Skolerapporter. Kvalitetsrapport 2010 KV10 0. =

Transkript

1 0. = Skolerapporter Kvalitetsrapport 2010

2 Indhold Brattingborg Bøgeskov Egeskov Finderuphøj Frederiks Hald Ege Hammershøj Houlkær Karup Løgstrup Møldrup Møllehøj Mønsted Nordre Overlund Rødkærsbro Skals Sparkær Stoholm Sødalsskolen Søndre Ulbjerg Vestervang Vestfjendsskolen Vestre Ørum Lyshøjskolen Rosenvænget

3 0. = Brattingsborgskolen Kvalitetsrapport 2010

4 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej nej nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. spec. tilbud) 73,3 78,2 77,5 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud - 0 Antal elever pr. klasse i almentilbud 19,3 20,1 20,1 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/ ,7 12,4 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 7,5 4,8 9,3 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 2,3 2,44 Øvrigt fravær 4,10 6,63 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 4,7 2,4 2,4 Forbrug af samlet budget i % Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - 0 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 44,5 41,3 40,8 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 4271, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 2126, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 806, Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer Kursusafgift pr. lærer 2008, Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 11,1 8,3 4 Brattingsborgskolen

5 Rammebetingelser Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR Elever i specialklassen i % 4,8 3,4 SE elever i % 1,4 0,7 Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % 2,0 1,4 Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 1,4 1, Antal sager i alt Antal sager i % af elever på skolen 19,9 16,6 Psykologsager i % 12,1 13,8 Tale-høresager i % 4,2 2,1 Læsekonsulentsager i % 2,8 2,8 Fysioterapeutsager i % 0,8 0 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik x+y x/y/z Humanistiske fag Dansk 86 50/50/0 Engelsk 80 50/50/0 Tysk/Fransk Historie 60 25/75/0 Kristendomskundskab 50 17/83/0 Samfundsfag - Naturfag Matematik /67/0 Natur/Teknik 66 33/67/0 Geografi Biologi Fysik/Kemi Praktiske/Musiske fag Idræt /33/0 Musik /50/0 Billedkunst 80 0/100/0 Håndarbejde /0/0 Sløjd /0/0 Hjemkundskab 0 0/100/0 Specialtilbud 100/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) 0/0 Brattingsborgskolen x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 5

6 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Læsetest Klassetrin Fag Karaktergennemsnit 9. klassetrin Dansk, Læsning 9. klassetrin Dansk, Retskrivning 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling 9. klassetrin Dansk, Orden 9. klassetrin Dansk, Mundtlig 9. klassetrin Matematik, Færdighed 9. klassetrin Matematik, Problem 9. klassetrin Matematik, Mundtlig 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig 9. klassetrin Tysk, Skriftlig 9. klassetrin Tysk, Mundtlig 9. klassetrin Fransk, Skriftlig 9. klassetrin Fransk, Mundtlig 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/Mundtlig 9. klassetrin Biologi, Skriftlig 9. klassetrin Geografi, Skriftlig 9. klassetrin Historie, Mundtlig 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit 1. årgang - Kategori Skolen 2009 Skolen 2010 Landsnorm 2004 A1 Meget hurtige og sikre 26,9 9,5 8,1 B1 Hurtige og sikre 38,5 66,7 57,2 C1 Langsomme og sikre 3,8 9,5 18,6 Ø Usikre 30,8 14,3 16,1 Skolens brug af læsecenter 08/09 09/10 Elevtal Elever i læsecenter i % 2,8 2,1 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens i % 6 Brattingsborgskolen

