ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

Transkript

1 INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver til had og dårlig kommunikation, kan man vel ikke sige, at det er en god skilsmisse? Og når samarbejdet om børnene indeholder flere konflikter end fornuftige beslutninger, kan man vel heller ikke kalde det en god skilsmisse? Og nej, det kan man ikke. Men min påstand er, at dårlig kommunikation og konflikter er valg, vi voksne selv træffer Det er holdninger, vi selv påtager os og adfærd vi selv vælger. Vi er med andre ord selv ansvarlig for at være med til at skabe den dårlige skilsmisse. Så når det er muligt at vælge den dårlige skilsmisse, er det vel også muligt at vælge noget andet? Ja, vi kan nemlig gøre os ansvarlig for den gode skilsmisse i stedet. Vi kan for eksempel vælge tilliden, forståelsen og accepten. Vi kan vælge venlighed frem for had og vi kan vælge løsninger frem for konflikter. Hvorfor er der så egentlig så mange, som vælger den dårlige skilsmisse frem for den gode? Som vælger konflikterne og den dårlige stemning? Og som vælger at fortsætte med et negativt og bittert syn på et menneske, som vi har delt mange år sammen med og oveni købet fået børn med? Når vi nu endda kan se, hvordan det påvirker vores børn i negativ retning, hvorfor holder vi så fast i den dårlige skilsmisse? Når vi nu har et valg? Da jeg selv blev skilt i 2003, valgte både min eksmand og jeg umiddelbart den dårlige skilsmisse. Vi valgte slåskampene, mistænksomheden og modstanden på hinanden. Vi valgte 1

2 konflikterne og den dårlige kommunikation både i afviklingen af vores ægteskab men også i etableringen af samarbejdet omkring vores dengang 2 ½ årige datter. Jeg har med andre ord selv været fanget i det dårlige valg til at starte med i hvert fald. På et tidligt tidspunkt opdagede jeg heldigvis, at jeg havde truffet det dårlige valg. Jeg begyndte at tænke over, hvordan mit liv ville forme sig, hvis jeg fortsatte med magtkampe og dårlig kommunikation med min eksmand. Hvordan jeg ville udvikle mig som menneske, hvis jeg holdt fast i den bitterhed og vrede, som jeg havde i mig. Og hvordan min adfærd ville påvirke min datter, når hun blev gammel nok til at se det med egne øjne. Og jeg fandt ud af, at selvom hun kun var 2 ½ år kunne hun mærke det had, som de to mennesker, hun havde allermest brug for i sit liv, havde overfor hinanden. Og det blev mit wake-up-call. Herfra besluttede jeg aktivt at ændre på min adfærd og mine holdninger og tage mit ansvar for at skabe det nødvendige gode samarbejde med min eksmand for min datters skyld, men også for min egen. For jeg var i bund og grund kun interesseret i at komme godt ud på den anden side af processen og jeg ville gerne lære min datter, at det betaler sig at gøre en indsats for at opnå et tilfredsstillende og værdifuldt liv. Det var ikke en let opgave og det var bestemt ikke altid sjovt men det var nødvendigt og det lykkedes. Mine egne oplevelser og de erfaringer, jeg har fået gennem mit arbejde med skilsmisseramte mennesker viser, at den dårlige skilsmisse og det dårlige samarbejde om børnene ene og alene skyldes, at vi voksne har valgt ikke at få vores følelser fra ægteskabet og skilsmissen bearbejdet. De får på den måde lov til at være udslagsgivende i de beslutninger, vi tager i samarbejdet og den adfærd vi vælger, når vi kommunikerer med vores 2

3 ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. For hvordan kan et barn bruge til noget, at der har været knas i ægteskabet? Hvordan kan det bruge til noget, at far forlod mor for en anden kvinde? At mor synes, far har ødelagt hendes liv? At far mener mor er manipulerende? At mor synes, far er en dårlig forælder? Osv. osv. osv. De kan selvfølgelig bruge det til at få et dårligt selvværd, et forkvaklet forhold til den ene af sine forældre, problemer i skolen, med kammeraterne, som voksen, i kærlighedsforhold el. lign. Men er det dét, vi ønsker for vores børn? Lidt fakta En skilsmisse kan sidestilles med andre livskriser som dødsfald i nærmeste familie eller alvorlig sygdom. I alle livskriser er det normalt at gennemleve fire faser chokfasen, reaktionsfasen, bearbejdningsfasen og nyorienteringsfasen som hver især rummer stærke følelser. Hver fase kan variere i tid alt efter, hvordan vi vælger at gennemleve de naturlige følelser, som er en del af denne forandringsproces. Paradoksalt nok er en krise blot en sund reaktion på en væsentlig forandring i vores liv. Det, som før var velkendt, er ikke mere, og fremtiden bliver uklar og usikker. Men en krise betyder også muligheden for et betydeligt vendepunkt i livet, bedre livskvalitet eller en spændende udvikling. Det er vigtigt at gøre sig klart, at alle store livskriser i værste fald kan medføre fysisk sygdom eller depression, hvis vi ikke hanker op i os selv og arbejder os ud på den anden side. Og selvom mange skilsmisseramte efterlades med et lille ar på sjælen, som kan 3

4 springe op i ny og næ, er det absolut muligt at komme videre og leve et nyt og positivt liv med en skilsmisse i bagagen. I 2011 blev ca par skilt. Ca børn lever i to forskellige familier. Og ca. hvert 3. danske barn mellem 0-18 år oplever, at deres forældre går fra hinanden 1 Hvad får du ud af bogen her? Med bogen her ønsker jeg at tage dig med igennem nogle af de tanker og overvejelser, jeg har gjort mig undervejs i min egen skilsmisseproces. Du får værktøjer til, hvordan du som individ kommer igennem den livskrise, som en skilsmisse er; hvordan du holder fast i dine værdier som menneske, når konflikterne presser sig på; hvordan du ændrer din kærlighedsrelation til en samarbejdsrelation; og hvordan du træffer ansvarsbevidste og fornuftige beslutninger for dine børn uden at lade dig påvirke af egne følelser. Jeg vil undervejs i bogen stille dig over for nogle øvelser samt forsøge at guide dig igennem de mest hyppige spørgsmål og usikkerheder omkring den praktiske del af skilsmissen. Spørgsmål som fx: 1. Hvordan fortæller vi vores barn, at mor og far skal skilles? 2. Hvordan finder vi ud af, hvor vores barn skal bo efter skilsmissen? 3. Skal vi gå i Statsforvaltningen? 4. Hvordan håndterer vi vores barns følelser og reaktioner på skilsmissen? 5. Hvordan får vi en samværsordning til at fungere? 6. Hvordan håndterer vi, når mor eller far får en ny kæreste? 1 Kilde: Børns Vilkår 4

5 Mit hjerte bløder for de stakkels børn, som midt i skænderier mellem mor og far, bodeling, forældremyndighed og økonomi bliver fanget med deres følelser af stor, stor sorg og smerte over, at de pludselig ikke længere skal have deres mor og far hos sig samtidig. De har ikke valgt at se mor og far gå hver til sit, og de har ikke valgt at skulle flytte frem og tilbage mellem dem. Men børn kan godt lære at leve med en skilsmisse i bagagen, hvis vi forældre formår at samarbejde om det, som er bedst for dem og kun dem. 5