FLERE SKAL MED ERFARINGER OG OVERVEJELSER IFM. SATSPULJEINITIATIVET. Oplæg den 8. marts 2018 Beskæftigelsesnetværkets Årskonference

Transkript

1 FLERE SKAL MED ERFARINGER OG OVERVEJELSER IFM. SATSPULJEINITIATIVET Oplæg den 8. marts 2018 Beskæftigelsesnetværkets Årskonference

2 ERFARINGER OG OVERVEJELSER IFM. STARS SATSPULJEINITIATIVET Omdrejningspunkt for oplægget Hvad er trenden, tendenserne, perspektiverne? Hvor gør kommunerne det godt, og hvor er der udfordringer? Jeg vil komme ind på Indsatsmodellen i Flere skal med og det vidensgrundlag den hviler på Tilgangen og de nye opgaver, der er forbundet med indsatsen Kommunernes håndtering af opgaven - organisering Kommunernes afsæt for implementering - nulpunktsanalyse Hvor er kommunerne nu?

3 PRÆSENTATION - MPLOY IND I FLERE SKAL MED Oplægsholder Line Dalum, chefkonsulent i mploy Baggrund: MRes, cand.scient.adm. og socialrådgiver, mere end 15 års erfaring indenfor beskæftigelsesområdet, herunder som afdelingschef og fagkoordinator i Københavns Kommune (BIF) Mploy Står for landsdækkende opkvalificeringsforløb i Flere skal med for medarbejdere og ledere i samarbejde med Metropol og Væksthusets Forskningscenter - vi er ved at afslutte lederforløbet og halvvejs i medarbejderforløbet Står for evaluering af Flere skal med i samarbejde med Rambøll - vi er pt. i gang med nulpunktsanalyse Yder bistand til implementering af Flere skal med i en række kommuner Har stået for processtøtte og evaluering af dag-til-dag projektet (STAR)

4 HVAD ER FLERE SKAL MED?

5 FLERE SKAL MED HVORFOR? Hvad er Flere skal med og hvem er målgruppen? Mere end aktivitetsparate kontakthjælpsmodtagere har modtaget kontanthjælp i mere end fem år. Gennemsnitligt har de langvarige kontanthjælpsmodtagere været på kontanthjælp eller tilsvarende ydelse i 9,2 år. En stor del af disse personer (37 pct.) har ikke fået en aktiv beskæftigelsesindsats inden for det seneste år. For at hjælpe denne gruppe af borgere til (igen) at få fodfæste på arbejdsmarkedet, har STAR udmeldt satspuljeinitiativet Flere skal med. Målet i Flere skal med er, at flest mulige i målgruppen opnår hel eller delvis selvforsørgelse i form af ordinært job eller fleksjob. Et centralt redskab, der skal benyttes målrettet i Flere skal med, er virksomhedsforløb med fokus på ordinære løntimer. Projektperiode august 2017 til august 2019

6 FLERE SKAL MED TILGANG OG INDSATS

7 DEN HELT OVERORDNEDE TREND Kommunerne vil gerne være med! 89 kommuner er med i Flere skal med En række kommuner ser ikke bare Flere skal med som et projekt de ser det som den tilgang og metode, de ønsker at arbejde med fremadrettet for udsatte borgere En del af kommunerne er i en stor omstillingsproces, der involverer ledergrupper, stabsfolk, sagsbehandlere og jobkonsulenter på tværs af afdelinger, virksomhedsservice mv. I andre kommuner er der tale om en lille indsats, der klares af et par medarbejdere Det vender jeg tilbage til

