Kvartalsstatistik for Jobcenter Glostrup

Transkript

1 dec-14 feb-15 apr-15 jun-15 aug-15 okt-15 dec-15 feb-16 apr-16 jun-16 aug-16 okt-16 dec-16 % Kvartalsstatistik Kvartalsstatistik for Nedenstående notat er udfærdiget for at skabe overblik over resultaterne i Jobcentrets indsats inden for de væsentligste målgrupper. Beskrivelserne trækker på oplysninger fra bl.a. jobindsats.dk og kommunens fag- og økonomisystemer. Det er tilstræbt at anvende så aktuelle tal som muligt. Aktualiteten afhænger dog af opdateringsfrekvensen i de systemer, som oplysningerne trækkes fra. 6 Glostrup (fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken) ,8 4,2 3,9 Glostrup Region Hovedstaden Hele landet 1 0 AMK-Øst rev. prognose Figuren viser den overordnede ledighedsudvikling i Glostrup Kommune. Prognosen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forudser, at ledigheden i Glostrup fra december 2014 til december vil blive reduceret med 9 pct. og i december vil ligge på 4,8 pct. Ledigheden er faldet i Glostrup Kommune siden seneste resultatopfølgning. Ledighedsprocent er således faldet 0,3 pct-point fra 5,1 i juni til 4,8 pct i oktober og ligger nu 0,6 pct-point højere end gennemsnittet for Region Hovedstaden og 0,9 pct-point højere end gennemsnittet for hele landet. Som det fremgår af grafen er der sket en lille stigning i den sidste del af perioden. Administrationen er i gang med at undersøge, om der kan peges på nogle tendenser, målgrupper eller andet der kan forklare stigningen, således at der kan sætte ind med en relevant indsats. Side 1 af 25

2 Udvikling i kontaktforløb opgjort ultimo måned Nedenstående figur og tabel viser udviklingen i antallet af kontaktforløb i jobcenteret i hhv. og de første 11 måneder af. År JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Gns Gennemsnittet for årets første 11 måneder ligger 41 kontaktforløb under gennemsnittet for hele. Siden seneste resultatopfølgning (tal fra juli) er antallet af kontaktforløb faldet med 66. Til sammenligning steg antallet med 71 kontaktforløb i samme periode sidste år. Udviklingen dækker blandt andet over et fald i antallet af dagpengemodtagere og aktivitetsparate unge (se de to grafer nedenfor). Siden seneste status er antallet af kontaktforløb for dagpengemodtagere faldet med 12 procent fra 490 forløb i juli til 431 i november og antallet af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere er i samme periode faldet fra 80 til 73 kontaktforløb. Udviklingen for sygedagpengemodtagere er stabil og ligger langt under niveau fra samme periode sidste år. I november var der 285 kontaktforløb, hvilket er faldet til 197 i november svarende til et fald på 30,9 procent. Side 2 af 25

3 Udviklingen i antal kontaktforløb, sygedagpengemodtagere Udviklingen i antal kontaktforløb, Dagpengemodtagere Andelen af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere er faldet siden seneste status og ligger nu næsten på niveau med. Samlet er antallet af kontaktforløb for unge på uddannelseshjælp faldet en smule siden seneste status. Side 3 af 25

4 Udviklingen i antal kontaktforløb, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere Kvartalsstatistik Udviklingen i antal kontaktforløb, Fleksjobberettigede Side 4 af 25

5 Varighed på kontaktforløb fordelt på målgrupper Kvartalsstatistik Over 10 år Sum: Statusopgørelse pr I nedenstående tabel vises målgrupper fordelt på varighed. Varigheden tager udgangspunkt i det aktuelle kontaktforløb. Fleksjob og Aktivitetsparate Forsikrede Jobparate Aktivitetsparate Selvforsørgendforløparaafklaring ydelse Ressource- Uddannelses- Job- Ingen Varighed Revalidend Sygedagpenge FØP ledighedsydelse ledige kontanthjælp kontanthjælp udd.hjælp Integration Side 5 af 25

