Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system
|
|
- Sebastian Kjeld Rasmussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system
2 Hjerneblødning / apopleksi
3 Basale hjerneganglier og capsula interna De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste strukturer: o Halekernen (nucleus caudatus) o Linsekernen (nucleus lentiformis) o Mandelkernen (corpus amygdaloideum også kalder amygdala ) Læsioner -> agnosi, afasi, aleksi, dysleksi, apraksi mv.. tæt på capsula interna (ofte hjerneblødning) Basale hjerneganglier og capsula interna indgår i det ekstrapyramidale system Se side
4 Model af basalganglier og lateralventrikel Det længste basalganglion er halekernen, nucleus caudatus, der er vist med GRØN farve Det GULE basalganglie (d) hedder nucleus lentiformis, linsekernen, - og det BLÅ er corpus amygdaloideum, mandelkernen. Den RØDE masse hører ikke til basalganglierne. Det er thalamus der udgør den centrale struktur i diencephalon, men har nær relation til nucleus caudatus. Det forreste 3-tal står på lateralventriklens forhorn, og det nederste på lateralventriklens underhorn.
5 Model af basalganglier og lateralventrikel Forhornet i lateralventriklen (øverste 3- tal) ligger over og medialt for hovedet (c) på nucleus caudatus. Derfra og til næste 3- tal ligger pars centralis af lateralventriklen. På grund af kommaformen kan nucleus caudatus rammes flere steder på samme frontalsnit (fx hvide streg). lateralventriklen. Et horisontalsnit i højde med (c) vil også ramme kommaet nucleus caudatus) to steder (fx gul streg).
6 Model af basalganglier og lateralventrikel Her ses begge lateralventrikler forfra. Forhornet i den venstre er markeret (1) og underhornet i den højre er markeret (2). I midten ligger tredje ventrikel (3) med thalamus (RØD) i lateralvæggen. Hovedet (c) af nucleus caudatus ses forfra, og ved spidsen af underhornet skimtes den lille mandelkerne, corpus amygdaloideum (e). Nucleus lentiformis (d) strækker sig længere lateralt end nucleus caudatus og ses derfor også forfra. I lateralvæggen af tredje ventrikel er der i hver side en åbning. Den forbinder tredje ventrikel med lateralventriklerne. Åbningen er spalteformet og ligger foran thalamus. Dens navn er foramen interventriculare. Åbningen tillader passage af cerebrospinal-væske mellem ventriklerne.
7 Model af basalganglier og lateralventrikler contraet et ægte horisontalt snitpræparat Forhornet i lateralventriklen (øverste 3- tal) ligger over og medialt for hovedet (c) på nucleus caudatus. Derfra og til næste 3- tal ligger pars centralis af lateralventriklen. På grund af kommaformen kan nucleus caudatus rammes flere steder på samme frontalsnit (hvide streg). lateralventriklen. Et horisontalsnit i højde med (c) vil også ramme kommaet nucleus caudatus) to steder (gul streg).
8 Model af basalganglier og lateralventrikler contra et ægte horisontalt snitpræparat Hjernen er skåret igennem med et horisontalsnit. Vi ser her øvre del nedefra (svarende til kraftige, røde pil). Hjernebjælken, corpus callosum (k), er ramt to steder, fortil og bagtil fordi den danner en bue. Nucleus caudatus løber i en bue og rammes derfor to steder, hovedet (c) er stort, mens halen (h) er tynd. Nucleus lentiformis (d) minder om en linse på dette snit. Den BLÅ barkzone ved pilen fra (i) er - insula, en del af det limbiske system. Capsula interna ligger mellem (c) og (d) og mellem (t) og (d). Thalamus (t)
9 Model af basalganglier og lateralventrikler contra et ægte horisontalt snitpræparat Opdelingen af nucleus lentiformis er tydelig. Den lille mediale del (en sort prik), hedder globus pallidus, den blege kugle, fordi den i naturlig tilstand er lysere end den større laterale del, putamen (to sorte prikker). Hovedet af nucleus caudatus (stor sort bemaling) ligger tæt på lateralventriklens forhorn (f), mens halen af nucleus caudatus (lille sort bemaling) ligger i væggen af lateralventriklen (ved u ) på det sted hvor underhornet ligger.
10 Model af basalganglier og lateralventrikler contraet et ægte horisontalt snitpræparat Den RØDE ring omgiver plexus choroideus (u) i ventriklens underhorn, dvs. dannelsessted for cerebrospinal-væske. Mellem nucleus lentiformis (to + en sorte prikker) og nucleus caudatus (sort bemaling) samt thalamus (t) ligger capsula interna (mange o-markeringer). Denne hvide substans indeholder bl.a. vore vigtigste motoriske ledningsbaner, de direkte aktiveringsbaner, pyramide-banerne. Læg mærke til at capsula interna danner en vinkel ud for globus pallidus (én sort prik) på nucleus lentiformis.