7 Vurdering - opfølgning Brattingsborgskolen I den 7. himmel I skoleåret 2009/10 fortsatte udviklingen af arbejdet med selvstyrende afdelingsteam. Afdelingsteamene fi k udover vikardækning også tillagt opgaven at varetage fordelingen af de økonomiske ressourcer til undervisningsmidler i teamene. Denne udvidelse af afdelingsteamenes funktioner medførte større fl eksibilitet og bedre udnyttelse af ressourcerne. Der er fortsat mange spændende områder, der skal udvikles i teamsamarbejdet. I hele skoleåret var der fokus på læseundervisning. Skolen fi k sin anden læsevejleder færdiguddannet, og synergien i at have to læsevejledere er tydelig. Der blev indført læsebånd på mellemtrinnet. Disse tiltag blandt fl ere andre medførte den forventede klare forbedring af elevernes læseresultater. Skolens forsøg med ansættelse af en undervisningsassistent var en succes. Undervisningsassistenten var tilknyttet 1. og 2. klasse to klasser med mange pædagogisk udfordrende elever, som det netop lykkedes at løse på kvalifi ceret vis, fordi undervisningsassistenten indgik i undervisningen. Skolens Profil Nedslag i følgende områder kan bl.a. karakterisere skoleåret 09/10: 1) De fysiske rammer 2) Trivsel og sundhed. 3) Udvikling af Klejtrup LBO. 4) Forældresamarbejdet Ad 1) De fysiske rammer. I løbet af efteråret blev det nye vindfang ved indgangen til SFO færdigt. Hermed var renovering/ombygning af skolen i forbindelse med SFO og SFO-Klub s indfl ytning på skolen færdiggjort. Færdiggørelsen af vindfanget medførte de forventede indeklimamæssige forbedringer kold træk gennem hele den gamle bygning i vinterhalvåret stoppede. Samtidig med etableringen af vindfanget blev halvtaget i skolegården og cykelskuret renoveret. Det er nu dels blevet tæt, samt ikke mindst fremstår det nu æstetisk i fi n harmoni med resten af skolens bygninger. Skolen er nu, hvad angår de fysiske rammer, optimeret til at rumme et spor i grundskolen og tilhørende fritidsafdeling, med undtagelse af et område. Indgangen til indskolingsafdelingen er for lille, derfor benævnes den i daglig tale som slusen. Der opstår meget let kaos, når 110 elever i 0.kl. 3.kl. skal skifte fodtøj samtidigt på 2 m2. Der skal skiftes fodtøj, fordi skolen er en indesko-skole, hvor der skiftes mellem indendørs- og udendørs fodtøj. Planerne for en udvidelse er lavet og godkendte, pengene hertil sparet sammen, så skolen afventer en tilladelse til at påbegynde ombygningen. Det er væsentligt at understrege, at skolen er meget velholdt, hvilket også bl.a. Miljøpatruljen arbejde bidrager til. Ad 2) Trivsel og sundhed. Skolen afsluttede i foråret 2010 arbejdet med folderen Trivsel og sundhed. I folderen opsamles skolens principper, politikker, praksis mm. på de to områder. Begge områder er inddraget, da de tilsammen har væsentlig indfl y- delse på elevens personlige, sociale og faglige udbytte af skolehverdagen. Såvel eleverne, fællesbestyrelsen og personalet har deltaget i arbejdet. Folderen er et godt afsæt for drøftelser på alle niveauer, og især de forskellige afsnit om trivsel bruges. Der har særlig været opmærksomhed på etablering af fællesskaber, fordi det er centralt for en inkluderende kultur, at fællesskaber er tilgængelige for og omfatter alle elever. Der arbejdes målrettet med fællesskaber i par, i små grupper, i klassen, mellem klasser og hele skolen. Ad 3) Udvikling af landsbyordningen, Klejtrup LBO. Det er en længerevarende proces, at få etableret en fælles kultur for LBO en, omfattende såvel en fælles pædagogik med tilhørende praksis og refl eksion for de 3 13 årige, en fælles medarbejder holdning, og en fælles leder forståelse af opgaven. I er der primært blevet arbejdet med leder og medarbejderområderne. Der blev sammen med HR- afdelingen gennemført et afklarings- og udviklingsforløb for lederne. Forløbet medførte bl.a., at der holdes faste ugentlige møder i ledergruppen. Der er endvidere etableret Lokal-MED udvalg og Arbejdsmiljøgruppe, der repræsenterer alle tre områder. Det er spændende og udfordrende at skulle arbejde med problemstillinger, der er noget anderledes, end hvad der normalt er inden for eget område. Opgaven er at fi nde balancen mellem det der er udviklende for hele organisationen, og det der bedst løses i eget område. Der er stor vilje og motivation i hele medarbejdergruppen til at udvikle samarbejdet. På det pædagogiske område er det samarbejdet mellem pædagogerne i SFO en og SFOklubben og lærerne, der er blevet udviklet. Dette er foregået både i og udenfor helhedsskole regi. Samarbejdet kom tydeligst til udtryk, og med mest positiv resultat i arbejdet med truede børn. I arbejdet med disse elever 7

8 Vurdering - opfølgning 8 kvalifi cerede de to gruppers forskellige faglige kompetencer og observations situationer det videre arbejde. Ad 4: Forældresamarbejdet: Der er og har altid været et godt forældresamarbejde på skolen. Forældrene er engagerede og interesserede. Det giver sig bl.a. udslag i, at der som tidligere år var omk. 500 deltagere til årets skolefest. Det gav sig også udslag i, at der faktisk mødte mange op til orienteringsmøde, da der var valg til Fællesbestyrelsen i foråret. Fællesbestyrelsens arbejde favner bredt, idet det indebærer emner fra to forskellige lovkomplekser, dels folkeskoleområdet dels dagtilbudsområdet. Det betyder, at fællesbestyrelsen skal tage stilling til så forskellige emner som madordning i børnehaven og indholdet i timefordelingsplanen i skolen, og en stor variation derimellem. Denne store variation arbejdes der konstruktivt med i fællesbestyrelsen, og der er bevidsthed om opgavens omfang, og behov for prioriteringer. Beskrivelse af skolens praksis for specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand på skolen tager afsæt i forskellige niveauer. Initiativtagerne til en ekstra specialpædagogisk indsats, udover den der foregår i enhver differentieret undervisningssituation, er klasseteamet og/ eller afdelingsteamet, samt i enkelte tilfælde forældre. Kompetancecenteret inddrages i de fl este tilfælde. Langt den overvejende del af den specialpædagogiske bistand gennemføres på små hold. Disse hold kan sammensættes med elever fra én klasse, men også med elever på tværs af klasserne. Det er kompetancecenteret der fordeler holdtimer til de enkelte opgaver. Det er også kompetancecenteret, der fordeler timer til undervisning af enkelt elever. Kompetancecenteret har udarbejdet en procedure for ansøgning til holdtimer. I denne procedure inddrages LP-modellens metoder og tænkning. AKT-lærerens opgave i den specialpædagogiske indsats har været uklar. Dette problemfelt arbejdes der med, og der uddannes endnu en AKT-vejleder, så der kan opnås en synergi effekt på dette centrale område. Skolens ønske om at arbejde i helheder og med fl eksibelt skema er en udfordring for nogle af de elver, der har behov for specialpædagogisk bistand. En stor del af disse elever trives dårligt med ændringer i de daglige rutiner/skemaet. Derfor skal der arbejdes meget omsorgsfuldt i relation til disse elever, når der planlægges ændringer. Den nye ressourcemodel samt ansættelse af en undervisningsassistent har muliggjort, at to lærere/voksne har deltaget i undervisningen i en del timer. Ovenstående har tilsammen muliggjort, efter samråd med PPR, at alle elever har kunnet fastholdes på skolen i almentilbuddet. Det kan drøftes, om der er tale om rummelighed eller inklusion. Skolens evaluering af ny resursetildeling Fællesbestyrelsen og Lokal-MED udvalget udtaler: At de anser de bærende principper gennemskuelige og hensigtsmæssige, dog skal ressourcerne til centralt aftalte områder synliggøres. F.eks. ressourcen til TR, TR suppleant, arbejdsmiljørepræsentant og kulturpilot. Grundtildelingen til disse områder, er den samme på alle skoler, men udgør en betydelig større del af den samlede tildeling på de mindste skoler. At det er hensigtsmæssigt, at socioøkonomiske faktorer er holdt ude af tildelingsmodellen. At det er ønskeligt at ressourcer til ekstra specialpædagogisk bistand tildeles skolerne efter tydelige og kendte principper. At det er positivt, at helhedsskolen er medtænkt. Beskrivelse af hvorvidt skolen har fraveget det vejledende timetal Skolen har ikke fraveget det vejledende timetal, udover tilført 0.kl. 2. Kl. det antal timer der indebar, at klasser fi k 5 daglige lektioner, jævnfør beslutningen om etablering af helhedsskole. Beskrivelse af skolens deltagelse i udviklingsarbejder At etablere og udvikle en landsbyordning, LBO, er et udviklingsarbejde der strækker sig over fl ere år. Det er spændende, men også ressourcekrævende, og omtalt andet steds. Skolen deltager i Viborg kommunes forsøg med ansættelse af en undervisningsassistent Læreren med de 4 hænder. Det har været en spændende proces, lige fra de første overvejelser af jobbeskrivelsens indhold over ansættelsesproceduren til vurderinger af den konkrete skolehverdags arbejdssituationer. Forsøget evalueres løbende, såvel af Viborg kommune som af undervisningsministeriet. Skolens egen evaluering viste meget hurtigt, at undervisningsassistenten gør en forskel. Undervisningsassistentens deltagelse i undervisningen medfører et bedre arbejdsmiljø for lærerne, eleverne får en bedre skoledag/undervisning, og det bliver muligt at inkludere elever, der ellers måske skulle tilbydes et specialklassetilbud. Brattingsborgskolen