6 Ovenstående tabel viser varigheden af de aktuelle forløb i jobcenteret. Eksempelvis kan det aflæses, at der er mange forsikrede ledige, der er ledige i mindre end et år, hvilket viser det store flow af borgere, der i denne målgruppe. Der er også en stor del af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har et ledighedsforløb på under et år, men flowet i denne gruppe er ikke så stort, som for dagpengemodtagerne. De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fordeler sig mere bredt. Antal langtidsledige Figuren nedenfor viser fordelingen af de langtidsledige i Glostrup Kommune på hhv. dagpenge og kontanthjælp. En langtidsledig er defineret som en person, der har været ledig i minimum 80 pct. af de seneste 52 uger. Efter en stigning i starten af året faldt langtidsledigheden fra maj til juli måned for såvel dagpengemodtagere som for kontanthjælpsmodtagere. Siden har niveauet stabiliseret sig. Indsatsen i forhold til både at forebygge og afhjælpe langtidsledighed er generelt højt prioriteret, og siden foråret har indsatsen været yderligere prioriteret. Antal langtidsledige personer, Glostrup Kommune Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp 50 0 Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Side 6 af 25

7 Andel langtidsledige ift. bruttoledige 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp 10,0 0,0 Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Ovenstående figur viser, hvor stort en andel af de ledighedsberørte forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er langtidsledige. Som beskrevet ovenfor er antallet af langtidsledige faldet, hvorimod andelen af langtidsledige ift. bruttoledige er steget for kontanthjælpsmodtagere i samme periode. Udviklingen for dagpengemodtagere og ydelsesgrupper i alt er til gengæld positiv idet antallet er faldet en smule. Påbegyndte og afsluttede kontaktforløb i jobcenteret De nedenstående figurer og tabeller viser antallet af påbegyndte og afsluttede kontaktforløb i jobcenteret pr. måned, og samlet giver de et billede af det flow, der er i jobcenteret i løbet af et år. Samme borger kan godt gå igen flere gange, da der her er tale om forløb, ikke personer. Antallet af startede kontaktforløb i perioden august-november ligger som ved seneste resultatopfølgning under niveauet fra samme periode sidste år mens gennemsnittet år til dato ligger en smule under niveauet for. Der er gennemsnitlig afsluttet 17 flere kontaktforløb pr. måned år til dato end i. Side 7 af 25

8 Påbegyndte kontaktforløb i jobcenteret År JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Sum: Gns Afsluttede kontaktforløb i jobcenteret År JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Sum: Gns Udvalgte afslutningsårsager Nedenstående diagrammer viser udvalgte afslutningsårsager for og perioden d Der kom 1024 borgere i ordinært arbejde i hele. I årets første 11 måneder er der kommet 1191 i ordinært arbejde. Med en måned tilbage af året er der kommet 167 flere i ordinært arbejde end i. Der er afsluttet 180 borgere til ordinær uddannelse hidtil i. Til sammenligning gik 172 borgere i ordinær uddannelse i hele. Side 8 af 25

9 Grunden til, at raskmeldinger ender på et lavere niveau i skyldes, at der i år har været fokus på at registrere sygemeldte borgere der går i arbejde som ordinært arbejde frem for raskmelding. Raskmelding anvendes nu i højere grad til sygemeldte der raskmelder sig til ledighed. En del af stigningen af antal borgere der er afsluttet til ordinært arbejde kan således henføres til denne ændrede praksis i SDP. Under kategorien Andet, findes flere af de nedenstående nævnte kategorier. For at få udspecificeret afslutningsårsagen i vores ledelsesinformation, skal sagsbehandleren registrere den konkrete årsag, når borgeren kontakter dem for at afslutte deres forløb. I mange tilfælde afslutter borgerne dog selv deres forløb ved at afmelde sig jobnet.dk eller via deres A-kasse, og her vælges ofte den brede kategori Andet som afslutningsårsag. Det betyder, at den ledige afmelder sig og bliver selvforsørgende og som oftest til ordinært arbejde. Ordinært arbejde Ordinær uddannelse Raskmelding Andet Førtidspension Manglende rådighed Side 9 af 25

