Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Transkript

1 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland December 2016

2 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotat giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere hvordan går det med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtager beskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og branche Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af hvor mange jobåbninger der er i området Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutteringssurveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. 2

3 Udviklingen i beskæftigelsen Figur 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal kvartal 2016 Et resultat af den økonomiske krise var et markant fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2016 faldt beskæftigelsen med fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 9,1 pct. Fra lavpunktet i 2013 har beskæftigelsen været stabil og svagt stigende i Vestjylland, som i perioden 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2016 steg med fuldtidspersoner en stigning på 0,7 pct. Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal kvartal 16 Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2016 fordelt på RAR-områder. I Vestjylland er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget med 0,3 pct. i perioden, og det svarer til 558 fuldtidspersoner. På landsplan er beskæftigelsen steget med 1,4 pct. Der er relativt store regionale variationer imellem de viste RAR-områder, hvor RAR Østjylland er steget med 1,7 pct. og RAR Nordjylland med 1,4 pct. I gennemsnit i hele landet er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 1,4% det seneste år. Det svarer til en vækst på fuldtidspersoner. Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 3. kartal kvartal 2016 i Vestjylland Branche DB07 3. kvt kvt Udv. i antal 3K K 2016 Udv. i pct. 3K K 2016 Alle erhverv ,3% Bygge og anlæg ,3% Ejendomshandl mm ,4% Erhvervsservice ,4% Finansiering og forsikring ,5% Handel og transport mv ,2% Industri mm ,1% Information og komm ,9% Kultur og anden service ,2% Landbrug mm ,0% Offentlige erhverv ,1% Uoplyst ,7% Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. Tabel 1 viser hvordan udviklingen i beskæftigelsen er fordelt på brancher. Brancherne, hvor der antalsmæssigt er kommet flest nye beskæftigede i Vestjylland er bygge og anlæg, handel og transport, og erhvervsservice. I de tre brancher er der blevet henholdsvis 455, 388 og 330 flere fuldtidsbeskæftigede. I den anden ende at spektret er beskæftigelsen faldet mest inden for offentlige erhverv og ejendomshandel mm. Der er stadig en teknisk påvirkning af branchebeskæftigelsen fordi virksomheder har skiftet branche fra industri til erhvervsservice. 3

4 Jobomsætning Figur 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år ( ) Figur 3 viser jobomsætningen i RAR Vestjylland. I Vestjylland er jobomsætningen steget betydeligt. Over hele perioden er jobomsætningen steget jævnt, med et mindre fald fra 2012 til 2013 på 618. Herefter siger jobomsætningen igen ganske kraftigt fra 2013 til 2014 med nybesatte jobs. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Figur 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner fra sep aug Inden for det seneste år, som der foreligger data for, er jobomsætningen i RAR Vestjylland i perioden sep til aug steget med 0,6 pct. svarende til en stigning på 308 flere nybesatte jobs. Fra sep til aug var der en samlet jobomsætning på i Vestjylland. Jobomsætningen er steget i de fleste Vestjyske kommuner med undtagelse af Ringkøbing-Skjern, Skive og Struer, hvor der er henholdsvis 221, 204 og 55 færre nybesatte jobs. Kommunerne, hvor jobomsætningen procentuelt er steget mest er Lemvig og Holstebro med hhv. 5,8 pct. og 3,7 pct. Samlet set er Vestjylland under hele landet (3,6 pct.) i udviklingen i jobomsætning. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Figur 5: Jobomsætningen fordelt på brancher, sep aug. 2016, sammenlignet med 12 måneder inden Antalsmæssigt er den største stigning i antal nybesatte job i Holstebro og Ikast Brande med hhv. 259 og 161. Det største nominelle antal nybesatte job var i Viborg og Herning med hhv og Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher fra sep til aug. 2016, samt udviklingen i de forudgående 12 måneder sep til aug Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Rengøring og operationel service og offentlig administration, er de brancher, hvor jobomsætningen er steget mest sammenholdt med de forudgående 12 måneder med hhv. 632 og 597. Der er størst jobomsætning inden for sundhed og socialvæsen og i industrien med hhv og nybesatte job det seneste år. Det største fald i jobomsætningen er i social- og sundhedsvæsen (548) og undervisning (481). 4