9 0. = Bøgeskovskolen Kvalitetsrapport 2010

10 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. spec. tilbud) 61,4 72,5 74,1 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud - 0 Antal elever pr. klasse i almentilbud 19 19,8 20,9 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/9 12,9 12,8 14,3 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 7,4 10,6 11,4 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 5,10 3,04 Øvrigt fravær 6,40 7,59 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 3,8 2,1 2,1 Forbrug af samlet budget i % Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - 0 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 39,2 40,0 39,4 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 7929,75 94, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 6225,75 92, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 7602,00 98, , ,8 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 64, ,5 Kursusafgift pr. lærer 2.375, Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 13,9 5,9 10 Bøgeskovskolen

11 Rammebetingelser Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR Elever i specialklassen i % 3,2 3,4 SE elever i % 0,0 0,7 Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % 1,2 2,5 Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 2,0 2, Antal sager i alt Antal sager i % af elever på skolen 10,8 8,6 Psykologsager i % 7,5 7 Tale-høresager i % 2,0 1,8 Læsekonsulentsager i % 1,3 2,3 Fysioterapeutsager i % 0,0 0,5 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik x+y x/y/z Humanistiske fag Dansk 94 91/5/4 Engelsk 87 65/12/23 Tysk/Fransk 91 63/25/12 Historie 57 24/18/58 Kristendomskundskab 33 37/53/10 Samfundsfag 33 60/40/0 Naturfag Matematik 69 64/23/13 Natur/Teknik 8 29/7/64 Geografi 0 0/0/100 Biologi 0 0/0/100 Fysik/Kemi /37/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 88 59/32/9 Musik 48 36/0/64 Billedkunst /9/18 Håndarbejde /0/50 Sløjd 100 0/100/0 Hjemkundskab /0/0 Specialtilbud 63/37 Dansk som andetsprog (modtageklasse) 67/33 Bøgeskovskolen x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 11

12 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Læsetest 9. klassetrin Dansk, Læsning 6,5 4,77 6,35 9. klassetrin Dansk, Retskrivning 5,4 4,71 7,02 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling 6,3 5,00 6,44 9. klassetrin Dansk, Orden 6,3 4,54 5,4 9. klassetrin Dansk, Mundtlig 6,2 6,63 6,09 9. klassetrin Matematik, Færdighed 7,0 7,94 7,74 9. klassetrin Matematik, Problem 6,6 7,21 7,56 9. klassetrin Matematik, Mundtlig 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig 7,0 6,62 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig 6,2 6,08 6,58 9. klassetrin Tysk, Skriftlig 9. klassetrin Tysk, Mundtlig 9. klassetrin Fransk, Skriftlig 9. klassetrin Fransk, Mundtlig 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/Mundtlig 6,2 7,11 6,44 9. klassetrin Biologi, Skriftlig 6,4 6,76 9,62 9. klassetrin Geografi, Skriftlig 7,3 7,88 7,55 9. klassetrin Historie, Mundtlig 6,0 6,08 6,18 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig 6,6 2,00 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave 7,81 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit 1. årgang - Kategori Skolen 2009 Skolen 2010 Landsnorm 2004 A1 Meget hurtige og sikre 14,7 2,7 8,1 B1 Hurtige og sikre 52,9 48,6 57,2 C1 Langsomme og sikre 26,5 16,2 18,6 Ø Usikre 2,9 32,4 16,1 Skolens brug af læsecenter 08/09 09/10 Elevtal Elever i læsecenter i % 0,4 0,7 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens i % 95,52 83, Bøgeskovskolen