8 KERNEELEMENTERNE I INDSATSMODELLEN

9 INDSATSMODEL FLERE SKAL MED Formål TRIN 1: Visitation til projektet At sætte jobretning for det videre forløb Formål TRIN 2: Ordinære timer/virksomhedsforløb, der peger frem mod ordinære timer Formål TRIN 3: Fastholdelse og progression i ordinære timer Start Første samtale i forbindelse med visitation til projektet: visiter til gruppe 1, 2 eller 3 Når borger er matchet med personlig jobformidler Når der er indgået aftale med virksomhed og udpeget kontaktperson Kerneelementer 1. Borgerens job mål (stilling, funktioner) skal sætte retning 2. Borger får en personlig jobformidler med arbejdsmarkedskendskab Gruppe 1 3. Borger får individuelt jobmatch med kolleger og arbejdsopgaver, der vokser 4. Borger og virksomhed indgår klar aftale om timer, opgaver, opfølgning og ordinære timer 5. Borger støttes gennem en ressourcefokuseret tilgang 6. Borger får løbende opfølgning med fokus på fastholdelse og progression mod ordinære timer Borger i Job eller uddannelse Rammer Hvem: Koordinerende sagsbehandlerunder inddragelse af borger Hvornår 1. og evt. 2. samtale med borger ifm. visitation til projektet Varighed og intensitet: Borger skal hurtigst muligt matches med en virksomhed Varighed og intensitet: Jobformidler følger op månedligt i min. et år. Hvis borger afbryder forløbet gentages trin 2 for at finde nyt jobmatch Slut Når visitationen er foretaget, borger har fået CV og identificeret sit jobmål/område og fået en personlig jobformidler Når der er indgået aftale med virksomhed og udpeget kontaktperson på virksomheden Projektmål: Når borger opnår ordinære timer af et omfang på minimum 30 timer månedligt Gruppe 3 Borgere med alvorlige sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer 1. Advis sendes til socialforvaltning og evt. andre forvaltninger 2. Sociale/sundhedsindsatser efter gældende regler (fx. bostøtte, misbrugsbehandling, støttekontaktperson m.v. Gruppe 2 Borgere i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob og førtidspension 1. Del 1 i rehabiliteringsplanen udfyldes 2. Sagen forelægges rehabiliteringsteamet 3. Indstilling ved. Ressourceforløb, fleks, førtidspension

10 TRIN 1 - STARTAFKLARING Formål med trinnet At afklare hvilke borgere, der skal visiteres til projektet (gruppe 1 borgere) At afdække borgernes foreløbige jobmål/jobområde, der kan sætte retning for det videre forløb To kerneelementer 1. Borgerens jobmål skal sætte retning 2. Borger får en personlig jobformidler med kendskab til arbejdsmarkedet

11 TRIN 2 PÅ VEJ MOD JOB Formål med trinnet At borgeren kommer ud på en virksomhed i praktik (gerne med ordinære timer) Tre kerneelementer 3. Borger finder et individuelt jobmatch med kolleger og arbejdsopgaver der kan vokse 4. Borger og virksomhed indgår klar aftale om timer, opgaver, opfølgning og ordinære timer 5. Borger støttes gennem en ressourcefokuseret tilgang

12 TRIN 3 VIRKSOMHEDSFORLØB Formål med trinnet At fastholde borgeren i virksomheden og understøtte borgerens progression mod (flere) ordinære timer Et kerneelement 6. Borger får løbende opfølgning med fokus på fastholdelse og progression mod ordinære timer

13 HOVEDELEMENTER I FLERE SKAL MED INDSATSEN Tilgangen til indsatsen for borgere Tro på, at borgeren kan og vil job Jobfokus - vi taler job, jobfunktioner, mv. Fokus på ressourcer hvad kan borgeren på trods af barrierer? o Realistiske jobmål, jobsøgningsplaner, CV er mv. o Virksomhedspraktik med ordinære løntimer, som en trinvis indgang til job o Jobformidler kobles på borgeren for at sikre det gode match, fastholdelse og efterværn o Borgerens barrierer håndteres ift. den konkrete virksomhedsplacering mestring Tilgangen til indsatsen for virksomheder Tro på, at virksomheder vil åbne for målgruppen Fokus på at opdyrke mindre, ikke specialiserede opgaver, som virksomheden har brug for at få løst Markedsføre borgerne ift. værdiskabelse, fremtidig arbejdskraft og det sociale ansvar Dialog og forventningsafstemning ift. praktik med ordinære timer Klare aftaler med virksomhederne om træning af jobfunktioner og ordinære timer Service til og understøtning af virksomheder ift. borgere i praktik - tilgængelighed og beredskab Tæt opfølgning på borgerforløbet og forhandling af ordinære timer

14 Parathed og tilgang Visitation og koordinering Etablering og fastholdelse i praktik og ordinære timer KONSULENTERNES ROLLE, DET BORGERRETTEDE OG DET VIRKSOMHEDSRETTEDE ARBEJDE I FLERE SKAL MED Jobformidlerens rolle: Det borgerrettede arbejde: Det virksomhedsrettede arbejde: Empowerment-orienteret tilgang Ressource- og jobfokus Professionel relation Tro på at parathed til job understøttes i virksomhedsrettet aktivitet Tro på at borgere kan arbejde og at virksomheder vil ansætte i småjob Motivation til job Udarbejde CV Afdække jobmål Progressionsmåling Myndighedsarbejde Visitere til og koordinere indsatser Strategi for virksomhedskontakt Foretage match mellem arbejdsgiver og borger Forventningsafstemme mål, rammer og vilkår samt delmål, der arbejdes med i praktik/job Tilgængelig og kontinuerlig opfølgning og støtte til borger og arbejdsgiver Arbejde med progression i jobbet - timer/opgaver Parallelle indsatser - mentorindsats og indsatser i sundhed, social mv.

15 PJECER OG HJÆLPEVÆRKTØJER

16 STAR SUMMERER OP - INSPIRATIONSPJECE FOR UDSATTE BORGERE

17 INSPIRATIONSPJECEN (I)

18 INSPIRATIONSPJECEN (II)

19 VIDENSGRUNDLAGET I FLERE SKAL MED

20 TILGANG I FLERE SKAL MED Vidensbaseret- og forandringsteoretisk tilgang: Flere skal med tager afsæt i viden om hvad der virker for aktivitetsparate borgere, eksempelvis fra: Væksthusets Forskningscenter - BeskæftigelsesIndikatorProjektet (2016) Metropol og Væksthusets Forskningscenter - Fra udsat til ansat - Set i arbejdsgiverperspektiv (2016) STAR - Empowermentprojektet ( ) - evalueret af Deloitte for STAR STAR - JobFirst ( ) - evalueres af Rambøll og Metrica for STAR STAR - Dag-til-dag projektet ( ) - evalueres af mploy for STAR

21 BESKÆFTIGELSESINDIKATORPROJEKTET VÆKSTHUSETS FORSKNINGSCENTER I SAMARBEJDE MED FORSKERE OG KOMMUNER

22 BESKÆFTIGELSESINDIKATORPROJEKTET BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) er et omfattende forskningsprojekt, der er gennemført i et samarbejde mellem 10 Jobcentre, en styregruppe bestående af en række forskere og Væksthusets Forskningscenter. Desuden har omkring 5000 ledige borgere og 300 jobcentermedarbejdere deltaget i projektet i perioden Målet med BIP er at vise hvilken indsats eller kombinationer af indsatser, der bringer ikke-arbejdsmarkedsparate borgere tættere på arbejdsmarkedet. Projektet søger dermed at bidrage med ny viden, der kan kvalificere effektmåling af den indsats, som disse målgrupper får (

23 TRO PÅ OG JOBORIENTERING Det vigtige element - Den betydningsfulde beskæftigelsesfaglighed

24 BETYDNINGEN AF TRO PÅ BORGER BIP påviser en stærk sammenhæng mellem sagsbehandlerens tro på borgerens jobchancer og borgerens faktiske succes med at komme i enten beskæftigelse eller uddannelse. Sagsbehandlerne er blevet spurgt om, hvorvidt de tror borgeren kommer i job indenfor et år, og herefter har man set på, om borgerne er kommet i job efter et år.

25 EVALUERING AF EMPOWERMENTPROJEKTET - STAR

26 EVALUERING AF EMPOWERMENTPROJEKTET (STAR) Hypotese 1: Når borgeren har tillid til sagsbehandleren, øges chancerne for, at borgeren opnår progression Hypotese 2: Når borgeren har en plan baseret på egne mål, aktiverer borgeren egne ressourcer for at nå planernes mål, og dermed øges chancerne for progression. Hypotese 3: Når der arbejdes med de barrierer, borgeren selv peger på, øges chancerne for progression. Hypotese 4: Hypotese 5: Vendepunktet i en sag opstår, når borgeren får ansvar i en virksomhedspraktik, der er afstemt med borgerens egne mål i planen. Selvvurderet helbred og troen på egne arbejdsevner hænger tæt sammen. En indsats, der fremmer tro på egne evner, medvirker til, at borgeren vurderer sit eget helbred mere positivt.