10 Antal samtaler SEP OKT NOV SEP OKT NOV Sum: Aflyste samtaler Afholdte samtaler Ovenstående tabel viser, at der sammenlagt i perioden september november var planlagt 3588 og afholdt 2722 samtaler i jobcentret på tværs af målgrupper. Det er 867 færre planlagte samtaler, og 479 færre afholdte samtaler end i samme periode for et år siden. Grundet personalesituationen i flere afdelinger i jobcenteret, i den nævnte periode, har sagsbehandlerne måttet prioritere kraftigt i hvilke samtaler der er blevet afholdt. Nedgangen i antal samtaler skal ses i forhold til dette. Aktiveringsgrad 1 Tabellen viser aktiveringsgraden for udvalgte målgrupper pr d De forsikrede ledige har en samlet aktiveringsgrad på 19,6 procent, hvilket er en stigning på 5,3 procentpoint. For de jobparate kontanthjælpsmodtagere ligger aktiveringsgraden på 53,8, hvilket er en stigning på 18,5 procentpoint set ift seneste status. Dette skal ses i forhold til at aktiveringsgraden for denne gruppe var faldet med 12,5 procentpoint ved seneste status. Aktiveringsgraden for de uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere er 68,5 procent, hvilket er en lille stigning siden seneste kvartalsstatistik (5,3 procentpoint). For de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere er aktiveringsgraden på 74,0 hvilket er en stigning på 7,3 procentpoint. Næsten alle personer omfattet af integrationsloven er aktiverede. Dette skyldes bl.a., at de fleste af disse borgere er tilknyttet danskundervisning samt at de flygtninge der er modtaget efter vedtagelsen af flygtningepolitikken alle er i virksomhedsrettet forløb. 1 Under LAB 2.7 er der kun medtaget dem, der ikke er i et fleksjob. I beregning af aktiveringsgrad indgår kapitel 10-, 11- og 12- tilbud. Side 10 af 25

11 Aktiveringsgrad 160,0% 140,0% 120,0% 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 19,6% 53,8% 34,1% 88,2% 42,4% 41,9% 68,5% 74,0% 51,5% 27,6% 96,9% Kvartalsstatistik 146,2% 48,9% Aktiveringsgrad fordelt på tilbud Nedenstående diagram viser fordelingen mellem den virksomhedsrettede aktivering og vejledning og opkvalificering pr. d Den virksomhedsrettede aktivering udgjorde 27,5 procent og vejledning og opkvalificering udgjorde 58,3 procent, hvilket er på niveau med seneste resultatopfølgning. De resterende 14,2 procent inkluderer en aktivitet som mentor, personlig assistance m.m. 70,0% Aktiveringsgrad 60,0% 50,0% 40,0% 58,3% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 27,5% Virksomhedsrettede tilbud Vejledning og opkvalificering Side 11 af 25

12 Udviklingen i antal og varighed for udvalgte målgrupper Nedenstående figurer viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken samt udviklingen i den gennemsnitlige varighed i uger i Glostrup Kommune sammenlignet med en række nabojobcentre (Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Rødovre og Vallensbæk/Ishøj) og i klyngen. Figurerne dækker a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge og alle ydelser under et. Sammenlignet med nabojobcentrene har Glostrup Kommune gode resultater vedr. udviklingen i varigheden af forløb på hhv. dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og sygedagpenge. Når der sammenlignes med klyngen ligger Glostrup Kommune under gennemsnittet for kontanthjælp, uddannelseshjælp og sygedagpenge. Dagpengemodtagere i Glostrup Kommune har en længere gennemsnitlig varighed end sammenlignet med klyngen. A-dagpenge, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Glostrup Gennemsnit klyngen Gennemsnit nabojobcentre 0,5 0,0 Side 12 af 25