13 Vurdering - opfølgning Bøgeskovskolen 7 linier i den 7 ende himmel I skoleåret 9/10 indviede Bøgeskovskolen de nye naturfagslokaler. Der er med lokalerne skabt en god grobund for et aktivt og inspirerende naturfagligt miljø. Fysik/kemi, biologi og natur/teknik har nu moderne faciliteter med lokaler, der ligger ved siden af hinanden med fælles depotfaciliteter. Lokalerne er indrettet med smartboards, så den interaktive undervisning i fremtiden vil give en ny dimension i naturfagsundervisningen. Ser man på Bøgeskovskolens elevsager hos PPR, vil man opdage, at vi har relativt få psykologsager. I 2009 har vi 7,5 sager, som er det 6. laveste i kommunen, hvor gennemsnittet er 10,4 med en variation fra 4,9 til 17,3. Dette giver gode betingelser for, at vores skolepsykolog kan arbejde konsultativt og sparre med de enkelte lærerteams. En udvikling som er ønskværdig set i forhold til relationsarbejdet på skolen og kommunens tværfaglige model for 0 til 18 år. Skolens profil Bøgeskovskolens indsatsområder i skoleåret 09/10 har haft følgende overskrifter: Inklusion og faglighed, undervisningsassistent, teamudvikling, naturfagsudvikling, it, udvikling af PSC, trivselspolitik og kostpolitik. En yderligere uddybning af indsatsområderne kan læses på skolens hjemmeside. Indsatsområderne slår igennem i de senere beskrevne udviklingsarbejder skolen deltager i. Skolens praksis for specialpædagogisk bistand Resursen til den specialpædagogiske bistand fordeles til skolens afdelinger ved skoleårets start. Den specialpædagogiske bistand sker på fem felter: Særligt tilrettelagt undervisning, AKT Adfærd, Kontakt og Trivsel, Pædagoger med i indskolingen, Samarbejde i netværk og Samarbejde med forældre. Særligt tilrettelagt undervisning er undervisning til elever med faglige vanskeligheder. Undervisningen organiseres på mindre hold. Antal elever på holdene ligger typisk på 3 til 5 elever. Det er langt overvejende elever med vanskeligheder indenfor faget dansk, især læsning, der er med her. AKT indsatsen sker på baggrund af 5 års erfaringer med en AKT lærer ordning. Denne bistand ser vi som en af de allervigtigste veje til at kunne inkludere de elever, der er i særlige sociale og emotionelle vanskeligheder. AKT bistanden sker direkte i forhold til klasser, til enkelt elever, til lærere og pædagoger samt i forhold til forældre. Vi forsøger at koncentrere bistanden til medarbejderne i form af observation i klassen efterfulgt af supervision og vejledning. Pædagoger med i indskolingen har vist sig at have stor positiv betydning for roen og koncentrationen i klassen. Det har også givet øget mulighed for holddannelse indenfor den enkelte klasse. Samarbejdet giver således bedre differentieringsmuligheder med øgede indlæringsmuligheder for den enkelte elev. Samarbejde i netværk er en væsentlig indsatsmulighed for Bøgeskovskolen. Netværkssamarbejde er organiseret omkring faste møder og ad hoc møder. Møderne sikrer, at relevante personer inddrages, når særlige tiltag er nødvendige for at støtte et barn eller en familie. I løbet af efteråret 2010 im-plementeres den nye organisering af tværfaglig indsat samt forsøgsprojektet opkvalifi cering af tidlig indsats, som Bøgeskovskolen deltager i. Forældrene inddrages ved enhver form for specialpædagogisk støtte. Omfanget varierer meget afhængig af opgavens karakter, men generelt er samarbejdet med forældrene omfattende, og der er ofte tale om planlagte, længere forløb. Skolens evaluering af ny resursetildeling Skolen er i udgangspunktet tilfreds med en resursetildeling, der er baseret på elevtallet i stedet for som før en klassebaseret tildeling. Det er positivt, at der er synlighed i principperne for tildelingen af resurserne. I beskrivelsen af modellen blev der skrevet, at skolerne kan skabe et råderum i resursen ved at tilbyde eleverne mindre end det vejledende timetal. På Bøgeskovkolen har vi arbejdet hårdt for at normeringerne var i overensstemmelse med det vejledende timetal og samtidig understøttede tankerne om selvstyrende teams. Vi fi nder det stadig betænkeligt, at skolerne kan være nødt til at skabe deres råderum ved at tilbyde eleverne færre undervisningstimer. Med den nye resursetildeling blev der ikke tilført skoleområdet fl ere midler der er tale om de samme penge, der blot er fordelt på en anden måde. Modellen har derfor ikke givet råderum og frem for alt, har det ikke været muligt for skolen i den nuværende økonomiske situation, at foretage andre prioriteringer end de rent driftsmæssige. Skolens fravigelse af det vejledende timetal Bøgeskovskolen har overholdt det vejledende timetal og endog i indskolingen givet fl ere timer end det vejledende. Dette er sket som led i udmøntningen af helhedsskolen. Eleverne på første årgang har fået en ekstra lektion i idræt og billedkunst og eleverne i 2. klasse har fået en ekstra lektion i natur/teknik. 13

