Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne

Transkript

1 Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua

2 Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område, arter Konsekvenser af discard forbud muligheder og begrænsninger Hvilke størrelsesorden er der tale om Konsum Oparbejdning til fiskemel- og olie Indvoldsfraktion Udstyr ombord, lidt om dæksindretning og priser Fremtiden Oversigt GUDP fiskeri workshop

3 FiskeriTidende lørdag den 28. september 2013 GUDP fiskeri workshop

4 Maj 2013 Faktaark om fiskerireformen Målsætningen for et bæredygtigt fiskeri hæves. Der indgår et overordnet politisk mål om at opnå maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) for bestandene (BMSY). Med henblik på at nå dette mål skal udnyttelsen af bestandene være i overensstemmelse med maksimalt bæredygtigt udbytte (FMSY) i 2015, hvor det er muligt, og senest i 2020 for alle bestande. Der indføres et generelt forbud mod udsmid af fisk, som indfases i perioden begyndende med pelagiske arter (bl.a. sild og makrel), industriarter og laks i Østersøen senest 1. januar Det kan i enkelte tilfælde tillades, at op til 5 pct. af fangsten smides ud, f.eks. hvis det kan dokumenteres, at selektiviteten i det pågældende fiskeri ikke kan øges. I en overgangsperiode tillades maksimalt 7 pct. udsmid de første 2 år, herefter 6 pct. i 2 år og i de efterfølgende år 5 pct. Ved fangster af arter omfattet af udsmidsforbud, som man ikke har tilstrækkelig kvote til, eller slet ingen kvote har, kan disse fangster afskrives for kvoten for hovedarten med op til 9 pct. Undermålsfisk må ikke afsættes til konsum, men begrænses til anvendelse i f.eks. fiskemel og olie, foder til kæledyr, lægemidler og kosmetik. Der indføres en større grad af regionalisering i fiskeripolitikken. F.eks. vil landene omkring Østersøen regionalt kunne beslutte et forbud mod udsmid for arter, som der i dag ikke er kvoter for (f.eks. havørred). Der indføres nye bestemmelser mhp. at tilpasse fiskerikapaciteten til fiskerimulighederne og dermed komme overkapacitet til livs. Såfremt et medlemsland ikke overholder en forpligtelse til at reducere overkapacitet kan det medføre suspension af EU-støtte til fiskerfartøjsinvesteringer. Der introduceres nye bestemmelser om beskyttelsesområder, hvor der er stor koncentration af små fisk og gydeområder. Reglerne for EU-fiskeri i 3. landes farvande strammes op, og målsætninger er indarbejdet i for-ordningsteksten. Et sådant fiskeri må alene foregå på et overskud af fiskeressourcer, og dette fiskeri skal være bæredygtigt. EU-fartøjer kan desuden ikke indgå private aftaler om fiskeri i et 3. lands farvand, når EU har indgået en bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med det pågældende land. EU s bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler med 3. lande skal endvidere indeholde en klausul om menneskerettigheder og demokrati. Resuméer af evalueringsrapporter, som udarbejdes i forbindelse med nye aftaler, skal gøres offentligt tilgængelige. Der etableres et nyt Rådgivende Råd for markedsforhold (RAC), hvor forarbejdningsindustrien, fiskere og NGO er kan drøfte og fremsætte anbefalinger vedrørende handel med fisk, afsætning, markedsføring m.v. Det etableres også et nyt Rådgivende Råd for akvakultur med deltagelse af akvakulturproducenter, forarbejdningsindustrien og NGO er tilsvarende kan behandle spørgsmål om akvakulturproduktion. GUDP fiskeri workshop

5 Og det var der ingen kunne læse, men det vigtigste i denne sammenhæng er: Der indføres et generelt forbud mod udsmid af fisk, som indfases i perioden begyndende med pelagiske arter (bl.a. sild og makrel), industriarter og visse arter i Østersøen senest 1. januar Undermålsfisk må ikke afsættes til konsum, men begrænses til anvendelse i f.eks. fiskemel og olie, foder til kæledyr, lægemidler og kosmetik GUDP fiskeri workshop

6 Discard Forbud mod fangst af fisk under et fastsat mindstemål, eller i en fredningsperiode, eller hvis kvoten er opbrugt. Fangsten genudsættes efter ophold på dækket Slipping eller udslipning, sker før fangsten kommer på dækket GUDP fiskeri workshop

7 Efter discard forbuddets gennemførsel, kan følgende klassificering benyttes Fangster som beholdes ombord (retained catch) Tilsigtede fangster Utilsigtede fangster, som skal landes Utilsigtede fangster, som ikke er omfattet af landingspåbud, men som det ikke kan betale sig at genudsætte Fangster som genudsættes (non retained catch) Utilsigtede fangster, som skal genudsættes (beskyttede arter) Utilsigtede fangster, som ikke er omfattet af genudsætningspåbud, men som det ikke kan betale sig at lande GUDP fiskeri workshop

