Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder"

Ingvar Skov
5 år siden
Visninger:

1 Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket. Det skyldes blandt andet kombinationen af en markant stigning i lønomkostningerne og en stagnerende udvikling i produktiviteten. Vækst i produktivitet kræver indsats fra virksomhederne, og at de danske rammevilkår indrettes til at understøtte produktiviteten. Udvikling i løn og produktivitet, fødevarebranchen i Indeks 1999= Løn Produktivitet 120 Anmærkning Produktivitet = værditilvæksten per præsteret arbejdstime. Tobaksvareindustrien er inkluderet i fødevarebranchen s Statistik, DA og DI Fødevarer beregninger.

2 SIDE 2 Lønomkostningerne for danske fødevarevirksomheder er steget markant siden I samme periode har produktivitetsudviklingen stort set ligget stille. Lav produktivitetsvækst i forhold til fødevarebranchen i udlandet Den ringe udvikling i arbejdsproduktivitet er med til at svække konkurrencekraften hos fødevarevirksomheder i. I de fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med, har produktivitetsudviklingen været stigende. I Tyskland og Storbritannien, der er et par af fødevarebranchens største eksportmarkeder, har fødevarevirksomheder haft en stabil vækst i arbejdsproduktiviteten. Produktivitetsudvikling i fødevarebranchen Indeks 1999= Storbritannien 130 Tyskland En bredere sammenligning viser, at fødevarebranchen i generelt ligger efter produktivitetsudviklingen for fødevareindustrien i hele Eurozonen og USA i perioden Anmærkning Udvikling i produktivitet er beregnet ud fra data for årlig produktivitetsudvikling i pct. De branchespecifikke data for 2009 er endnu ikke offentliggjort for Tyskland. s Statistik, Office for National Statistics, Statistisches Bundesamt Deutschland og DI Fødevarer beregninger

3 Produktivitetsudvikling i fødevarebranchen Årlig ændring i pct EU-Klems data og DI beregninger 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Eurozonen USA Mere moderat lønudvikling i vores nabolande Samtidig med at vi halter efter i forhold til produktivitetsudviklingen, har lønudviklingen generelt været mere moderat i de fleste lande, vi konkurrerer med. I fremstillingsindustrien som fødevareindustrien er en del af har lønudviklingen i særligt Sverige og Tyskland ikke været så markant som i. Store dele af den tyske fødevarebranche har desuden kunnet tøjle lønomkostningerne på grund af den udbredte brug af såkaldte kolonnearbejdere. Lønudvikling i fremstillingsindustrien Indeks 1999= Storbritannien Sverige Tyskland DA og DI Fødevarer beregninger SIDE 3

4 Produktiviteten påvirkes af flere faktorer Stagnationen i produktivitetsudviklingen i dansk fødevareindustri er indtrådt efter mange år med vækst. Produktivitetsudvikling i fødevarebranchen Indeks 1966=100 s Statistik og DI Fødevarer beregninger Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor den stabile produktivitetsvækst i fødevarebranchen stagnerer omkring En stagnation, der også rammer resten af økonomien omkring det tidspunkt. Den aftagende produktivitetsvækst skyldes således flere forhold. Investeringer i maskiner, bygninger mv. (anden kapitalintensitet) bidrog massivt til produktivitetsvæksten fra , men betydningen af disse investeringer er reduceret markant. Løftet i kvaliteten af den arbejdskraft, der indgår i produktionen, har også været meget beskedent i de senere år. Endelig har totalfaktorproduktiviteten tekniske fremskridt, organisering af arbejdet mv. også været faldende. SIDE 4

