ØKOLOGI. inspiration til jordbruget. NOVEMber 2018 nr. 9

Transkript

1 ØKOLOGI inspiration til jordbruget NOVEMber 2018 nr. 9

2 Holdninger efterlyses til dansk protein Af Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer ØKOLOGI inspiration til jordbruget november 2018 nr. 9 Foto: Linda Rosager Duve Leder...2 Minivådområder på økologiske arealer...3 Hans Erik Jørgensen. Valg af vårsæd til Økologisk vinterraps vejen til 3 ton pr. ha... 6 Alternativer til korndyrkning...7 Hvilken type tilsagn vælger du på din bedrift og hvorfor?... 8 Sharefarming en mulighed for unge og gamle Økologisk mælkeproduktion uden antibiotika...11 RISE analyse bæredygtighed på din bedrift...12 Regler integreret i dagligdagen giver færre overtrædelser...13 Vi skal dyrke klimaet Hold af udegående dyr i vinterperioden...15 Tysk ægproducent avler æglæggere og hanekyllinger...16 Økologiske fravænningsgrise - hele året på friland...17 Stor opbakning til Økologisektionens arbejde Noter...19 Forsidefoto: Landbrugsmedierne Vi importerer store mængder protein til vores husdyr - hovedsageligt i form af soja. Kan vi sætte os selv som mål, at flere af de proteiner vi fodrer vores husdyr med, dyrkes i Danmark? Det kunne være godt, hvis vi bevægede os i den retning. Soja er en forholdsvis billig proteinkilde, og har for mange dyr en fin aminosyreprofil. Meget af den soja, vi bruger, kommer fra Kina, og selv om jeg er sikker på, at der er styr på kontrol og papirer, så er det lidt af en rejse at få det til Danmark. Samtidig er det ikke en god historie, at vores dyr fodres med protein dyrket på den anden side af kloden. Hvad mon vores afsætningsselskaber tænker om problemstillingen? Har de en holdning til om vores husdyr fodres med dansk eller udenlandsk protein? Det økologiske areal i Danmark stiger år for år, og en stor del af hektarene er ikke koblet til husdyrproduktion. Derfor får vi bedre mulighed for selv at dyrke meget mere af det protein, vi har behov for. Proteinafgrøder er fantastiske sædskifteafgrøder. Et potentiale, der efter min mening er et overset område hos danske økologer. Ærter og hestebønner er mange økologer dus med. Lupiner er en god men overset proteinafgrøde til mild jord, som kan opnå ret stabile udbytter uden vanding. Af andre spændende oversete proteinafgrøder kan nævnes hampefrø og boghvede. Afgrøder som samtidig er geniale til sandjorde. Quinoa er også en fantastisk sandjordsplante, som herhjemme er meget ny. Afgrøden har dog været dyrket i bl.a. Andesbjergene de sidste 6000 år, så det er vel ikke for tidligt, at vi også begynder at rode lidt med den. Solsikker har SEGES, Økologi Innovation, lavet forsøg med de sidste to år med acceptable udbytter. Græsprotein er stadig i udviklingsfasen, men er et genialt protein med mange andre effekter. Det er et område, der vil kunne give os og vores sædskifter et ordentlig skub i den rigtige retning. Kort sagt, vi har så mange proteinafgrøder, som vi skal have meget mere fut i. Der skal forskes og laves forsøg, og vi landmænd skal være klar til at prøve noget nyt. Så er jeg sikker på, at vi inden for en overskuelig fremtid kan nedsætte importen af foderprotein væsentlig. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at vi alle kaster et ekstra blik på proteinafgrødernes muligheder. For vi har her en fælles opgave at løfte. En opgave, som kan gavne os alle. Lad os bruge vinteren på at tilegne os ny viden. Tak for jeres store deltagelse til vores årsmøde. Det var en fantastisk dag med en god blanding af politik og udvikling. Der var på dagen en fantastisk stemning, og jeg vil gerne takke jer for jeres opbakning og alle jeres gode ideer, der kom i kurven. Dem skal I nok høre mere til. 2 økologi November 2018

3 Minivådområder på økologiske arealer En kollektiv indsats, som kommer alle landmænd i et kystvandopland til gode. Eksempel på kort fra landmand.dk med områder, der er egnede eller potentielt egnede til minivådområder. Miljø, klima og naturkvalitet er nøglebegreber i økologisk landbrug. Et minivådområde kan være et rigtigt og vigtigt skridt på vejen hen imod en forbedret profil på områder, hvor økologien også er udfordret. Det er en individuel og frivillig beslutning for den enkelte lodsejer, men effekterne kan række langt ind over naboskellet. En ha velplaceret minivådområde kan opfange kvælstof og fosfor fra op imod 100 ha afdrænet areal. Tjek landmand.dk Næste runde af tilskud til at etablere minivådområder åbner til februar, og det er nu muligt at tjekke på landmand.dk, om der er egnede/potentielt egnede arealer på din bedrift, hvor et minivådområde kan placeres. Når du logger ind på landmand.dk, vil der poppe en boks op på din side, hvis det ser ud til at være muligt at placere minivådområder på din bedrift. Ved at klikke på Generer kort får du vist et kort, der indikerer mulige placeringer på ejendommen. Kortet genereres blandt andet ud fra en analyse i SEGES af afstrømning baseret på terrænforholdene. Landmænd, som ikke ser ud til at have arealer, der egner sig til minivådområde, vil ikke se boksen på landmand. dk. Er du interesseret i at få undersøgt mulighederne nærmere, kan en oplandskonsulent gratis hjælpe med dette. Oplandskonsulenten undersøger projektmulighederne nærmere, indhenter tilbud fra entreprenører og søger tilskud til projektet. Du kan læse mere om minivådområder og finde en oplandskonsulent på FAKTA Minivådområder integreres i landskabet, så de naturligt renser drænvand for kvælstof og fosfor. Drænvandet ledes over i lavninger eller udgravede bassiner, hvor sedimentation og naturlig omsætning binder kvælstof og fosfor. Der skabes samtidig nye levesteder for planter, padder og smådyr. Naturindholdet og jagtmulighederne i området forbedres. Tilskud kan ikke kombineres Økologer kan søge om tilskud til etablering af minivådområder. Dog må der ikke være overlap imellem økologistøtten og arealkompensationen på selve projektarealet for minivådområdet. Er der tilsagn om Økologisk Arealtilskud på arealet, skal det omdannes til et tilsagn om projekt om konstruerede minivådområder, der påbegyndes efter 1. september. Hvis projektet begynder før 1. september, bortfalder tilsagnet om Økologisk Arealtilskud med krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud. Ansøgning om omdannelse sker i ansøgningsskemaet til minivådområder i Tast selv-service. Når der søges om omdannelse af et tilsagn, omdannes tilsagnet først fra følgende 1. september. Det vil sige, at hvis der søges omdannelse af et tilsagn i ansøgningsskemaet til minivådområder frem til 2. april 2019, så kan tilsagnet først omdannes fra 1. september Husk derfor også at søge om udbetaling af det eksisterende tilsagn om Økologisk Arealtilskud i Fællesskema Af Birgit Ingvorsen og Sven Hermansen, SEGES Økologi Innovation økologi November

