Pædagogiske Læreplaner. For

Transkript

1 Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune Bilag 1. Pædagogiske Læreplaner For

2 Indledning: I Nordbakkens Børnehus danner De pædagogiske lærerplaner grundlag for tilrettelæggelsen af det daglige pædagogiske arbejde. Indsatsen og aktiviteterne i virksomhedsplanen og lærerplanerne for år tager udgangspunkt i lærerplanerne. Heri indgår nøje beskrivelser af de pædagogiske aktiviteter samt, hvorledes der skal arbejdes med evaluering og iagttagelser af effekter af den pædagogiske indsats. Lærerplanerne beskriver, hvorledes de pædagogiske medarbejdere skal arbejde med de 6 kompetenceområder således, at børnenes udvikling understøttes bedst muligt med henblik på, at give børnene størst mulige lærings og udviklingsmuligheder, samt opfylde de politiske målsætninger på området. 2

3 M Å L F O R M U L E R I N G O G P L A N L Børns alsidige personlige udvikling og børns sociale kompetencer, samt krop og bevægelse, natur og kulturelle udtryksformer 0 2,10 år. At børnene i gruppen får styrket selvværd, selvtillid og selvstændighed. Vi tilgodeser hver enkelt barns behov og forskelligheder, så de kan opleve tryghed og tillid i relationer til de andre børn. Når børnene er blevet trygge og viser tillid, gensynsglæde og genkendelighed, ved de voksne og andre børn. Som redskab bruger vi smttemodellen. Vi bruger ressourcer på, at en voksen er tilknyttet nye børn i opstartsfasen. Vi møder børnene med respekt og anerkendelse, vi tilbyder børnene fleksible og udviklende læringsmiljøer, hvor børnene oplever betydningsfuld deltagelse i fællesskabet. Vi har børn fra forskellige nationaliteter, så de får en naturlig tilgang til de andre kulturer. De voksne skal være omsorgsfulde, nærværende og engageret. Det er vigtigt de voksne er fagligt kompetente og inkluderende, samt gode rollemodeller for børnene. Vi kan dokumentere effekten, når barnet viser tryghed og tillid til de voksne. Vi analyserer effekten ved samtaler i hverdagen og på stuemøder. Vi evaluerer indsatsen løbende i dagligdagen. Vi inddrager forældrene hver dag ved enten aflevering eller afhentning, samt ved 3måneders samtalen. Den afsluttende evaluering er ved overgangen til børnehaven, hvor vi igen afholder samtale med forældrene. 3

4 M Å L F O R M U L E R I N G O G P L A N L Æ Børns sproglige udvikling og sprogstimulering, samt krop og bevægelse, natur og kulturelle udtryksformer 0 2,10 år. At børnenes sproglige og kommunikative udvikling er aldersvarende. At de udvikler en selvforståelse og forståelse af omverdenen igennem samspil og kommunikation mellem børn og voksne. Vi kan se det, når børnene udfører handlinger på opfordring fra de voksne. Når børnene bruger sproget til at kommunikere med. Børnene møder sproget gennem sang, musik rim/remser og højtlæsning i form af dialogisk læsning. Sproget bliver brugt naturligt i dagligdagen. Krop og bevægelse er vigtig i forhold til sprogtilegnelse. Vi bruger hallen, naturen og legepladsen. I forhold til kulturelle udtryksformer, har vi lavet vores egne traditioner, såsom påske, fastelavn, jul m.m. Vi synger, klippe/klistre og diverse aktiviteter. For at skabe et godt læringsmiljø kræves det, at de voksne er faglig kompetente. Vi skal være engageret og tydelige i vores verbale og nonverbale kommunikation. Der stilles de samme krav til lederen, samt at lederen støtter, vejleder og er anerkendende overfor personalet. Tilbyder personalet kurser og at der er tilgængeligt faglitteratur. Vi dokumenterer gennem foto. Vi laver personlige mapper (barnets bog) til børnene. Vi bruger det i forhold til læringsstile / stjernestunder. Vi evaluerer indsatsen løbende i dagligdagen. Vi inddrager forældrene hver dag ved enten aflevering eller afhentning, samt ved 3måneders samtalen. Den afsluttende evaluering er ved overgangen til børnehaven, hvor vi igen afholder samtale med forældrene. 4

