Standarder Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område. Introduktion til standarder for regionale boformer og institutioner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standarder Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område. Introduktion til standarder for regionale boformer og institutioner"

Transkript

1 5. maj 2009 Standarder Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til standarder for regionale boformer og institutioner I denne mappe forefindes standarder til brug for arbejdet på regionale sociale boformer og institutioner. Standarderne er en del af Dansk kvalitetsmodel på det sociale område, som er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Arbejdet med standarderne i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område skal medvirke til at fremhæve de regionale, sociale boformers og institutioners kvalitet ved at synliggøre og sikre det gode faglige arbejde, som medarbejderne på de regionale, sociale boformer og institutioner allerede i dag udfører. Arbejdet med kvalitetsmodellen tilbyder endvidere en systematik for kontinuerlig faglig udvikling og læring. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er et resultat af de senere års øgede fokus på kvalitet, dokumentation og kvalitetsudvikling i den offentlige sektor. Dette øgede fokus stiller større krav til boformer og institutioner om at kunne begrunde, beskrive og dokumentere den sociale indsats og dens virkninger. Et af formålene med Dansk kvalitetsmodel på det sociale området er således at sikre systematisk dokumentation, synlighed og gennemsigtighed i den sociale indsats, til gavn for den enkelte, medarbejderne, de pårørende og offentligheden. Arbejdet med Dansk kvalitetsmodel på det

2 sociale område bidrager endvidere til at skabe kontinuitet og sammenhæng på tværs af typer og sektorer. Side 2 De foreliggende standarder er udviklet med bistand fra arbejdsgrupper bestående af medarbejdere fra regionale, sociale boformer og institutioner samt videnscentre og bruger- og pårørendeorganisationer. Standarderne er altså udviklet med både input og erfaringer fra praksis såvel som på baggrund af viden om god praksis og eventuel evidens. Selve fokus for den enkelte standard er udvalgt og prioriteret i overensstemmelse med kriterier om nytte, relevans, ressourcer og målbarhed. Det er dermed tilstræbt, at denne første generation af standarder for de regionale, sociale boformer og institutioner fokuserer på de elementer inden for et temaområde, hvor standarderne kan gøre størst nytte. Standarderne retter sig med andre ord dér, hvor der p.t. er størst kvalitetsvariation og/eller det største forbedringspotentiale. Standarderne skal samtidig være relevante for størstedelen af boformernes eller institutionernes målgrupper, de skal være målbare og det forventede ressourceforbrug i forbindelse med udvikling og implementering af standarderne skal være rimeligt og realistisk set i lyset af de resultater, der kan opnås ved at arbejde i overensstemmelse med standarderne. I første omgang er der udviklet seks fælles nationale standarder til de regionale, sociale boformer og institutioner efter Lov om social service 67, 107 og 108 samt Lov om almene boliger m.v. 185 b. Standarderne dækker såvel organisatoriske som ydelsesspecifikke temaer. Inden for de organisatoriske temaer er udviklet en standard for ledelse, en for arbejdsmiljø og en for kompetenceudvikling. Inden for de ydelsesspecifikke temaer er udviklet en standard for arbejdet med kommunikation, en for arbejdet med brugerinddragelse og en for arbejdet med individuelle planer. Alle standarderne er generiske. Det vil sige, at standarderne gælder alle regionale, sociale boformer og institutioner uanset hvilke målgrupper, boformerne og institutionerne retter sig imod, eller om målgrupperne består af

3 børn og unge eller af voksne. Det sidste betyder blandt andet, at de forskellige rammer for arbejdet med hhv. børn, unge og voksne, der er fastsat ved lov, ikke eksplicit fremgår af standarderne. Det samme gælder de regionale/lokale servicedeklarationer, som er en del af arbejdet på de regionale, sociale boformer og institutioner og dermed også er en del af rammen omkring arbejdet med standarderne. Det er derfor fortsat nødvendigt, at medarbejderne på de enkelte boformer og institutioner er opmærksomme på, at arbejdet med standarderne sker inden for de relevante rammer; såsom eksempelvis forældremyndighedsloven, reglerne om samtykke, værgerådsloven etc. Side 3 Standardernes generiske form har ligeledes betydning for sprogbrugen i standarderne. I standarderne benyttes eksempelvis termen den enkelte for de individer i en målgruppe, der på forskellige boformer og institutioner benævnes borgere, brugere, beboere, børn, unge m.v. Ligeledes er det valgt at bringe standardernes anvendelsesområde i overensstemmelse med servicelovens begreber vha. formuleringen boformer og institutioner (hhv. Lov om social service 107, 108 (voksne) og 67 (børn og unge)). Standardernes opbygning følger den samme skabelon, som anvendes i sundhedsvæsenet. Standarderne i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er dermed bygget op på følgende vis: 1 Standardbetegnelse 2 Standard 3 Standardens formål 4 Målgruppe (Ansvarlig for udførelsen) 5 Anvendelsesområde 6 Opfyldelse af standarden 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter 8 Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter

4 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring 11 Referencer Side 4 I rubrik 1, Standardbetegnelse, angives standardens nummer og det temaområde, som standarden er del af. Rubrik 2, Standard, indeholder standardens ordlyd; det samlede mål for standarden. Rubrik 3, Formål, beskriver kortfattet standardens væsentligste formål. I rubrik 4, Målgruppe, angives hvem der er ansvarlig for, at standarden efterleves. Det kan her være vigtigt at påpege, at skønt det ofte kan give mening at sige, at også den enkelte må tage en del af ansvaret for, at standarden kan efterleves, så kan den enkelte ikke anføres i denne rubrik, da standarderne stiller krav til boformens/institutionens arbejde, og den enkelte ikke kan holdes formelt ansvarlig herfor. I rubrik 5, Anvendelsesområde, anføres den type af sociale boformer eller institutioner, som standarden gælder for. Alle standarder i denne mappe er, som det vil fremgå, udviklet til anvendelse på regionale, sociale boformer og institutioner (Jf. Lov om social service 67, 107, 108 samt Lov om almene boliger m.v. 185 b.). Rubrik 6, Opfyldelse af standarden, angiver, hvilke trin der vil blive målt på ved den eksterne evaluering til vurdering af, om standarden er opfyldt/efterleves. Rubrik 6 relaterer sig således til de efterfølgende rubrikker 7-10, der fastsætter fire trin for processen vedrørende implementering af en standard. Rubrik 7, Trin 1: Retningsgivende dokumenter, relaterer sig således til det første trin i implementeringsprocessen og stiller krav om, at der på boformerne/institutionerne foreligger retningsgivende dokumenter (retningslinjer, vejledninger, instrukser m.v.) for det daglige arbejde med standardernes samlede mål. Derudover specificeres krav og anvisninger til indholdet i de retningsgivende dokumenter.

5 Rubrik 8, Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter, relaterer sig til implementeringsprocessens trin 2, og indeholder krav om, at de retningsgivende dokumenter, som er udarbejdet under trin 1, også er kendt og anvendt af relevante ledere og medarbejdere på boformen eller institutionen. Rubrik 9, Trin 3: Kvalitetsovervågning, relaterer sig til implementeringsprocessens trin 3 og indeholder krav om, at boformerne og institutionerne løbende dokumenterer og følger op på (overvåger), om arbejdet fører til forbedringer ift. det i standarden, fastlagte kvalitetsmål. Rubrik 10, Trin 4: Kvalitetsforbedring, relaterer sig til det fjerde og sidste trin i implementeringsprocessen. Her er det målbare krav til boformerne og institutionerne, at der med baggrund i resultaterne af kvalitetsovervågningen (trin 3) er udarbejdet handleplaner for det fremadrettede arbejde med standardens samlede mål. I Rubrik 11, Referencer, er primært angivet den lovgivning og de bekendtgørelser, som sætter rammer for og direkte relaterer sig til standarden. Referencerne er således ikke udtømmende. Side 5 Standarderne indeholder desuden noget vejledende tekst, der uddyber, hvad der kan ligge i de konkrete krav og anvisninger til de retningsgivende dokumenter i rubrik 7, eller som udfolder et centralt begreb. Vejledningsteksten er anført i umiddelbar forlængelse af den tekst, som kræver uddybning; altså i de enkelte rubrikker i standardskabelonen. Vejledningsteksterne skal ses som hjælpetekst til læseren. Vejledningerne giver eksempler på hvad retningslinjerne kan indeholde; ikke hvad de skal indeholde. Boformerne og institutionerne bliver således ikke målt og evalueret på, om de lever op til de eksempler, der er anført i vejledningerne. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er bygget op i overensstemmelse med internationale principper for akkreditering. Akkreditering er begreb for en proces, hvor et eksternt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet eller ydelse lever op til på forhånd fastlagte fælles mål for kvalitet; standar-