11 Model af basalganglier og lateralventrikler contra et ægte frontalt snitpræparat Pilen fra (c) peger på nucleus caudatus, og pilen fra (p) peger på putamen (den laterale del af nucleus lentiformis). Den hvide substans mellem (p) og (c) er forreste del af capsula interna. Lateralt for basalganglierne ligger insula (i) i bunden af sulcus lateralis, medialt for lobus temporalis (s)
12 Model af basalganglier og lateralventrikler contra et ægte frontalt snitpræparat Dette snit ligger længere bagtil. Nucleus caudatus (c) er blevet mindre, mens den RØDE putamen (p) er vokset stærkt, og nu optræder globus pallidum (g) også, dvs. vi har begge komponenter i nucleus lentiformis. En del af capsula interna (o) ses mellem nucleus caudatus (c) og nucleus lentiformis (p+g). Forbindelserne mellem højre og venstre hjernehalvdel er Corpus callosum (k) som er den største, og commissura anterior (a) som er langt mindre. Den ses som en smal hvid stribe på hver side af 3-tallet,
13 Model af basalganglier og lateralventrikler contra et ægte frontalt snitpræparat På dette frontalanit har vi ramt thalamus (t) og dermed diencephalon med tredje ventrikel (3 og rød pil) mellem de to thalami. Ved (c), under forhorn i højre lateralventrikel, og over underhorn i samme ventrikel (d) ligger nucleus caudatus d Lateralt for thalamus ligger capsula interna med fire (o). Den strækker sig forbi nucleus lentiformis hvor putamen (p) er RØD og globus pallidum ORANGE. Capsula interne fortsætter til mesencephalon. Pilen fra (2) peger på fordybningen mellem højre og venstre basis pedunculi (b) se næste billede.
14 Model af basalganglier og lateralventrikler contra et ægte frontalt snitpræparat Pyramidebanerne begynder i cortex ved sort klat og følger de to pile gennem den hvide substans, corona radiata, til capsula interna (o), og herfra fortsætter de i basis pedunculi (b) til pons (1). Et lignende forløb har en del af de nervetråde der fører impulser fra de basale hjerneganglier.
15 Limbiske system De limbiske strukturer er spredte De har vigtige opgaver når det gælder psykiske og følelsesmæssige funktioner Det limbiske system kan opfattes som den "emotionelle og reaktive hjerne" som en parallel hjerne til den "rationelle hjerne". I de fleste situationer er den "rationelle hjerne" i føresædet og kan kontrollere væsentlige dele af funktionerne i det limbiske system, men "den emotionelle og reaktive hjerne" kan overtage kontrollen. Lugtehjernen o rhinencephalon o modtager lugtetråde Insula o er område i cortex i bunden af sulcus lateralis cerebri Hippocampus o er indre hjernevinding i underhornet (indprentning af nye indtryk) Fornix o er ledningsbane hippocampus til corpus mamillare (indprentning af nye indtryk) Amygdala (Nucleus amygdaloideum) o er i spids af nucleus caudatus (følelser <->autonome reaktioner) Side 323
16 Det limbiske system Det limbiske system udgøres af en række strukturer indeholdende grå substans, og som ved intern kommunikation er ansvarlig for vores følelsesliv og hukommelse. Det limbiske system består af: Pilen fra (h) peger på hippocampus i underhornets væg (i temporallappen insula (i). Det limbiske system omfatter desuden : dele af medialfladen af temporallappen, som gyrus cinguli og fornix ( ledningsbane fra hippocampus til corpus mamillare i hypothalamus) corpus amygdalo-ideum (blå/e på modellen)
17 Det limbiske system deltagere: 2 1. (IKKE VIST) insula (i bunden af sulcus lateralis) 2. gyrus cinguli 3. hippocampus 4. fornix 5. corpus amygdaloideum (amygdala) 6. corpus mamillare i hypothalamus 7. thalamus
18 tegninger og virkelighed
19 insula tegninger og virkelighed
20 insula tegninger og virkelighed
21 tegninger og virkelighed
22 tegninger og tegning
23 Ledningsbaner
24 Sensitive ledningsbaner i rygmarven Her er et tværsnit af bagstrengsbaner. Bagstrengsbanerne udfylder næsten hele bagstrengen. Banerne fra underekstremiteter og nederste halvdel af kroppen ligger nærmest midten og kaldes fasciculus gracilis, mens banerne fra overekstremitet og øverste del af kroppen ligger lateralt og kaldes fasciculus cuneatus. Ordet fasciculus betyder omtrent det samme som tractus, altså bane. Ødelæggelse af bagstrengsbanerne kendes bl.a. fra rygmarvslæsioner N2, 16
25 Tractus spinocerebellaris anterior Andet neuron har trofisk centrum i baghornet. Neuriten går til sidestrengen i samme side og ascenderer gennem medulla spinalis og hele hjernestammen til mesencephalon. Fra mesencephalon fortsætter neuriten stadig uden afbrydelse igennem pedunculus cerebellaris superior til cerebellum. Banen er tractus spinocerebellaris anterior. Navnet hentyder til, at denne bane ligger længere fremme i medulla spinalis og fortsætter højere op i hjernestammen.