5 M Å L F O R M U L E R I N G O G Børns overgang mellem dagtilbud. Fra vuggestue / dagpleje til børnehave, samt krop og bevægelse, natur og kulturelle udtryksformer 0 2,10 år. At vuggestuen etablerer rammer, der sikrer gode sammenhæng mellem vuggestue og børnehave. At børn og forældre fra dagplejen, får en god modtagelse, så børn og forældre føler sig velkomne. Når børnene oplever sammenhæng i overgangsfaserne, så skiftet bliver trygt og meningsfyldt. Når børnene flytter fra vuggestue til børnehave kender de, de voksne og huset. De bliver de sidste 14 dage inden skiftet, langsomt sluset ind ved, at de spiser og er med til aktiviteter, i det omfang barnet rummer det. At de voksne er engagerede og informeret om det enkelte barn, når barnet starter. Lederen informerer selvfølgelig om nye udefra kommende børn. Vi kan se det ved, at børnene er trygge og glade. De kommer tit på besøg i vuggestuen. Vi evaluerer indsatsen løbende i dagligdagen ved, at udveksle informationer. Samt på stuemøder og p- møder. Der bliver en afsluttende samtale med forældrene, inden barnet skal i børnehave. 5

6 M Å L F O R M U L E R I N G O G P L A N L Æ G N I N G Børns alsidige personlige udvikling og børns sociale kompetencer, samt krop og bevægelse, natur og kulturelle udtryksformer 2,10 6 år. At børnene oplever sig selv som værdifulde, bliver udviklet og styrket i selvtillid / selvværd. Vi vil gerne at børnene udvikler evnen til empati og kan drage omsorg for hinanden. Børnene skal lære ansvarlighed for andres og egne ting. De skal lære, at respektere andre børn og voksnes forskelligheder. De skal øve sig i at være tålmodige, ex. vente på tur. Vi er på rette vej, når børnene oplever sig værdifulde, unikke, respekteret og viser empati. Samt når børnene kan sætte ord på sine egne og andres følelser. Når børnene kan håndtere en konflikt på egen hånd. Vi holder samling, hvor børnene får mulighed for at fortælle om hvad de har lavet, bl.a. sammen med vores tøjdyr (Kurt og Sigurd). De skiftes til at være bord dækkere, hvor de sørger for, at alle børn får deres mad. De skiftes til at være duks, hvor de bl.a. skal hjælpe med oprydning og tørre borde af. De får et ansvar. Vi går i hallen og laver samarbejdslege, hvor igennem de udvikler deres sociale og personlige kompetencer. Ex. at vente på tur eller skiftes. Vi laver aktiviteter, hvor de bliver udfordret motorisk og personligt. Vi bruger uderummet til forskellige aktiviteter ex. årstiden skifter, bål mad hvor børnene selv skal være med til og hente brænde, skære grøntsager ud m.m. vi tager på ture ud af huset, hvor de skal fungere som en gruppe. De skal lytte og de skal passe på hinanden. Vi bruger vores traditioner, for at lave nogle fællesskaber. Det er genkendeligt for nogle børn og de kan fortælle om det, til de mindre børn og derved styrke deres personlige kompetence. Det er vigtigt, at de voksne er fagligt kompetente og de er nærværende, positive og engageret. At de voksne laver en planlægning og har struktur. Samt viser omsorg, troværdighed, hjælpsomhed og er gode rollemodeller. Vi vil bruge billeder i børnenes mapper, samt en mappe forældrene kan kigge i. Vi evaluerer indsatsen løbende på stuemøder og personalemøder. Men kunne bruge mere tid. 6