6 der. At Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er akkrediteringslignende indebærer dermed, at der er udviklet fælles standarder, fælles indikatorer og dertilhørende målepunkter, samt at der foretages løbende dokumentation, årlige selvevalueringer af arbejdet med standarderne på de enkelte boformer og institutioner og eksterne evalueringer på de enkelte boformer og institutioner hvert tredje år. De seks standarder skal implementeres på alle regionale, sociale boformer og institutioner. I sensommeren 2009 skal den enkelte boform eller institution selv evaluere arbejdet med standarderne med henblik på at få en vurdering af, hvor langt boformen eller institutionen allerede er nået, og på den baggrund prioritere det videre arbejde med standarderne. I anden halvdel af 2010 vil alle boformers og institutioners arbejde med standarderne blive evalueret eksternt. Side 6 Standarderne i denne mappe er godkendt af kvalitetsmodellens styregruppe den.. Med denne udsendelse igangsættes processen vedrørende implementering af standarderne på alle regionale, sociale boformer og institutioner efter Lov om sociale service 67, 107, 108 og Lov om almene boliger m.v. 185 b. Alle boformer og institutioner udpeger herefter en eller flere ressourcepersoner, som vil modtage undervisning i arbejdet med standarderne og de forskellige trin i implementeringsprocessen. Center for Kvalitetsudvikling, der er sekretariat for udvikling og implementering af Dansk kvalitetsmodel på det sociale område, vil varetage denne undervisning. Yderligere hjælp og støtte til boformernes og institutionernes arbejde med implementering af kvalitetsmodellens standarder ydes også af de regionale koordinatorer, som varetager de regionale opgaver i relation til Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. De regionale koordinatorer i jeres region kan findes på hjemmesiden

7 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Side 7 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet kommunikative ressourcer henfører ikke alene til den enkeltes forudsætninger for verbal kommunikation, men også til kognitive, psykiske og/eller sociale ressourcer. Begrebet dækker både over aktuelle kommunikative forudsætninger hos den enkelte, men også over et eventuelt udviklingspotentiale. 3 Standardens formål Afdækning af den enkeltes kommunikative ressourcer skal fremme medarbejdernes muligheder for at forstå og respektere den enkeltes udtryksmåder. Afdækningen af den enkeltes kommunikative ressourcer skal desuden sikre, at medarbejderne kan udtrykke sig på en måde, som den enkelte kan forstå. 4 Målgruppe (Ansvarlig for udførelsen) Ledelsen er ansvarlig. Relevante medarbejdere har et medansvar.

8 5 Anvendelsesområde Regionale, sociale boformer og institutioner Side 8 6 Opfyldelse af standarden I 2010 vil opfyldelse af standarden relatere sig til trin 1 og trin 2. 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1: Der foreligger retningsgivende dokumenter, der som minimum indeholder: Retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Retningslinjer for hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen eller institutionen. Retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes kommunikative ressourcer. Vejledning: Retningslinjerne for afdækning kan blandt andet omhandle, at en afdækning skal ske med udgangspunkt i den enkelte og dennes netværk. Retningslinjerne kan også omhandle inddragelse af nødvendige faglige kompetencer i forhold til boformens eller institutionens forskellige faggrupper samt inddragelse af eventuelle eksterne samarbejdsparter.

9 Retningslinjerne kan også omhandle, at allerede eksisterende oplysninger om den enkeltes kommunikative ressourcer indhentes og inddrages i det videre arbejde. Side 9 Retningslinjerne for hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis kan blandt andet omhandle anvendelse af forskellige metoder og redskaber i kommunikationen med de enkelte. 8 Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 2: Relevante ledere og medarbejdere kender og anvender de retningsgivende dokumenter. 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning Der måles ikke på dette trin i første generation af kvalitetsmodellen. Men trin 3 og 4 vil blive udfoldet i den kommende tid med inddragelse af koordinationsgruppe og styregruppe. 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring Der måles ikke på dette trin i første generation af kvalitetsmodellen. Men trin 3 og 4 vil blive udfoldet i den kommende tid med inddragelse af koordinationsgruppe og styregruppe. 11 Referencer Lov om social service 67 (døgninstitutioner) Lov om social service 107 (Midlertidige botilbud) Lov om social service 108 (Længereva-