13 A-dagpenge, gennemsnitlig varighed i uger 18,5 18,0 17,5 17,0 16,5 16,0 15,5 15,0 14,5 14,0 Glostrup Gennemsnit nabojobcentre Gennemsnit klynge Kontanthjælp, fuldtidspersoner i pct. arbejdsstyrken 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 Glostrup Gennemsnit klynge Gennemsnit nabojobcentre 1,0 0,0 Side 13 af 25

14 Kontanthjælp, gennemsnitlig varighed i uger 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Glostrup Gennemsnit nabojobcentre Gennemsnit klynge Uddannelseshjælp, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 2,0 1,9 1,8 1,7 1,6 Glostrup Gennemsnit klynge Gennemsnit nabojobcentre 1,5 1,4 Side 14 af 25

15 Uddannelseshjælp, gennemsnitlig varighed i uger 30,0 25,0 20,0 15,0 Glostrup Gennemsnit nabojobcentre Gennemsnit klynge 10,0 Sygedagpenge, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 Glostrup Gennemsnit klynge Gennemsnit nabojobcentre 2,3 2,2 Side 15 af 25

16 Sygedagpenge, gennemsnitlig varighed i uger 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 Glostrup Gennemsnit nabojobcentre Gennemsnit klynge 7,5 Alle ydelser under et, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 30,0 28,0 26,0 24,0 22,0 20,0 18,0 16,0 Gennemsnit klynge Glostrup Gennemsnit nabojobcentre 14,0 12,0 10,0 3. kvt kvt kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt Det har ikke været mulig at trække tal på den gennemsnitlige varighed i uger for alle ydelser under et. Side 16 af 25

17 Refusion og medfinansiering Som noget nyt i kvartalsstatistikken præsenteres i det følgende den gennemsnitlige refusions- og medfinansieringsprocent for forskellige ydelser sammenlignet med klyngen. Refusionsprocenten viser, hvor stor en andel af en given ydelse der tilbagebetales i refusion og her er det således målet at få procenten så høj som muligt. Medfinansieringsprocenten viser, hvor stor en andel af dagpengeydelsen (samt den midlertidige arbejdsmarkedsydelse) kommunen medfinansierer, hvorfor målet her er at få procenten så lav som muligt. Refusions- og medfinansieringsprocenten er således afhængig af varigheden af borgernes forløb på de enkelte ydelser. Jo længere varighed des lavere refusionsprocent og des højere medfinansiering. Refusionstrappen ser ud som følger: 80 pct. i de første 4 uger. 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge. 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge. 20 pct. fra den 53. uge og frem. Medfinansieringstrappen ser ud som følger: 20 pct. i de første 4 uger. 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge. 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge. 80 pct. fra den 53. uge og frem. Udviklingen i Glostrup Kommune sammenlignet med klyngen Nedenfor ses udviklingen i henholdsvis den gennemsnitlige refusionsprocent og den gennemsnitlige medfinansieringsprocent i Glostrup Kommune sammenlignet med klyngen for perioden januar-oktober. Som det ses af diagrammet ovenfor ligger den gennemsnitlige refusionsprocent for alle ydelser i Glostrup Kommune under gennemsnittet for klyngen. I oktober lå Glostrup Kommune 0,91 procentpoint under gennemsnittet for klyngen. Side 17 af 25