14 Vurdering - opfølgning 14 Skolens deltagelse i udviklingsarbejder På Bøgeskovskolen er der en lang tradition for at være udviklingsorienteret. Det resulterer bl.a. i, at vi deltager i en del forskellige udviklingsarbejder. Her vil være en kort beskrivelse af de væsentligste udvik-lingsarbejder, der relaterer til eksterne parter i skoleåret 9/10. Herudover sker megen udvikling på de indre linjer. Undervisningsassistent: Undervisningsassistenten på Bøgeskovskolen er tilknyttet skolens mellemtrins-gruppe og varetager primært tre funktioner: omsorgsopgaver i undervisningen, konkret hjælp i organiseringen af undervisningen og nogle få opgaver uden for undervisningstiden. Skolebiblioteket og de praktisk-musiske fag: Et udviklingsarbejde der gennem systematisk PLC vejledning og samarbejde med lærerne i de praktisk-musiske fag styrker fagligheden og kvaliteten i de praktisk-musiske fag. Et arbejde der udvikler PLC s mulighed for proaktivt at vejlede og sparre med lærerne. Arbejdet har resulteret i, at vi i skoleåret 10/11 arbejder mere systematisk med PLC-personalets vejledning af skolens teams. Teamudvikling: Vi arbejder med LP-modellen på 3. år. Vi ser stadig LP-arbejdet som det væsentligste udviklingsarbejde på skolen. Det er under denne hat, vi kan integrere den tænkning, der bl.a. ligger i lys i øjnene. Vi har sat fokus på indholdsarbejdet i teamet med krav om perioder med holddeling på tværs af parallelklasser på alle årgange. En pædagogisk aften i samarbejde med VIA omhandlende cooperative learning og pædagogisk weekend med overskriften fra produktiv team til refl ekterende team Naturfag: Skolen har været involveret i to udviklingsarbejder omkring naturfagene. NATE- KU et udvik-lingsprojekt som fl ere Viborg skoler deltager i. Formålet er at styrke den naturfaglige kultur på skolerne gennem at sikre progression i natur/teknik undervisningen og udvikle modeller for videndeling i skole til skole netværk. NATUR PLUS hvor skolen deltager i to udviklingsarbejder. Fritidsmiljøer som i samarbejde mellem lærere, pædagoger i SFO og Naturvidenskabernes Hus udvikler og styrker indskolingsbørns skaberglæde samt stimulerer kreativiteten og opmuntrer til udforskning af naturvidenskabelige og teknologiske principper. Talentpleje hvor vi sammen med Bjerringbro Gymnasium udvikler et koncept omkring talentpleje for skolens ældste elever. Opkvalifi cering af tidlig indsats: Bøgeskovskolen deltager sammen med to andre Viborg skoler i et udvik-lingsarbejde om styrkelse af den tidlige indsats i forhold til børn i 0 10 års alderen. Arbejdet er et samarbejde mellem Kerteminde, Assens, Haderslev, Norddjurs, Vordingborg og Viborg Kommune støttet af AKF, EVA og UF. Med baggrund i SUF-grupperne arbejder alle fagprofessionelle omkring 0-10 årrige børn sammen i dette udviklingsarbejde. Skolen ser udviklingsarbejdet som en styrkelse af det tværfaglige samarbejde, der allerede eksisterer i distrikt bøgeskov. Bøgeskovskolen og eksterne samarbejdspartnere: Gennem en længere årrække har Bøgeskovskolen samarbejdet indenfor de naturfaglige fag med forskellige eksterne samarbejdspartnere. Siden dannelsen af det naturfaglige netværk i den gamle Bjerringbro kommune har de deltagende skoler samarbejdet med Grundfos og Tange El-museum. I den nationale naturvidenskabelige uge 39 bidrager Grundfos med nog-le af deres ingeniører, lokaler og mandetimer til at skabe en anderledes emneuge. Samarbejde med Grundfos er netop en af hjørnestenene i samarbejdet med eksterne parterne og har været med til at give erfaring til de seneste års netværksdannelse. I år har skolen tilføjet Smarter Farming, et midtjysk fi rma med speciale i højteknologiske løsninger til landbruget, til listen over givende samarbejdspartnere. Desu-den har skolen arbejdet sammen med Viborg Regionssygehus i uge 39. Gennem vores deltagelse i Viborg Sciencekommune, har skolen været med til at stifte en undergruppe til det naturfaglige netværk, som beskæftiger sig med landbrug på mellemtrinnet. I den forbindelse har skolen fået kontakt til Esben Tøttrup, en lokal landmand, og arbejder nu sammen med Esben om at udvikle undervisning indenfor landbrugsområdet til mellemtrinnet. Gennem Esben er der etableret kontakt til Skole og Landbrug, som på sigt skal være en ny samarbejdspartner. Desuden har skolen siden de første tanker om Naturvidenskabernes hus arbejdet tæt sammen med styregruppen og nu senere de ansatte om at udvikle og afprøve nye undervisningsideer, samt være med til at sætte naturfagene på dagsordenen. Skolen benytter sig derudover af en større gruppe ad hoc kontakter i erhvervslivet. Disse kontakter har skolen ikke et formelt, nedskrevet samarbejde med, men lejlighedsvis kontakt. Det kunne være til faglige sparring fx den lokale dyrlæge eller den lokale slagter, som hjælper med at skaffe diverse indvolde og lign. Vi har i skoleåret 09/10 indledt et samarbejde med Bjerringbro Gymnasium omkring faget tysk. Vi deltager sammen med vores tyskelever på 8. og 9. årgang i gymnasiets Deutscher Montag arrangementer, eftermiddage med tyske fi lm på programmet. Samarbejdet er meget positivt og giver mulighed for udveksling af viden og erfaring. Bøgeskovskolen

15 0. = Egeskovskolen Kvalitetsrapport 2010

16 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. spec. tilbud) 75,9 86,8 93,6 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 23,3 21,5 19,0 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/ ,5 10,8 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 8,3 7,0 8,2 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 2,50 5,46 Øvrigt fravær 2,90 11,39 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 3,7 2,5 2,5 Forbrug af samlet budget i % Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 40,6 41,1 40,2 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 10503,00 99, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 7828,50 99, , ,1 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 7547,25 99, , ,6 99,07 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer ,4 Kursusafgift pr. lærer 3.130, Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 17,9 12,9 16 Egeskovskolen