5 1,5% 4,5% 1,22% 4,0% 1,5% 0,67% 3,6% 1,5% 0,56% 1,5% 0,90% 7,7% 31,1% 28,4% 34,9% 32,4% 57,9% 57,6% 62,7% 66,0% Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Figur 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1. halvår halvår 2016 Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, efterår 2016 Branche i RAR Vestjylland Antal Pct. ift. beskæftigede Samlet ,5 Bygge og anlæg 235 1,8 Landbrug, skovbrug og fiskeri 68 0,6 Industri 135 0,3 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 34 0,4 Handel 90 0,3 Information og kommunikation 15 0,5 Sundhed og socialvæsen 135 0,4 Finansiering og forsikring 2 0,1 Undervisning 8 0,1 Hotel og restauration 41 0,7 Ejendomshandel og udlejning 28 0,9 Videnservice 51 0,6 Transport 80 1,0 Offentlig administration, forsvar og politi 6 0 Energiforsyning 0 0 Kultur og fritid 46 1,4 Råstofudvinding 0 0 Vandforsyning og renovation 0 0 Kilde: Star rekrutteringssurvey, efterår 2016 Figur 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår 2016 Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2016 i Vestjylland. I starten af 2007 var der omfattende rekrutteringsproblemer med over forgæves rekrutteringer. Umiddelbart derefter faldt antallet af forgæves rekrutter markant, og faldet fortsatte - med enkelte fluktuationer - frem til 1. halvår 2012 med 347. Siden 2012 har der generelt set været en stigende tendens i antallet af forgæves rekrutteringer, med det mønster at der er flest i 2. halvår. Dette mønster er imidlertid brudt i 2. halvår 2016 hvor der var forgæves rekrutteringer i Vestjylland. Det er 560 færre end i 2. halvår Ikke desto mindre tegner der sig et billede af, at der er brancher, der allerede nu oplever problemer med at rekrutterer de rette medarbejdere, hvilket er illustreret i tabel 2. I Vestjylland var der samlet set forgæves rekrutteringer i efteråret Ser man på rekrutteringsproblemer fordelt på brancher springer bygge og anlæg, industri og sundhed og socialvæsen i øjnene, med en opregnet antal på 235 og 135 forgæves rekrutteringer. Målt på antallet af forgæves rekrutteringer i forhold til antallet af ansatte i branchen, er der flest forgæves rekrutteringer inden for bygge og anlæg (1,8 pct.) og kultur og fritid (1,4 pct.). 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hele landet RAR Nordjylland RAR Vestjylland RAR Østjylland Gode beskæftigelsesmuligheder Mangel Mindre gode beskæftigelsesmuligheder Omfattende mangel Paradoks Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, efteråret 2016 Figur 7 viser, hvordan de enkelte stillingskategorier er fordelt i RARområderne og på landsplan i den seneste arbejdsmarkedsbalance målt i 2. halvår Sammenholdes fordelingen af stillingskategorier i Vest med hele landet, ses det, at der er lidt færre mangelproblemer i Vestjylland. Der er samtidig markant flere stillingskategorier med gode beskæftigelsesmuligheder med 8,1%-point flere end landsgennemsnittet. Der er også markant færre stillingskategorier med mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Her er der 6,5%-point færre end landsgennemsnittet. 5

6 Udvikling i ledigheden Figur 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, januar oktober 2016 I Vestjylland har ledigheden været faldende siden februar 2010, hvor den sæsonkorrigerede ledighed toppede med bruttoledige. I oktober 2016 var der, sæsonkorrigeret, bruttoledige, mens den faktiske ledighed var på fuldtidspersoner. Det svarer til 3,0 pct. af arbejdsstyrken. Den sæsonkorrigerede ledighed er faldet med fuldtidspersoner fra toppen i februar 2010 til oktober Det svarer til et fald på 48,5%. Fra oktober 2015 til oktober 2016 er den sæsonkorrigerede ledighed i Vestjylland faldet med 643 fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 9,2 pct. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 9: Udvikling i ledighed, oktober 2015 oktober 2016 Ledigheden er faldet i størstedelen af de vestjyske kommuner i perioden oktober 2015 til oktober 2016, men der er store variationer i faldenes størrelse. Procentuelt er ledigheden faldet mest i Ringkøbing-Skjern (20,3 pct.), Viborg (16,3 pct.) og Ikast-Brande (13,7 pct.). Modsat er der en stigning i Holstebro på 4,8 pct. Antalsmæssigt er bruttoledigheden faldet mest i Viborg (249), Ringkøbing-Skjern (147), samt Ikast-Brande (98). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, okt Figur 10 viser udviklingen i ledighed fordelt på a-kasser i perioden oktober 2015 til oktober I langt de fleste a-kasser har der været fald i ledigheden. Procentuelt er ledigheden faldet mest i El-faget (73,1 pct.), funktionær og servicefag (46,9 pct.) og fødevareforbundet (36,0 pct.). Ledigheden er ekstraordinært lav i en række a- kaser. I EL-faget er ledigheden på 0,4%. Hos Danske Sundheds organisationer og hos Lærerne er ledigheden på 1,3% af de forsikrede. Hos Lederne og de Selvstændige er ledigheden på 1,4%. Hos Funktionærer og Servicefag er ledigheden på 1,6%. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 6