27 DAG-TIL-DAG PROJEKTET - STAR

28 HVAD VAR DER FOKUS PÅ AT AFPRØVE I FORSØGET? Er det muligt at indsluse aktivitetsparate i job via små jobs med ordinære løntimer? Hvordan skal der arbejdes med aktivitetsparate, og hvilken indsats skal der til for at få aktivitetsparate i småjobs med ordinære løntimer? Hvordan skal der samarbejdes med virksomhederne for at få etableret små jobs, og hvordan skal der samarbejdes for at lykkes med aktivitetsparate i småjobs? Hvilken betydning har frivillighed ift. de aktivitetsparates deltagelse og succes i ordningen med små jobs? Hvad betyder et lempeligere fradrag i kontanthjælpen for deltagelse i små jobs?

29 DAG-TIL-DAG PROJEKTET Hvilke resultater viser forsøget? Ca. 600 borgere ud af 1300 har været i et eller flere dag-til-dag job Ca. hver femte af de 600 borgere er i job, uddannelse eller fleksjob 3 mdr. efter forsøgets afslutning Omkring 560 virksomheder har deltaget i forsøget - har etableret små job med ordinære løntimer Der blev etableret mere end 900 stillinger målrettet borgerne i dag-til-dag projektet hvoraf mere end 700 stillinger blev besat af borgere i projektet

30 ANDRE CENTRALE RESULTATER OG ERFARINGER FRA FORSØGET - HELT OVERORDNET Udsatte borgere er interesseret i og motiveret for at få ordinære timer Udsatte borgere kan godt håndtere og løse afgrænsede jobfunktioner til ordinær løn Borgerne opnår stor tilfredshed og øget selvtillid vis ordinære timer Borgerne opnår progression i ordinære timer og/eller afdækning af hvor mange timer de kan arbejde Virksomhederne vil godt samarbejde om småjob og ordinære timer virksomhederne vurderer, at modellen med trinvis indtræden på arbejdsmarkedet er god Virksomhederne stiller krav til jobcentrets beredskab Jobcentret skal arbejde med sit mindset - tro på at både borgere og virksomheder kan og vil deltage Forudsætninger for at det lykkes: Virksomhedskontakt, det rette match, klar forventningsafstemning, fastholdelse mv.

31 VIRKSOMHEDSPRAKTIK I KOMBINATION MED ORDINÆRE TIMER (HYBRIDPRAKTIK)

32 JOBFIRST - STAR

33 RESULTATERNE I DAG-TIL-DAG GÅR IGEN I JOBFIRST (STAR) Hypotese 1: Klar og simpel rollefordeling styrker relationen til borgeren Hypotese 2: Intensiv fastholdelsesstøtte giver progression Hypotese 3: Ordinære timer motiverer borgerne

34 FRA UDSAT TIL ANSAT METROPOL OG VÆKSTHUSETS FORSKNINGSCENTER

35 FRA UDSAT TIL ANSAT - ARBEJDSMARKEDSPARATHED SKABES PÅ VIRKSOMHEDERNE Hovedpointer: Undersøgelse af 66 virksomheder som har ansat én eller flere borgere med langvarig offentlig forsørgelse Arbejdspladsen er et læringsmiljø - udvikling af sociale- og faglige kompetencer og regler på arbejdsmarkedet Varighed og kontinuitet - løbende opfølgning og justering - understøtter forandringen fra ikkearbejdsmarkedsparat til arbejdsmarkedsparat Der ansættes kun personer, der kan producere værdi og indgå i sociale relationer med kolleger og kunder

36 HOVEDPOINTER VIRKSOMHEDERNES SYN PÅ GEVINSTERNE VED AT ANSÆTTE UDSATTE BORGERE Økonomisk værdiskabelse - Bidrag til værdi i produktionen - Bidrag til reduktion af transaktionsomkostninger - Bidrag til omdømme og branding Social værdiskabelse - Bidrag til kollektiv udvikling og læring - Bidrag til individuel udvikling og læring - Skabelse af loyalitet

