatistik for MPH: 7
Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:
Læs mereThe use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy
PhD thesis The use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy Helle Mätzke Rasmussen Department of Clinical Research Faculty of Health Sciences University
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereTHYROIDEA SYGDOM HOS GRAVIDE HVAD ER VIGTIGT I ALMEN PRAKSIS?
Nordjysk praksisdag den 24. januar 2019 THYROIDEA SYGDOM HOS GRAVIDE HVAD ER VIGTIGT I ALMEN PRAKSIS? L ÆGE, PHD STINE LINDING ANDERSEN KLINISK BIOKE M I a. Hvem skal undersøges? b. Hvordan vurderes thyroidea
Læs mereProjekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer
Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi
Læs mereHvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom
Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereDiabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen
Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med
Læs mereFarmakoepidemiologi Den grimme ælling
Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereEpidemiologiske studier af myasthenia gravis
Epidemiologiske studier af myasthenia gravis Fra register til patient Emil Arnspang Pedersen Neurologisk afdeling, OUH & Klinisk institut, Sundhedsvidenskab, SDU Oversigt Hvad er myasteni Studier 1-6 Fremtidige
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Rammeydelser for kontrol af anti VEGF behandlede patienter
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK Nyt Praksis nr. 038 2017 Rammeydelser for kontrol af anti VEGF behandlede
Læs mereK-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.
1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt
Læs mereCohort of HBV and HCV Patients
Cohort of HBV and HCV Patients Emanuel K. Manesis, MD Professor of Medicine In 2003 the Hellenic Center for Disease Prevention & Control (HCDPC) started a cohort study of chronic HBV, HDV and HCV infection
Læs mereEvidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1
Evidenspyramiden kort fortalt Forskningstræning Modul 1 Enhedens navn Evidens Pyramiden Meta-analysis Systematic Review RCT Cohort studies Case Control studies Case series/case reports Animal research/laboratory
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereLovkrav vs. udvikling af sundhedsapps
Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps Health apps give patients better control User Data Social media Pharma Products User behaviour Relatives www Self monitoring (app) data extract Healthcare specialists
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereDiaBase Årsrapport 2010
DiaBase Årsrapport Indholdsfortegnelse Forord... Konklusioner...4 Anbefalinger...4 Databasens organisation...6 Indledning...7 Formål med databasen...7 Indikatorer...8 Baggrund for databasen...8 Datagrundlag...
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereRETINAL VENETROMBOSE
RETINAL VENETROMBOSE Kliniske retningslinier Personale: Journalskrivende læge Ambulatoriesygeplejerske Læge som kan foretage retinal laserbehandling Forløb: A: Grundjournal A1 Anamnese: Den journalskrivende
Læs mereDiaBase. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati. National årsrapport 2011
DiaBase Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati National årsrapport 2011 1. januar 2011 31. december 2011 Version 1.1 19. december 2012 Henvendelse vedr.
Læs mereIntro til LIVA. Ny livsstil med egen coach i lommen
Intro til LIVA Ny livsstil med egen coach i lommen Livsstils-patienter uden vejledning er dyre Nyreproblemer Lungesygdomme Hjerneblødninger Hjertesygdom Gallesten Gigt Diabetes Kræft Diabetes fordobles
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereBrystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereDiaBase. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati
DiaBase Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati Opdaterede resultater til national årsrapport 2013/2014 1. marts 2013 28. februar 2014 Kommenteret version
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereDatabaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereSTUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER
Find vejen frem VIA University College STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College FASE 2 FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereHealth surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG
Health surveys Supervision (much more) from the patients perspective Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG 8.10.2018 The story 2002 Act on surveys at all nursing homes (frequentbased surveys) 600-800
Læs mereSiemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000.
Dato: 23. april 2013 Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Siemens Healthcare Diagnostics er glade for at kunne introducere en ny anvendelse af Hæmoglobin A1c reagenset til DCA
Læs mereTraffic Safety In Public Transport
Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train
Læs mereFremtidens børnefysioterapi
Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan
Læs mereReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)
ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereMedinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm
Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs mereBrugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen
Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen Temadag: Patientinddragelse med narrative briller 16. april 2018 Helle Max Martin Projektchef, ph.d. Danske patienter & VIBIS 20 medlemsorganisationer 880.000
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereDefinisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereDansk Oftalmologisk Selskab. Retningslinier vedrørende indikation for grå stær kirurgi
Dansk Oftalmologisk Selskab Retningslinier vedrørende indikation for grå stær kirurgi Forord I en tid med stadig stigende efterspørgsel på grå stær kirurgi har såvel kolleger som sundhedsmyndigheder efterspurgt
Læs mereViden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde
Viden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde Reimar W. Thomsen, overlæge, lektor, ph.d., rwt@clin.au.dk Klinisk Epidemiologisk
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereVi har medvirket til at. Rygning under graviditeten svækker barnets øjne
Rygning under graviditeten svækker barnets øjne Håkan Ashina Ny forskning viser, at børn af gravide rygere har et tyndere nervetrådslag i øjet end børn af ikke-rygere. Stud.med., Københavns Universitet
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mere01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for behandling af dysreguleret diabetes under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til
Læs mereGuidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012
Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart
Læs mere