4 Valg af vårsæd til 2019 Efter et vanskeligt år med tørke, kan der komme pres på forsyningen af udsæd. Oversigt over vårbyg (Sorter i Økologiske landsforsøg 2018) Vårbyg I Landforsøgene har vårbyg sorterne Laurikka, Evergreen og Flair i flere år givet stabile udbytter. Evergreen er fortsat en sund sort med stærke strå, mens Laurikka kan angribes af bygrust. Sorten Laurikka er tidligt moden, meget tæt og den er derfor en hård konkurrent til ukrudtet. Flair har i de seneste år markeret sig som en stærk foderbygsort. Sorten har bred sygdomsresistens, og er nem at dyrke. Den nye sort fra Nordic Seed, Freedway, har været i Landsforsøgene i 3 år, og den har givet et stabilt højt udbytte. Sorten har sin oprindelse i Laurikka, og er desværre modtagelig overfor bygrust. Sorten er tidlig moden, den er en hård konkurrent til ukrudt og den giver store pæne kerner. Sorten forventes at være på markedet i foråret, men i begrænset mængde. Til foderdyrkning bør man vælge en højtydende vårbygsort med lav modtagelighed overfor sygdomme. Kortstråede sorter bør benyttes, når der er udlæg. Hvis havre indgår i sædskiftet, eller der generelt er hyppig korndyrkning, bør man vælge en nematoderesistent sort. Her er sorten Evergreen et god valg. Sorten er meget velegnet som dæksæd for bl.a. græsudlæg. Evergreen er den største økologiske vårbygsort og særde- Sort Kerneudbytte (hkg/ha) Meldug dækning (%) Bygrust dækning (%) Skoldplet dækning (%) Bladplet dækning (%) Ramularia dækning (%) Strålængde (cm) Nematode resistent Maltbyg Freedway , Resistent foder Evergreen 57,6 0 3,4 0, Resistent malt/foder Flair 55,8 0 4, Resistent foder Laurikka* 60, ,3 0, Resistent foder RGT Planet* 63, Resistent malt/foder Sortsblanding** 58,9 0 4,7 0, Resistent foder KWS Cantton* 60,1 0 4,2 1, Resistent malt/foder * konventionelt forsøg 2018 ** Sortsblanding af vårbygsorter, der bruges som målesort 2018: Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet Hvis du skal bruge specielle afgrøder, som for eksempel vårhvede eller vårtriticale, må du derfor ikke vente for længe med at bestille udsæd. Udsæd skal være af økologisk fremavl på en økologisk bedrift. Der kan dispenseres for dette krav, hvis de økologiske sorter er udsolgte, eller hvis de udbudte sorter ikke kan anvendes til det givne brug. I det tilfælde kan der så bruges ubejdset konventionel udsæd. Det kræver, at der skriftligt søges om dispensation hos Landbrugsstyrelsen. Man har også mulighed for at anvende egen udsæd. Ved anvendelse af egen såsæd er der, i sammenligning med certificeret såsæd, risiko for infektion af frøbårne sygdomme, indhold af ukrudtsfrø og dårlig spireevne. Man bør altid betale royalty til sortsejerforeningen, hvis man anvender en sort, der er mindre end 20 år gammel. Spiringsevne og frøbårne sygdomme For den økologiske landmand er det helt afgørende, at såsæden er af den bedste kvalitet. Kornet fra en sund afgrøde, der er høstet under optimale betingelser, vil normalt spire med pct. Bruger man sit eget korn som såsæd, eller importerer man såsæd fra andre lande, overtager man selv ansvaret for, at såsæden er fri for frøbårne sygdomme. Sortsrenhed og sortsblanding I certificeringen af såsæd gøres der et stort nummer ud af, at partiet er sortsrent. Ved at blande sorter, opnår man en bedre ukrudtskonkurrence, og de fleste sygdomme spredes ikke så hurtigt som i rene sorter. Når man skal vælge en vårsæd-sort, skal man kigge efter en sort med: stabile udbytter over flere år resistens mod havrecystenematoder gælder for vårbyg og havre bedst mulig resistens mod svampesygdomme lav tendens til nedknækning af aks og strå et langt og stift strå, for ikke at gå i leje en god biomasse, for at være konkurrencestærk over for ukrudt høj rumvægt gælder for grynhavre 4 økologi November 2018

5 les velegnet til produktion af maltbyg. KWS Cantton er en ny og lovende maltbygsort med gode kvalitetsegenskaber, og sorten er velegnet til økologisk dyrkning. En anden nyhed er Dragoon fra Sejet, som er en sund foderbygsort med en god ukrudtskonkurrenceevne. Havre Der er et pænt udvalg af økologiske havresorter til foråret Sorterne er valgt ud fra de egenskaber, som er vigtige for økologisk produktion, dvs. god resistens mod sygdomme, nematoderesistens, god ukrudtskonkurrenceevne samt et langt og stift strå. Tre havresorter Poseidon, Delfin og Emma ligger alle udbyttemæssigt på det samme niveau i Landsforsøgene Emma er tidligst moden af de afprøvede sorter. Dominik er den eneste sort, som er resistent overfor havrecystenematoder. Sorten Gry er især velegnet til grynproduktion. Den har store kerner med en lav skalprocent og med høj rumvægt. Sort Meldug (%) Oversigt over havre (Sorter i Økologiske landsforsøg 2018) Havrebladplet (%) Rumvægt, kg pr. hl Udb. hkg pr. ha Det er helt afgørende, at såsæden er af den bedste kvalitet Strålængde, cm Resistens mod havrecystenematoder, meldug havrerace I og II Poseidon ,1 44,1 71 Modtagelig Delfin 0 3,4 51,4 43,7 72 Modtagelig Dominik** ,4 62 Resistent Symphony** 4,5 52,9 63,5 81 Modtagelig Emma* , Modtagelig Gry Velegnet til grynproduktion (rumvægt 52,9 tal fra 2015) *tal 2017 **konventionelt 2018 tal Oversigt over hestebønne 2017 (Sorter i Landsforsøg) Sort Kerne-udbytte Råprotein i TS. Modenhed Boxer 80,7 28,6 16/9 Fuego 80,4 29,2 16/9 Fanfare 83,3 29,7 11/9 Lynx 84,7 28,8 16/9 Hestebønner I Landforsøgene 2018 og 2017 har sorten Lynx givet de højeste udbytter med en pænt højt proteinindhold på ca. 29 pct. i ts. I tabellen præsenteres resultaterne fra Landsforsøgene i 2017, da udbytterne i 2018 er meget påvirket af tørken. Resultaterne for 2018 antages at kunne være atypiske. På tværs af flere års erfaring er den bedste kombination af udbytte og lavt angreb af chokoladeplet fundet i Fuego og Vertigo. I de konventionelle landsforsøg i 2017 har der været lavest angreb af chokoladeplet i Lynx. Som noget nyt i år, kommer hestebønnesorten Birgit på markedet. Sorten giver flotte udbytter, er meget bladrig og har derfor en god konkurrenceevne overfor ukrudt. Ærter Ærter er en populær afgrøde i det økologiske sædskifte. Mythic er den førende sort som anvendes til modenhed. Ingrid er en gul ært til modenhed af konsumkvalitet, men kan også anvendes som dæksæd i marker med større ukrudtsproblemer. Til helsæd skal man helst vælge sorten Javlo, som er meget velegnet som dæksæd for bl.a. græsudlæg, men den egner sig ikke til modenhed, og den kan nemt overvældes af ukrudt. Vi har desværre ingen resultater fra mere moderne sorter. Vårtriticale I vårtriticale har vi kun sorten Amarillo og Mazur. Sorten Mazur har god resistens imod gul- og brunrust. Der er lavet konventionelle sortsforsøg med vårtriticale i Her har vårtriticalesorten Mamut fra polske Danko været med for første gang, og den har givet meget højt udbytte. Sortens proteinindhold ligger dog noget lavere end i Amarillo. Vårhvede Skal man så vårhvede, så er vårhvedesorten Alondra, Harenda og Sonett til salg. Malgorzata Kepler, AgriNord økologi November