10 rende botilbud) Lov om social service 138 (Kvalitetsstandarder) Lov om social service 139 (Kvalitetsstandarder) Lov om almene boliger m.v. 185 b. Side 10

11 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Side 11 1 Standardbetegnelse 1.2 Brugerinddragelse 2 Standard Den enkeltes inddragelse i beslutninger vedrørende eget liv skal sikres. 3 Standardens formål Formålet med standarden er at sikre den enkelte størst mulig indflydelse på eget liv ud fra den enkeltes ønsker, forudsætninger og behov. 4 Målgruppe (Ansvarlig for udførelsen) Ledelsen er ansvarlig. Relevante medarbejdere har et medansvar. 5 Anvendelsesområde Regionale, sociale boformer/institutioner 6 Opfyldelse af standarden I 2010 vil opfyldelse af standarden relatere sig til trin 1 og trin 2. 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1: Der foreligger retningsgivende dokumenter, der som minimum indeholder: Retningslinjer for hvordan de enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes. Retningslinjer for hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres.

12 Retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. Side 12 Vejledning: Retningslinjerne for hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres, kan omhandle, hvordan man afklarer de enkeltes overordnede ønsker til inddragelse (hvilke områder ønsker de enkelte at blive inddraget i og på hvilket niveau høres, medbestemme, selvbestemme), hvordan myndighedsindehavere inddrages i situationer, hvor den enkelte ikke er myndig og eventuel inddragelse af pårørende i processen. Retningslinjerne kan desuden omhandle, hvordan man håndterer eventuelle forskelle mellem de enkeltes ønsker og medarbejdernes faglige vurderinger. Retningslinjerne kan desuden omhandle den konkrete praksis for brugerinddragelse i hverdagen på boformen eller institutionen. Eksempelvis hvilke beslutninger af betydning for den enkelte, fællesskabet og det organisatoriske niveau, som de enkelte skal inddrages i og hvordan. do- 8 Trin 2: Implementering anvendelse af retningsgivende kumenter og Indikator 2: Relevante ledere og medarbejdere kender og anvender de retningsgivende dokumenter. 9 Trin 3: Der måles ikke på dette trin i første gene-

13 Kvalitetsovervågning ration af kvalitetsmodellen. Side 13 Men trin 3 og 4 vil blive udfoldet i den kommende tid med inddragelse af koordinationsgruppe og styregruppe. 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring Der måles ikke på dette trin i første generation af kvalitetsmodellen. Men trin 3 og 4 vil blive udfoldet i den kommende tid med inddragelse af koordinationsgruppe og styregruppe. 11 Referencer Lov om social service 1, stk. 3 (formål og område) Lov om social service 67 (døgninstitutioner) Lov om social service 107 (Midlertidige botilbud) Lov om social service 108 (Længerevarende botilbud) Lov om social service 138 (Kvalitetsstandarder) Lov om social service 139 (Kvalitetsstandarder) Lov om almene boliger m.v. 185 b.

14 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Side 14 1 Standardbetegnelse 1.3 Individuelle planer 2 Standard Individuelle planer er et aktivt redskab i den sociale indsats. Vejledning: Individuelle planer er lokalt udarbejdede planer til afklaring og beskrivelse af boformens eller institutionens aftaler og indsats i forhold til den enkelte. Individuelle planer har afsæt i de kommunalt udarbejdede handleplaner (Lov om social service 140, 141). 3 Standardens formål Standarden skal sikre at den enkeltes ønsker, mål og behov tilgodeses gennem en målrettet og sammenhængende indsats. Formålet med standarden er endvidere at sikre at arbejdet med individuelle planer foregår kontinuerligt, systematisk og i et samarbejde mellem relevante parter. 4 Målgruppe (Ansvarlig for udførelsen) Ledelsen er ansvarlig. Relevante medarbejdere har et medansvar. 5 Anvendelsesområde Regionale, sociale boformer og institutioner.