26 Sensitive ledningsbaner i rygmarven Tværsnit af tractus spinothalamicus lateralis. Hvilket af ledningsbanens tre neuroner ligger i det viste felt? N2, 8
27 Tractus spinothalamicus lateralis tredje neuron strækker sig fra thalamus til hjernebark. Trofisk centrum er en multipolar nervecelle i thalamus, der danner synapse med andet neuron. Banen, der er tegnet, hedder tractus spinothalamicus lateralis. Betegnelsen lateralis hentyder til, at banen ascenderer i sidestrengen. Tractus spinothalamicus lateralis.
28 Tractus spinothalamicus lateralis tredje neuron strækker sig fra thalamus til hjernebark. Trofisk centrum er en multipolar nervecelle i thalamus, der danner synapse med andet neuron. Banen, der er tegnet, hedder tractus spinothalamicus lateralis. Betegnelsen lateralis hentyder til, at banen ascenderer i sidestrengen. Tractus spinothalamicus lateralis.
29 Sensitive ledningsbaner i rygmarven Tværsnit af tractus spinothalamicus anterior. På dette tværsnit ses den nøjagtige placering af tractus spinothalamicus anterior, fortil i forstrengen. N2, 11
30 Sensitive ledningsbaner i rygmarven Tractus spinoreticularis Her er en oversigt over de afferente baner i rygmarven som vi har gennemgået. De spinocerebellare baner i sidestrengen er LILLA. Bagstrengsbanerne er blå. De mediale bagstrengsbaner er fasciculus gracilis, de laterale fasciculus cuneatus. De mediale fører indtryk fra under- og de laterale fra overekstremitet. Billedet viser desuden et eksempel på en bane som fører impulser til formatio reticularis i hjernestammen. Denne struktur spiller en stor rolle bl.a. for muskeltonus. Det er derfor vigtigt at den til stadighed holdes underrettet om musklernes længde og spændingstilstand. Første neuron i tractus spinoreticularis forholder sig som første neuron i de fleste andre afferente ledningsbaner, og synapsen mellem første og andet neuron ligger i baghornet. Andet neurons nervetråd løber i for- eller sidestreng, ofte ukrydset, og den ender i hjernestammen hvor formatio reticularis findes. N2, 21
31 Motoriske ledningsbaner, Pyramidebanerne På dette tværsnit af rygmarven ligger den store pyramidesidestrengsbane i sidestrengen ved pilen, og den lille pyramideforstrengsbane i forstrengen, den er markeret med det latinske navn. Fra hvilken hjernedel, højre eller venstre, kommer nervetrådene i feltet med højre pyramidesidestrengsbane (ved pilen) og i feltet med højre pyramideforstrengsbane? N3, 4
32 Pyramidebaner De vigtigste motoriske ledningsbaner er pyramidebaner. Første neuron i en pyramidebane strækker sig fra cortex igennem hjerne og hjernestamme til forhornet i medulla spinalis. Trofisk centrum er en pyramidecelle i cortex. Neuriten strækker sig igennem hjerne og hjernestamme til medulla oblongata, hvor den krydser midtlinien og fortsætter i sidestrengen til forhornet. Denne type kaldes pyramidesidestrengsbane. Første neuron strækker sig fra hjernebark til forhornet. Neuriten passerer storhjernen gennem capsula interna lateralt for thalamus. I mesencephalon ligger det i crus pedunculi og i pons ligger det ventralt. I medulla oblongata ligger det i pyramis og krydser derefter midtlinien i pyramidebanekrydsningenandet neuron strækker sig fra forhornet gennem radix anterior til en tværstribet muskel. Synapsen mellem de to neuroner ligger i forhornet.
