- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

Transkript

1 Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

2 Vi starter et andet aktuelt og beslægtet sted Dan Jørgensen vil styrke det, han kalder samfundets indflydelse på tre af de såkaldte Landbrugsfonde. Motivationen for forslaget er, at temaer som dyrevelfærd, miljø og natur skal tænkes mere målrettet ind i de konkrete udviklingsprojekter, der fremover skal støttes. Dan Jørgensen har ofte fremført argumentet om, at forbedringer af landbrugets konkurrenceevne skal gå hånd i hånd med forbedringer af dyrevelfærd, miljø og natur. Hvis erhvervet presses på disse parametre, vil erhvervet på sigt udvikles, så det både lever op til stramme nationale krav, og den fremadrettede konkurrenceevne bevares og måske endda styrkes. Dias 2

3 Porter-Linde-hypotesen Inden for økonomi kaldes dette for Porter-Lindehypotesen. Den grundlæggende idé er, at bl.a. vidtgående miljøkrav kan resultere i fordele for de involverede industrier og virksomheder, og på lidt længere sigt gavne landet Mekanismen er first mover -effekten, hvor virksomheder bliver presset til at være innovative, udvikle konkurrencedygtige varer og teknologier og dermed forbedrer produktiviteten mere end virksomheder, der ikke udsættes for dette pres. Disse virksomheder vil stå stærkere, når der kommer efterspørgsel efter mindre miljøbelastende varer og efterspørgsel efter renere teknologier. Dias 3

4 GUDP bygger på et ambitiøst grundlag Der er gennemført en række empiriske analyser af holdbarheden af Porte-Linde-hypotesen. De overordnede konklusioner er, at det, med få undtagelser, har en negativ indflydelse på virksomhedens produktivitet at være first mover. Forskning og udvikling har isoleret set en positiv virkning på produktiviteten. Dette er dog ikke nok til at opveje presset og de strammere kravs negative virkninger af produktiviteten. Den nye GUDP-strategi bygger langt hen ad vejen på samme hypotese. Derudover bygger den også på hypotesen om pick-the-winner. Den ny GUDP-strategi er meget ambitiøs. Dias 4

5 Særlige danske konkurrenceparametre Hvorfor er disse tre parametre særlig danske? Hvis de efterspørges, vil de vel også produceres af andre? Hvad betyder dyrevelfærd/dyresundhed, og hvad er forskellen på fødevaresikkerhed og human sundhed? Stor sympati for den dobbelte bundlinje, men hvordan er vægtningen? Dyrenes velfærd og vækst i produktionen går hånd i hånd. Hvordan defineres dyrevelfærd her? Velfærd påvirker produktiviteten positivt. Hvilken produktivitet tales der om? Dias 5

6 Bæredygtig ressourceudnyttelse Helt overordnet handler det om at foretage en gradvis grøn omstilling af den traditionelle sorte økonomi. Grøn omstilling hænger derfor naturligt sammen med begreberne grøn vækst og bioøkonomi. Det er helt afgørende for en succesfuld omlægning, at bioøkonomi ikke opfattes og drives som et alternativt parallelsystem til det eksisterende system. Ud over de åbenlyse fordele ved den grønne omstilling af den sorte økonomi er der masser af nye muligheder i grønne værdikæder og nye grønne produkter. Økonomi må ikke glemmes. Hvordan bindes kæden sammen? Hvordan måles naturressourceproduktivitet? Hvordan inddrages fornuftigt regulering og støtte for ikke at skabe forvridninger? Dias 6

7 Grøn omstilling: Den strategiske udfordring Coal and oil Refinery Energy & products Marketable goods Consumption & disposal Strategic challenges for integration: 1. Optimal feedstock production, 2. Bio-refinery systems, 3. Integration of solutions across value chains, 4. Climate smart value chains, 5. Performance of the bioeconomy Biomass Biorefinery Bio-based energy & products Marketable goods Consumption & recycle

8 OECD har forsøgt sig med en dagsorden for grøn vækst inden for landbrug og fødevarer De foreslår tre strategiske indsatsområder: Fokus på bæredygtig produktivitet, hvor ressourcerne udnyttes bedre gennem hele udbudskæden (jord-til-jord) skabt gennem øget forskning, udvikling, innovation, uddannelse og information. Sikre velfungerende markeder, der leverer de rigtige prissignaler, der tager højde for ressourceknaphed og samfundets betalingsvillighed for offentlige goder og positive og negative eksterne effekter gennem reguleringsmekanismer, incitamentsstrukturer og informationssystemer. Sikre og håndhæve ejendomsretten, der er en nødvendig og kompliceret forudsætning for markedsøkonomiens funktionalitet. Dias 8

9 Eks. på forbedret ressourceeffektivitet: Biomasse Udgangspunktet er, at industrien er interesseret i at etablere en bioraffinaderisektor i Danmark, som kan erstatte oliebaserede produkter med grønne materialer, kemikalier, energi og brændstof. Vi har sammen med andre forskere vist, at det godt kan lade sig gøre at øge biomasseproduktionen med over 200 procent og samtidig forbedre miljøet, uden at det går ud over den nuværende foder- og fødevareproduktion. Med bæredygtig biologi og teknologi kan der produceres 10 millioner ekstra tons biomasse om året uden at inddrage mere landbrugsjord ved at omlægge til alternative dyrkningssystemer. Dias 9

10 Monitorering og evaluering af grøn omstilling En samfundsøkonomisk efficiensomlægning af økonomien vil kræve udvikling og implementering af en række indikatorer. Disse kunne f.eks. være: Indikatorer for den miljø- og ressourcemæssige produktivitet i produktion og forbrug Indikatorer for ressourcegrundlaget Indikatorer for den miljømæssige dimension af livskvalitet Indikatorer, der omfatter de økonomiske muligheder ved grøn omstilling Hvordan vil GUDP måle effekten af projekterne på dette område? Dias 10

11 Læs mere på