15 6 Opfyldelse af standarden I 2010 vil opfyldelse af standarden relatere sig til trin 1 og trin 2. Side 15 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1: Der foreligger retningsgivende dokumenter, der som minimum indeholder: Retningslinjer for hvordan det sikres, at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer. Retningslinjer der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser, foregår i et samarbejde mellem relevante parter. Retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. Vejledning: Retningslinjerne for at relevante parter samarbejder om at formulere mål og delmål for den enkelte og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser, kan omhandle, hvordan medarbejdere udover inddragelse af den enkelte selv sikrer, at flere forskellige typer af fagprofessionelle, der samarbejder med den enkelte, inddrages. Herunder også eventuel inddragelse af skole-, fritids-, behandlings-, beskæftigelsestilbud samt netværk og handlekommune med henblik på at sikre sammenhæng i indsatsen. Retningslinjerne for løbende evaluering af

16 Side 16 do- 8 Trin 2: Implementering anvendelse af retningsgivende kumenter og de individuelle planer kan omhandle hvordan den enkelte er inddraget i denne proces. Indikator 2: Relevante ledere og medarbejdere kender og anvender de retningsgivende dokumenter. 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning Der måles ikke på dette trin i første generation af kvalitetsmodellen. Men trin 3 og 4 vil blive udfoldet i den kommende tid med inddragelse af koordinationsgruppe og styregruppe. 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring Der måles ikke på dette trin i første generation af kvalitetsmodellen. Men trin 3 og 4 vil blive udfoldet i den kommende tid med inddragelse af koordinationsgruppe og styregruppe. 11 Referencer Lov om social service 67 (døgninstitutioner) Lov om social service 107 (Midlertidige botilbud) Lov om social service 108 (Længerevarende botilbud) Lov om social service 138 (Kvalitetsstandarder) Lov om social service 139 (Kvalitetsstandarder) Lov om social service 140 (Handleplaner) Lov om social service 141 (Handlepla-

17 ner) Lov om almene boliger m.v. 185 b. Side 17

18 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Side 18 1 Standardbetegnelse 2.1 Kompetenceudvikling 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt og systematisk med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. 3 Standardens formål Standardens formål er at sikre, at medarbejderne har de relevante, faglige kompetencer til at levere en kvalificeret indsats. 4 Målgruppe (Ansvarlig for udførelsen) Ledelsen er ansvarlig. Relevante medarbejdere har et medansvar. 5 Anvendelsesområde Regionale, sociale boformer og institutioner. 6 Opfyldelse af standarden I 2010 vil opfyldelse af standarden relatere sig til trin 1 og trin 2. 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1: Der foreligger retningsgivende dokumenter, der som minimum indeholder: Retningslinjer for løbende afdækning af hvilke kompetencer, der skal være til stede for at boformen eller institutionen kan løse sine opgaver.

19 Retningslinjer for hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. Side 19 8 Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 2: Relevante ledere og medarbejdere kender og anvender de retningsgivende dokumenter. 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning Der måles ikke på dette trin i første generation af kvalitetsmodellen. Men trin 3 og 4 vil blive udfoldet i den kommende tid med inddragelse af koordinationsgruppe og styregruppe. 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring Der måles ikke på dette trin i første generation af kvalitetsmodellen. Men trin 3 og 4 vil blive udfoldet i den kommende tid med inddragelse af koordinationsgruppe og styregruppe. 11 Referencer MED-aftalen, 3-partsaftalen, Overenskomst 2008 og de gældende studieordninger for elever/studerende.

20 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Side 20 1 Standardbetegnelse 2.2 Arbejdsmiljø 2 Standard Der arbejdes systematisk med udvikling af arbejdsmiljø og trivsel. 3 Standardens formål Formålet med standarden er at skabe arbejdspladser, der løbende er i stand til at sikre og udvikle medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt trivsel. 4 Målgruppe (Ansvarlig for udførelsen) Ledelsen er ansvarlig. Relevante medarbejdere har et medansvar. 5 Anvendelsesområde Regionale, sociale boformer og institutioner 6 Opfyldelse af standarden I 2010 vil opfyldelse af standarden relatere sig til trin 1 og trin 2. 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1: Der foreligger retningsgivende dokumenter, der som minimum indeholder: Retningslinjer for hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (ArbejdsPladsVurdering).

21 Retningslinjer for hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. Side 21 8 Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 2: Relevante ledere og medarbejdere kender og anvender de retningsgivende dokumenter. 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning Der måles ikke på dette trin i første generation af kvalitetsmodellen. Men trin 3 og 4 vil blive udfoldet i den kommende tid med inddragelse af koordinationsgruppe og styregruppe. 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring Der måles ikke på dette trin i første generation af kvalitetsmodellen. Men trin 3 og 4 vil blive udfoldet i den kommende tid med inddragelse af koordinationsgruppe og styregruppe. 11 Referencer Lov om arbejdsmiljø, lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med senere ændringer. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse, bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni Arbejdstilsynets vejledning D.1.1 fra januar 2005 om Arbejdspladsvurdering.