7 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Figur 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, Beskæftigelsen forventes at stige i Vestjylland fra med i alt personer. Det dækker over en kraftig stigning i bygge og anlæg og privat service, på henholdsvis 752 og beskæftigede. Offentlig service og industri er de eneste sektorer, hvor antallet af beskæftigede forventes at falde. Gennem 2017 forventes antallet af beskæftigede at falde med hhv.419 og 771 i de to sektorer. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 12: Udvikling i ledigheden for RAR-området, fremskrivning fra 2. kvartal kvartal 2016 Denne fremskrivning er dog påvirket af den tekniske brancheflytning at virksomheder fra industri til erhvervsservice som det fremgik ved tabel 1. Figur 12: Udvikling i ledigheden for RAR-området, fremskrivning fra 4. kvartal kvartal 2017 Fremskrivningen af ledigheden i figur 12 viser, at ledigheden faldt med fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal Det svarer til et fald på 29 pct. Den positive tendens med udviklingen i ledigheden forventes at fortsætte gennem Fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 forventes ledigheden at falde med 569 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 9 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser (hele landet) Måling Antal 4kv Antal 4kv Udvikling i Udvikling i procent antal Akademikere % Byggefag % Fag og Arbejde % Faglig Fælles A-kasse (3F) % Funktionærer og tjenestemænd % Handels- og % Metalarbejdere % Nærings- og % Øvrige A-kasser % Selvstændige % Tekniske funktionærer % Ikke forsikrede % I alt % Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fremskrives ledigheden på a- kasseniveau forventes en faldende ledighed i alle a-kassegrupper. De største procentvise fald forventes inden for akademikere og selvstændige, med fald på 11 pct. Det svarer til hhv. 670 og 800 færre fuldtidsledige. Antalsmæssigt forventes ledigheden at falde mest hos nærings- og nydelsesindustrien efterfulgt af de ikke forsikrede. Her forventes ledigheden at falde med hhv og fuldtidspersoner. 7

8 Arbejdsstyrke og beskæftigelse Figur 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra (16-64 år) Arbejdsstyrken (i aldersgruppen år) er faldet markant fra med i alt svarende til 8,1 pct. Udbuddet af arbejdskraft faldt derfor. Fra faldt beskæftigelsen med ca , og ledigheden steg med omkring Befolkningstallet faldt med ca (16-64 år) fra , og det trækker arbejdsstyrken ned. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Figur 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, Fra forventes beskæftigelsen og arbejdsstyrken at stige. Det er bl.a. en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet der trækker arbejdsstyrken op fremadrettet. Beskæftigelsen forventes at stige med ca og arbejdsstyrken med ca I fremskrivningen af arbejdsstyrken forventes Herning og Ikast-Brande at stege mest med en vækst på hhv. 2,2 pct. og 1,5 pct. Struer og Lemvig falder begge i arbejdsstyrken med 0,4 pct. og 0,6 pct. i perioden Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 8

9 Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Figur 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser, Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen markant i Vestjylland med i alt personer. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der ligeledes store forskelle i udviklingstrækkene. De ufaglærte har været hårdest ramt af eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt Kilde: Danmarks Statistik, RAS300 Figur 16: Ledige fordelt på uddannelser, De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på 6.469, hvilket svarer til 7,2 pct. De videregående uddannede har i samme periode haft en mere stabil udvikling, med mindre stigninger. Med 962 flere beskæftigede, ses den største stigning i gruppen med lang videregående uddannelser. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 Antallet af fuldtidsledige steg mærkbart fra med fuldtidspersoner, og det svarer til en vækst på 145,9 pct. Den største antalsmæssige stigning har været på det faglærte område, der i perioden har fået flere ledige, og det svarer til en vækst på over 144,7 pct. Tabel 4: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal Ledige: Procentvise udvikling Beskæftigede: Udvikling i antal Beskæftigede: Procentvise udvikling 2008 Ufaglærte ,0% ,4% Erhvervsuddannelser ,7% ,2% KVU ,7% 640 6,7% MVU ,0% 765 2,4% LVU ,7% ,2% Andet ,1% ,8% Alle uddannelser ,6% ,7% Når man sammenholder udviklingen i ledighed og beskæftigelse er der markante træk. Det største fald er hos de ufaglærte, hvor beskæftigelsen faldet med , mens ledigheden steg med 614. Samlet set for alle uddannelser fra er beskæftigelsen faldet med , og i samme periode er ledigheden steget med Kilde: Danmarks Statistik, AUL07og RAS300 9