17 Rammebetingelser Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR Elever i specialklassen i % 4,3 6,1 SE elever i % 0,5 0,3 Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % 1,5 2,2 Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 2,3 3, Antal sager i alt Antal sager i % af elever på skolen 17,0 18,8 Psykologsager i % 12,8 16,4 Tale-høresager i % 2,9 5 Læsekonsulentsager i % 0,8 2,2 Fysioterapeutsager i % 0,5 0,9 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik x/y/z x/y/z Humanistiske fag Dansk /44/0 Engelsk 59,3 45/55/0 Tysk/Fransk 75,9 75/25/0 Historie 40,6 40/60/0 Kristendomskundskab 14,8 16/84/0 Samfundsfag 60 60/40/0 Naturfag Matematik 87 80/20/0 Natur/Teknik 0 35/65/0 Geografi 36,4 50/50/0 Biologi /0/0 Fysik/Kemi 88,9 100/0/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 75,9 72/28/0 Musik 84,6 82/18/0 Billedkunst 82,6 71/29/0 Håndarbejde 66,7 67/33/0 Sløjd /0/0 Hjemkundskab /17/0 Specialtilbud 20/80 Dansk som andetsprog (modtageklasse) 0/0 Egeskovskolen x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 17

18 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Læsetest 9. klassetrin Dansk, Læsning 6,3 4,86 6,09 9. klassetrin Dansk, Retskrivning 5,1 5,24 5,78 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling 6,4 5,80 5,95 9. klassetrin Dansk, Orden 6,1 5,62 6,48 9. klassetrin Dansk, Mundtlig 7,4 7,22 6,58 9. klassetrin Matematik, Færdighed 8,0 9,57 8,69 9. klassetrin Matematik, Problem 7,7 7,86 7,51 9. klassetrin Matematik, Mundtlig 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig 6 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig 6,3 7,52 6,19 9. klassetrin Tysk, Skriftlig 9. klassetrin Tysk, Mundtlig 7,08 6,36 9. klassetrin Fransk, Skriftlig 9. klassetrin Fransk, Mundtlig 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/Mundtlig 5,9 5,61 5,22 9. klassetrin Biologi, Skriftlig 5,8 7, klassetrin Geografi, Skriftlig 6,7 7,35 7,9 9. klassetrin Historie, Mundtlig 5, klassetrin Samfundsfag, Mundtlig 6,0 5,5 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig 6,52 5,88 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave 7,31 6,44 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit 1. årgang - Kategori Skolen 2009 Skolen 2010 Landsnorm 2004 A1 Meget hurtige og sikre 10,5 11,5 8,1 B1 Hurtige og sikre 76,3 70,5 57,2 C1 Langsomme og sikre 7,9 4,9 18,6 Ø Usikre 5,3 13,1 16,1 Skolens brug af læsecenter 08/09 09/10 Elevtal Elever i læsecenter i % 0,7 1,7 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens i % 92,65 99,8 94,9 18 Egeskovskolen

19 Vurdering - opfølgning Egeskovskolen 7 linier i den 7. himmel Elevplaner har været et udskældt værktøj mest den måde den blev indført på. Men et godt værktøj er vi alle enige om, at det er blevet. Processen frem mod den endelige version af elevplanen på skolen har været forbilledlig. Alle afdelinger har bidraget, pædagogisk udvalg, Lokal-MED, bestyrelsen, ledelsen alle har haft indfl ydelse og har taget ansvaret på sig. I dag står vi så med et rigtig godt værktøj, der involverer eleverne i deres egen faglige, sociale og personlige udvikling deres egen læringsproces. Vi vil gøre rigtig meget for, at elevplanen forbliver en helhed, der vægter alle fag, og en elevplan, der fortsat er en succes som arbejdsredskab. Skolens profil Egeskovskolen har via sin fl eksible organisering af dagligdagen (fl eksible skemaer) sikret trygge rammer for eleverne. Der er relativt få afl yste timer og planlagt fravær til kurser o.lign. dækkes af klassernes egne lærere og pædagoger. Derudover sikrer de få lærerskift en høj faglighed. Den fl eksible planlægningsprocedure giver dels mulighed for større grad af undervisningsdifferentiering og dels bedre muligheder for at for at inkludere elever med særlige behov. Støtten til elever med særlige behov sikres via et meget effektivt og hurtigt kompetencecenter, hvor læsevejledning, spæcialpædagogisk bistand og AKT(adfærd, kontakt og trivsel) arbejder i fastlagte procedurer. Kompetencecentrets samarbejde med PPR, Sagsbehandlere, sundhedsplejen, skolelægen har i det forløbne skoleår været en stor succes. På et meget tidligt tidspunkt indførtes den tværfaglige model, som nu ses i alle områder inden for Børn og Ungeforvaltningens ansvarsområder. På den måde sikres en høj rate af inklusion. Den specialpædagogiske bistand Kompetencecentret har sin egen koordinator for specialpædagogisk bistand. Der arbejdes på tre niveauer. Første niveau er en afdækning/kortlægning af den enkelte elevs styrker og væsentligste udfordringer. Det andet niveau sker med mulig inddragelse af PPR eller tale-hørepædagog. Tredje niveau er en koordinering af samarbejdet mellem lærere, pædagoger, forældre, specialpædagogiske lærere og koordinatoren på området. I relation til Den tværfaglige Model kan der ske inddragelse af socialrådgiver fra Familieafdelingen, hvis det skønnes at en elev af faglige grunde skal tilbydes økonomisk støtte til eksempelvis efterskoleophold. I overensstemmelse med bekendtgørelsen om specialpædagogisk bistand sker bistanden i elevernes klasser, så tilhørsforholdet til fællesskabet ikke sættes under pres. Kun i særlige tilfælde og med rådgivning fra psykolog eller socialrådgiver foregår indsatsen udenfor klassen. Denne indsats foregår i praksis på hold af varierende størrelse. Den specialpæagogiske bistand foregår endvidere i tæt samarbejde med skolens læsevejleder. Samarbejdet har et forebyggende formål. Resursen til enkeltintegrerede er fuldt og helt anvendt til specialpædagogisk bistand. Tiltag i løbet af skoleåret Der er igangsat en udvikling af indholdet i et årshjul i Lokal-MED. Det har afstedkommet et større ejerskab blandt de ansatte. I en tid, hvor der er stram økonomistyring, er det vigtigt, at personalet i forhold til de tiltag, der sættes i gang, har været med til at fi nde løsninger og føler ejerskab. Det medvirker et velfungerende Lokal-Med til. Lokal-Med har især fokuseret på procedurer og overskuelighed i kommunikationsprocesser. Evaluering af resursemodellen Skolens Lokal-Med og bestyrelse har ved indførelsen af den nye resursemodel tilkendegivet, at den vil være en fordel for skoler af anseelig størrelse og med høje klassekovtienter. Der har over en årrække været nedgang i elevtallet med reduktion af resursen til følge. Det ses meget tydeligt at små klasser presser økonomien og derfor har klassesammenslag har været nødvendig. I opgangstider eller tider, hvor elevtallet er stabilt, giver modellen mulighed for en meget fl eksibel anvendelse af resursen, så holddelt undervisning kan prioriteres. I anvendelsen af resursen er det vigtigt at være opmærksom på, at den kan animere til at tænke økonomi før pædagogik/didaktik. Såfremt koeffi cienterne i modellen ikke ændres, giver den stor gennemskuelighed. 19