6 Økologisk vinterraps vejen til 3 ton pr. ha Den rigtige forfrugt, styr på ukrudtet og nok af enkelte næringsstoffer. I 2018, hvor ikke-vandede afgrøder blev alvorligt ramt af tørkestress, slap rapsen nådigt. Udbyttet lå kun få hkg lavere end i fjor. På figuren ses de meget svingende udbytter, som i 2018 har ligget fra 5,1 til 39,6 hkg pr. ha. Af figuren ses også en klar sammenhæng mellem forfrugtsværdi og udbytte. Det erklærede mål er min. 3 ton pr. ha, når SEGES Økologi Innovation i samarbejde med lokale rådgivningscentre kortlægger de vigtigste udbyttebegrænsende faktorer vha. registreringer og indsamlet data fra mindst 100 økologiske vinterrapsmarker over 3 år. Det er ambitiøst, men bestemt ikke umuligt. Hybridsorterne topper I 2018 er alle deltagende marker tildelt husdyrgødning, men der ses ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem gødskning og udbytter. Linjesorterne har klaret sig dårligere end hybridsorterne. Hybridsorterne er primært anvendt på Sjælland. Skadedyrsangreb uproblematisk i år Registreringer viser en tendens til sammenhæng mellem ukrudtsdækning i foråret og udbytte, men resultaterne har ikke været så tydelige som i Det skyldes måske den tørre sommer, som har minimeret ukrudtsproblemerne i rapsen. Der kan heller ikke spores nogen positiv effekt af øget rækkeafstand eller radrensninger. Hverken knoldbægersvamp, glimmerbøsser eller rapsjordloppelarver har i år haft signifikant effekt på frøudbytterne. Vigtige mikronæringsstoffer Mineralstofanalyser af bladprøver udtaget i foråret 2018 viser vigtigheden af at have tilstrækkeligt med næringsstoffer til rådighed det gælder både mikroog makronæringsstoffer. Særligt kvælstof, fosfor, kobber og bor i planterne i foråret har stor effekt på udbyttet. Resultaterne kan nærlæses i Oversigt over Landsforsøg, som udkommer sidst på året. To års resultater Datagrundlaget er endnu ikke stærkt Økologisk vinterrapsmark før høst FAKTA I 2017 blev der indsamlet data og erfaringer fra 31 marker, i 2018 fra 37 marker og i 2019 er datamaterialet med >100 marker så stærkt, at vi på tværs af årene kan lokalisere udbyttebegrænsende faktorer på landsplan. nok til at konkludere noget endeligt, men der tegner sig dog alligevel, på tværs af 2 års registreringer, et billede af, at forfrugtsværdi har stor effekt på udbytte. En dårligere forfrugt kan måske i nogen grad kompenseres med husdyrgødning det samspil har vi endnu ikke kunnet påvise. Der ses også en sammenhæng mellem ukrudtsdækning om foråret og udbytte i marken, ligesom radrensning i efteråret ser ud til at kunne betale sig. To års mineralstofanalyser tegner et billede af, at det er vigtigt at have tilstrækkeligt med næringsstoffer til rådighed. Af Casper Laursen, SEGES Økologi Innovation Udbytter i 35 økologiske vinterrapsmarker 4000 Udbytte, kg pr. ha 3500 Foto: Sven Hermansen, SEGES 35 marker Udbytte fra 35 økologiske vinterrapsmarker i Søjlernes farve henviser til markens forfrugtsværdi (lyse søjler = god forfrugtsværdi; blå søjler = mellem god forfrugtsværdi; mørke søjler = dårlig forfrugtsværdi). 6 økologi November 2018

7 Alternativer til korndyrkning Højværdiafgrøder kan være en vej til en øget indtjening. Som økologisk landmand er det vigtigt efter hver vækstsæson at overveje, om man kan øge indtjeningen i planteavlen. En øget indtjening kan opnås ved enten at gøre dyrkningen bedre, eller ved at få nogle nye afgrøder ind i sædskiftet. Nye afgrøder kan f.eks. være: Vinterraps, bælgplanter, solsikker eller sukkerroer. Foto: Ingvard Kristensen Vinterraps høj værdi og høj risiko Raps afsættes til ca. 7,50 kr. pr. kg og med et gennemsnitsudbytte over kg pr. ha., forventes brutto indtægten at være ca kr. pr. ha. Dyrkningsomkostningerne er til den lave side, men rapsjordloppens larver gør dyrkningen usikker. Hestebønner, markært og lupin Hestebønner bør dyrkes på lerjord eller vandet sandjord. Hestebønner angribes af flere forskellige sædskiftesygdomme. Derfor bør man kun dyrke hestebønner hvert sjette år i den samme mark. Gennemsnitsudbytte er 35 hkg på lerjord og 45 hkg på vandet sandjord. Prisen er over 300 kr. pr. hkg. Markært bør dyrkes på vandet sandjord eller på lerjord. Markært angribes af flere forskellige sædskiftesygdomme. Derfor bør man kun dyrke markært hver 10. år i den samme mark. Alternativt kan du skifte med hestebønner, så der på skift hvert 6. år dyrkes markært eller hestebønner i den enkelte mark. Gennemsnitsudbytte på lerjord er 35 hkg og 40 hkg på vandet sandjord. Prisen er over 3,00 kr. pr. kg. Lupiner klarer sig relativ bedre end ærter og hestebønner på høj uvandet sandjord. Lupiner kan ikke optage nitrat fra jorden. Derfor bør der altid iblandes ca. 40 kg vårhvede pr. ha. sammen med lupinudsæden. Solsikker kræver solrige lokaliteter Solsikker angribes meget ofte af svampesygdomme i august/september, så dyrkningen er endnu noget usikker i Danmark. Hvis der kan opnås en pris på over 15 kr. pr. kg., kan dyrkningen måske være interessant på Langeland, Bornholm og andre steder med mange solskinstimer i august/ september. En vellykket vinterraps kræver såning i midten af august, 50 kg N/ha. til rådighed første september samt to radrensninger i efteråret. Hestebønner bør dyrkes på lerjord eller vandet sandjord Hampefrø egner sig til øko-dyrkning Hamp egner sig godt til økologisk dyrkning, da afgrøden er sund og har en høj konkurrenceevne over for ukrudt. Udbyttet er kg pr. ha. og afregningsprisen er ca. 10 kr. pr. kg., men markedet er indtil videre begrænset. Sukkerroer sikkerhed for pris og afsætning Der forventes en gennemsnitlig brutto indtægt på ca kr. På plussiden tæller sikkerhed for afsætning og pris. De store usikkerhedsfaktorer er omkostninger til renholdelse og udbytte. Udgifterne til renholdelse kan løbe helt op i kr. pr. ha., men ved jævne marker, en ensartet sådybde, og dermed ensartet fremspiring, er det muligt at lave et falsk såbed med ukrudtsharvninger før såning, samt en ukrudtsbrænding inden roerne spirer frem. Endvidere kan brug af GPS udstyr ved såning gøre en blindradrensning mulig, og roerne kan ukrudtsharves fra begyndende 4-bladstadie. Samlet kan udgifterne til håndlugning/håndhakning reduceres væsentligt. Af Ingvard Kristensen, Lemvigegnens landboforening økologi November

8 Hvilken type tilsagn vælger du på din bedrift og hvorfor? Bud på, hvad du som traditionel planteavler vil få mest ud af. Til sommer skal mange økologer vælge tilsagnstype igen. Spørgsmålet er derfor, om det er økonomisk fordelagtigt at vælge tilsagn med 100 kg udnyttet N eller vælge de 500 kr. ekstra i tilskud ved at reducere gødningsmængden til 60 kg udnyttet N. Det er ikke alle, som har et reelt valg mellem de to tilsagnstyper. Hvis bedriften har en dyreproduktion, der kræver et tilsagn på 100 kg N udnyttet for at komme af med gyllen, så er valget ligetil. Ligeledes vil det for planteavleren med en stor andel af f.eks. grønsager og frøgræs, være økonomisk fordelagtigt at vælge tilsagnet med 100 kg N. Formålet med denne artikel er derfor at give en mere traditionel planteavler, der importerer gylle, nogle inputs til og tommelfingerregler for, hvilket tilsagn han vil få mest ud af. Det afhænger af sædskiftet Når man vælger tilsagn er det først og fremmest sædskiftet, der skal vurderes. Hvor stor er din andel af kvælstoffikserende planter? Ønsker du at dyrke afgrøder med højt behov for kvælstof så som frøgræs eller vinterraps? Har du kløvergræs inde i sædskiftet eller vedvarende græsarealer, som giver mulighed for at omfordele bedriftens gødning? Merværdien af N-gødningen til korn. Import kg N-eff. Eksempel 1: Kornpris, kr. pr kg 2,00 2,50 Merværdien af den gødning, der tildeles kornet (kr. pr. ha) Merværdien af gødningen til korn Eksempel 2: Import Kornpris, kr. pr kg 2,00 2,50 Merværdien af den gødning, der tildeles kornet kg N-eff. (kr. pr. ha) pct. med vinterraps eller frøgræs Hvis du ønsker omkring 15 pct. af dit areal skal være med frøgræs eller vinterraps, vil det typisk kræve, at du har et tilsagn med 100 kg N. I dette eksempel består sædskiftet af 15 pct. raps/frøgræs, 20 pct. bælgsæd og resten korn. Eksemplet er for dig som har adgang til 100 kg N uden at overskride reglen om max 50 kg N udnyttet fra konventionel husdyrgødning. I tabellen med eksempel 1, ses merværdien af N-gødningen (kr. pr. ha), når det tildeles kornet. Under de aktuelle forhold ses det, at den bedste økonomi i korndyrkningen opnås ved den højeste mængde kvælstof. Merværdien af gødningen afhænger af dine fremadrettede prisforventninger på kornet, kornets kvælstofrespons og omkostningerne forbundet med anskaffelsen og udkørslen af gødningen. I eksemplerne er prisen på gødningen sat til 12 kr. pr. kg N effektiv. Ved en prisforventning mellem 2,00 og 2,50 kr. pr. kg korn og 15 pct. af arealet med frøgræs/raps og 20 pct. med ærter/hestebønner, er det fordelagtigt at vælge tilsagnet med 100 kg N udnyttet. Når rapsen/frøgræsset har fået tildelt sin gødning vil der ved 100 kg N-effekt (se eksempel med tabel 1) være ca. 120 kg N-effektiv pr. ha til kornet. Dette er tilstrækkeligt til at dyrke kornarealet med ca. 40 pct. vintersæd. Kløvergræs i sædskiftet Udviklingen i ukrudtstrykket på længere sigt er altid en udfordring for den økologiske planteavler. Den mest effektive måde at holde ukrudtstrykket på et fornuftigt niveau er at indføre kløvergræs i sædskiftet. Vi anbefaler gerne 15 pct. kløvergræs med rundt i sædskiftet. Det giver bl.a. en stor eftervirkning til den efterfølgende afgrøde, samt en mulighed for at omfordele bedriftens kvælstof. I dette eksempel består sædskiftet af 15 pct. bælgsæd, 15 pct. kløvergræs, 15 pct. frøgræs/vinterraps og 55 pct. korn. Der er således 45 pct. af arealet, der ikke har brug for kvælstof, da vårsæd efter kløvergræs oftest ikke har brug for gødning. Ændringen i sædskiftet betyder, at valget af tilsagn ikke længere bør være 100 kg N men de 60 kg N. I dette eksempel vil der være ca. 100 kg N effektivt pr. 8 økologi November 2018

9 15% Diagram af sædskiftet i eksempel 1. 20% Diagram af sædskiftet i eksempel 2. 15% 65% 15% 15% 55% ha tilbage til hele kornarealet. Eftervirkningen af en kløvergræsmark er kg N/ha (se tabel for eksempel 2). Vedvarende græsarealer Bedrifter, der har vedvarende græsmarker, som indgår i deres harmoniareal, har mulighed for at omfordele gødning til andre arealer. Hvis du ønsker et sædskifte med frøgræs og vinterraps som i det første eksempel, bør du overveje at gå ned på tilsagnet med 60 kg N, hvis dit areal med vedvarende græs udgør ca. 20 pct. af dit harmoniareal. Andelen af frøgræs/ Vinterraps Andelen af korn Andelen af hestebønne/ært Andelen af frøgræs/ Vinterraps Andelen af korn Andelen af hestebønne/ært Andelen af kløvergræs Brug af ikke økologisk gødning Hvis du ikke har tilgang til økologisk gødning må du bruge 50 kg N udnyttet konventionel gylle uden nogle yderligere krav eller dokumentation. Du har dog mulighed for at importere mere end 50 kg N udnyttet fra konventionel gylle, men det kræver, at du kan dokumentere, at din bedrift har et større behov for kvælstof end 50 kg N Det er først og fremmest sædskiftet, der skal vurderes, når valget skal tages udnyttet. Det er yderligere en betingelse at have mindst 25 pct. kvælstoffikserende hovedafgrøder (bælgsæd eller kløvergræs) i sædskiftet. Samtidig skal der opfyldes en række krav til plantedække om vinteren. For at undgå sædskiftesygdomme, anbefales det at have minimum 6-7 frie år mellem ært/hestebønne. Det er således uhensigtsmæssigt, at have mere end 15 pct. bælgsæd i gennemsnit over en årrække. Bedrifter, der bruger mere end 50 kg N udnyttet i konventionel husdyrgødning, bør derfor indføre noget kløvergræs i sædskiftet. Et eksempel på sådan et sædskifte kan være eksempel 2. Beregningerne viser, at det hurtigt kan blive mere attraktivt at vælge tilsagnet med 60 kg N og stadig beholde kløvergræsset i sædskiftet, for derved at have nok til at dyrke den ønskede frøgræs/ vinterraps og korn. Andre forhold Overstående betragtninger er lavet ud fra en forventet pris på mellem 200 til 250 kr. pr. hkg korn. Hvis priserne falder, vil det yderligere trække i retning af, at man skal vælge 60 kg N. Hvis prisen på korn falder til 180 kr. pr. kg vil det i eksempel 1 være tilsagnet med 60 kg N, som er fordelagtig. En anden parameter er prisen pr. kg N. I betragtningerne ovenfor er der regnet med 12 kr. pr. kg N effektivt. Højere gødningspris vil gøre 100 kg N mindre attraktivt. I forbindelse med valget af tilsagn til sommer, er der mange knapper at skrue på. Hvilken tilsagnstype som er mest fordelagtig for dig afhænger netop af din bedrift og dit sædskifte. Derfor vil jeg opfordre dig til at bruge noget af vinteren på at vurdere om dit nuværende sædskifte fungerer. Har du styr på ukrudtet, eller skal der nogle sædskifteændringer til i fremtiden? Ændringer som kan have indflydelse på dit valg af tilsagn. Af Tina Tind Wøyen, LMO Økologi økologi November

10 Sharefarming en mulighed for unge og gamle Ved generationsskifte er økonomien ofte en hindring, og sharefarming kan derfor være en mulighed. Forholdsvis mange landmænd er i den situation, at tankerne om at trappe ned og forlade erhvervet bliver mere og mere konkrete. Gennemsnitsalderen blandt landmænd er relativt høj, ca. 40 pct. af alle landmænd er over 60 år. Det er derfor godt, at der stadig er en del initiativrige og dygtige unge mennesker derude, som gerne vil fortsætte deres karriere i landbruget som selvstændige. Det er imidlertid svært at skaffe kapital til overtagelse af et landbrug i disse tider - uanset størrelse. Heldigvis er der positive politiske vinde omkring mulighederne for at give bedre skattemæssige vilkår for at yde sælgerpantebreve. Det kan blive en god mulighed for at lave en ordning, som er god for begge parter. Fordele for begge parter Sharefarming er en anden mulighed, som stadig ikke bruges så meget i Danmark, som man kunne forvente. Her er ellers muligheden for at trappe ud og koncentrere kræfterne på færre arbejdsområder og måske med færre timer. Det kan ske ved at udleje/sælge en del af bedriften til et yngre menneske med flere kræfter. Samarbejdet er måske ikke så kompliceret og bøvlet, som du tror. Hemmeligheden er at lave gode aftaler, hvor alle parter er vindere. Samtidig skal du vælge en partner, hvor kemien er god, og hvor inspirationen styrker samarbejdet. Aftaler skal udarbejdes, således at begge parter kan se fordele i dem, for kun sådan opnås længerevarende aftaler. Mindre investering og mere erfaring Et konkret eksempel er en ældre mælkeproducent, som ønsker at nedtrappe arbejdsindsats i forhold til nuværende bedrift med ca. 120 årskøer. I den forbindelse skabes kontakt til en ung landmand, som ønsker at gøre erfaringer i at drifte en forretning, uden at skulle foretage en stor investering i køb af ejendom. Der indgås en skriftlig aftale imellem parterne, hvor den ældre landmand forpligter sig til at aftage gylle fra besætningen og levere foder, den unge landmand køber besætningen, og lejer stalden af den ældre. For at lette finansieringen for den unge landmand, udstedes et gældsbrev Man skal hjælpe de unge, så der er nogen til at tage over efter de ældre. Hemmeligheden er at lave gode aftaler, hvor alle parter er vindere til den ældre mælkeproducent. Flere pengeinstitutter har meddelt, at de ser positivt på sharefarming-modellen, og de lettelser det kan give i landbrugets generationsskifter. Fordelene er klare: Investeringen er betydeligt mindre, den unge landmand opnår værdifuld erfaring, og har samtidig mulighed for 100 pct. at koncentrere sig om mælkeproduktionen. For den ældre landmand Af Carsten Markussen, ØkologiRådgivning Danmark og Søren Elnegaard, SagrO løftes en arbejdsbyrde ved at overlade mælkeproduktionen til den unge landmand, samtidig fastholdes kontakten til erhvervet uden at skulle sælge i et nervøst ejendomsmarked. For at tage højde for svingende afregningspriser og bevare forretningen for begge parter, er der ved aftalens indgåelse aftalt en omregningsfaktor for prisen på grovfoder i forhold til mælkeprisen. Herved sikres stabiliteten i aftalen, selvom mælkeprisen svinger. Der er tilknyttet en fast mediator til samarbejdet, en person begge parter har tillid til. Det har hjulpet samarbejdet igennem de udfordringer der har været, inden de udviklede sig til at blive problemer. Når den oplagte partner mangler Et godt udgangspunkt for en aftale er, at parterne kender hinanden, men hvis ikke man har en ansat eller en i nabolaget, der vil og er kvalificeret til at indgå i et samarbejde, kan man søge efter en potentiel samarbejdspartner. Der er hjælp og kontaktmuligheder på nettet; på økologisk Landsforenings hjemmeside samarbejde er der både råd og tips omkring samarbejde og muligheder for at søge en samarbejdspartner eller på En anden mulighed er at henvende sig til sin lokale konsulent, der kan hjælpe. Foto: Carsten Markussen 10 økologi November 2018

11 Økologisk mælkeproduktion uden antibiotika Finlands største økologiske mælkeproducent har de sidste fire år klaret sig helt uden antibiotika. 350 af Finlands økologiske malkekøer lever deres liv på bedriften Tikan Maatila Oy i det vestlige Finland. Bedriften ligger tæt på byen Seinäjoki i et område med en relativ høj tæthed af økologiske bedrifter. For fire år siden besluttede ejerne i samråd med dyrlægen, at der ikke længere skulle bruges antibiotika til hverken køer eller ungdyr. I dag klarer den store mælkeproduktion klarer sig helt uden. Foto: Finn Strudsholm Smertebehandling og alternative midler Dyrlægen spiller en central rolle i det løbende arbejde og følger tæt med i besætningens sundhed. Det tætte samarbejde med dyrlægen drejer sig om forebyggelse af sygdomme i det daglige management, og om hvordan problemer bliver håndteret. Forebyggelsen har især fokus på mastitis og klovproblemer hos køerne, og diarré og luftvejsinfektioner hos kalvene. Hygiejne er en nøglefaktor i forebyggelsen, og køerne ligger i sengebåse med blødt underlag tørv eller recirkulerede fibre. Når en ko får mastitis, eller en kalv får lungebetændelse, får de smertebehandling, og de bliver behandlet med ikke-antibiotiske metoder og præparater. Godt halvdelen af køerne på gården er af racen Holstein og resten af Finsk Ayrshire. Holstein-køerne har en højere ydelse end køerne af Finsk Ayrshire, Uisoleret sengebåsestald med tørv eller recirkulerede fibre i lejerne. FAKTA Data for øko-bedriftentikan Maatila Oy Økologisk mælkeproduktion siden 2001 Ny uisoleret stald bygget i køer af Holstein og Finsk Ayrshire Køer har tørv og/eller gyllefibre i sengene Seks Lely malkerobotter siden 2015 Driver 690 ha Samarbejder med yderligere 8 økologiske farme med 450 ha Vinterfodring med ensilage fra græs, kornhelsæd og hestebønner 59 ha med havre 80 ha med hestebønner men til gengæld et højere celletal. Gårdmælk fra Arla Bedriften har sit eget økologiske brand, som understøttes af informationer på hjemmesiden. Ejerne satser på høj synlighed i nærområdet, og samarbejder desuden med otte økologiske planteavlsbedrifter omkring foder og gylle. Det betyder, at bedriften har rådighed over betydelig mere økologisk foder, end den selv kan dyrke. Gården leverer mælken til Arla, som afsætter den i kategorien gårdmælk. Det betyder, at mælken bliver afhentet specifikt og solgt på unikke kartoner kun brugt til gårdens mælk. Drives som et selskab For knap et år siden tog de daværende ejere to yngre landmænd med ind som medejere, og i dag drives gården som et selskab. Af Finn Strudsholm og Birgit Ingvorsen, SEGES Økologi Innovation økologi November

12 RISE analysen bæredygtighed på din bedrift En effektiv måde at måle din bedrifts bæredygtighed. Alle taler om bæredygtighed, men der er nok lige så mange opfattelser af bæredygtighed, som der er deltagere i debatten. Det er dog de færreste værktøjer til at måle bæredygtighed, der er så fagligt godt funderet som RISE (Response Inducing Sustainability Evaluation). Med en RISE analyse af din bedrift kommer du hele vejen rundt om din bedrift og får med rapporten et unikt udgangspunkt for en strategi proces, der gør dit landbrug endnu mere bæredygtigt. Rise model - selve modellen RISE kom hele vejen rundt En RISE analyse måler din bedrifts bæredygtighed indenfor 10 temaer: Jord Husdyr Næringsstoffer og miljøbeskyttelse Vand Energi og klima Biodiversitet Arbejdsvilkår Livskvalitet Økonomi Bedriftsledelse Som en del af den rapport du modtager efter analysen, får du et spindelvæv, der giver dig et overblik over bæredygtighedsgraden på din bedrift inden for 10 forskellige temaer. Jo tættere den røde streg er på spindelvævets yderkant, jo mere bæredygtig er bedriften. Du får en omfattende gennemgang og vurdering af HELE din bedrift med konkrete forslag til handlinger eller tiltag, du kan implementere med det samme samt forslag til større strategiske initiativer. Hvorfor diskutere bæredygtighed? Fordi fremtidens fødevareproducenter bliver nødt til at forholde sig til det. Så enkelt er det. Fremover vil fødevareproducenter skulle kunne redegøre for deres virksomheds bæredygtighedsprofil. Fremtidens forbrugere vil spørge til den, og din bank vil forvente, at du har gjort dig overvejelser om din bedrifts bæredygtighed. I bund og grund er RISE et effektivt værktøj til at hjælpe landbruget med deres andel af FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Men en RISE analyse kan også give dig et godt overblik over din virksomhed. Du får en samlet score, indenfor hver af de 10 ovennævnte temaer samt forslag til, hvordan de kan forbedres. RISE har været anvendt på danske landbrug siden 2014, og er blevet godt modtaget af de første danske økologer, der RISEanalysen er et fagligt stærkt værktøj har fået foretaget en RISE analyse. Arne Juel Jensen er én af de mere end 200 landmænd, der har fået lavet en RISE analyse. - RISE har givet mig en plan, som kan følges eller afviges, og med rapporten i hånden har det været nemmere at få hul igennem til banken, fordi rapporten er så gennemarbejdet, udtaler Arne Juel Jensen. Fra dataindsamling til rapport. Selve dataindsamlingsarbejdet forud for analysen er meget omfattende, så derfor er der blevet arbejdet på at muliggøre automatisk dataoverførsel. Det er nu lykkedes at komme i mål med de økonomiske data, således at tal fra årsrapporten med landmandens accept kan overføres automatisk fra Ø90. Der arbejdes også på automatisk dataoverførsel indenfor andre driftsgrene. Hermed frigøres tid til analyse og handlingsplaner. RISE certificerede konsulenter Der er i Danmark 9 uddannede og certificerede RISE konsulenter fordelt over hele landet. De er parate til at hjælpe dig med din RISE analyse. Hvis du er interesseret i at vide mere, så gå ind på eller vil bestille en RISE analyse, så gør du det her: Shop/rise Af Poul Erik Nielsen, Syddansk Økologi 12 økologi November 2018

13 Regler integreret i dagligdagen giver færre overtrædelser Skab god praksis og enkle løsninger i hverdagen, så overtrædelser og trælse situationer minimeres. Der er stor fokus på overtrædelser af økologireglerne i primærproduktionen, hvilket selvfølgelig er godt, da målet må være, at antallet af overtrædelser sænkes, selv om der bliver flere økologer. Dokumentationen giver ret til merpris Grundlæggende er reglerne lavet for, at man fra erhvervet kan dokumentere, at vi overholder et særligt regelsæt og dermed retten til at forlange en merpris for vores produkter. Langt de fleste af reglerne er også sund fornuft, og giver god mening i forhold til dyr, planter og dokumentation. De skal blot gøres til en naturlig del af hverdagen, så produktionen kan kontrolleres uanmeldt. Fokus fra kontrollen Landbrugsstyrelsen sender nyhedsmail ud omkring kommende perioders fokusområde, for de kontroller, der bliver foretaget. Typisk indeholder listen 8-10 punkter, der for alle vil være hurtig at skimme igennem. Derefter kan man tjekke forholdene på ens egen bedrift. Så abonner på deres nyhedsmail (bestilles via og brug den som en løbende tjekliste. Tag også kontakt til din økologikonsulent, da rigtig mange konsulenter ligger inde med tjeklister (typisk brugt ved omlægningstjek). Disse er også brugbare til løbende tjek af reglerne/produktionen, uanset om du har 2 eller 20 år i økologien. Fif og gode ideer kan minimere regelovertrædelserne Vi må erkende, at mange af overtrædelserne ligger omkring det at have dyr på en ejendom. Her er nogle gode ideer til at få integreret reglerne og skabt Reglerne skal gøres til en naturlig del af hverdagen, så produktionen kan kontrolleres uanmeldt god økologi, god sundhed, god dyrevelfærd og gode produktionsresultater: Altid friskt og rent drikkevand til alle dyr kvaliteten skal være, så du også selv vil drikke den Modtag kun fodermidler eller tilsætningsstoffer på ejendommen, hvorpå der står, at det er godkendt til økologi Blødt og tørt leje alle madrasser og måtter skal have strøelse Genomlægning anvend behandlingslisten i DMS, hvis det er kvæg. Systematiser brugen heraf Sørg for billede-dokumentation, når du foretager handlinger, der er i modstrid med regelsættet Logbogen er i forvejen dit styringsværktøj Tjek jævnligt dyreholdet i forhold til staldkapacitet det er så nemt at kontrollere, hvis arealkrav/belægningsgrad, kobørster eller lignende ikke er overholdt Planteavlen har også nogle udfordringer: Der skal straks ligge en gødningskvittering Skema B1, hver gang der modtages eller afgives husdyrgødning husk underskrifter Logbogen skal være ajourført med gødningsforbrug, brug af plantebeskyttelsesmidler, dato for høst, høstet mængde, og for nyomlagte marker er det især vigtigt at have styr på så- og høst dato, så der er styr på produkternes status Anvendes der ikke-økologisk frø eller plantemateriale, så skal der søges om tilladelse herom, før materialet indkøbes/anvendes. Husk altid at tjekke om materialet findes på Den økologiske frødatabase. Aben ligger hos landmanden Husk, at ansvaret for overholdelse af reglerne ALTID er ejerens. Lad dig ikke overtale til noget din mavefornemmelse ikke har det godt med. Brug din rådgiver og lav sammen et årligt eller halvårligt regeltjek. Det giver god energi at være forberedt på kontrolbesøg. Listen behandlingsoversigt Øko er et godt styringsværktøj til behandlingsregnskabet i økologisk kvægproduktion. Af Diana Boysen Poulsen og Aase Holmgaard, Syddansk Økologi økologi November

14 Vi skal dyrke klimaet Mængden af klimagasser skal ned. Vi kan bidrage ved at binde kulstof i jorden. Foto: Torben S. Frandsen Der kan bindes meget CO 2 i græsmarkerne, som kompensation for køernes metanudledning. Landbruget står for ca. en fjerdedel af de danske udledninger af drivhusgasser, og sammen med transportsektoren og boligerne skal vi inden 2030 reducere udledningen med 39 pct. i forhold til Det kræver, at alle sejl sættes til. Det kræver en stor indsats for at nå de internationale mål Kulstof kan lagres i jorden Ved at opbygge humus i jorden kan der bindes kæmpe store mængder CO 2. Efter Parisaftalen (COP 21 i 2015) blev der startet et nyt initiativ, 4 pr. 1000, der har som mål, at kulstofindholdet i alle verdens jorder skal øges med 4 promille om året, for det vil kunne modvirke den menneskeskabte udledning af drivhusgasser. For Danmarks vedkommende betyder det, at der hvert år skal lagres ekstra 0,8 mio. tons kulstof. Det kan sammenholdes med, at vi vil kunne tilføre 0,2 mio. tons kulstof pr. år ved at maksimere brugen af efterafgrøder, nedmulde alt halm og omlægge majsdyrkning til græsdyrkning. Der skal altså rigtigt meget til for at nå de internationale mål. Ud over skov er det især produktive græsmarker, der kan hente store mængder kulstof ud af luften, svarende til 2-4 tons CO 2 pr. ha pr. år. Permanente græsmarker opsamler til gengæld kun 1 ton CO 2 pr. ha. Det er vigtigt, at kulstoflagringen anerkendes som virkemiddel, også i mejeriernes klimaberegner på bedriftsniveau. Arla og flere andre store mejerier på verdensplan har derfor igangsat et projekt, C-sequ, der skal udvikle et redskab, som kvægbrugere kan bruge til at optimere kulstofbindingen i praksis. Arla har i sin klimastrategi sat som mål, at selskabets carbon-footprint skal reduceres med 30 pct. i forhold til 1990 inden De har nået 23 pct., og de har gennemført klimatjek på godt af leverandørernes bedrifter. Vigtigt med opgørelser på den enkelte bedrift På Aarhus Universitet har de sammenlignet klimaaftryk på forskellige malkekvægsbedrifter. Undersøgelsen viser en stor variation mellem bedrifternes klimaaftryk, og at der således er et potentiale for, at man kan lære fra hinanden og dermed forbedre sig. En stor andel græs i sædskiftet giver mælkekvægsbedrifterne en ekstra mulighed for at reducere deres klimaaftryk. Kulstof i jorden har også andre effekter på bæredygtigheden f.eks. udbytteniveau og rettidighed i markarbejdet. Fra SEGES og DLBR tilbydes, at man kan få en samlet bæredygtighedsvurdering med RISE metoden, hvor klimaaftrykket er indregnet i en samlet analyse, hvor også miljøforhold, økonomi og arbejdsforhold tages i betragtning. Så kan man se, hvordan klimatiltagene kan passes ind på en realistisk måde på den enkelte bedrift. Du kan læse mere om klima og kulstofbinding på LandbrugsInfo i artiklen: Kulstofbinding i jorden kan løse en del af klimaudfordringen - men der er udfordringer, der skal løses først. Af Erik Fog og Frank Oudshoorn, SEGES Økologi Innovation 14 økologi November 2018