10 Dansk (aug. 2016) Udenlandsk (aug 2016) Udv. Dansk Udv. Udenlandsk Udv. dansk Udv. udenlandsk Forsørgelsesstatus efter ledighed og branchebeskæftigelse Tabel 5: Fordelingen af ledige i Vestjylland, som står til rådighed for arbejdsmarkedet i september 2015 og deres status efter 26 og 52 uger (N=7.184) Forsørgelsesgrundlag sep-15 mar-16 sep-16 DP alm. Ledig 76,6% 31,9% 16,6% Kontanthjælp 14,1% 9,3% 7,3% Særlig udd. yd. Arbm. Yd og kontant yd. 7,2% 3,5% 0,9% Uddannelseshjælp 2,1% 0,4% 0,2% Integrationsydelse 0,1% 0,1% 0,1% Beskæftiget 32,3% 46,3% Efterløn, fleksydelse, overgangsydelse 1,0% 1,7% Ferie DP 2,0% 0,7% Forrevalidering, Revalidering 0,1% Førtidspension 0,1% Jobafklaring 0,1% 1,0% Kontanthjælp ikke jobparat 2,8% 4,2% Resourceforløb 0,1% SU, vus, svu 3,1% 4,7% Syge DP, barsels DP 7,0% 8,4% Uddannelseshjælp ikke jobparat 0,4% 0,4% Voksenlærlinge, Rotationsvikar, servicejob 0,9% 1,1% Ingen ydelse 4,4% 4,9% Ikke bosiddende i Danmark 0,3% 0,6% Folkepension 0,2% 0,5% Øvrig 0,1% 0,2% Hovedtotal 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Egne beregninger pba. DREAM Tabel 6: Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen for danske og udenlandske arbejdstagere fra august i Vestjylland efter arbejdssted. Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen (fuldtid) efter arbejdssted for hhv. danske og udenlandske arbejdstagere. Andre serviceydelser mv ,2% 44,9% Bygge og anlæg ,1% 28,5% Ejendomshandel og udlejning ,2% 6,7% Energiforsyning ,3% -26,4% Finansiering og forsikring ,4% 177,6% Handel ,6% 11,4% Hoteller og restauranter ,9% 1,3% Industri ,5% 14,1% Information og kommunikation ,1% 20,1% Kultur og fritid ,5% 0,3% Landbrug, skovbrug og fiskeri ,0% 1,5% Offentlig administration, forsvar mv ,8% 4,4% Rejsebureauer, rengøring mv ,0% 25,2% Råstofindvinding ,0% -38,4% Sundhed og socialvæsen ,6% -3,9% Transport ,7% 15,8% Undervisning ,3% 3,5% Uoplyst aktivitet ,3% 37,5% Vandforsyning og renovation ,3% 60,0% Videnservice ,2% -2,4% I alt ,0% 10,2% Kilde: STAR. Udenlandsk arbejdskraft er defineret som alle der ikke har dansk herkomst. Udenlandsk arbejdskraft kan godt dække over udlændinge som allerede bor i Danmark. Væksten i udenlandsk arbejdskraft behøver derfor ikke alene, at komme fra nye udlændinge der kommer til Danmark. Tabel 5 viser procentfordelingen af de ledige i Vestjylland, som stod til rådighed for arbejdsmarkedet i september 2015 (7.184 personer), og deres forsørgelsesstatus efter 26 og 52 uger. I gruppen af ledige som stod til rådighed for arbejdsmarkedet, var tre ud af fire modtagere af dagpenge og 16,2% var modtagere af enten kontant- eller uddannelseshjælp. Status efter 52 uger er, at antallet af personer på dagpenge faldet fra 76,6% til 16,6%, mens andelen på kontanthjælp er faldet fra 14,1% til 7,3%. Fra september 2015 til september 2016 er 46,3% overgået til lønmodtagerbeskæftigelse, og 4,7% er startet på en uddannelse. Derudover er 8,4% kommet på sygedagpenge og 4,9% modtager ingen ydelse og er heller ikke i lønmodtagerbeskæftigelse. Tabel 6 viser udviklingen i lønmodtager beskæftigelsen for danske og udenlandske arbejdstagere fra august i Vestjylland. Antallet af de udenlandske arbejdstagere er steget i perioden august med 10,2%, hvilket svarer til 971 fuldtidspersoner. De danske arbejdstagere er i samme periode steget med 0% svarede til 68 fuldtidspersoner. Den udenlandske arbejdskraft i Vestjylland er vokset mest i antal inden for Industri (379), bygge og anlæg (155) og rengøring mv. (149) Dansk arbejdskraft er vokset mest inden for offentlig administration (418), transport (333) og bygge og anlæg (227). Den danske arbejdskraft er især blevet mindre inden for sundhed og socialvæsen (695), undervisning (160) og handel (121). Beskæftigelsen er samlet set steget med fra juli Den udenlandske arbejdskraft udgjorde 6,6% af de beskæftigede, men har stået for hele 93,5% af væksten i beskæftigelsen. 10

11 Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i eindkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er der således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger indenfor de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, efterår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, hvor der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, efterår 2016, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik 11