5 SIDE 5 Væksten i arbejdsproduktiviteten i fødevarebranchen fordelt på årsager Gennemsnitlig årlig vækst i pct. 3,5 Totalfaktorproduktivitet 3,0 2,5 Arbejdskraftkvalitet 2,0 1,5 Anden kapitalintensitet 1,0 0,5 It-kapitalintensitet 0, s Statistik og DI Fødevarer beregninger Virksomhedernes indsats for at forbedre produktiviteten I 2009 steg produktiviteten i fødevarebranchen med 3,3 pct., hvilket formentlig skyldes virksomhedernes generelle trimning af forretningen og reduktion af medarbejderstaben som følge af den økonomiske afmatning, der satte ind året før. Produktivitetsstigning i 2009 Der kan forventes pæne stigninger i produktiviteten i de kommende år. I de sidste to år har virksomheder generelt haft øget fokus på området. Det fremgår af DIs produktivitetsundersøgelse fra april 2010, at produktiviteten har stor bevågenhed i virksomhederne og er helt fremme på den strategiske dagsorden. Øget fokus på produktivitet fra virksomhedernes side Nogle virksomheder fokuserer på udvikling af ledelseskompetencer for at forbedre metoder og processer og håndtere forandringer, andre satser på at øge innovationskraften, mens andre igen måske har behov for nye IT-systemer. Svag produktivitetsudvikling i Svag produktivitetsudvikling er et generelt problem i, og faktisk ligger næstsidst i OECD kun undergået af Island. Produktivitetsudviklingen i sammenlignet med øvrige OECDlande

6 Vækst i arbejdsproduktivitet, The Conference Board Total Economy Database, Januar 2010 Slovakiet Sydkorea Polen Spanien Tjekkiet USA Grækenland Ungarn Australien Tyrkiet Storbritannien Irland Japan Østrig Portugal Frankrig Finland Mexico New Zealand Tyskland Schweiz Canada Holland Belgien Sverige Italien Norge Island OECD Eurozone -2,5-2,0-1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. arbejdstime i pct. Rammevilkår spiller en rolle Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage danske produktivitetsudvikling. En svag produktivitetsvækst præger de fleste brancher, hvilket tyder på, at rammevilkårene giver særlige vækstudfordringer for danske virksomheder. Det kan være forhold som skattesystem, uddannelse, arbejdsstyrke mv. SIDE 6

7 SIDE 7 Produktivitetsudvikling fordelt på brancher Gennemsnitlig årlig ændring i pct Udland Fremstilling af elektrisk og optisk udstyr Energi-, gas- og vandforsyning Transportmiddelindustri Transport, port og tele Tekstil- og læderindustri Landbrug, skovbrug og ﬁskeri Glas- og betonindustri Maskinindustri Træindustri Kemisk-, medicinal- og plastindustri Detail- og engroshandel Papirindustri og trykkerier Anden fremstillingsindustri Metalindustri Føde-, drikke- og tobaksindustri Oﬀentlige og personlige tjenester Hoteller og restauranter Finansiering, forsikring og erhvervsservice Bygge og anlæg Råstofudvinding -4 Anmærkning Udlandet er samvejet i forhold til landets vægt i den effektive kronekurs EU-Klems, Nationalbanken og DI-beregninger Særlige vilkår for fødevarebranchen Specifikt for fødevarevirksomhederne i kan det hæmme produktiviteten, at branchen er udsat for et massivt reguleringstryk og en forvaltning af lovgivningen, der ofte belaster virksomhederne og svækker produktiviteten og konkurrencekraften. Det gælder inden for kontrol, mærkning mv. Desuden er fødevarebranchen i udsat for en række fødevarespecifikke afgifter, som ikke eller kun i begrænset omfang findes i andre lande, og medfører betydelige administrative byrder, der forringer produktiviteten i virksomhederne. Senest er der varslet en fedtafgift, der vil medføre store administrative byrder for en lang række virksomheder i branchen. Fødevarevirksomheder i kan selv gøre meget for at forbedre produktiviteten, men der er også behov for, at rammevilkårene medvirker til at fremme og ikke hæmme virksomhedernes produktivitet og konkurrencekraft.

8 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk

Relaterede dokumenter

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage