Kost og måltidspolitik i Manøhytten

Transkript

1 Manøvej Næstved Tlf og Kost og måltidspolitik i Manøhytten Vores holdning i forhold til kost er, at børnene får et naturligt og selvfølgeligt forhold til sund og alsidig kost. En varieret og næringsrigtig kost er i særdeleshed af afgørende betydning for børnenes udvikling, vækst og helbred, men har også betydning for dagligdagens umiddelbare formåen og overskud. Det er også vigtigt at skabe nogle gode kostvaner for livet. Hos Rødderne ( 0-2 år ) vil der som hovedregel ikke blive serveret slik. Undtagelserne er: på vores 2 juleture og til vores fødselsdag. Der tænkes på, hvad det er for slik, der kommer i juleposerne og hvor stor mængden det er hellere kvalitet frem for kvantitet. Måltidets ernærings - og sundhedsmæssige indhold: Morgenmad: Der serveres morgenmad fra Hvis børnene skal nå, at spise morgenmad sammen med en voksen, skal børnene være her senest Denne morgenmad består af havregryn, havregrød, cornflakes blandet med havrefras, rugbrød med smør, marmelade eller ost. Hertil tilbydes mælk, vand eller te til børnene. Da vi har fokus på, hvad der giver børnene en god basis morgenmad - er det vigtigt - at I forældre ikke giver dem morgenmad med, hvis det f. eks. handler om toastbrød / hvide boller med nutella, guldkorn eller lign. sødt morgenmadsprodukt. Personalet holder sig orienteret gennem fødevarestyrelsen i forhold til, hvad der anbefales af morgenmad. Mellemmåltider: Rødderstuen holder en lille morgensamling kl. 9.00, hvor børnene får et stykke brød / knækbrød og en tår vand. Hvis Loppe Vamsebørn er sultne mellem måltiderne, må de gerne tage en mad fra deres madpakke. Vi vurderer, hvor lang tid der er til frokost eller hvor lang tid siden det er, de har fået mad sidst og hvor meget de har spist. Grunden til denne vurdering er, at der er børn, der bruger maden som en flugtmulighed, hvis de keder sig eller der er noget andet galt. Vores holdning er, at mad og drikke skal indtages, hvis ens mave fortæller en, at man er sulten eller tørstig. Når børnene tager en mad fra deres madpakke, skal de sætte sig ved bordet og spise den.

2 Frokost: Frokosten bør være et alsidigt og varieret måltid. Madpakker er forældrenes ansvar og hertil serveres mælk og vand. Vi vil ikke se slik i madpakken, hvis det forekommer, hjælper vi barnet med at gemme det væk, så de kan tage det med hjem. Hvis forældre har brug for at lægge lidt lækkerier i børnenes madpakke opfordre vi jer til at det er: en chokolademad på rugbrød rosiner nødder grønt pakket i små pakker eks. agurk, peber, blomkål m.m. cherrytomater riskiks ostehaps m.m. Vi opfordre jer til at undlade de sukkerholdige ting som: o danone o mælkesnitte o kage o chokoladekiks o småkager o m.m. Når I forældre har smurt en madpakke, bestemmer vi ikke hvad børnene skal spise først. Derfor er det vigtigt, at barnet ikke har så meget sukkerholdigt med, så de spiser sig mæt i disse ting og derfor ikke får plads til den gode basiskost, som giver dem en mæthedsfornemmelse i længere tid. Maddage: Har vi, når vi synes det passer ind i den planlægning der ellers foregår. Maddage foregår på loppe - og vamsestuen. Det indregnes i vores budget, at vi afholder et vis antal maddage om året. Hvis vi laver mad med børnene, oplever vi, at børn får lyst til at smage på forskellige ting, som de måske ikke har lyst til i hverdagen eller som de før har givet udtryk for, at de ikke kan lide. Vi arrangerer frokoster til jul og påske. Vi følger de gældende vejledninger om køkkenhygiejne og hvad vi må lave af mad - ( Fødevarestyrelsen ). Projekter om kost og bevægelse: Ind imellem har vi arbejdet med længere projektforløb, hvor vi har fokus på sund kost og bevægelse. Dette har så været beskrevet i læreplaner. Her er projektet udført i små grupper af børn, hvor niveau tilpasses i forhold til børnenes udvikling og alder. Frugt og brødordning: Børnene medbringer selv deres frugt - rødder og lopper i en fælles kurv. Dette bliver skåret ud i små stykker, så børnene får mulighed for at smage forskellig frugt, de er også i en alder ( 1-4 år ), hvor det kan virke uoverskueligt at spise et helt æble. Vamsebørnene ( 4-6 år ) spiser deres egen frugt, som opbevares i egen frugtpose. Af og til laver de også fællesfrugt, hvor det bliver skåret ud i små stykker, så man kan smage noget forskelligt. Der serveres vand til frugten.

