Kvalitetsrapporten Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

Transkript

1 Kvalitetsrapporten 2008 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

2 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...4 INDHOLD...4 EKSISTERENDE KVALITETSSIKRING... 5 KVALITETSSIKRING OG KVALITETSRAPPORT... 5 IMPLEMENTERING AF KVALITETSRAPPORTEN... 5 UDELADTE OPLYSNINGER... 5 NY PRÆSENTATIONSMETODE OG/ELLER NY OPGØRELSESMETODE FOR KATEGORIER AF OPLYSNINGER I KVALITETSRAPPORTEN... 6 METODE TIL INDSAMLING AF DATA TIL KVALITETSRAPPORTEN... 7 DATA FASTSAT UD FRA BEKENDTGØRELSE OM KVALITETSRAPPORTER...8 Helhedsvurdering af det faglige niveau... 9 Rammebetingelser.. 11 Personalets sammensætning mv. pr. 1/ Personalets sygefravær angivet i %...12 %-vis uddannede lærere 13 Elevtal Kommunale elevtal Resurser Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Computere Elevfravær generelt i skoleåret 07/08 i klasse Særligt elevfravær klasse 07/08: Elevfravær generelt i skoleåret 07/08 i klasse Særligt elevfravær klasse 07/08: Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år Vejledende undervisningstimetal samt minimumtimetal fra undervisningsministeriet Valgfag Linjefagsdækning Kompetencer svarende til liniefag Antal vejledere Ledelsesmæssige dispositioner i relation til forholdet mellem linjefag og undervisningsfag Antal aflyste klokketimer på årgangen 07/08 i det pågældende fag Ledelsesmæssige dispositioner i relation til aflysning af planlagte undervisningstimer PÆDAGOGISKE PROCESSER Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af evaluering Hvilke evalueringsmetoder anvendes på elevniveau? Hvilke evalueringsmodeller anvendes til pædagogisk planlægning og evaluering? Pædagogiske processer: redegørelse for arbejdet med elevplaner Pædagogiske processer: redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse: Holddannelse Pædagogiske processer: redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet Pædagogiske processer: redegørelse for AKT og den specialpædagogiske bistand Pædagogiske processer: redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Pædagogiske processer: redegørelse for modersmålsundervisning Pædagogiske processer: redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i form af basisundervisning: Pædagogiske processer: redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog: Pædagogiske processer: redegørelse for de resultater fra undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø: Øvrige oplysninger:

3 7-Trins-skalaen 51 De nationale test Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 9. klasse i Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 9. klasse i Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 9. klasse i Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 10. kl. i Klager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning Klager til kommunalbestyrelsen i henhold til folkeskolelovens 51, stk KVALITETSRAPPORTER FOR ERHVERVSKLASSER OG SPECIALSKOLER I MARIAGERFJORD KOMMUNE Helhedsvurdering af det faglige niveau Pædagogiske processer Skole-hjem-samarbejde: SAMMENFATTENDE VURDERINGER SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU, RAMMEBETINGELSER OG PÆDAGOGISKE PROCESSER PÅ HVER AF KOMMUNENS FOLKESKOLER Hvordan vurderes samlet set skolens faglige niveau? Hvordan vurderes samlet set skolens rammebetingelser? Hvordan vurderes samlet set skolens pædagogiske processer? SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET KOMMUNALT BESLUTTEDE INDSATSOMRÅDE - PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN Statusanalysen Overvejelser omkring opmærksomhedsfelter og problemstillinger i forhold til statusanalysens resultater Forventninger til det fælles kommunale arbejde med Partnerskab om Folkeskolen Skolernes forventninger til fremtidige udviklingsprojekter Konkrete fælles kommunale initiativer i forhold til statusanalysen Indsatsområdet Ledelse Overvejelser om udviklingen af den fremtidige praksis på området ledelse i forhold til de ønskede tilstande Forventninger til det fælles kommunale arbejde med indsatsområdet Ledelse Ønsker til fremtidige indsatser for området Ledelse Konkrete fælles kommunale initiativer i forhold til indsatsområdet Ledelse Indsatsområde Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Overvejelser om udviklingen af den fremtidige praksis på området Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand i forhold til de ønskede tilstande Forventninger til det fælles kommunale arbejde med indsatsområdet Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Ønsker til fremtidige indsatser for området Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Konkrete fælles kommunale initiativer i forhold til indsatsområdet Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Indsatsområdet Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Overvejelser om udviklingen af den fremtidige praksis på området Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten i forhold til de ønskede tilstande Forventninger til det fælles kommunale arbejde med indsatsområdet Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Ønsker til fremtidige indsatser for området Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Konkrete fælles kommunale initiativer i forhold til indsatsområdet Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU, RAMMEBETINGELSER OG PÆDAGOGISKE PROCESSER FOR DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN Det faglige niveau Computere Personaleoplysninger Rammebetingelser og resurser Elevfravær Rammebetingelser - Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år Rammebetingelser liniefagsuddannelse/kompetencer svarende til liniefagsuddannelse De pædagogiske processer SAMMENFATTENDE VURDERING AF DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND Særskilt vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog

4 HANDLEPLANER Elevfravær Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser Valgfag liniefag Principper Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog SAMLET HANDLINGSPLAN DET VIDERE ARBEJDE BILAG 1: SAMMENFATTENDE VURDERINGER Hvordan vurderes samlet set skolens faglige niveau? Hvordan vurderes samlet set skolens rammebetingelser? Hvordan vurderes samlet set skolens pædagogiske processer? BILAG 2: SAMMENFATTENDE VURDERINGER SPECIALSKOLER Hvordan vurderes samlet set skolens faglige/sociale niveau? Hvordan vurderes samlet set skolens rammebetingelser? Hvordan vurderes samlet set skolens pædagogiske processer? BILAG 3: PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN Skolens Partnerskab om Folkeskolen - statusanalysen Indsatsområde Ledelse Indsatsområde Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Indsatsområde Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten

5 Baggrund Ændringerne i folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006, indebærer et krav om, at der udarbejdes en årlig kvalitetsrapport. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af kvalitetsrapporten tage stilling til status for kommunens skolevæsen og beslutte, hvordan der skal følges op på eventuel utilstrækkelig undervisningskvalitet på skolerne. I tilknytning til ændringerne i Folkeskoleloven blev der den 2. marts 2007 udsendt bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar af 2007 bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Formålet med kvalitetsrapporten er ifølge bekendtgørelsen: At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen At give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå At fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen At bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet Det fremgår af bekendtgørelsen, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport dækkende de enkelte skoler og det samlede skolevæsen med datamateriale primært dækkende det seneste skoleår. Kommunalbestyrelsen skal inden d. 15/10 i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten for det pågældende skoleår. Forud for drøftelsen i kommunalbestyrelsen skal der indhentes udtalelser fra skolebestyrelserne. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om rapporten på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2 jf. lovens 40 a stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal inden den 31. december vedtage nødvendige handlingsplaner, som rapporten giver anledning til. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om handlingsplanen på et møde, skal denne offentliggøres på internet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2 jf. lovens 40 a stk. 4. Indhold Kvalitetsrapporten skal omfatte en kvalitetsvurdering af under ét hver enkelt folkeskole og det samlede skolevæsen. Kvalitetsrapporten skal indeholde: Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport Særskilt vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder, den specialpædagogiske bistand og undervisning i dansk som andetsprog En samlet redegørelse for hvilken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau. Rammebetingelser herunder elevtal, antal spor og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Pædagogiske processer herunder opfølgning på og vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder, den specialpædagogiske bistand og dansk som andetsprog Resultater af nationale test, folkeskolens afsluttende prøver og overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne - 4 -

6 Eksisterende kvalitetssikring Kvalitetssikringen i Mariagerfjord kommune hviler pt. på et grundlag, hvor det gennem mål og handleplaner tydeliggøres, hvad det er hver folkeskole i kommunen skal præstere. Sideløbende hermed udarbejdes virksomhedsplan på den enkelte skole ligesom der udarbejdes denne kvalitetsrapport. Det forventes, at der pr vil være dialog og aftalestyring. Derfor pågår der i øjeblikket via evalueringsgruppen under KL-partnerskabsprojektet et arbejde med at udvikle og forenkle grundlaget for kvalitetssikring. Det forventes, at kvalitetssikringen fremover vil bestå dels af det formulerede grundlag for dialog- og aftalestyring, og dels af en skole-kvalitetsrapport for den enkelte skole samt en kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Sigtet er at skabe en rapport, der på én gang kan præsentere status og være fremadrettet Kvalitetssikring og kvalitetsrapport Dette års kvalitetsrapport er reelt den første rapport, som giver et billede af Mariagerfjord kommunes skolevæsen. De vilkår skolerne har haft i forbindelse med udøvelse af deres opgave har været harmoniseret og ensartet på baggrund af beslutninger, der er truffet af kommunalbestyrelsen. Det må dermed konstateres, at der er kommet en samlet styring af skolevæsenet. Kommunens kommende kvalitetssikringsprogram foreslås jf. foregående afsnit at være krumtap for implementering af kvalitetsrapporten. Implementering af kvalitetsrapporten Undervisningsministeriet har i en følgeskrivelse til arbejdet med kvalitetsrapporten af 28/ understreget, at man er opmærksom på, at der vil være en indkøringsfase for kvalitetsrapporterne, og at der naturligt vil være et behov for, at man prøver sig frem med hensyn til rapportens form og indhold samt ikke mindst de bagvedliggende procedurer i det lokale arbejde med kvalitetsudvikling. Arbejdet med at udvikle kvalitetsrapporten i Mariagerfjord kommune er foregået dels internt i kommunen, hvor emnet er blevet debateret på skoleledermøder og i projektgruppen ved KL-partnerskab/evaluering, dels eksternt gennem det netværk under CEPRA, som Mariagerfjord kommune deltager i og endelig gennem de sparinger, der på et mere overordnet plan har fundet sted under KL-partnerskab kommunerne imellem. Det er nødvendigt med en indkøringsperiode, idet bekendtgørelsen stiller krav om indsamling af oplysninger, som ikke på nuværende tidspunkt indsamles på tilfredsstillende vis. Denne anden kvalitetsrapport må således siges at være rimelig fyldestgørende, selv om det må forventes at der også i de nærmeste år vil forekomme forbedringer til rapporten. En af de helt store udfordringer er at konstruere en proces omkring arbejdet med kvalitetsrapporten, som gør det muligt at trække så mange valide oplysninger som muligt ud af de eksisterende elektroniske systemer inden for økonomi, løn og personale samt skolernes egne data Årets kvalitetsrapport skal derfor ses som andet trin på vej mod en fuldendt rapport, selv om vi også må konstatere, at vi har et stykke at nå endnu. Indhold i indeværende kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten indeholder: Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter, herunder opsamling og begrundelse for disse data Øvrige kommunale data Sammenfattende vurderinger af fagligt niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer Forslag til handleplaner Det videre arbejde Udeladte oplysninger Bekendtgørelsen stiller krav om, at kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om følgende: Oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Oplysning om den gennemsnitlige udgift pr. elev er udeladt, idet oplysningen pt. ikke er tilgængelig - 5 -

7 Oplysning om i hvilket omfang undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte varetages af lærere med liniefag i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil Oplysninger om i hvilket omfang undervisning i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagskompetence i dansk som andetsprog eller kompetence svarende hertil Disse oplysninger er udeladt, da det ikke har været mulig, at fremskaffe valide data herom. Oplysninger herom forventes at indgå i den næste kvalitetsrapport. Det har grundet ledelsessituationen på Skelund skole kun i stærkt begrænset omfang været mulig at skaffe datamateriale fra skolen. Ny præsentationsmetode og/eller ny opgørelsesmetode for kategorier af oplysninger i kvalitetsrapporten Der er på en række områder foretaget ændringer i forhold til rapporten for 2007: 1. opfølgning på kvalitetsrapport 2007 og tilhørende handleplaner bekendtgørelsesbestemt opfølgning 2. rammebetingelser nye oplysninger om: i. personalesammensætning og sygefravær ønske om at tilrette rapporten i retning af virksomhedsplan, incl. forhold om den gode arbejdsplads ii. Specialpædagogisk bistand opdeles i specialklasser og al specialundervisning Ønske om at gøre sammenligning mulig mellem skoler med specialklasser og skoler uden specialklasser iii. Dansk som andetsprog i form af basisundervisning på hold Ønske opdeling jf. bekendtgørelse om dansk som andetsprog iv. Dansk som andetsprog i form af supplerende undervisning Ønske om opdeling jf. bekendtgørelse om dansk som andetsprog v. Elever i SFO opgjort som heldagspladser Ønske om at anvende opgørelse fra eksisterende elektroniske systemer vi. Særskilt angivelse af timer til AKT Ønske om synliggørelse af egentlig AKT-indsats vii. elevfravær opdeles for klassetrin heholdsvis 7-9.kl. og angives særskilt med 15% fravær og bekymrende fravær ønske om at synliggøre fravær for overbygning samt særlig stort elevfravær og endelig det bekymrende fravær viii. valgfag angives ønske om at synliggøre valgfagsudbud ix. liniefag angives pr fag for egentlig liniefagsuddannelse og kompetencer svarende hertil ønske om at følge anbefalinger fra Danmarks evalueringsinstitut x. skolens vejledertal oplyses ønske om synliggørelse af vejledere xi. antal aflyste klokketimer fordelt på fag lovpligtig oplysning jf. bekendtgørelse og kvalitetsrapport 3. Pædagogiske processer nye oplysninger om: i. KL-partnerskab Lovpligtig oplysning jf. bekendtgørelse om kvalitetsrapport ii. Oplysninger om elevråd Ønske om synliggørelse af elevrådsarbejde iii. Opdeling mellem AKT og specialpædagogisk bistand Ønske om synliggørelse af den egentlige AKT-indsats iv. Angivelse af specifikke svar fra undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø i form af DCUM s værktøj termometeret Ønske om synliggørelse af undervisningsmiljøvurdering - 6 -

8 4. Øvrige oplysninger skolen indskriver selv: i. årets resultater fra prøverne og overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse ønske om nye data UNI-C kan ikke levere årets data Metode til indsamling af data til kvalitetsrapporten Idet Skolefagenheden har haft et ønske om at kunne sikre ensartethed i skolernes tilbagemeldinger til kvalitetsrapporten, har Skolefagenheden udarbejdet en fælles skabelon, hvortil der er udformet en vejledning. En del af de oplysninger, der skal anføres, stammer fra UNI-C, som igen har trukket data fra skolernes egne programmer. Det betyder ifølge UNI-C, at fejl kun kan opstå, såfremt skolerne selv laver fejl i deres registreringer. Andre data er trukket fra KMD-elev eller databaser. Disse data er på forhånd indført i skabelonerne inden udsending til skolerne. Skolerne har herefter haft til opgave at kontrollere de udsendte data, samt supplere med yderligere oplysninger, men især om helhedsvurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og de pædagogiske processer. I perioden d. 1/8-26/8 har den samlede kommunale rapport været til udtalelse i skolebestyrelserne. Processen med kvalitetsrapporten i dette andet år må konstateres at have været tilfredsstillende, når man tager de fra bekendtgørelsen besluttede tidsfrister og den nødvendige tid til politisk behandling i betragtning. Tiden til dialog er så god, som den kan forventes at være og under alle omstændigheder væsentlig bedre end ved den første rapport, men alt andet lige er fristen den 15/10, som er fastsat i bekendtgørelsen, efter Skolefagenhedens opfattelse lagt uhensigtsmæssig i forhold til arbejdet på skolerne med skoleårets planlægning

9 Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Opfølgning på kvalitetsrapport 2007 og handleplaner Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med godkendelse af kvalitetsrapporten 2007, at der skulle udarbejdes såvel en række kommunale handleplaner som handleplaner for udvalgte skoler. De kommunale handleplaner skulle udarbejdes for områderne: elevernes planlagte klokketimer i normalklasser, elevplaner, holddannelse, evalueringskultur, specialpædagogisk bistand samt dansk som andetsprog, mens der for udvalgte skoler skolevis - blev udarbejdet handleplaner for områderne computere, elevfravær og liniefagsuddannelse. Det skete ud fra et sæt kvalitetskriterier, der kan udtrykkes på følgende vis: 1. På skolerne i Mariagerfjord kommunale skolevæsen er der max. 5 elever pr. nyere computer med internetadgang 2. På skolerne i Mariagerfjord kommunale skolevæsen undervises klasserne i henhold til fag- og opgavefordelingen på den enkelte skole gennemsnitlig af liniefagsuddannede lærere i mindst 50 % af timerne i hvert fag. 3. På skolerne i Mariagerfjord kommunale skolevæsen bør ingen klasser have et gennemsnitlig fravær på over 6% eller 12 dage på et skoleår. Det understreges dog at der her er tale om klassens gennemsnitlige fravær. Ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten for 2008 er situationen for områder med kommunal handleplan følgende: 1. Med elevernes planlagte klokketimer er der jf. byrådsbeslutning pr 26. april 2007 i henhold til revideret notat vedr. resursemodel besluttet at kommunens skoler skal ligge på et niveau som er i overensstemmelse med vejledende timetal fra undervisningsministeriet. Skole-fagenheden har fortolket dette til at betyde at man pr fase, fag for fag skal sikre at eleverne modtager undervisning i et timetal der mindst er på niveau med det vejledende timetal. Det endelige arbejde med en kommunal minimumsmodel for timefordelingen forventes udarbejdet klar til politisk behandling i løbet af efteråret Med elevplaner er dette arbejde lagt ind under KL-partnerskab. Der er dog udarbejdet et samlet forslag til styregruppen omhandlende det grundlag, som alle kommunens skoler skal leve op til ved arbejdet med elevplaner. Uanset dette skal skolerne have vedtaget principper for elevplaner pr 1. januar Disse skal fremgå af skolernes hjemmeside på internettet. 3. Med holddannelse er situationen den, at kommunalbestyrelsen har besluttet en handleplan, hvor alle kommunens skoler pr. 1. januar 2008 skal have vedtaget principper for holddannelse. Pincipperne skal fremgå af skolernes hjemmeside på internettet 4. Arbejdet med evalueringskultur er lagt i hænderne på projekt KL-partnerskab. Uanset dette har kommunalbestyrelsen dog besluttet, at skolerne pr. 1. januar 2008 skal have vedtaget principper for evalueringskultur. Disse skal fremgå af skolernes hjemmesider på internettet 5. Arbejdet med specialpædagogisk bistand indgår i projekt KL-partnerskab og en opfyldelse af handleplanen vil først kunne ske i forår Arbejdet med dansk som andetsprog indgår i projekt KL-partnerskab og en opfyldelse af handleplanen vil tidligst kunne ske i forår Udgangen på de udvalgte skolers handleplan vedr. liniefag er blevet at skole-fagenheden foreslår en fornyet politisk stillingtagen til problemstillingen Med hensyn til de udarbejdede handleplaner for de enkelte skoler er situationen følgende: 1. Arbejdet med at Hvilsom skole og Mariager skole skal leve op til den kommunale målsætning med max. 5 elever pr nyere computer med internetadgang har pågået gennem skoleåret 07/08. Hvilsom skole lever nu op til målsætningen, mens Mariager skole nu blot mangler 8 computere i at leve op til målsætningen. Sidste år havde skolen 5,89 elever pr nyere computer, mens tallet nu er 5,7. Skolen anfører at der i løbet af skoleåret 08/09 vil blive investeret så målsætningen nås. 2. Arbejdet med at Arden skole, Hadsund skole, Hobro Søndre skole, Havbakkeskolen og Rosendalskolen skal leve op til den kommunale målsætning om, at ingen klasser har et gennemsnitlig elevfravær på over 6% har pågået gennem skoleåret 07/08. Skole-fagenheden har for at understøtte arbejdet udarbejdet et sæt retningslinier, der administrativt anvendes for at tilvejebringe nogle redskaber, som skolerne skal gøre brug af i arbejdet med at nedbringe fraværet for eleverne. Handleplaner for de enkelte skoler blev godkendt af kommunalbestyrelsen i december måned. Resultaterne af arbejdet med handleplanerne er ikke entydigt. Arden skole anfører, at man ikke er tilfreds med - 8 -

10 Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter udviklingen i skolens fraværstal og derfor vil signalere en forstærket indsats over for elevfravær: Dette vil ske i samarbejde med såvel medarbejdere som forældre og elever i skoleåret 08/09. Hadsund skole ønsker ikke at udtale sig om handleplanens virkning efter et forløb på 1 år, da man anser dette for at være for kort en periode, men mener dog at kunne dokumentere et mindre fald i fraværet. Skolen udtrykker videre et ønske om hurtigere indsats i de tilfælde, hvor familier opgiver at få deres børn til at møde op i skolen. Havbakkeskolen anfører, at man ikke er tilfreds med sine fraværstal og fremfører videre, at skolen har haft flere sager med meget tunge sociale problemstillinger. Skolen tilføjer videre et ønske om etablering af et tættere samarbejde mellem fagenhederne Skole og familie i forbindelse med håndtering af fravær med sociale problemstillinger. Hobro Søndre skole har ikke forholdt sig yderligere til handleplanens virkning. Rosendalskolen anfører i sit svar, at handleplanen gør, at skolen er blevet hurtigere til at opfange bekymrende og ulovligt fravær. Til gengæld finder skolen det vanskeligt at imødegå, at elever gives fri til ferie og anden ekstraordinær frihed. Det må umiddelbart konstateres, at skolernes handleplaner ikke har været i stand til at sikre at målsætningen med max 6% gennemsnitlig fravær pr klasse opfyldes. Arbejdet er komplekst, og derfor ligger der ikke umiddelbart nogle lette løsninger på dette problem. Det forventes dog, at administrativt udarbejdede retningslinier sammen med et forstærket samarbejde mellem fag-enhederne Skole og Familie, vil sikre et yderligere fald i fraværet. 3. Arbejdet med at sikre, at skolerne lever op til målsætningen med at 50 % af skolernes klasser undervises af liniefagsuddannede lærere i de respektive fag kræver en større indsats, idet problemet synes at være mere kompleks end først antaget. Der er dog i det kommende skoleår planlagt efteruddannelse af lærere i matematik liniefag på 5 af kommunens skoler. For det videre arbejde henvises til afsnittet liniefagsdækning. Helhedsvurdering af det faglige niveau Humanistiske fag Naturfag Praktisk/musiske fag Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Børnehaveklasse 53% 47% 40% 60% 47% 53% 1. årgang 6% 65% 29% 65% 35% 41% 59% 2. årgang 6% 53% 41% 47% 53% 41% 59% 3. årgang 53% 47% 41% 59% 35% 65% 4. årgang 47% 53% 71% 29% 65% 35% 5. årgang 35% 65% 41% 59% 41% 59% 6. årgang 41% 53% 6% 47% 53% 47% 47% 6% 7. årgang 38% 62% 38% 62% 50% 50% 8. årgang 62% 38% 25% 75% 25% 38% 37% 9. årgang 50% 50% 38% 62% 50% 38% 12% Fagligt niveau = elevevalueringer, herunder resultater af prøver, test, nationale test og afgangsprøver Skolernes svar er opgjort i %. Forklar evt. hvilke kriterier, der ligger bag vurderingen Nogle skoler har gennemført en proces, hvor skolens lærere er blevet bedt om at vurdere egne klasser. Dette er i disse tilfælde efterfølgende samlet af skolens ledelse. Umiddelbart kan det iagttages i forhold til rapporten fra 2007 at væsentlig flere af skolernes klasser vurderes til at have et niveau på over middel. Samtidig vurderes færre at have et niveau på meget over middel mens markant flere blandt skolens ældste elever vurderes under middel i de praktiskmusiske fag. Der gives ikke i materialet yderligere forklaringer på udviklingen, men vurderingerne er foretaget på grundlag af årlige eller halvårlige læse- og staveprøver fra forlag, årlige matematiktests fra forlag, lærerproducerede interne prøver, elevsamtaler, udtalelser fra lærere og pædagoger samt resultater af evalueringer i forbindelse med portefolio-metoden

11 Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Folkeskolens Afgangsprøver: Er I tilfredse med gennemsnittene for 9. klasseelevernes afgangsprøver i skoleåret 2005/06? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 25% 62% 13% 0% Er I tilfredse med gennemsnittene for 9. klasseelevernes afgangsprøver i skoleåret 2006/07? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 25% 75% 0% 0% Er I tilfredse med gennemsnittene for 9. klasseelevernes afgangsprøver i skoleåret 2007/08? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 62% 38% 0% 0% Begrund Overbygningsskolerne erklærer sig generelt tilfredse med egne karakterer. Det anføres dog fra flere skoler, at resultatet ved afgangsprøven er afhængig af såvel interne som eksterne faktorer. Der nævnes i den forbindelse bl.a. social belastningsgrad i distriktet, negativ social arv, lærerkulturen, størrelse på gruppen af marginaliserede unge som eksempel på faktorer, der har afgørende indflydelse på resultatet af afgangsprøverne. I forhold til kvalitetsrapporten for 2007 er skolerne blevet markant mere tilfredse med gennemsnittene for elevernes afgangsprøver selv om det ikke generelt kan dokumenteres, at eleverne klarer sig bedre. Det er ikke muligt ud fra materialet at konkludere, hvorvidt skolerne er blevet lettere at tilfredsstille, eller der er andre forhold som gør sig gældende herunder indførelse af ny karakterskala Forhold jer til følgende udsagn Meget enig Enig Uenig Meget uenig De elever på skolen, der har behov for specialpædagogisk bistand, har stor indflydelse på skolens samlede faglige niveau! 0% 41% 53% 6% (se bort fra elever i specialklasser) Kommentar: Der er ikke enighed om svaret på dette udsagn blandt skolerne. Fra de skoler, som erklærer sig enig i udsagnet, fremføres, at det er skolernes gennemsnitlig faglige niveau, der påvirkes, hvorimod specialundervisningselever ikke påvirker de øvrige elevers niveau Forhold jer til følgende udsagn Meget enig Enig Uenig Meget uenig De elever på skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, har stor indflydelse på skolens samlede faglige niveau! 0% 14% 57% 29% (se bort fra elever i modtageklasser) Kommentar: Det er ikke alle skoler, der har elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog. Disse skoler er frasorteret i opgørelsen. Generelt er skolerne uenig i udsagnet, men det er dog bemærkelsesværdig, at Søndre skole, som klart har kommunens største andel af tosprogede elever, erklærer sig enig i udsagnet. Det gøres dog med en bemærkning om at det er det gennemsnitlig faglige niveau, der påvirkes, hvorimod de øvrige elevers niveau ikke påvirkes

12 Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Rammebetingelser Personalets sammensætning mv. pr. 1/ ledelse Lærere + bh.klasseledere pædagoger øvrige Arden skole Assens skole Astrup skole Bymarkskolen Hadsund skole Havbakkeskolen Hobro Nordre skole Hobro Søndre skole Hvilsom skole Hvornum skole Mariager skole Onsild skole Rosendal skole Rostrup skole Søbakkeskolen Valsgård skole Vebbestrup skole MF Kommunal skolevæsen Ovenstående oplysninger er angivet af skolerne

13 Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Personalets sygefravær angivet i % ledelse Lærere + bh.klasseledere Pædagoger Øvrige Arden skole Assens skole Astrup skole 2% 1% 2,5% Bymarkskolen Hadsund skole 1,19% 0,03% Havbakkeskolen Hobro Nordre skole 2,6% 5,0% 4,4% Hobro Søndre skole Hvilsom skole 5,7% 0,0% 2,6% Hvornum skole 5,8% 2,4% 5,6% Mariager skole Onsild skole 11,5% 5,0% 6,0% Rosendal skole ,9% 2,9% 3,4% Rostrup skole Søbakkeskolen 3,0% 2,0% 3,0% Valsgård skole Vebbestrup skole MF Kommunal skolevæsen 0-0,5% Oplysningerne stammer fra skolernes angivelse gennem KMD-fravær. Manglende tal skyldes at tallet ikke er oplyst til Skolefagenheden

14 Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter %-vis uddannede lærere skole Andel uddannede lærere i lærergruppen (%) Arden skole 98,6% Assens skole 96,8% Astrup skole 100% Bymarkskolen 100% Hadsund skole 95,4% Havbakkeskolen 96,3% Hobro Nordre skole 100% Hobro Søndre skole 96,8% Hvilsom skole 100% Hvornum skole 100% Mariager skole 100% Onsild skole 100% Rosendal skole 95,8% Rostrup skole ikke oplyst Søbakkeskolen 100% Valsgård skole 100% Vebbestrup skole 100% MF % Oplysningerne er angivet af skolerne

15 Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Elevtal Antal klasser i den almindelige grundskole (0.-9.) Antal elever Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Antal elever, der modtager specialpædago gisk bistand som supplement til den almindelige undervisning Antal elever i modtageklasser Antal elever der modtager undervisning som basisundervisning i dansk som andetsprog (hold på indtil 7 elever) Antal elever der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog Arden skole , ,3% Assens skole , ,0% Astrup skole , ,4% Bymarkskolen , ,9% Hadsund skole , ,8% Havbakkeskolen , ,0% Hobro Nordre skole , ,7% Hobro Søndre skole , ,0% Hvilsom skole , ,0% Hvornum skole , ,3% Mariager skole , ,0% Onsild skole , ,0% Rosendal skole , ,9% Rostrup skole , ,0% Skelund Sogneskole , ,6% Søbakkeskolen , ,4% Valsgård skole , ,8% Vebbestrup skole , ,5% Andel elever i SFO (%) MF kommune , ,8% MF , Ovenstående data stammer fra KMD. Data for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser, samt for elever i modtageklasser og for elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog er i et vist omfang angivet direkte af skolerne selv. Data vedr. SFO er angivet som antal elever med fuldtidsplads hvor morgenpladser er omregnet til fuld tid

16 Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Kommunale elevtal Antal elever med bopælsadresse i Mariagerfjord kommune, der modtager undervisning i specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen Antal elever fra andre kommuner, der modtager undervisning i specialklasser eller specialskoler i Mariagerfjord kommune Antal elever med bopælsadresse i Mariagerfjord kommune, der modtager undervisning i specialklasser eller specialskoler i andre kommuners skolevæsener Antal elever med bopælsadresse i Mariagerfjord kommune, der modtager undervisning i regionens regi, dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder Antal elever i basisundervisning herunder modtageklasser i Mariagerfjord kommune Ca. 40 Ca Ovenstående kommunale data stammer fra det kommunale visitationsudvalg for vidtgående specialundervisning. * Data for elever fra andre kommuner er anslået med udgangspunkt i de kendte data for 07/08 på 44 elever antal elever med bopælsadresse i Mariagerfjord kommune, der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog

17 Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Resurser Afholdte udgifter til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere pr medarbejder Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr elev Resurser afsat til undervisning i dansk som andetsprog i kr. Resurser afsat til undervisning i dansk som andetsprog i timer Resurser afsat til al specialpædagogisk bistand undtagen specialklasser i kr. Resurser afsat til al specialpædagogisk bistand undtagen specialklasser i timer Resurser afsat til undervisning i specialklasse pr elev i kr. Resurser afsat til undervisning i specialklasser pr. elev i timer Udgift til AKT pr elev i kr. Udgift til AKT pr elev i timer Udgift til normaluundervisning, holddannelse mv. pr. elev i kr. Udgift til normaluundervisning,holddannelse mv. pr. elev i timer Udgift til normaluundervisning pr elev i kr Udgift til normaluundervisning pr elev i timer Gennemsnitlig udgift pr elev i kr Arden skole Assens skole , Astrup skole Bymark , skolen Hadsund , skole Havbakkeskolen Hobro , Nordre skole Hobro Søndre skole Hvilsom , skole Hvornum skole Mariager , skole Onsild skole* , Rosendalskolen Rostrup skole Søbakkeskolen , Valsgaard , skole Vebbestrup skole MF Ovenstående data stammer fra skolernes tilbagemeldinger til Skolefagenheden, hvor der i timer er angivet et resurseforbrug. Dette er så efterfølgende omregnet til kroner, idet der ved beregningen er anvendt den gennemsnitlige timeløn for lærere I henhold til oplysninger fra Løn og personale er denne 209,,- kr. Resurseforbruget til undervisningsmidler målt i kroner er opgjort pr elev og er ligeledes opgjort af skolerne. Med hensyn til specialklasser og specialundervisning er der anvendt budgettal

18 Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Udgift til specialpædagogisk bistand målt i kroner Udgift til dansk som andetsprog målt i kr. Mariagerfjord kommune Ovenstående data er fremkommet ved at undervisningstimetallet er multipliceret med den gennemsnitlige timeløn for lærere i Mariagerfjord kommune Elever pr. lærer Normalundervisning (0.-10.kl), AKT, holddannelse mv. Arden skole 8,7 Assens skole 8,5 Astrup skole 9,4 Bymarkskolen 12,4 Hadsund skole 11,6 Havbakkeskolen 11,0 Hobro Nordre skole 11,4 Hobro Søndre skole 8,5 Hvilsom skole 8,6 Hvornum skole 9,9 Mariager skole 12,0 Onsild skole 8,9 Rosendalskolen 10,9 Rostrup skole 9,2 Skelund skole 10,6 Søbakkeskolen 9,6 Valsgaard skole 11,4 Vebbestrup skole 11,5 MF ,8 Ovennævnte data stammer fra UNI-C og KMD. Vejledende skriver UNI-C at specialklasseelever og specialundervisning ikke er inkluderet i tallet. Det er dog kun undervisningsdelen til specialklasseelever og specialundervisning, der ikke er medregnet. Nogle skoler har anført, at tallene derfor ikke giver et retvisende billede af antal elever pr lærer. UNI-C fastholder dog validiteten i dataene, men erkender, at beregningsmetoden kan diskuteres

19 Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Normalundervisning (0.-10.kl), AKT, holddannelse mv. Arden skole 38,0 % Assens skole 39,0 % Astrup skole 36,2 % Bymarkskolen 37,9 % Hadsund skole 37,3 % Havbakkeskolen 36,8 % Hobro Nordre skole 36,2% Hobro Søndre skole 36,0% Hvilsom skole 34,4% Hvornum skole 37,3% Mariager skole 38,5% Onsild skole 36,8% Rosendalskolen 38,6% Rostrup skole 37,1% Skelund skole 39,1% Søbakkeskolen 35,9% Valsgaard skole 36,9% Vebbestrup skole 38,3% MF ,0% Beregningsmetoden til ovennævnte data er den, at tiden brugt på undervisning inkl. specialundervisning deles med lærernes samlede arbejdstid (undervisning inkl. specialundervisning, ikke undervisning, individuel tid, ledelsestid samt ferie og fridage) Computere Antal elever Antal nyere Antal elever pr. Antal elever pr undervisningscomputere nyere computer computer incl. gamle computere Arden skole ,1 3,1 Assens skole ,1 3,1 Astrup skole ,1 1,7 Bymarkskolen ,7 2,1 Hadsund skole ,4 4,1 Havbakkeskolen ,2 3,2 Hobro Nordre skole ,6 3,4 Hobro Søndre skole ,4 2,4 Hvilsom skole ,1 2,1 Hvornum skole ,7 1,3 Mariager skole ,7 4,6 Onsild skole ,9 1,9 Rosendalskolen ,6 3,0 Rostrup skole ,8 1,6 Skelund Sogneskole ,0 2,0 Søbakkeskolen ,9 1,4 Valsgaard skole ,8 2,8 Vebbestrup skole ,6 2,6 MF ,3 1,3 Ovennævnte data stammer fra skolernes egne indberetninger til undervisningsministeriet