18 Som det ses af diagrammet ovenfor ligger den gennemsnitlige medfinansieringsprocent i Glostrup Kommune over gennemsnittet for klyngen. Siden juli er forskellen mindsket og Glostrup Kommune ligger således 0,08 procentpoint over gennemsnittet for klyngen i oktober. Gennemsnitlig refusions- og medfinansieringsprocent fordelt på ydelser De nedenstående diagrammer viser den gennemsnitlige refusionsprocent for udvalgte ydelser i Glostrup Kommune sammenlignet med klyngen for perioden januar-oktober. Som det kan bemærkes er intervallerne i diagrammerne meget små og forskellen imellem de to søjler kan derfor synes større rent grafisk end de reelle tal viser. Ovenstående søjlediagram (til venstre) viser, at den gennemsnitlige refusionsprocent for kontanthjælp ligger 0,13 procentpoint lavere i Glostrup Kommune end i Klyngen. I forhold til uddannelseshjælp (til højre) ligger Glostrup Kommune 0,53 procentpoint højere end gennemsnittet for klyngen. Nedenstående figur viser, at den gennemsnitlige refusionsprocent for sygedagpenge ligger 0,33 procentpoint højere i Glostrup Kommune end i Klyngen. Side 18 af 25

19 Herunder ses den gennemsnitlige medfinansieringsprocent for dagpenge i Glostrup Kommune sammenlignet med klyngen for perioden januar-oktober. Diagrammet viser, at den gennemsnitlige medfinansieringsprocent ligger 1,26 procentpoint højere i Glostrup Kommune end for gennemsnittet i Klyngen. Nedbringelse af tilbagefaldet og den gennemsnitlige varighed, som begge er mål for Beskæftigelsesplan, vil sikre højere refusion og lavere medfinansiering. Side 19 af 25

20 Status på målene i Beskæftigelsesplan I det følgende gøres status på målene for beskæftigelsesindsatsen i forhold til varighed og tilbagefald. Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige varighed i uger for udvalgte målgrupper, samt målet for. Tallene viser, at målet for er nået for sygedagpengemodtagere. For de resterende målgrupper gælder, at målet for ikke er nået. Varighed Ydelse 4kv15-3kv16 Mål Dagpengemodtagere 16,4 15,8 Jobparate konthj. 30,5 27 Aktivitetparate konthj. 43,5 41 Sygedagpengemodtagere 8,9 9,1 Nedenstående tabel viser det gennemsnitlige tilbagefald for udvalgte målgrupper, samt målet for. Tilbagefaldsgraden opgøres ved at undersøge, hvilken andel, der efter et eller flere afsluttede kontaktforløb i perioden fra marts til september, igen har et aktivt kontaktforløb pr Tilbagefald Ydelse D Mål Dagpengemodtagere 18,8 18,2 Jobparate konthj. 26,2 25,1 Aktivitetparate konthj. 10,0 13,0 Sygedagpengemodtagere 21,2 16,6 Tabellen viser, at målet for er nået for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere er målet næsten nået. Tilbagefaldet for sygedagpengemodtagere ligger 4,6 procentpoint over målet. Der må påregnes en vis usikkerhed i opgørelse af målopfyldelsen, idet kalenderårene sammenlignes med udviklingen fra 4. kvartal -3.kvartal (nyest mulige tal). Det endelige resultat for vil blive gennemgået i den kommende resultatopfølgning - Status for. Side 20 af 25

21 Unge- og uddannelsesenhedens mål 1. Resultatmål: 95 pct. af ungdomsårgangen forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse Uændret fra seneste resultatopfølgning. Tallene for forventes modtaget ultimo februar De seneste tal fra Undervisningsministeriet for resultatmål 1 viser, at forventningen er, at 91 pct. af ungdomsårgangen for 2014 vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Målsætningen omhandler, at 95. pct. af 9. klasseeleverne skal forventes at have minimum en ungdomsuddannelses efter 25 år, hvilket ministeriet udregner ud fra en profilmodel (fremskrivningsmodel). Forventningen for de forskellige år kan aflæses i tabellen herunder. År/forventet procent Glostrup Resultatmål: Antallet af 24-årige der har fuldført eller er i gang med en kompetencegivende uddannelse øges med 2 pct. fra 2013 til og med 5 pct. fra 2013 til 2018 Uændret fra seneste resultatopfølgning. Tallene for september forventes modtaget ultimo februar I Tabel 1 (nedefor) ses uddannelsesniveauet for de 24 årige i Glostrup Kommune. Der er både opgjort tal for antallet, der har fuldført uddannelse, og hvem der er i gang med uddannelse. Den unge indgår kun en gang i tabellen med det højeste uddannelsesniveau. Dvs. at en ung, som har fuldført grundskolen, og som er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, er talt med i kategorien I gang med erhvervskompetencegivende uddannelse. Tallet for september 2014 er medtaget for at kunne følge udviklingen men i den nedenstående gennemgang sammenholdes tallene fra 2013 og. Side 21 af 25