37 FORSKELLIGE TYPER ANSÆTTELSESFORHOLD Støttet ansættelsesforhold: Kontaktfase Lærings- og tilpasningsfase se hinanden an Ansættelse Markedsbaseret ansættelsesforhold: Kontaktfase Ansættelse Lærings- og tilpasningsfase se hinanden an

38 ARBEJDSMARKEDSPARATHED KONTEKSTBESTEMT Hvor parat skal man være? Skal man lære noget for at komme ud eller skal man ud for at lære noget?

39 HVAD ER TRENDEN, TENDENSERNE, PERSPEKTIVERNE? HVOR GØR KOMMUNERNE DET GODT, OG HVOR ER DER UDFORDRINGER?

40 FLERE SKAL MED SKITSERER ET PARADIGMESKIFT Vi kommer fra - Proceskrav - Afklare og dokumentere barrierer (ofte helbredsudfordringer) - Praktik som mål - Klargørelse i lange forberedende aktiviteter - særlig tilrettelagte - Aktiviteten i fokus - Etc. Vi bevæger os til - Resultatkrav - Ressourcefokus - hvad borgeren kan på trods / mestring af udfordringer - Ordinære timer som mål - Paratgørelse på virksomheden - Sammenhæng mellem aktiviteten forudsætninger for at det kan lykkes - de virksomme mekanismer i fokus - Etc.

41 OPGAVERNE I DET BORGERRETTEDE ARBEJDE I FLERE SKAL MED Motivation til job Tilgang: - Empowerment-orienteret (hypoteser) - Forandringsteoretisk (viden om hvad der virker) - Tro på borger og virksomhed som virksom mekanisme Redskaber: - Kommunikationsmodeller gamemaster, Karl Tomm, motivationssamtalen mv. - Kompetenceafdækning - CV - Progressionsmåling Opgaver og roller i det borgerrettede arbejde - den job- og ressourceorienterede tilgang Afdækning af kompetencer Redskaber: Fortælle succeshistorier, drøfte ud fra jobannoncer og funktionsevne (daglige opgaver) Opmærksomhedsområder: - Fokus på opgaver og funktioner snarere end egentlige stillinger - Fokus på ikke-specialiserede opgaver - Fokus på fremhævelse af kompetencer - opgaver og funktioner som borgeren kan udføre på trods af barrierer - Fokus på joborientering - omsætning af funktionsevne til arbejdsevne Forberede borgeren på job - Klæde på til jobsamtale og jobsituation - Understøtte motivation og tro på det - Minerydning - Bygge bro og koordinere parallelle indsatser fx social eller sundhed - Opstille delmål / progressionsmål / udviklingsmål Udarbejde CV Redskaber: Jobnet-CV vs. kompetenceprofil Opmærksomhedspunkter: - Fokus på personlig profil - personlige kompetencer og motivation - Fokus på hvad kan jeg tilbyde - opgaver borgeren kan løse - Fokus på ressourcer relateret til en arbejdsmæssig kontekst

42 OPGAVERNE I DET VIRKSOMHEDSRETTEDE ARBEJDE I FLERE SKAL MED Kontakt - Salg af model / hybridpraktikker - Strategi for virksomhedskontakt - Opdyrke praktikker og småjob - Hjælpe virksomheder med at se behov Matching - Afdækning af borgerens kompetencer - Afdækning af virksomhedens behov - Forberedelse af borger - Ærlig præsentation af borgerens kompetencer og skånebehov Praktik og ordinære timer for aktivitetsparate Fastholdelse - Tilstedeværelse på virksomheden - Hjælp med at løse udfordringer - Opfølgning på fremmøde - Opfølgning på borgerens progression/delmål og jobfunktioner hvor borgeren leverer på lige fod - Formulering af nye delmål og jobfunktioner, der skal trænes Forventningsafstemning - Klarhed om mål og rammer - Tydelighed om målet om ordinære timer - Formulering af delmål med praktikforløbet - Aftale om timer, opgaver, funktioner mv. - Aftale om jobcentrets opfølgning og beredskab - Aftale om hvornår og hvordan der kan drøftes ordinære timer