15 Hold af udegående dyr i vinterperioden Hvordan er det nu lige med reglerne få et overblik her. Foto: Karsten Brødbæk Det er tilladt at have dyr gående ude om vinteren, men der er en række betingelser tilknyttet. For kvæg er der ikke regler om, hvilke racer der må gå ude. Hvornår gælder reglerne Vinterperioden er defineret som værende fra d. 1. december - 28 februar. Derudover kan der være vinterlignende vejr i andre perioder. Det kunne være i november og i marts måned, men måske også i oktober og april måned. Hvis dyrene er udegående mindre end 12 timer i døgnet, er de ikke omfattet af disse regler. Dyr som har mulighed for at gå ude hele døgnet skal opfylde en række krav, så de er forberedt og velegnede til at være udegående. Dyrene skal bl.a. have et kraftigt hårlag, og det skal også være tæt. Dette kan nok udelukke nogle racer af dyr. Dyrene skal også være i godt huld, når de går ude. Der skal måske tildeles supplerende foder, så det Læskure kan ikke altid opstilles frit gode huld opretholdes hele vinteren. Negativ næringsbalance gør, at dyrene fryser mere, da forbrændingen i kroppen er nedsat. Læskur med plads til alle Dyrene skal have adgang til læskur eller til en bygning. I den skal der være mulighed for at alle dyr på samme tid kan hvile på et tørt og velstrøet leje. Der skal være knap 1 m 2 pr 100 kg dyr, lidt afhængig af størrelse. Dette kan helt undtagelsesvis fraviges, hvis de naturlige forhold yder tilstrækkelig med beskyttelse. Der skal være både ly og læ mod nedbør på samme tid. Det vil sige, at de naturlige forhold i princippet skal kunne tilbyde dyrene det samme, som en bygning/et læskur kan. De skal have adgang til et tørt leje, for eksempel et tykt lag grannåle eller tør halm, og træer og buske skal give dem læ. Læskure kan ikke altid opstilles frit. Det afhænger af, hvilke arealer dyrene går på, og om det er et flytbart eller stationært læskur. Det kan kun anbefales at undersøge forholdene i netop din kommune. Læskuret skal have et tag og tre tætte sider, så dyrene har mulighed for at søge både ly og læ. Græs og vand skal der til Dyrene skal have adgang til arealer, som er dækket med græs. Arealet skal afpasses efter antallet af dyr. Der skal være arealer med græs, da det ikke er optimalt at ligge på jord og mudrede arealer. Dyrene skal også have adgang til frisk drikkevand. Det er vigtigt med vandforsyningen. Hvis der ikke er naturlig vandforsyning er det nødvendigt at etablere en frostfri forsyning. Dette kan selvfølgelig gøres på flere måder. Der er fokus på dette område. Der er i det hele taget en del fokus på netop det med udegående dyr. Jeg har ikke hørt om en speciel kampagne til denne vinter, men der er grund til at være opmærksom på netop disse regler. Dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden skal have et kraftigt hårlag, og det skal være tæt. Af Karsten Brødbæk, LandboNord økologi November

16 Tysk ægproducent avler æglæggere og hanekyllinger Hanekyllingerne fra de øko-avlshøner fedes op til slagtestørrelse. Foto: EZ Fürstenhof Foto: Per Henrik Hansen. EZ Fürstenhof forventer at opdrætte cirka økologiske hanekyllinger af æglæggerlinje i år. Andre tyske producenter opdrætter tilsammen omtrent lige så mange. Hos avlshønsene er hanerne brune og hønerne hvide. I næste generation er det omvendt. Gwooak-gwooak-gwooak, lyder det hele tiden. Umiddelbart ligner stalden så mange andre stalde med de 3000 økologiske høns, som EU-reglerne tillader i en flok. Men her er usædvanligt mange haner. Hele otte for hver 92 høner. Med deres højde, den flotte rødbrune fjerdragt og deres hyppige storskrydende galen skiller hanerne sig markant ud fra alle de hvide høner. Årsagen, til det store islæt af testosteron, er, at vi befinder os i en af de avlsbesætninger, hvor den tyske økologiske ægproducent EZ Fürstenhof har i alt forældrehøner og -haner. Så mange æg som muligt sendes herfra til et rugeri, hvorfra de kommer tilbage som daggamle kyllinger. Resten sælges som konsumæg. Opdrætter hanekyllinger Antallet af æg, der går til udrugning, afhænger af hvor mange daggamle kyllinger, EZ Fürstenhof har brug for. Af de hanekyllinger, der uundgåeligt kommer ud af omkring hvert andet rugeæg, opdrættes lidt over halvdelen frem til slagtning efter ca. 17 uger. - Vi finder det etisk forkert at behandle hanekyllinger som et affaldsprodukt, der bliver aflivet som daggamle. Især når hele vores produktion er økologisk. Derfor har vi udviklet konceptet Haehnlein, hvor hanekyllingerne opdrættes til slagt, fortæller Friedrich Behrens, direktør og stifter af Fürstenhof. Målet er, at samtlige hanekyllinger skal opdrættes til slagtestørrelse, men det er der endnu ikke afsætning til. Æggene betaler for hanerne Hanekyllinger af æglæggerlinje vokser væsentligt langsommere og har et større foderbehov end artsfællerne fra slagtelinjer. Resultatet er, at hvis hanekyllingerne selv skulle betale de ekstra omkostninger, ville salgsprisen for en 1,9 kg hanekylling blive 32 Euro (240 kr.). Det er en urealistisk høj pris, som Fürstenhof da heller ikke har forsøgt at få hjem. I stedet er det et pristillæg på 4 Eurocents (30 øre) pr. æg fra selskabets økologiske æglæggere, der betaler de ekstra udgifter ved at opdrætte hanekyllingerne. I butikkerne bliver merprisen gearet op til 12 Eurocents (90 øre) pr. æg. Det er der åbenbart mange tyske forbrugere, der gerne vil betale, og EZ Fürstenhof har i dag 7 8 pct. af det tyske marked for økologiske æg. Nogle få andre tyske producenter kører med lignende koncepter for hanekyllinger fra ægproduktionen. Ifølge Friedrich Behrens har Fürstenhof halvdelen af markedet for hanekyllingekød, og i år forventer han, at selskabet vil opdrætte hanekyllinger. Fürstenhof er certificeret af Bio-Initiative et nyt privat tysk økologisk kontrolorgan, oven i de otte eksisterende. Mere om det i en senere artikel i ØKO- LOGI inspiration til jordbruget. Af freelance journalist Per Henrik Hansen EZ Fürstenhof æglæggere avlshøns Opdrætter årligt hønniker. Deraf til egen ægproduktion, resten til salg. Opdrættede i hanekyllinger af æglægger-linje til slagt ved en alder af uger Forventer i 2018 at øge antallet at hanekyllinger til slagt til Har endnu ikke eget rugeri, men planlægger at få det snart. Avlshønsene leveres som daggamle kyllinger af det franske firma Novogen. 16 økologi November 2018

17 Økologiske fravænningsgrise - hele året på friland Arbejdsmiljø, klima og ressource-effektivitet i foderstation og hytte skal være i top. To landmænd har afprøvet prototyper af foderstation og hytte til fravænningsgrise. Udstyret er produceret af PC Maskiner i samarbejde med Udviklingscenter for Husdyr på Friland og to økologiske griseproducenter. Foderstation holder foderet tørt Arne Steffensen var begejstret for foderstationen med det samme. - Den sparer os for en del manuel håndtering af foderet, og vi har faktisk også færre problemer med rotter omkring fodret nu, fortæller han. I det våde og til tider mudrede vinterhalvår kan der opstå problemer med at holde foderkrybber på friland rene og tørre. På trods af et vådt efterår og en våd vinter i afprøvningsperioden var der dog kun behov for én ugentlig kontrol for at fjerne evt. kager af fugtigt foder i automaternes åbning. Foderet holdt sig friskt og tørt. Foderstationen produceres nu af PC Maskiner i forskellige modeller og størrelser, og begge landmænd, Torben Langer og Arne Steffensen, har nu også foderstationer, der passer til pattegrisene i faremarken. Skygge og tør strøelse Test-hytten havde til formål at give grisene attraktiv skygge om sommeren og et lunt og tørt leje om vinteren. Om sommeren viste test-hytten sig at være lidt køligere end en alm. drægtigheds-rundbuehytte og en CN Agro grisehytte med isoleret tag, men der blev ikke opnået Foderstation 18 ædepladser Kapacitet 100 grise fra 7-45 kg Magasinkapacitet: 700 kg Gennemsnitligt 6 dage mellem hver påfyldning Melfoder og pelleteret foder Foderforbrug pr. kg tilvækst lige under 2,20 FE i begge testbesætninger skyggelignende temperaturer. Temperaturen i test-hytten var gennemsnitligt 3 C over udetemperaturen, rundbue- og CN Agro hytten henholdsvis 7 C og 5 C over. Test-hytten har flere ventilationsåbninger, og den er bedre isoleret. Om vinteren var der koldt i hytterne. Den gennemsnitlige temperatur lå kun 2 C over udetemperaturen i både testhytterne og CN Agro hytten, der er ikke foretaget målinger i rundbuehytten. Fokus omkring tør og rigelig strøelse er nødvendig for, at grisene ikke lider overlast. På den koldeste dag blev der målt -6,1 C i test-hytten. Automatisk ventilation Landmændene kunne se fordele ved at gøre betjeningen af ventilationsåbningerne i hytten uafhængige af arbejdsrutinerne. Forsøg med automatisk åbning fungerede godt, og på varme dage gav det et fald i hyttetemperaturen. Måske vinder automatiske ventilationsåbninger med tiden indpas. Test-hytten er fortsat en prototype, men kan produceres, og den udgør et udmærket alternativ til de hyttemodeller, der er på markedet. Find publikationen på Udviklingscentrets hjemmeside: Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. Af Lene Thomsen, Udviklingscenter for Husdyr på Friland Fotos: Lene Thomsen Der er koldt i hytterne om vinteren, så det er vigtigt at tænke i rigelig tør strøelse til grisene. Foderstationen produceres i forskellige modeller og størrelser. økologi November