22 Tabel 1-24 årige bosiddende i Glostrup Kommune pr. 30.sep. 2013, 2014 og fordelt på uddannelsesstatus Uddannelsesstatus Antal 13 Andel 13 Antal 14 Andel 14 Antal 15 Andel 15 Fuldført erhvervskompetencegivende uddannelse , , ,8 I gang med erhvervskompetencegivende uddannelse 53 18, , ,3 Fuldført studiekompetencegivende uddannelse (men ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse) 18 6,2 21 7,2 17 5,4 I gang med studiekompetencegivende uddannelse (men ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse) 1 0,3 1 0,3 - - Fuldført ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) ,7 19 6, ,8 I gang med ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) 3 1,0 5 1,7 1 0,3 Fuldført grundskole 30 10,4 25 8,5 28 8,9 Andet (restgruppe af personer som ikke opfylder en af ovenstående) 6 2,1 2 0,7 4 1,3 Uden match med elevregisteret 12 4,2 13 4,4 23 7,3 I alt Kilde: Danmarks Statistik Tabellen giver et øjebliksbillede af de 24 årige, der bor i kommunen, således indeholder tabellen også unge, som ikke er vokset op i Glostrup, men er tilflyttet, ligesom dem der er fraflyttet ikke indgår. 46,8 pct. af de 24 årige har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse 3 pr. 30. sep., hvilket er et lille fald i forhold til 2013, hvor det gjaldt for 47,8 pct. 19,3 pct. er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket er en stigning fra 2013, hvor 18,3 pct. var i gang. Dermed er restgruppen som ikke har fuldført eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse på 33,9 pct. af de 24-årige for både 2013 og. Tabellen viser også, at antallet af de 24 årige som kun har fuldført grundskolen og ikke er i gang med anden uddannelse har haft et fald fra 10,4 pct i 2013 til 8,9 pct i. I september 2013 var det 66,1 pct. af de 24 årige, der var i gang med eller havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse i september er tallet identisk. Således er målet for 2018 endnu ikke indfriet. 2 Ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) er forberedende uddannelser, erhvervsfagligt grundforløb og ikke færdiggjort gymnasiale uddannelser (fx kun har taget 1.g). 3 Erhvervskompetencegivende uddannelse er: erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser, bachelor og lange videregående uddannelser. Side 22 af 25

23 Dec 2013 Jan 2014 Feb 2014 Mar 2014 Apr 2014 Maj 2014 Jun 2014 Jul 2014 Aug 2014 Sep 2014 Okt 2014 Nov 2014 Dec 2014 Jan Feb Mar Apr Maj jun-15 Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Kvartalsstatistik 3. Resultatmål: Antallet af kontant-/ uddannelseshjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) mellem 16 og 29 år reduceres med 15 pct. fra 2013 til og med 30 pct. fra 2013 til 2018 Antal kontant- og uddannelsehjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) år Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år var i december 2013 på 244 fuldtidspersoner. Antallet er i juli faldet til 178, hvilket svarer til en reduktion på 27 procent. Ved den seneste resultatopfølgning (tal fra juli ) var antallet reduceret med 23,4 procent ift. december 2013, hvorfor resultatet er forbedret 3,6 procentpoint siden seneste status. Målet for 2018 er endnu ikke indfriet. 4. Resultatmål: Varigheden af kontant-/ uddannelseshjælpsforløb for unge mellem 16 og 29 år skal reduceres med 10 pct. fra 2013 til og med 20 pct. fra 2013 til 2018 Uddannelseshjælpen til unge under 30 år er først indført pr. 1. januar Opgørelsen for 2013 er derfor tal for unge kontanthjælpsmodtagere, år. Side 23 af 25