43 HÅNDTERING AF OPGAVEN OG AFSÆT FOR IMPLEMENTRING Kommunernes håndtering af opgaven - organisering - Variationer i kommunernes organisering af Flere skal med indsats - fra én til tre medarbejdere omkring borgeren, implementering i små enheder vs. hele afdelinger, involvering af virksomhedsservice mv. Kommunernes afsæt for implementering på kerneelementerne - nulpunktsanalyse - Forskelle i kommunernes forudsætninger for implementering hvad angår ledelsesmæssigt fokus, medarbejdernes parathed (kompetencer og tro på ), rammer og ressourcer for indsatsen mv. - Erfaringer fra tidligere projekter samt erfaring med at anvende virksomhedsrettede indsatser er nogle af de forhold, som har betydning for den enkelte kommunes afsæt for implementering af Flere skal med - Kommunerne oplever generelt, at de allerede arbejder ressourcefokuseret - Kommunerne oplever generelt at skulle arbejde med elementer som formulering og konkretisering af realistiske jobmål mv.

44 HVOR ER KOMMUNERNE NU? Hvor er kommunerne nu? - Størstedelen af målgruppen er visiteret, nogle kommuner mangler dele af trin 1 (typisk CVarbejde), de fleste kommuner arbejder i trin 2 og trin 3 - Kvalitative forskelle i opgavevaretagelsen - forståelse af opgaven, valg af ressourceallokering - Opgaverne tager lang tid - motivationsarbejde, CV-arbejde, øge kapaciteten i virksomhederne - Flaskehalse - i starten stort behov for mange sagsbehandler ressourcer, nu behov for flere jobformidler/jobkonsulent ressourcer - kalder på indsatsstrategi og prioritering af opgaver - Med erfaring kommer tro - troen halter mange steder og det er derfor vigtigt at komme ud over stepperne og få nogle gode erfaringer og succes er - Stor engagement i mange kommuner - opgaven giver mening for mange medarbejdere, der bliver tænkt nye metoder for at løse opgaven

45 HVAD SKAL DER TIL FOR AT LYKKES MED MODELLEN?

46 HVAD SKAL DER TIL FOR AT LYKKES MED MODELLEN (I)? For at lykkes med at implementere indsatsmodellen er det væsentligt at have styr på hvordan de enkelte opgaver løses. Eksempelvis: - Hvordan holder vi gode samtaler og trepartssamtaler? - Hvordan laver vi et godt CV? - Hvordan arbejder vi konkret med evaluering / progressionsmåling? - Hvordan kan vi afdække borgernes jobmål eller mål om jobfunktioner/jobopgaver? - Hvordan rekrutterer vi arbejdsgiverne? - Hvordan laver vi en god forventningsafstemning med arbejdsgiverne og hvordan arbejder vi teknisk med hybridpraktikker? - Hvordan følger vi op og fastholder borgeren på virksomheden? Forudsætninger for at lykkes med opgaven er det vi også kalder virksomme mekanismer, dvs. tilgange, metoder, motivation, meningsskabelse, professionel relationsskabelse til både borgere og virksomheder mv.

47 HVAD SKAL DER TIL FOR AT LYKKES MED MODELLEN (II) Forandringsledelse er afgørende Organisationerne skal ledes igennem forandringsprocessen via: - Ny indsats- og virksomhedsstrategi - Fokus på opfølgning af mål og resultater i indsatsen - Tydelig kommunikation der understøtter skift i mindset - Påklædning af medarbejdere - Understøttelse af gode rammer - samarbejde på tværs af afdelinger, udarbejdelse af nye procedurer og arbejdsgange, prioritering, snitflader mellem jobfunktioner

48 DRØFTELSE

49 DRØFTELSE I lyset af de resultater og erfaringer I netop har hørt Hvad giver oplægget af umiddelbare refleksioner? Er der noget der virker overraskende? Hvordan kan det sættes i spil fremadrettet i jeres organisationer - hvad skal til?

50 MPLOY A/S GOTHERSGADE 103,STUEN 1123 KØBENHAVN K TEL MPLOY@MPLOY.DK