7 M Å L F O R M U L E R I N G O G P L A N L Æ G N I N G Børns sproglige udvikling og sprogstimulering, samt krop og bevægelse, natur og kulturelle udtryksformer 2,10 6 år. At børnene udvikler et stort ordforråd. At børnene lærer at diskutere / argumentere på børneniveau. At børnene lærer, at bruge deres sprog i forhandlinger / konflikter med kammeraterne. Det lykkedes når barnet kan forklare sig i en sammenhængende sætning, i forhold til alder og udviklingstrin. Når barnet ikke føler sig frustreret, når det skal forklarer sig. Når barnet kan koncentrere sig om, at lytte til andre børn / voksne uden at afbryde. Samt når barnet leger med sproget uden at miste forståelsen. Vi holder samling hvor vi synger, laver rim / remser. Vi har to tøjdyr, der er hjemme hos et barn i weekenderne. Barnet fortæller så, hvad de har lavet sammen med tøjdyret. Vi går i hallen, hvor vi laver rytmik, synger, laver fysiske baner, der kan udfordre kroppen. Vi bruger legepladsen og ture ud i naturen, til at udvikle de motoriske og sproglige kompetencer. Vi lærer børnene om årstidernes skifte, ved at lave projekter. Samler blade, finder smådyr, fisker, planter blomsterfrø og laver mad på bål. Leger med vand og mudder. Vi har børn i institutionen fra andre lande. Vi har børn med mørkere hudfarve, så de får kendskab til at der er nogen der taler andre sprog og at vi kan se forskellige ud. Vi har vores faste traditioner, hvor vi synger, laver klippe / klistre aktiviteter der passer til den enkelte tradition ex. julekalender, går i kirke, pynter juletræ, laver påsketing, slår katten af tønden, halloween fest m.m. Sprogvurderingerne viser også, hvor vi skal være særlig opmærksomme. Der kræves en ordentlig planlægning / struktur som vi planlægger på stuemøderne. Vi skal indbyrdes informere hinanden. Vi skal være engageret, samt tydelige i vores sprog både verbalt og nonverbalt. Der bliver lavet sprogvurdering på børnene. Vi bruger billeder, der sidder i en mappe, forældrene kan kigge i. Billederne vises også i diasshow. Barnet har sin egen mappe (barnets bog), hvor vi sætter billeder i. Vi evaluerer indsatsen løbende på stuemøderne og p-møderne. Men kunne bruge mere tid. 7

8 M Å L F O R M U L E R I N G O G P L A N L Æ G N Børnehavebarnets overgang til skole for de 5 6 årige. At børnene får kendskab til skole, SFO en og fritidslivet. At skabe en sammenhæng og en helhed i børnenes forestillinger om skolelivet. Børnene deltager aktivt i skoleprojektet og besøget på skole, i børnehaveklassen og i de andre børnehaver. Her dannes der kammeratskab / venskab på tværs af institutionerne. Når børnene spontant og aktivt kommer med udtalelser om deres skolestart i andre sammenhæng end i skoleprojektet. Projekt omkring skolestart. Vi har i perioden fra januar til juni en skolestartsgruppe. Denne gruppe øver sig i at skrive, tælle og sidde stille, både ved aktiviteter og ved spisning. Børnene får en mappe med opgaver i. Denne kan tages med, når de slutter i børnehaven. Børnene er sammen med en fast voksen fra børnehaven, engang om ugen. Børnene tager på skift, på besøg i de omkringliggende børnehaver, samt 14 dage i skolen / SFO en. Pædagogerne og børnene har et fælles projekt (eventyr, sang m.m.), som fortsætter i starten af skoletiden. Dette er for, at gøre børnene mere trygge og har noget genkendeligt. At de voksne er engagerede og har en viden i forhold til skoleparathed. Samt en god planlægning / samarbejde med de øvrige pædagoger fra de andre børnehaver. Det er lederen, som vurdere om personalet har kompetencerne. Vi kan dokumentere effekten af indsatsen ved, at se om børnene kan løse de opgaver de bliver stillet. Synliggøre effekten ved, at børnene får opgaver med hjem og kan løse dem. Samt at kunne se nogle glade og trygge børn. Vi evaluere løbende på stuemøder, p-møder og når forløbet af skoleprojektet er gennemført, blandt de involverede pædagoger. Både fra de andre børnehaver, SFO en og skolen. 8