20 Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Elevfravær generelt i skoleåret 07/08 i klasse Elever i alt sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær bekymrende Fravær pr elev (dage) Fravær pr elev (%) Arden skole ,7 2,85% Assens skole ,7 4,35% Astrup skole ,1 2,55% Bymarkskolen ,5 3,25% Hadsund skole ,2 3,60% Havbakkeskolen ,6 3,80% Hobro Nordre skole ,4 3,20% Hobro Søndre skole ,1 3,55% Hvilsom skole ,0 4,00% Hvornum skole ,3 2,65% Mariager skole ,5 3,25% Onsild skole ,5 3,75% Rosendalskolen ,7 2,85% Rostrup skole ,4 3,20% Skelund sogneskole ,0 3,50% Søbakkeskolen ,4 3,20% Valsgaard skole ,2 2,60% Vebbestrup skole ,6 2,30% Oplysningerne stammer fra KMD-elev Særligt elevfravær klasse 07/08: Elever i alt Antal elever med min. 15% fravær Andel (%-vis) elever med min. 15% fravær Antal elever med bekymrende fravær Andel (%-vis) elever med bekymrende fravær Arden skole ,2 % 2 0,6% Assens skole ,1% 1 0,6% Astrup skole ,9% 0 0,0% Bymarkskolen ,2% 0 0,0% Hadsund skole ,7% 8 1,6% Havbakkeskolen ,8% 1 0,6% Hobro Nordre skole ,0% 1 0,3% Hobro Søndre skole ,0% 6 2,1% Hvilsom skole ,5% 0 0,0% Hvornum skole ,2% 0 0,0% Mariager skole ,0% 3 0,8% Onsild skole ,4% 1 0,7% Rosendalskolen ,2% 1 0,3% Rostrup skole ,4% 0 0,0% Skelund skole ,2% 3 2,4% Søbakkeskolen ,8% 0 0,0% Valsgård skole ,9% 0 0,0% Vebbestrup skole ,5% 0 0,0% Oplysningerne stammer fra KMD-elev

21 Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Elevfravær generelt i skoleåret 07/08 i klasse Elever i alt sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær bekymrende Fravær pr elev (dage) Fravær pr elev (%) Arden skole ,6 6,30% Assens skole ,8 4,90% Hadsund skole ,7 4,35% Havbakkeskolen ,1 4,55% Hobro Nordre skole ,7 4,35% Hobro Søndre skole ,1 4,55% Mariager skole ,7 3,35% Rosendalskolen ,7 4,35% MF ,4 7,20% Oplysningerne stammer fra KMD-elev Særligt elevfravær klasse 07/08: Elever i alt Antal elever med min. 15% fravær Andel (%-vis) elever med min. 15% fravær Antal elever med bekymrende fravær Andel (%-vis) elever med bekymrende fravær Arden skole ,4 % 16 7,1% Assens skole ,3% 2 2,9% Hadsund skole ,7% 8 3,1% Havbakkeskolen ,7% 12 6,7% Hobro Nordre skole ,3% 1 0,7% Hobro Søndre skole ,4% 3 1,2% Mariager skole ,5% 1 0,7% Rosendalskolen ,0% 6 3,2% MF ,8% 9 7,0% Oplysningerne stammer fra KMD-elev Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år Det har vist sig kompliceret at give et overblik over planlagte timer i normalklasser. Der pågår i øjeblikket et arbejde, der bl.a. skal munde ud i en kommunal timefordelingsplan. Det forventes dog med indarbejdelse af den kommunale timefordelingsplan, at det fra og med kvalitetsrapporten for 2009 vil være muligt at sammenholde timetal fasevis og muligvis også skolevis. Dette vil give et bedre overblik over, hvorvidt skolerne overholder gældende bestemmelser. Situationen er grundlæggende den, at skolerne i de planlagte timetal placerer sig på den rigtige side af minimumstimetallene og i de fleste tilfælde også de vejledende timetal. En enkelt skole har tilsyneladende problemer med minimumstimetallene i matematik for indskolingsårene. Dette undersøges nærmere, idet tildelingensmodellen udmønter et timetal, der skulle gøre sådanne løsninger unødvendige. Ligeledes viser det sig, at nogle skoler har problemer med timetallet i klassens tid. Det forventes dog, at dette drejer sig om problemer med teknikken

22 Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Elevernes planlagte klokketimer i Mariagerfjord Kommune Fag Klassetrin 7-9 i forhold til vejledende Humanistiske fag: Bh. klasse 1.klasse 2.klasse 3.klasse 4.klasse 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse Dansk Engelsk Tysk 0-60* Fransk Historie Kristendomskundskab Samfundsfag Naturfag: Matematik Natur/Teknik Geografi Biologi Fysik/Kemi Praktisk/musiske fag: Idræt Musik Billedkunst * Håndarbejde/Sløjd/Hjemkun dskab (0) (0) Valgfag Kristendomskundskab/Religi on 10. kl. Klassens tid: Klassens tid Børnehaveklasse: Børnehaveklasse ikke fagdelt I alt minimumstimetal 2006/2007 I alt Basistimer *) Timetallet angiver det årlige antal klokketimer den enkelte elev skal have tilbud om at vælge jf. revideret vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen. Tallene stammer fra UNI-C