8 Sild og makrel Slipping eller udslipning af fangsten Størrelsesorden kendes ikke Der findes nogle få undersøgelser der forsøger at klarlægge både discard og slipping fra det pelagiske fiskeri Det varierer meget fra makrel fiskeri, sildefiskeri eller hestemakrelfiskeri Størst discard rate i makrelfiskeriet Slipping udgør måske 10 % af discard raten *, men vides ikke med bestemthed * Ref: Borges, L. et al. What do pelagic freezer-trawlers discard? ICES, Oxford Jorunals (2008) GUDP fiskeri workshop

9 Discardens omfang og sammensætning Undersøgelse fra 2006 vurderer en samlet mængde på tons/år beregnet for perioden 1996 til 2005 Undersøgelse fra 2012 * datamateriale fra 2010 Discard tons/år = 26 % af den samlede fangst fra de målte fiskerier (pelagisk fiskeri ikke medregnet) *Danish sampling of commercial fishery: Overview with special attention to discards 2010 data. / Storr-Paulsen, Marie; Håkansson, Kirsten Birch; Egekvist, Josefine; Degel, Henrik; Dalskov, Jørgen. Charlottenlund : National Institute of Aquatic Resources, Technical University of Denmark, p. (DTU Aqua Report; No ). GUDP fiskeri workshop

10 Konklusioner fra undersøgelserne De vigtigste årsager til discard er Fangsten er under mindstemål. Fangsten har en ringe økonomisk værdi, f.eks. high-grading hvor mindre lovlige fisk discardes på grund af ringe handelsværdi, eller at arten ikke vil indbringe tilstrækkeligt til at landing af den pågældende art er rentabelt. Kvoten for en given fiskeart er opbrugt, men de andre arter i fiskeaktiviteten landes. Kilde: DTU Aqua Report; No GUDP fiskeri workshop

11 De vigtigste arter der discardes er Ising Torsk Jomfruhummer Rødspætte Skrubbe Kilde: DTU Aqua Report; No

12 Fiskeri med bundslæbende redskaber Kilde: DTU Aqua GUDP fiskeri workshop 2013 Report

13 Discard fra de vigtigste områder Skagerrak, total discard tons: De væsentligste arter i 2010: Jomfruhummer tons, torsk tons, kuller 579 tons, rødspætte 554 tons, ising 326 tons og hvilling 335 tons. Der discardes 47 % af de fangede jomfruhummere, 36 % af torskene, 39 % af kullerne, 8 % af rødspætterne, 92 % af hvillingerne, og de næste arter på listen som er ising, tærbe og sperling discardes 100 %. Kilde: DTU Aqua Report; No GUDP fiskeri workshop

14 Discard fra de vigtigste områder Nordsøen, total discard tons: De væsentligste arter i 2010: Rejer tons, tærber 947 tons, havmus 288 tons, torsk 284 og kulmule 246 tons. Der discardes 48 % af rejerne, 6 % af torskene, 18 % af kulmulerne og 100 % af både tærber og havmus. Kilde: DTU Aqua Report; No GUDP fiskeri workshop

15 Incitamentsstruktur Faktorer der har indflydelse på størrelsen af discard Tekniske foranstaltninger og manglende incitament Fuld dokumenteret fiskeri ændre adfærd Tilpasning efter indførelse af discard-forbud Ændret markedsforhold GUDP fiskeri workshop

16 Omfanget af discard pt. et skøn Der discardes min tons (excl. pelagiske fiskerier og industrifiskeri) Discard fra ikke undersøgte fiskerier, mindre end tons Mængde fra fangstbehandlingsprocessen, indvolde, rogn og mælke 10 % af den samlede fangst af konsumfisk der renses, i alt tons Der udsmides ca tons/år råmateriale der kan anvendes til andet formål GUDP fiskeri workshop

17 Omfanget af fangster der beholdes ombord og fangster der genudsættes om fem år Et forsigtigt skøn vil være, at den fraktion der nu kaldes discard vil være faldet til under 50 % af nuværende mængde dvs tons/år. Af denne mængde vil under halvdelen afsættes til konsumbrug tons/år da det ikke vil være rentabelt at forarbejde en større del af fangsten. Med en skønnet pris på 7 kr. per kg, vil det forøge indtjeningen med mindre end 90 mil kr. til de danske fiskere ud af en samlet omsætning på 3 milliarder kr. De resterende tons vil kunne indbringe f.eks kr./kg ~= 29 mil kr. I alt: = 119 mil kr. GUDP fiskeri workshop

18 Mulige anvendelser af de beholdte fangster Løsning 1 Løsning 2 Løsning 3 Al fangst ises og kassesættes Alle arter holdes adskilt Konsumarter ises og holdes adskilt Indvolde og industriarter ises i bulk Konsumarter ises og holdes adskilt Resten ensileres GUDP fiskeri workshop

19 Udstyr ombord Den fraktion der vil blive taget fra til konsumbrug, vil ofte være så lille, at den ikke vil påvirke den samlede isede fiskemængde ombord. Hvis ensilering tillades så vil et egnet anlæg koste kr. Det vil være hensigtsmæssigt at foretage forsøg med indretning af forskellige fartøjstyper og faciliteter i havnene GUDP fiskeri workshop

20 Tak for opmærksomheden 20 DTU Aqua, Technical University of Denmark GUDP fiskeri workshop