22 Overenskomst 2008 på det kommunale og regionale område: Aftale om sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Side 22

23 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Side 23 1 Standardbetegnelse 2.2 Ledelse 2 Standard Boformen/institutionen ledes så værdier afspejles i medarbejdernes udførelse af praksis. 3 Standardens formål Standardens formål er at sikre, at medarbejderne ledes på en måde, som sikrer, at der er sammenhæng mellem boformens/institutionens formulerede værdier og den enkelte medarbejders bidrag. 4 Målgruppe (Ansvarlig for udførelsen) Alle ledere 5 Anvendelsesområde Regionale, sociale boformer og institutioner 6 Opfyldelse af standarden I 2010 vil opfyldelse af standarden relatere sig til trin 1 og trin 2. 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1: Der foreligger retningsgivende dokumenter, der som minimum indeholder: Retningslinjer for hvordan medarbejdere introduceres til bofor-

24 mens/institutionens værdier og deres betydning. Side 24 Retningslinjer for hvordan medarbejdere aktivt omsætter boformens/institutionens værdier i den konkrete faglige praksis 8 Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 2: Relevante ledere og medarbejdere kender og anvender de retningsgivende dokumenter. 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning Der måles ikke på dette trin i første generation af kvalitetsmodellen. Men trin 3 og 4 vil blive udfoldet i den kommende tid med inddragelse af koordinationsgruppe og styregruppe. 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring Der måles ikke på dette trin i første generation af kvalitetsmodellen. Men trin 3 og 4 vil blive udfoldet i den kommende tid med inddragelse af koordinationsgruppe og styregruppe. 11 Referencer Væksthus for Ledelse (2008): Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Væksthus for Ledelse og Det Personalepolitiske Forum (2008): Ledelse uden grænser. Syv råd til ledere om at skabe trivsel i det grænseløse arbejdsliv.

25 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Side 25 Begreber til Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Basisvurdering: Den første selvevaluering af i hvilken grad kravene i standarderne er opfyldt. Boform: Med indførelsen af Lov om Social Service i 1998 og den efterfølgende ophævelse af institutionsbegrebet for voksne handicappede /fysisk og psykisk udviklingshæmmede anvendes begreberne boform og botilbud. Boform/botilbud er dækkende for de tilbud der efter servicelovens 107 og 108 samt almenboliglovens 185 b tilbyder ophold til mennesker, der har behov herfor, og som ikke kan få dækket deres behov på anden vis. I standarderne i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område benyttes konsekvent begrebet boform for disse tilbud til voksne. Brugerinddragelse og brugerindflydelse: Brugerinddragelse og brugerindflydelse er begreber, der ofte bruges forskelligt og de spænder over et kontinuum fra reel indflydelse og selvbestemmelse til mere beskeden indflydelse, hvor den enkelte eventuelt høres, men ikke nødvendigvis får sine standpunkter igennem. Begrebet brugerinddragelse dækker i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område alle niveauer for inddragelse fra høringsret over medbestemmelse til selvbestemmelse og regulær brugerstyring, mens begrebet brugerindflydelse alene anvendes som betegnelse for de forhold, hvor de enkelte brugeres aftryk på beslutninger er tydelig. I Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er brugerinddragelse en forudsætning for, at den enkelte kan få indflydelse på eget liv og brugerinddragelse ses derfor i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område som et middel til at fremme målet; brugerindflydelse. Den enkelte/de enkeltes: Den enkelte benyttes som fælles betegnelse for et individ i en målgruppe, der på forskellige boformer og institutioner kan have forskellige benævnelser, såsom borger, bruger, beboer, barn, ung m.v. Flertalsformen de enkeltes benyttes i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område for at tydeliggøre, at de retningslinjer, som regionerne og/eller boformerne og institutionerne skal udarbejde, skal være dækkende for alle individer på boformen/institutionen. Der skal med andre ord ikke udarbejdes retningslinjer m.h.p. et enkelt individ.