18 Stor opbakning til Økologisektionens arbejde Mere end 240 deltog i årsmødet for Landbrug og Fødevarers Økologisektion torsdag den 25. oktober. Foto: Landbrug & Fødevarer Foto: Linda Rosager Duve Økologisektionens nye bestyrelse. Martin Merrilds humoristiske kommentar til beretningen fik smilene frem hos både formanden og de øvrige deltagere på årsmødet. Årsmødet blev afholdt på Gråsten Landbrugsskole, og udover økologiske landmænd deltog repræsentanter fra myndigheder, virksomheder, rådgivere og flere andre. Der var stor opbakning til økologisektionens arbejde blandt deltagerne. Formand og næstformand blev genvalgt uden modkandidater, og der kom to nye, unge bestyrelsesmedlemmer i økologisektionens bestyrelse. Ny model Under beretningen fortalte formand Hans Erik Jørgensen om arbejdet med et fælles forslag med Økologisk Landsforening til en ny model for indkøb af konventionel husdyrgødning. Modellen foreslår, at indkøb af ikke økologisk kvælstofgødning skal forudsætte, at der er et godt økologisk sædskifte på gården. Derudover skal det være mere attraktivt at vælge restprodukter frem for konventionel husdyrgødning. Ambitionen er at have et forslag klar til december. - I modellen foreslår vi også, at hvis gården modtager gødning fra et biogasanlæg, så giver det plads til en lidt større indførsel af ikke-økologisk husdyrgødning, fortæller Hans Erik Jørgensen. Der var generel opbakning til forslaget i salen, men også opmærksomhed på, at det er vigtigt, at økologer så reelt får mulighed for at aftage gødning fra biogasanlæg ikke mindst på Sjælland. Fremtidens forbrugere Forbrugersociolog Nina Preus fra Landbrug & Fødevarer gav et bud på, hvad de danske forbrugere kommer til at efterspørge i fremtiden og om, hvilke perspektiver, det åbner for den økologiske produktion. Her spiller bæredygtig produktion en central rolle. -Bæredygtighed vejer tungt for den kommende generation af købestærke forbrugere, og det bør I tage bestik af i økologien, sagde Nina Preus. Den nye bestyrelse Hans Erik Jørgensen (formand) Thomas Helle (næstformand) Jette Jørgensen Lene Fløe Møller Esben Møller Xu Ole Olsen Per Bundgaard Hansen Thomas Vang Jørgensen Anders Steensgaard Sørensen Tobias Hausted Økologisk håndværk Anette Vestergaard, SEGES Planteinnovation, holdt sammen med økolog Laust Krejberg et medrivende oplæg om jordfrugtbarhed og opbygning af organisk materiale i jorden. Derudover fortalte Solveig Horst fra SAGRO om, hvordan man kan arbejde strategisk med bæredygtighed på bedriften. Dagen sluttede af med et spændende oplæg fra Morten D.D. Hansen, der er biolog og museumsinspektør. Morten gav nogle gode tips og tricks til, hvordan man kan fremme gode forhold for de sjældne planter og dyr. -Lad kanter, veje mv. være i fred og sørg for at have steder uden muld, sagde Morten D.D. Den nye bestyrelse Formand og næstformand blev genvalgt på årsmødet uden modkandidater. Der skulle vælges fire bestyrelsesmedlemmer og her var der kampvalg. Ole Olsen og Esben Møller Xu blev genvalgt, og derudover faldt valget på to nye unge landmænd; Tobias Hausted og Anders Steensgaard Sørensen. Tobias Hausted er 25 år og fra Familielandbruget. Han har et alsidigt landbrug med både frilandsgrise, økologiske æg, lam og grøntsager i Rødding mellem Ribe og Sønder Hygum. Anders Steensgaard Sørensen er 33 år og fra Billund. Han betegner sig selv som bylandmand i Billund, da han lever et byliv samtidig med, at han arbejder som selvstændig landmand. Læs beretning og præsentationer fra mødet her: lf.dk/økologi Af Hanne Børsch, Landbrug & Fødevarer 18 økologi November 2018

19 NOTER Økologikontrol har fokus på ude- og indeforhold for kvæg og svin Nogle af de 5 pct. uanmeldte stikprøvekontroller, som Landbrugsstyrelsen gennemfører på økologiske bedrifter, vil i perioden 1. november til 31. december have fokus på overholdelse af reglerne omkring staldforhold for kvæg og svin og på udeforhold, hvis dyrene går ude i vinter- eller vinterlignende vejr. Økologikontrollen ser på generel dyrevelfærd på stald, herunder: Er der plads nok i stalden til de dyr, der er der? Er der sengebåse nok i kostalden? Er strøelsen hos kreaturer og svin tilstrækkelig, og tilstrækkelig tør? Har alle dyrene let adgang til foder og vand? Bliver der taget tilstrækkeligt hensyn til enkeltdyr, som kan have behov for ekstra opmærksomhed for at trives? Har dyr på stald mulighed for at komme ud i løbegård? Og på velfærd for udegående dyr, herunder: Har de adgang til ly og læ? Har de adgang til arealer, der ikke er optrådte? Har alle dyrene let adgang til foder og vand? /bii Tegn abonnement på ØKOLOGI - Inspiration til jordbruget ØKOLOGI inspiration til jordbruget NOVEMbEr 2018 Nr. 9 Få ny økologisk viden direkte i din postkasse ti gange om året. Ring/ skriv til din lokale økologikonsulent og bestil et årsabonnement på bladet eller bed om et gratis prøvenummer. Du kan også skrive til Linda Rosager Duve, SEGES på lrd@seges.dk Opsplitning af medicinpakninger Nye regler om, at dyrlægen kan opsplitte medicinpakninger og udlevere afmålte mængder efter behov, forventes at træde i kraft fra 1. januar Udkast til regelgrundlaget er pt. i høring. /bii Colourbox UDGIVER Udgives af økologikonsulenterne under Dansk Landbrugsrådgivning i samarbejde med Landbrug & Fødevarer. ANSVARSHAVENDE Linda Rosager Duve, Hanne Børsch, Aase Holmgaard og Poul Erik Nielsen ABONNEMENT For medlemmer af forening i DLBR og af L&F: 995 kr om året + moms. For et ikke-medlem af forening i DLBR: kr om året + moms. Skole-abonnement med 6 stk. ØKOLOGI: kr om året + moms. Kontakt: abonnement@ landbrugsmedierne.dk GRAFISK DESIGN salometgrafik.dk LAYOUT + PRODUKTION Landbrugsmedierne.dk OPLAG OG UDGIVELSER Udkommer 10 gange årligt i eksemplarer. Der tages forbehold for trykfejl. ISSN: Trykt på 130 gr. Amber Graphic SORTER MED ØKOLOGISKE DYRKNINGSEGENSKABER: Lavt fosfor behov God forårsudvikling Høj afgrødedækning Høj standfasthed Højt stivelsesudbytte Emblem wizard Prospect ambition gatsby sunlite fieldstar activate Kontakt din forhandler eller Limagrain ( ) for yderligere information. økologi November 19