33 Pyramideforstrengsbanen Pyramideforstrengsbanen udgør en beskeden del af pyramidebanerne. Første neuron strækker sig fra hjernebark til forhorn. Det løber gennem capsula interna, crus cerebri, ventrale del af pons og gennem pyramis i medulla oblongata. Derfra videre gennem forstrengen, hvorefter neuriten krydser midtlinien i medulla spinalis og går til forhornet i modsat side. I forhornet er der synapse med en forhornscelle og neuriten fra cellen går igennem radix anterior til muskler.
34 Motoriske ledningsbaner Den første indirekte aktiveringsbane er tractus rubrospinalis. Nucleus ruber, der er GUL, er udfaldskernen, og den ligger i mesencephalon. Den får talrige impulser fra hjernebarken og fra andre kerner, men tractus rubrospinalis udgår fra kernen. Første neuron i banen krydser midtlinien, som det ses, allerede i mesencephalon, og fortsætter til rygmarven, hvor banen ligger i sidestrengen. Banens neuroner danner synapse med forhornsneuroner som ikke er vist. Tractus rubrospinalis har især betydning for tonus i ekstremiteternes fleksorer. N3, 4
35 Motoriske ledningsbaner Tractus reticulospinalis udgår fra formatio reticularis, en enorm samling små øer af grå substans der strækker sig gennem hele hjernestammen som er ti centimeter lang. Trådene i banen der ses her, løber i rygmarvens for- og sidestreng, de fleste er ukrydsede og danner synapse med forhornsneuroner. Tractus reticulospinalis har betydning for muskeltonus, både i fleksorer og ekstensorer. N3, 12
36 Motoriske ledningsbaner Den tredje udfaldskerne, nucleus vestibularis med RØD stipling, nedadtil i hjernestammen er især udfaldsport for cerebellum, der som nævnt er vigtig for de indirekte aktiveringsbaner. Tractus vestibulospinalis er ukrydset og danner synapse med forhornsneuroner. Banen har især betydning for muskeltonus i kroppens og ekstremiteternes ekstensorer, dvs. de muskler der modstår tyngdekraften og er særlige vigtige for den stående stilling, og dermed også for ligevægten. Sammenfattende kan vi sige at de indirekte aktiveringsbaner har betydning for muskeltonus, som især cerebellum, via nucleus vestibularis og formatio reticularis, har indflydelse på. N3, 13
37 Synapse dannet med en multipolar nervecelle (h) angiver huden, og tegningen viser, at den venstre udløber fra den pseudounipolare nervecelle i spinalgangliet er vokset ind i den grå substans i baghornet og har dannet synapse med en multipolar nervecelle.
38 Bagstrengskerne Her vokser udløberen ind i den hvide substans i rygmarven, hvor der ikke er mulighed for synapse. Udløberen fortsætter igennem den hvide substans i bagstrengen til synapse med en multipolar celle i grå substans i hjernen. Den kerne, hvori synapsen dannes, hedder bagstrengskerne, og den svarer til baghornet, men ligger i hjernestammen. Man kan sige, at udløberen i dette tilfælde ikke danner synapse i baghornet i medulla spinalis, men i en kerne, der svarer til baghornet, og som ligger i hjernestammen. Udløberen går altid til grå sustans enten i baghorn eller en kerne, der svarer til baghorn.
39 Refleksbue Dermed indgår den i en refleksbue, der består af tre neuroner, nemlig neuronet med den pseudounipolare celle øverst, og det stiplede neuron, der udgår fra forhornet nederst.
40 Refleksbue Udløberen fra en baghornscelle kan endvidere vokse frem i lateralhornet. Her indgår den ligeledes i en refleksbue.
41 Ledningsbane Igennem sidestrengen fortsætter den til hjernen. Den er dermed med til at danne en ledningsbane sammen med det neuron, hvis trofiske centrum er en pseudounipolar nervecelle.
42 Fortsætter til hjernen Gennem sidestrengen i modsat side fortsætter den ligeledes til hjernen.
43 De fleste neuroner krydser midtlinien enten i hjernen eller i rygmarven Motoriske forhornsceller kan påvirkes gennem et neuron, der strækker sig fra hjernen til forhornscellen, hvor der dannes synapse. Det descenderende neuron har trofisk centrum enten i hjernebarken eller i en subcortical kerne. De fleste neuroner krydser midtlinien enten i hjernen eller i rygmarven.
44 Lateralhornene påvirkes af descenderende neuroner Lateralhornene påvirkes af descenderende neuroner, der har trofisk centrum i en subcortical kerne. Neuriten fra lateralhorn går til autonomt ganglion, hvor der er synapse. Neuriten fra gangliecelle går til glat muskulatur eller kirtler.