26 Det nationale sekretariat: Er placeret i Center for Kvalitetsudvikling og fungerer som et fagligt sekretariat med ekspertise og kompetencer inden for kvalitetsudvikling og det sociale område. Sekretariatet står for opbygningen af rapporteringssystemet og den eksterne evalueringsproces. Side 26 Ekstern evaluering: Systematisk vurdering af opfyldelsesgraden af kravene i standarderne, der foretages af et eksternt evalueringsteam. I Dansk kvalitetsmodel på det sociale område består det eksterne evalueringsteam af udefrakommende fagpersoner, udefrakommende beboere og pårørende samt en repræsentant fra det nationale sekretariat. Evaluering: Studiet af en ydet indsats med henblik på at identificere succesfulde og problemfyldte aktiviteter. Evidensbaseret: Standarderne i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område skal så vidt muligt baseres på bedste foreliggende empiriske evidens. Evidens skal i denne sammenhæng forstås bredt som relevant dokumenteret viden eller ved mangel på dokumenteret viden faglig konsensus. Generiske standarder: Er standarder der gælder alle regionale boformer, uanset hvilke målgrupper, boformerne eller institutionerne retter sig imod, eller om målgrupperne består af børn og unge eller af voksne. De generiske standarder sikrer en ensartethed i det faglige niveau på tværs af målgrupper og ydelser. Indikator: En indikator defineres almindeligvis som en målbar variabel, der kan lægges til grund for overvågning og evaluering. I Dansk kvalitetsmodel på det sociale område refererer indikatorbegrebet til opfyldelse af de fire trin. På trin 1 er indikatoren således, om der er udarbejdet retningsgivende dokumenter. Individuelle planer: Individuelle planer er lokalt udarbejdede planer til afklaring og beskrivelse af tilbuddets aftaler og indsats i forhold til den enkelte. De individuelle planer har afsæt i de kommunalt udarbejdede handleplaner (serviceloven 140 og 141). Institution: Servicelovens 67 omhandler døgninstitutioner for børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer. Kvalitetsmodellens standarder skal implementeres på alle regionale 67 institutioner, og institutionsbegrebet henfører i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område til disse institutioner.

27 Kender og anvender: Har viden om og arbejder i overensstemmelse med. Hvorvidt personalet kender og anvender de retningsgivende dokumenter skal måles på trin 2 i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Side 27 Koordinator: Medarbejder fra regionernes administrative niveau, som forestår koordinering af kvalitetsmodellen og dens delprojekter mellem sekretariatet og regionens boformer og institutioner. Koordinatoren sikrer samtidig den fornødne koordinering af kvalitetsmodellen og det øvrige regionale arbejde. Koordinatoren er desuden kontaktperson til regionens ledelse samt de af regionens boformer og institutioner, som deltager i modellen. Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde behov eller forventninger. I relation til kvalitetsudvikling anvendes begrebet som udtryk for i hvilken grad, indsatsen lever op til på forhånd fastsatte mål. Kvalitetsforbedring: Tiltag der iværksættes på baggrund af kvalitetsovervågning og som sigter på en forbedring af kvaliteten i indsatsen. Kvalitetsovervågning: Undersøgelse og analyse, der foretages systematisk og tilbagevendende ved samme proces. Medarbejdere: Alle ansatte på en boform/institution, der er ansat af samme arbejdsgiver; regionen. Målepunkt: Konkret parameter, som anvendes til at overvåge og evaluere, om en indikator (for et af de fire trin) er opfyldt. Målgruppe: I de specifikke standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område refererer betegnelsen målgruppe til de personer, som har ansvar for, at standarden efterkommes i praksis. Standardens målgruppe er altså ikke det samme som boformens eller institutionens målgruppe (som er de individer, der er visiterede til stedet). Retningsgivende dokumenter: Betegnelsen er en samlet betegnelse for de forskellige typer af beskrivelser af arbejdsgange m.v., som giver retning (udstikker anvisninger) for det daglige arbejde, der foregår på boformerne/institutionerne. Retningsgivende dokumenter kan således bestå af vejledninger/procedurer/instrukser/retningslinjer m.v., der er udarbejdet på regionalt eller lokalt plan.