24 Gennemsnitlig varighed, uger. Kontant- og uddannelseshjælpforløb for unge 28,0 26,0 24,0 22,0 20,0 26,0 22,9 24,0 26,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10, kv15-3kv16 I 2013 var den gennemsnitlige varighed pr. forløb på 26 uger. Efter et fald i 2014 og en lille stigning i er den gennemsnitlige varighed steget i perioden 4. kvartal til 3. kvartal således at den igen ligger på 26 uger. Forklaringen på dette skal til dels findes i, at der samlet set er færre unge på uddannelseshjælp. Der ses endvidere en tendens til, at kompleksiteten i de resterende sager er større og at den gennemsnitlige varighed dermed øges. Idet kalenderårene sammenlignes med udviklingen fra 4. kvartal -3.kvartal vil tallene bero på en hvis usikkerhed. Det endelige resultat for vil blive gennemgået i den kommende afrapportering- Status for. Resultatmålet for 2018 er ikke nået. 5. Resultatmål: Antallet af ikke-tilbagefald for uddannelseshjælpsmodtagere skal øges med 15 pct. fra 2014 til 2018 Uændret fra seneste resultatopfølgning. Det har ikke været muligt at opdatere tallene fra Jobindsats. Ved resultatmål 5 måles ikke-tilbagefald ved arbejdsmarkedsstatus for alle afsluttede forløb i et kvartal 6 måneder efter kvartalet er slut. Der måles på, hvor stor en procentdel af de unge som er fastholdt i beskæftigelse 4. Der tages udgangspunkt i tallet fra 2014, da dette er de tidligste data der foreligger. Af afsluttede uddannelseshjælpsmodtagere i 2014 var 63,5 pct. forblevet i beskæftigelse, uddannelse og selvforsørgelse 6 måneder efter. Dette betyder, at målet er, at ikke-tilbagefaldet er steget til 73 pct i 2018 svarende til en stigning på 15 pct. 4 Beskæftigelse omfatter udover beskæftigelse ligeledes SU-godkendte uddannelser, VEUF og selvforsørgelse. Side 24 af 25

25 Der måles således ift. ikke-tilbagefald 6 måneder efter Da tallet for ikke-tilbagefald er dynamisk, kan der ske en efterregulering af dette, herunder perioden der måles i forhold til. Som det kan aflæses i nedenstående tabel var 63,2 pct. af afsluttede forløb i 3. kvartal i beskæftigelse 6 måneder efter, hvorfor ikke-tilbagefaldet er faldet med 0,2 pct-point ift. det førnævnte 2014-niveau. Dette er en forbedring på 0,7 pct-point siden seneste status. Dertil kommer, at 2,3 procent af de afsluttede forløb i perioden falder ind under Andet 5, hvilket betyder at disse personer falder uden for ledighedsstatistikken. Ved seneste kvartalsstatistik var der 0 procent med status Andet. Faldet i ikke-tilbagefald kan forklares ved, at der efter implementeringen af Kontanthjælpsreformen ultimo 2013 skete et markant fald i antallet af unge på ydelse i første halvår af Ikke-tilbagefald for Uddannelseshjælpsmodtagere 6 måneder efter 3. kvartal Pct. Beskæftigelse, uddannelse og selvforsørgelse 63,2 A-dagpenge 1,1 Kontanthjælp 33,3 Revalidering/Forrevalidering. Sygedagpenge. Fleksjob. Ledighedsydelse. Førtidspension mv.. Andet 2,3 I alt 100,0 5 Andet omfatter død, udvandring, orlov, servicejob, skoleydelse, ydelser efter lov om social service (f.eks. tilskud til pasning af syge), barselsdagpenge, folkepension, VUS og SVU. Side 25 af 25