45 Neuron fra hjernen til lateralhorn Her ses et neuron fra hjernen til lateralhorn. Det kommer fra en subcortical kerne, og er i dette tilfælde ukrydset, idet det ikke passerer midtlinien.
46 Sensitiv ledningsbane hjernebark (cortex) thalamus (blå) motoriske hjernenervekerner (gul) bagstrengskerner i medulla oblongata (grøn) cerebellum (rød) Nu tegner vi en sensitiv ledningsbane ind på den primitive hjernemodel. Modellen er suppleret med et tværsnit af medulla spinalis nederst. Her vises kun første neuron. Første neuron har trofisk centrum i en pseudounipolar nervecelle i et spinalganglion. Neuriten går til baghornet, hvor den ender. Dendriten kommer fra periferinen, mod højre på tegningen. Det var første neuron. medulla spinalis
47 Tractus spinocerebellaris Andet neuron har trofisk centrum i baghornet i en multipolar nervecelle; her ligger synapsen mellem første og andet neuron. Neuriten fra baghornscellen går til den hvide substans i sidestrengen i samme side. Den ascenderer gennem sidestrengen til hjernestammen. Den forlader hjernestammen igennem den øverste lillehjernestilk og går til lillehjernen, hvor den ender, idet den danner synapse med en nervecelle i lillehjernens bark. Da banen gennemløber medulla spinalis og går til lillehjernen, kaldes den tractus spinocerebellaris.
48 Tractus spinocerebellaris Andet neuron strækker sig fra baghornet til cerebellum. Trofisk centrum for andet neuron er en multipolar celle i baghornet. Neuriten ascenderer gennem sidestrengen i samme side til hjernestammen. Den forlader hjernestammen længere nede end den foregående idet den går igennem nederste stilk til lillehjernen. Denne bane hedder ligesom den forrige tractus spinocerebellaris.
49 Ledningsbane Synapsen vises her. Andet neuron har trofisk centrum i en multipolar celle i baghornet, og neuriten går til sidestrengen i den anden side, idet den krydser midtlinien. Den ascenderer gennem sidestrengen i modsat side og går til thalamus. Her har den synapse.
50 Spørgsmål tredje neuron har trofisk centrum i thalamus og neuriten fortsætter til hjernebarken. Denne bane har med andre ord tre neuroner. Hvor strækker første neuron sig fra og til? Hvor har første neuron trofisk centrum? Hvor er trofisk centrum for andet neuron?
51 Spørgsmål Her ses andet neuron, der strækker sig fra bagstrengskernen til thalamus. Vi har ingen synapse i rygmarven men først i bagstrengskernen. I rygmarven findes kun det primære eller første neuron. tredje neuron strækker sig fra thalamus til hjernebark. Det har trofisk centrum i thalamus. Der er to synapser i denne ledningsbane. Hvor ligger synapse nr. 1? Hvor ligger anden synapse i banen?
52 Spørgsmål Til beskrivelse af en motorisk bane bruger vi den simple hjernemodel. Første neuron begynder i cortex, hvor cellen ligger. Cellen er pyramideformet som vist på tegningen. Neuriten går igennem telencephalon og hele hjernestammen til medulla spinalis. Første neuron ender i forhorn. Neuriten fra pyramidecellen i hjernebarken krydser midtlinien undervejs. Det kan være i medulla oblongata eller først i medulla spinalis. Hvor er første neuron i den motoriske ledningsbane? Hvor er første neuron i den motoriske ledningsbane? Det når fra hjernebark til forhorn
53 Pyramidebane Her er andet neuron tegnet på. Det strækker sig fra forhorn til muskel. I forhornet ligger neuronets trofiske centrum, en multipolar forhornscelle. Den motoriske bane består af to neuroner med synapse i forhornet. Denne banetype kaldes pyramidebane, og det er den vigtigste motoriske ledningsbane hos mennesket.
54 Motorisk bane Vi konstruerer en anden form for motorisk bane. Den udgår fra den subcorticale kerne. Cellen i kernen er multipolar, og neuriten descenderer gennem hjernestamme og medulla spinalis til forhornet, hvor den danner synapse.
55 Motorisk bane Anden neuron strækker sig fra forhornet til muskler. Denne form for motorisk ledningsbane er i princippet bygget som pyramidebanen, men trofisk centrum for første neuron ligger ikke i hjernebarken, men i en subcortical kerne.
56 Svar Hvor kan synapsen markeret romertal I være placeret? I et baghorn eller i en bagstrengskerne. Er der andre muligheder, når det drejer sig om sensitive ledningsbaner? Nej.