28 Retningslinje: Beskriver fremgangsmåder for løsning af konkrete opgaver. Herunder hvem der gør hvad, hvor og hvornår. Side 28 Ressourceperson: En eller flere medarbejdere fra hver boform eller institution, der uddannes i en grundigere indføring i modellen og arbejdet med standarderne. Ressourcepersonerne varetager en central rolle i forhold til at udbrede kendskabet til og hjælpe arbejdet med kvalitetsmodellen på den enkelte boform/institution. Revidering: Tilpasning, der foretages på baggrund af resultaterne af en evaluering. Selvevaluering: Boformens /institutionens vurdering af i hvilken grad kravene i standarderne er opfyldt. Standard: Et mål for kvalitet, med konkrete krav og anvisninger, som lægges til grund for evaluering. Trivsel: Betegnelse, der blandt andet indebærer, at den enkelte medarbejder oplever balance og følelsen af at være i overskud både fysisk og mentalt. Trivsel indbefatter ligeledes de krav og belastninger, der er i arbejdet. Det vil eksempelvis sige stress, sygefravær, konflikter, samarbejde, indflydelse, motivation og til arbejdsmiljøet, ledelse, organisering, mobning og livsbalance. Med venlig hilsen

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. april 2009

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. april 2009 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område april 2009 Kvalitetsmodellen er udviklet i et samarbejde mellem Danske Regioner og de 5 regioner 1. Introduktion til standarder side 1 2. Ydelsesspecifikke standarder

Læs mere

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud 1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for formiddagen 09.00-09.10 Velkomst

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Organisatoriske standarder 1 Standardbetegnelse 2.1 Kompetenceudvikling 2 Standard Der arbejdes systematisk med at sikre sammenhæng

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse

Læs mere

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område Middelfart, mandag den 30. november 2009 Kvalitetsmodellen på det sociale område Kvalitetsmodellen Formål: - Kvalitetsudvikling - Faglig udvikling og læring - Systematisk dokumentation synlighed og gennemsigtighed

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Dias 1 Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program 11.30-11.40 Velkomst 11.40-12.30 Introduktion til Standardprogrammet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1+3 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 og 3 Program for dagen 12.30-12.40 Velkomst

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse Den Danske Kvalitetsmodel

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens kommunikative ressourcer

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsmodel som redskab

Kvalitetsmodel som redskab Kvalitetsmodel som redskab Mange offentlige sociale tilbud oplever, at der stilles større krav til åbenhed og gennemsigtighed i den faglige praksis, hvilket som regel kommer til udtryk i større krav til

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens

Læs mere

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Resume over arbejdsgange vedrørende indflydelse på eget liv Afdækning af borgerens ønsker til indflydelse, forudsætninger

Læs mere

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (høretabsområdet)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (høretabsområdet) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (høretabsområdet) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indledning og formål Denne vejledning henvender sig til dig, der skal gennemføre jeres årlige

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard Arbejdsmiljø

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard Arbejdsmiljø Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 2.2 - Arbejdsmiljø Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Beboere på Socialpsykiatrisk boform Solsiden i. Målgruppe: Alle medarbejdere på Solsiden, der deltager i

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Marts 2017 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Skovbakken, Sødisbakke. Godkendt af: Ledelsen

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Skovbakken, Sødisbakke. Godkendt af: Ledelsen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde:, Region Nordjylland Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af magtanvendelser

Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af magtanvendelser Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af Resume over arbejdsgangene vedr. forebyggelse, indberetning og opfølgning af Forebyggelse, indberetning og

Læs mere

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Psykiatri og Social Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Maj 2015 Vejledning til, hvordan specialområdet kan arbejde med fælles regionale retningslinjer Dansk Kvalitetsmodel (DKM) Dansk Kvalitetsmodel

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale boformer

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Januar 2016 Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Resumé over arbejdsgange vedrørende arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Generelt Lokal arbejdsmiljøaftale Dokumentation Der findes en

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Peter Rhode DES konference September 2010

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Peter Rhode DES konference September 2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Peter Rhode DES konference September 2010 Kvalitet og dokumentation på det sociale område Begrænset viden om kvaliteten Begrænset viden om indsats, resultater

Læs mere

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato september 2013 Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Kommunikation

Fælles regional retningslinje for Kommunikation Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Kommunikation Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Tårnly / Fjordblink, Sødisbakke, herefter blot kaldet Tårnly. Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde:, Region Nordjylland

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 1 2 DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 3 Formål med workshoppen Introducere til DDKM i kommunerne Kvalitetsudvikling At skabe et grundlag for,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område -Egely- Standarder: Kommunikation Standard: Den enkelte unges kommunikative ressourcer skal afdækkes 1. Den enkelte unge udredes pædagogisk og skolemæssigt af

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedbackskema er et dialogredskab, der anvendes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Fælles regional retningslinje for ledelse

Fælles regional retningslinje for ledelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for ledelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde med

Læs mere