23 Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Vejledende undervisningstimetal samt minimumtimetal fra undervisningsministeriet Fag Klassetrin Antal klokketimer i alt 1 klokketime = 60 minutter Bh. klasse 1.klasse 2.klasse 3.klasse 4.klasse 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse Humanistiske fag: minimum Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomskundskab Samfundsfag Naturfag: minimum Matematik Natur/Teknik Geografi Biologi Fysik/Kemi Praktisk/musiske fag: minimum Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde/Sløjd/Hjemkundskab Valgfag 120* 120* 240 Kristendomskundskab/Religion 10. kl Klassens tid: minimum Klassens tid 30 22,5 22,5 22,5 22, Børnehaveklasse: Børnehaveklasse ikke fagdelt I alt minimumstimetal 2006/ I alt Basistimer *) Timetallet angiver det årlige antal klokketimer den enkelte elev skal have tilbud om at vælge jf. revideret vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen klasse Valgfag Nedenstående tabel viser en oversigt over de valgfag, der er udbudt i skoleåret 07/08 på de enkelte skoler. I forbindelse med overgangen fra de gamle kommuner til Mariagerfjord kommune, har enkelte skoler tilsyneladende ikke været tilstrækkelig opmærksom på, at det er kommunalbestyrelsen, der skal godkende valgfag, som ligger ud over de i folkeskoleloven og i valgfagsbekendtgørelsen nævnte fag. Det anbefales derfor, at Skolefagenheden pålægges at tage initiativ til at sikre, at skolerne er opmærksomme på, hvilke fag der må udbydes, og hvilke som ikke må

24 Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Valgfag i 8. og 9. kl. Rosendalskolen Mariager skole Hobro Søndre skole Hobro Nordre skole Havbakkeskolen Hadsund skole Assens skole Arden skole STATSLIG GODKENDTE VALGFAG Fransk X X X X Tekstbehandling Teknologi X Medier X X X Billedkunst X X X X X X Fotolære X X Filmkundskab X X X drama X X musik X X X X X håndarbejde X X sløjd X X X X hjemkundskab X X X X X X X X motorlære X arbejdskendskab X EDB (bekendtgør.) X X X X Spansk (bekendtgør.) X X KOMMUNALT GODKENDTE VALGFAG Pigesind (kommune) X Natur og Friluftsliv X (kommune) idræt (kommune) X X Idræt i samfundet (kommune) Storytelling (kommune) VALGFAG UDBUDT UDEN NØDVENDIG GODKENDELSE elektronik X smykkesløjd X Lektieværksted/café X X mormors mad X boldspil X X fodbold X håndbold X badminton X Tekstil og design X skolefestband X Dig selv og din fremtid X Byg en go-kart mv X Gymnasieforberedende X sprog-undervisning musical X Data oplyst af de enkelte skoler

25 Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Linjefagsdækning*** Nedenstående data baserer sig på skolernes tilbagemeldinger skole Antal klasser på årgangen, der i skoleåret 07/08 er undervist af lærere med linjefagsuddannelse i %**** Børn med særlige behov* Supplerende undervisning i dansk som andetsprog** Basisundervisning i dansk som andetsprog** håndarbejde billedkunst musik Tysk Kristendom Samfundsfag Hjemkundskab sløjd Fysik/kemi Natur/teknik biologii historie geografi idræt matematik Engelsk dansk Arden 64 % 67 % 52 % 68 % 67 % 43 % 50 % 0 % 100% 100% 86% 13 % 14 % 100% 77% 70% 100% Assens 89% 100% 67% 78% 67% 71% 67% 17 % 100% 100% 100% 100% 63% 67% 67% 40 % 100% Astrup 83% 50% 50% 67% % % % 100% % % 67% 100% Bymarkskolen 63% 50% 88% 88% % % % 100% % % 88% 0 % Hadsund 71% 68% 46 % 61% 100% 50% 100% 44 % 100% 100% 100% 100% 32 % 100% 100% 83% 67% Havbakke 77% 80% 69% 69% 67% 60% 50% 86% 67% 100% 100% 50% 36 % 83% 0 % 83% 100% Hobro 58% 60% 63% 100% 100% 53% 100% 17 % 100% 100% 100% 100% 47 % 100% 92% 64% 75% Nordre Hobro 77% 78% 77% 86% 10 % 28 % 90% 67% 50% 100% 50% 33 % 15 % 70% 83% 90% 50% Søndre Hvilsom 33 % 0 % 83% 0 % % % % 0 % % % 0 % 0 % Hvornum 0 % 50% 17 % 100% % % % 0 % % % 100% 100% Mariager 39 % 53% 43 % 61% 57% 37 % 29 % 50% 57% 44 % 67% 0 % 5 % 29 % 94% 31 % 44 % Onsild* 100% 100% 100% 100% % % % 50% % % 100% 100% Rosendalskolen 100% 100% 100% 100% 100% 56% 100% 58% 88% 100% 100% 80% 65% 100% 92% 100% 100% Rostrup 83% 50% 33 % 100% % % % 0 % % % 60% 0 % Skelund Søbakkeskolen 50% 25 % 33 % 67% % % % 0 % % % 80% 100% Valsgård 60% 63% 40 % 60% % % % 100% % % 25 % 100% skole Vebbestrup 67% 75% 0 % 100% % % % 100% % % 100% 0 % MF10 100% 100% 100 % 100% 100% * Det har ikke været mulig at skaffe sammenlignelige data over undervisningskompetencer for lærere, der underviser børn med særlige behov i skoleåret 07/08. ** Det har ikke været mulig at skaffe sammenlignelige data over undervisningskompetencer for lærere, der underviser i dansk som andetsprog i skoleåret 07/08. *** Der er kun udregnet frekvenser i forhold til de obligatoriske fag på klassetrin