57 Svar Hvilken slags celle er trofisk centrum for første neuron? En pyramidecelle, der er en form for multipolar nervecelle, Hvor ligger trofisk centrum for andet neuron? I forhornet, det er en multipolar nervecelle.
58 Spørgsmål Her er en model for en motorisk ledningsbane, der udgår fra en subcortical kerne. Trofisk centrum for første neuron ligger i kernen. Hvad markerer 1-tallet?
59 Svar Hvad markerer 1-tallet? Det markerer den eneste synapse, der findes i banen. Den ligger i forhornet.
Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler
Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste
Læs merecentralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang
Læs merecentralnervesystemet 2 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
centralnervesystemet 2 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Hjerne, fornix - hippocampus N8,4 Blandt mange forbindelser mellem det limbiske system og omgivelserne
Læs mereNervesystemet. introduktion
Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereAf descenderende baner der kan yde denne modulation i refleksbuen kan nævnes:
Neuroanatomi Eksamensopgaver ide 1 af 18 26. maj 2004 N1. Receptorerne i den monosynaptiske strækkerefleks udgøres af muskeltene i eks. m. quadriceps femoris ved patellarrefleksen. Muskeltenene genererer
Læs mereNervesystemet. Centralnervesystemet.
Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger
Læs mereHjernen og nervesystemet
Indholdsfortegnelse Hjernen og nervesystemet Nervesystem (systema nervosum)...2 CNS (systema nervosum centrale)...2 Storhjernen (telencephalon)...2 Hvid substans...2 Grå substans...2 Hjernebarken (cortex
Læs mereCortex cerebri, storhjernebarken
Cortex cerebri, storhjernebarken Et foredrag om alt; agnosier, apraxi, abuli & afasier, samt hvorfor man forveksler sin kone med en hat Carsten Reidies Bjarkam Afdelingslæge, Klinisk lektor, PhD. Neurokirurgisk
Læs mereCortex Cerebri. Hjernebarken. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Cortex Cerebri Hjernebarken Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Hjernebarken, cortex cerebri Hovedcomputeren! Øverst i CNS hirakiske
Læs mere1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa
1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa 2) Primære tænder A. afslutter deres mineralisering efter fødslen B. bryder frem fra 3-6 år C. udvikles alle fra
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:
Læs mereRE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereHøjre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.
Hjernens anatomi Hjernen består af storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Man deler vævet i denne del af hjernen ind i hvid og grå substans. Grå substans er selve nervecellerne
Læs mereTentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11
Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Opgaverne vægtes karaktermæssigt således: 1/3, Essay 2/3 1. Tegn et tværsnit fra segment T4 af medulla spinalis og angiv så nøjagtigt som muligt beliggenheden
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereNervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet
1 Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til
Læs mereKRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside
KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside Hjerneblærernes udvikling PRIMÆRE HJERNEBLÆRER SEKUNDÆRE HJERNEBLÆRER BLIVER TIL HJERNEDEL INDEHOLDER VENTRIKEL prosencephalon telencephalon telencephalon
Læs mereNervesystemets overordnede struktur og funktion
Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet udgøres af PNS &
Læs mereMenneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly
Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk
Læs mereRE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011
AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af
Læs mereANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING
ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING Mediansnit gennem hovedenden af et foster viser et mediansnit gennem hovedenden af et foster. Indgangen til den primitive mundhule (O) begrænses opadtil af pandevolden
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereNERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet
1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde
Læs mereIndledning. 1. Hjernens natur
Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske
Læs mereEKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs merePNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit
PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011
LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereBilledet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.
Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,
Læs mereTorup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter:
: Anatomi Noter: Cerebellum Diencephalon Hjernenevekerner Hjernenerver Hjernestammen Hovedts arterier Motoriske baner Nuclei basales manan.dk Cerebellum Cerebellum Generelt Cerebellum er udviklet i den
Læs merePensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I
Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I TERMINOLOGI Nævn (benævn,navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring fra medulla oblongata.
Læs mereHjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge
Hjerne & Sanser Neuroanatomi & - fysiologi af Asma Bashir, læge HJERNEN NERVESYSTEMET Nervesystemet omfatter alt nervevæv i organismen og har som hovedfunktion kommunikation. Stimuli i form af tryk eller
Læs mereRepetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)
Læs mereAktiviteter med. Tænk dig om. Æsken indeholder 20 dobbeltsidede kort med forskellige opstillinger / opgaver.
Aktiviteter med Tænk dig om Æsken indeholder 20 dobbeltsidede kort med forskellige opstillinger / opgaver. De 20 plastklodser er fordelt på 2 lilla terninger 2 grønne terninger med lilla prikker 2 orange
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det
Læs mere1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden
1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden 2) Eksokrine kirtler inddeles på grundlag af A. cellernes størrelse B. cellernes
Læs mereNERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2
NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2 Introduktion til dagens emne Centralnervesystemet (CNS) Hjernehinderne (meninges) Hjernen (encephalon) Afasi Det limbiske system
Læs mereNervesystemet / nerveceller. Maria Jernse
Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:
Læs mereModulplan for 3. semester MedIS og Medicin
Modulplan for 3. semester MedIS og Medicin Vigtigt: Pensum = de specifikke læringsmål til aktiviteterne i modulplanen + case læringsmålene. Modul 3.1 nervesystemet og bevægeapparatet Modulkoordinator og
Læs mereColumna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget
Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer
Læs mereNervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.
Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige
Læs mereHvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.
Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt
Læs mereALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)
ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi
Læs mereAutisme, motivation og skolevegring
Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med
Læs mereWord 2010 Figur og tekstboks Grundforløb
1 Indsæt tekstboks og figur Grafiske felter, fx tekstbokse og figurer, placeres efter samme retningslinjer som billeder med hensyn til størrelse, placering og ombrydning. 1.1 Tekstboks Du kan anvende tekstboksen,
Læs mereUndervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.
Læs mereHjerneskadeundervisningen under Tale og Høre Instituttet.. af C. Scheel Hjernen. Ill. C.Scheel, Ide P. Søgaard, C. Lunau. Ill.videnskab.
Hjernen. Ill. C.Scheel, Ide P. Søgaard, C. Lunau. Ill.videnskab. - 1 - Hjernen. Indhold Indledning side 3 Hjernens udvikling side 4 Hjernens opbygning, hjernens indredele side 6 hjernens ydreside side
Læs mere12. Mandag Nervesystemet del 3
12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende
Læs mereKompendium i Neuroanatomi
Kompendium i Neuroanatomi Skrevet af: Stud.med. Ronni Mikkelsen 07-02-2007 Side 1 af 14 Hjernenerver Navn n. - Nr.(branchiebue) Somatisk Afferent(SA) Somatisk Efferent(SE) Visceral Affernet(VA) Visceral
Læs merePsykolog Knud Hellborn
Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram
Læs mereSIGNALEMENT AF EN 0-1 ÅRIG HJERNE
SIGNALEMENT AF EN 0-1 ÅRIG HJERNE Modelfoto 18 Når et barn er cirka 1 år, har det i forhold til ved fødslen tredoblet sin hjernestørrelse! Hvad kan vi, for eksempel med social kontakt, forvente af en 1
Læs mereMotivation, belønning og afhængighed
Motivation, belønning og afhængighed Af Anders Gade Motivation stammer fra ordet»movere«, at bevæge. Så motivation er det, som bevæger, flytter og tilskynder os.»ratbots«er en slags robotter, men de er
Læs mereVejledning til Photofiltre nr.192 Side 1 Maske af og kopiere det over på et andet billede, eller lægge ny baggrund på
Side 1 Denne vejledning viser lidt om hvordan man kan maske f.eks. et hoved af. Man kan så vælge at lægge anden baggrund på eller måske skal man maske noget af og kopiere det over på et andet foto. Med
Læs mereUndervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.
Læs mere1. SOMATOSENSORISK FUNKTION = huden som sanseorgan
1. SOMATOSENSORISK FUNKTION = huden som sanseorgan Disposition: Stikord 1. Somatosensoriske sansemodaliteter Taktil, temperatur, smerte, proprioception 2. Taktile receptorer Pacini, Ruffini, Meissner,
Læs mereInspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD
Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne
Læs mereIndledning til anatomi & fysiologi:
Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress
Læs mereKarsten G. Jensen s Fysiologi Kompendium. Fysiologikompendium
Fysiologikompendium Denne oversigt og det er ikke mere end en oversigt blev skrevet under forberedelsen til fysiologieksamen det grumme år 1999. Det omfatter ikke alle fysiologipensums områder; nyrer,
Læs mere13:50 14:30 APD test batteri & normalmateriale Christian Brandt, Bio-akustiker, Syddansk Universitet 14:30 15:00 Pause 15:00-15:15 EduLink Kent
13:50 14:30 APD test batteri & normalmateriale Christian Brandt, Bio-akustiker, Syddansk Universitet 14:30 15:00 Pause 15:00-15:15 EduLink Kent Andersen, FM Salgschef, Phonak 15:15 16:00 Den pædagogiske
Læs mereEssay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior
1 Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior EQ4: Identify the components and general layout of the peripheral nervous system, and review anatomical conventions
Læs mereJeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag.