20 Vurdering - opfølgning Udviklingsarbejder Skolen har samlet set konsolideret sig i tidligere tiltag. Der er sket en fuld implementering af Skoleintra med ikrafttræden i skoleåret 2010/11. Forældreintra har været det sidste element fra 1. august Der har været fokuseret på kortere kurser med skolefagligt indhold for øje. Udviklingen har også gået på at færdiggøre elevplanerne som er beskrevet ovenfor. Vejledende timetal Skolen har i skoleåret 09/10 ikke fraveget det vejledende timetal. Der er i enkelte fag blevet læst fl ere timer, end der skulle i forhold til det vejledende timetal, men det justeres ind i skoleåret 2010/11, da vi her er på minimumstimetal som følge af den økonomiske udvikling. 20 Egeskovskolen

21 0. = Finderuphøj Skole Kvalitetsrapport 2010

22 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. spec. tilbud) 92 96,1 92,9 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud - 0 Antal elever pr. klasse i almentilbud 15,5 17,4 18,4 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/9 14,32 9,6 10,3 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 8,8 6,4 5,7 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 4,80 7,41 Øvrigt fravær 2,90 9,23 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 6,3 2,2 2,2 Forbrug af samlet budget i % Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - 0 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 42,1 41,2 39,7 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 3568,50 98, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 3972,00 99, , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 18, Kursusafgift pr. lærer 4.084, Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 12,2 3,3 22 Finderuphøj Skole

23 Rammebetingelser Folkeskoleelever henvist til specialtilbud Elevsager hos PPR Elever i specialklassen i % 6,1 7,3 SE elever i % 1,3 0,3 Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i % 2,4 2,2 Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i % 2,4 3, Antal sager i alt Antal sager i % af elever på skolen 16,2 34,3 Psykologsager i % 9,1 31 Tale-høresager i % 5,8 9,1 Læsekonsulentsager i % 1,3 0 Fysioterapeutsager i % 0,0 1,8 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik x+y x/y/z Humanistiske fag Dansk 88 86/14/0 Engelsk 80 80/0/0 Tysk/Fransk - Historie 20 50/50/0 Kristendomskundskab 22 50/50/0 Samfundsfag - Naturfag Matematik 80 57/43/0 Natur/Teknik 66 43/57/0 Geografi - Biologi - Fysik/Kemi - Praktiske/Musiske fag Idræt /0/0 Musik 67 71/29/0 Billedkunst /0/0 Håndarbejde /0/0 Sløjd /0/0 Hjemkundskab /0/0 Specialtilbud Dansk som andetsprog (modtageklasse) Finderuphøj Skole x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 23

24 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Læsetest Klassetrin Fag Karaktergennemsnit 9. klassetrin Dansk, Læsning 9. klassetrin Dansk, Retskrivning 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling 9. klassetrin Dansk, Orden 9. klassetrin Dansk, Mundtlig 9. klassetrin Matematik, Færdighed 9. klassetrin Matematik, Problem 9. klassetrin Matematik, Mundtlig 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig 9. klassetrin Tysk, Skriftlig 9. klassetrin Tysk, Mundtlig 9. klassetrin Fransk, Skriftlig 9. klassetrin Fransk, Mundtlig 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/Mundtlig 9. klassetrin Biologi, Skriftlig 9. klassetrin Geografi, Skriftlig 9. klassetrin Historie, Mundtlig 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit 1. årgang - Kategori Skolen 2009 Skolen 2010 Landsnorm 2004 A1 Meget hurtige og sikre 4,2 20,7 8,1 B1 Hurtige og sikre 66,7 62,1 57,2 C1 Langsomme og sikre 8,3 6,9 18,6 Ø Usikre 20,8 10,3 16,1 Skolens brug af læsecenter 08/09 09/10 Elevtal Elever i læsecenter i % 0,6 0,0 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens i % 24 Finderuphøj Skole