Støjfjerner i lag Denne guide er skrevet i A4-format, så det er lettere at udskrive den. Materialet kommer til at indgå som en del af et nyt og større skriftligt materiale om HDR-fotografering og efterbehandling
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereNefronets struktur og placering
Fraførende urinveje (BN kap. 12) Nyrefysiologi: Fraførende urinveje, kap. 12 Øvre urinveje: Nyrebækken (pelvis) o Lavt tryk, semi- reservoir Urinleder (urether) o Lavt tryk, peristaltik (aktiv transport)
Læs mereSCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører
SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding
Læs mereManan s Fysiologi Kompendium INDHOLDSFORTEGNELSE. 1.1. Cellulær neurofysiologi 3
Opdateret: 28. Maj 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. CENTRALNERVESYSTEMET OG SANSER 3 1.1. Cellulær neurofysiologi 3 1.2. Sanserne 4 1.2.1. Almene receptormekanismer 4 1.2.2. Somatisk sensibilitet 5 1.2.3. Smags-
Læs mereBrugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber
Gert Olsen Gl. Klausdalsbrovej 481 DK 2730 Herlev Telefon 2177 5048 gertolsen@gertolsen.dk Brugsanvisning for Testværktøj på Naturlegeredskaber Af Gert Olsen Brug af testværktøj 03.10.2004 Side 1 af 9
Læs mereUdviklingsmæssig affektiv neuropsykologi
Neuropsykologi Af Susan Hart Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Der sker i disse år væsentlige fremskridt i forskningen vedrørende hjernens anatomi og fysiologi inden for det affektive område. Dette
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereAnkel leddet Dorsum manus et. regio carpalis posterior Dorsum Pedis Fodens led Kroppens led Nedre ankel led Palma manus Planta pedis Projektionsbaner
Noter i Regionær Anatomi af Stud.med. Danny Yu Københavns Universitet Download fra: www.manan.dk Indhold i alfabetisk orden: Ankel leddet Dorsum manus et. regio carpalis posterior Dorsum Pedis Fodens led
Læs mereVejledning: Jeg vil gerne lave en enkeltstående booking
Vejledning: Jeg vil gerne lave en enkeltstående booking 1) Oversigt over indhold af denne vejledning 2) Gå ind på Fritidsportalen i Silkeborg Kommune 3) Klik på en genvej 4) Søg dig frem til en facilitet
Læs mereBirkely. Flamsk lærredskant Opsætning og afslutning
Flamsk lærredskant Opsætning og afslutning Den flamske lærredskant letter efterarbejdet med trådenderne væsentligt og af samme grund bruger jeg ofte denne teknik i mine kniplinger. Den tætte kant låser
Læs mereModul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009
Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod fysisk aktivitet
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus
Læs mereHåndbog for pårørende
Håndbog for pårørende Håndbog for pårørende - til personer med hjerneskade ved Louise Brückner Wiwe, cand. psych., specialist og supervisor i neuropsykologi Indhold Publikationen er udarbejdet af Louise
Læs mereHjernen og neurotransmittere
Hjernen og neurotransmittere Et af nedenstående begreber hører under det autonome nervesystem Et af nedenstående begreber hører under det autonome nervesystem sympatiske, empatiske, neurotiske, neurologiske
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 5 (caseopgave):
Læs mereVesterskoven A-baner Camp Silkeborg 2012. Der er kurvekort til mellemsvær og svære baner og almindeligt kort til let bane.
Vesterskoven A-baner Camp Silkeborg 2012 Der er kurvekort til mellemsvær og svære baner og almindeligt kort til let bane. Jeg har skrevet gode råd til vejvalg og hvad der kan være relevant at overveje
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior
Læs mereEmotion. Motorik. Kognition
Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad
Læs mereSpørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store
Læs mereNERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1
NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen
Læs mereSamlevejledning til byg-selv drone
Samlevejledning til byg-selv drone Dette er samlevejledningen. Hvert skridt indledes med en beskrivelse af de nødvendige komponenter, efterfulgt af en generel beskrivelse og et billede. Indhold SDU s byg-selv-drone
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III. December 18, 2019, kl i Aud.1.
Afdeling for Tandsygdomslære Anatomisk Afsnit Eksamensnr. ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III December 18, 2019, kl. 13.00- i Aud.1. Testen omfatter 60 flervalgsopgaver af typen ét eller
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod fysisk aktivitet og træning som forebyggelse,
Læs mere3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk
1. Billederne viser A. perichondrium B. en del af marvhulen C. tværskårne Haver ske lameller D. udelukkende substantia compacta E. både substantia compacta og spongiosa 2. Ved chondral ossifikation A.
Læs mere