25 Vurdering - opfølgning 7 linjer i den 7. himmel Finderuphøj Skole er en skole i bevægelse. Skolen er inde i en rivende udvikling. Der er en markant tilgang af elever. Sidste skoleår var der ca. 160 elever. Pr.25.oktober er der 210 elever. Dette medførte bla. en ekstra klasse i 0.klasse, således der er 3 klasser på denne årgang i år. Elevsammensætningen er ligeledes under hastig forandring. I år er der ca. 23 % tosprogede elever. Det forventes, at denne andel af tosprogede elever falder til ca %. Dette betyder, at Finderuphøj Skole fremadrettet anlægger en langt mere faglig profi l. Grundlæggende er det selvfølgelig fortsat sådan, at høje faglige forventninger fordrer trivsel blandt eleverne, et fortsat dialogbaseret skole-hjem samarbejde og kompetente medarbejdere. Alle 3 parametre er tilstede på skolen. I elevtalsprognosen ses det, at elevtallet på Finderuphøj Skole stiger markant de kommende år. Der vil være en stigning på ca elever pr. skoleår. Ifølge prognosen ser det derfor ud til, at der vil være ca. 450 elever på skolen i 0.-6.klasse i skoleåret I indeværende skoleår er elevtalsprognosen under det faktiske elevtal. Denne markante stigning i elevtallet betyder, at skolen fysiske rammer bliver utilstrækkelige allerede fra august Endelig er skolen midt i en meget spændende fusion, idet specialafdelingerne i Vinkel og AX klasserne fysisk fl ytter ind i nybyggede lokaler i umiddelbar forbindelse med skolen pr.1.marts Organisatorisk er de nuværende 2 afdelinger allerede inde under skolen pr.1.august. Skolens profil Finderuphøj Skole er en skole, hvis elevsammensætning gør, at skolen er et billede af samfundet. Skolen ønsker at skabe harmoniske og hele mennesker, der vil være i stand til at præge og udvikle samfundet efter endt uddannelse. Dette kræver et solidt fagligt og socialt fundament, hvilket bevirker, at skolen intenst arbejder på at opstille de bedste fysiske og sociale rammer for, i et tæt samarbejde med forældregruppen, et højt fagligt niveau. Derfor er der fokus på elevernes trivsel. Der arbejdes på fl ere fronter indenfor trivsel. Vi har oprettet venskabsklasser internt på skolen, hvor diverse aktiviteter arrangeres, således der knyttes bånd mellem de 2 klasser. Ligeledes har skolen en legepatrulje, der arrangerer aktiviteter i nogle frikvarterer. Hele personalegruppen har en anerkendende indgangsvinkel til arbejdet med eleverne. Den væsentligste forudsætning for at være ansat på skolen er, at man kan lide børn og brænder for at skabe og udvikle elevernes potentiale bedst muligt. Dette skal også afspejle sig i den måde vi møder elever og forældre på i dagligdagen. Det er helt centralt, at kunderne i butikken oplever, at de er velkomne og bliver ordentligt og professionelt behandlet af alle på skolen. Det er væsentligt at have gensidige, forpligtende forventninger til skole-hjem samarbejdet. Dette gælder både i forhold til elevernes faglige udvikling og til elevernes sociale kompetencer. Skolens beskrivelse af praksis for specialpædagogisk bistand I forbindelse med planlægningen af indeværende skoleår, er der sket en markant reduktion af mængden af ressourcer til specialpædagogisk bistand. Dette skyldes primært den økonomiske situation, som skolen pt. er i. Grundet det stigende elevtal, er der dog begrundede forventninger om, at økonomien på sigt vil gøre det muligt at skabe bedre betingelser for indsatsen indenfor dette område. De anvendte ressourcer er primært fl eksibelt planlagte, således det er muligt at støtte op, inden for de givne rammer, når der opstår et behov for det. Der er på skolen et kontinuerligt fokus på effektivt og intenst at skabe en frugtbar udvikling hos den enkelte elev, således ressourcen hurtigst muligt bliver overfl ødig og efterfølgende kan anvendes til andre elever eller klasser med behov. Skolens evaluering af ny ressourcetildeling Den nye ressourcetildeling opleves i høj grad at være en mere retfærdig tildeling af ressourcer til de enkelte skoler i Viborg Kommune og således også til Finderuphøj Skole. Det er glædeligt, at der fx er afsat midler til AKT arbejdet på den enkelte skole. Tildelingen gøres endvidere endnu mere brugbar, da der nu åbnes op for, at der, ved pædagogiske begrundelser, kan dispenseres for klassestørrelser, således det ikke længere automatisk udløser en ekstra klasse, hvis elev nr. 29 kommer til en årgang. Finderuphøj Skole 25

26 Vurdering - opfølgning Beskrivelse af, hvorvidt skolen har fraveget det vejledende timetal Skolen har ikke i indeværende skoleår fraveget det vejledende timetal. Undervisning er en forudsætning for læring og udvikling. Beskrivelse af skolens deltagelse i udviklingsarbejder Skolen har igennem fl ere år gjort sig erfaringer på enkelte årgange med at arbejde med udeskole. I Finderuphøj Skoles version betyder det, at den enkelte klasse har haft et 3-4 lektioners modul om ugen, hvor klassens undervisning foregår udenfor. Skolen har gjort sig meget gode erfaringer med dette udviklingsarbejde. Dog har den seneste tids økonomiske begrænsninger vanskeliggjort arbejdet, da undervisningen har fordret dobbeltbemanding. Det er helt klart skolens intention fremover at videreudvikle dette. Ligeledes deltager skolen pt. i et 2-årigt udviklingsarbejde, der omhandler aktivering af 2 sprogede familier i skole-hjem samarbejdet. Dette sker sammen med Houlkærskolen. Der er søgt midler hjem fra undervisningsministeriet til en fælles skole-hjem vejleder. Vedkommende er startet i forbindelse med opstarten af dette skoleår og er ansat 15 timer i alt om ugen. Opstarten har været rigtig fi n og udbytterig for alle parter, så dette er noget skolen forventer sig meget af. 26 Finderuphøj Skole

27 0. = Frederiks Skole Kvalitetsrapport 2010

28 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. spec. tilbud) 86,8 89,0 93,3 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud - 0 Antal elever pr. klasse i almentilbud 20,4 19,6 19,1 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/9 12,9 12,8 12,8 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 9,9 9,6 9,6 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 3,80 5,13 Øvrigt fravær 7,70 8,12 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 5,1 3,2 3,2 Forbrug af samlet budget i % Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud - 0 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 47,4 39,6 39,8 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 6427,50 99, , , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 5448,87 99, , , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 4926,00 99, , ,66 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 36, ,9 Kursusafgift pr. lærer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 10,3 6,0 28 Frederiks Skole