3 På loppe - og vamsestuen har forældre oprettet en brødordning, hvor børnene skiftes til at have brød med hver dag til frugt. Her anbefales groft brød / boller. Fødselsdage - specielle lejligheder: Der er mange fødselsdage i institutionen og mange lejligheder kan defineres som specielle. Så det kunne blive et stort orgie af søde sager - vi finder det vigtigt, at vi har fokus på fødselsdagsbarnet og ikke hvad barnet har med, som vi kan spise. Det er fejringen af barnet der er det vigtigste, det der foregår først og er det primære. Selvfølgelig vil fødselsdagsbarnet gerne dele noget ud til børnene. Vi anbefaler, at det begrænses, så der kun er en enkelt ting Rødderstuen - da de ikke har brug for alt det sukker, skal det være: Boller med eller uden smør Frugt skåret i stykker eller på spyd Pølsehorn eller andet sundt Loppestuen og Vamsestuen kan det være: Boller Frugt i form af spyd eller andet Is Popcorn Kage Hvis vi bliver inviteret hjem, anbefaler vi, at man begrænser sig i forhold til bespisning. Det er ikke det, der skal være det vigtige, men den sociale del skal være vigtigere for børnene. Til andre specielle lejligheder, hvor Manøhytten er vært vælger vi at give børnene en enkelt ting - det kan være boller, frugt, nødder, sunde alternativer. Hvis vi køber slik i Manøhytten til Loppe - og Vamsestuen er det som udgangspunkt med naturlige farvestoffer i, men det kan fraviges i enkelte tilfælde. eks. i forhold til juleposer. Fødselsdage uden for Manøhyttens åbningstid - her er det værtsparret, der sammen med fødselsdagsbarnet planlægger dagen og evt. tager de hensyn der bør tages evt. til religion / allergi m.m. De fysiske rammer og pædagogikken omkring morgenmaden: Der spises fælles morgenmad i køkkenet, hvor der dækkes bord med dug og stearinlys. Alle ting sættes frem på bordet, så personalet ikke skal rejse sig efter ting (dette for ikke at forstyrre de børn, der spiser). Vi forventer af børnene, at spisningen foregår i et hyggeligt og roligt miljø, så det enkelte barn får mulighed for at få spist sin morgenmad. Vi hyggesnakker med børnene under måltidet - både om mad eller andre emner der optager børnene.

4 Hvis barnet er mæt og ikke kan spise op er det i orden, og dette respekteres. De fysiske rammer og pædagogikken omkring frokosten: Det er vigtigt, at måltidernes fysiske rammer er genkendelige fra dag til dag, så børnene føler sig trygge i forhold til hvad der skal foregå. 2 børn hjælper en voksen med at dække bord, med dug - tallerkner - glas - kander - skåle til papir, m.m. - køkkenrulle - madpakker. Børnene har faste siddepladser. Rødder og Loppebørn har billeder på deres stole - det skaber forudsigelighed for denne aldersgruppe. Alle børn vasker hænder inden de skal spise. Det er vigtigt, at vi inddrager og vænner børnene til en god hygiejne. Børnene samles og synger / læser før frokost. De der har dækket bord siger værsgo. Alle børn sidder og spiser sammen til frokost, så de får det sociale perspektiv med, her læres takt og tone og hvad en hyggelig stemning er - eks. bede om tingene på en ordentlig måde, hjælpe hinanden, sige tak m.m. Der spises i små grupper, hvor børn og pædagoger har mulighed for at snakke sammen - det kan være en skærpet opmærksomhed på den mad det enkelte barn / voksen spiser og at man får en snak om denne - hvad det er for noget, hvor det kommer fra, hvad det dufter af o.s.v. Der er ofte en snak om hvilken mad, der giver muskler og hvilke der ikke gør. På Loppe og Vamsestuen spiser de voksne sammen med børnene - de er rollemodeller. Efter endt frokost skal det enkelte barn sætte sin madkasse i køleskab, sætte sin tallerken / glas på rullebordet. De skal vaske hænder og ansigt. Vi er bevidste om, at forældrene får det med hjem, som børnene ikke spiser, her får I viden om, hvor meget og hvad børnene har spist. De fysiske rammer og pædagogikken omkring frugten: Her er de samme ting gældende, som til frokost Fødevarernes kvalitet: Vi tilstræber at købe lødige varer. Vi handler i Fakta, da det ligger tæt på og der tilstræbes at købe økologiske varer. Vi køber rigtig smør og ikke kærgården eller lign. Der købes økologisk mælk. Specielle hensyn: I de rammer hvor institutionen er deltagende, tager vi hensyn til de børn, der måtte have brug for dette. Det kan være børn med allergi - her laver vi en aftale med forældrene om de ting der her skal tages hensyn til. Det er vigtigt, at det er noget, der er talt med lægen om. Forældrene medbringer selv de særlige madvarer og drikkelse. I forhold til børn med en anden religion - tager vi hensyn til, at de eks. ikke må få svinekød. Når vi har maddage er vi bevidste i vores indkøb, så alle kan spise med.

5 Vi taler også med børnene om, at vi har forskellige kulturer for, hvordan vi spiser og hvad vi spiser. Her har vi mulighed for at inddrage den familie, som har en anden kultur, til at lave mad til os, få nogle opskrifter, få samtale omkring forskellighederne eller lign. Andre sundhedsfremmende måder at tænke på: Lige fra fødslen har børn behov for lystbetonet at bevæge sig og udfolde sig, således at deres fysiske udvikling bliver bedst mulig. Vi mener, det er vigtigt, at børn er i bevægelse. Når vi taler om børn i bevægelse, mener vi også de små ting som: rejse sig efter et glas, ske eller lign., det kan være at hente noget legetøj til en leg, som man er i gang med, det kan være at komme forbi en forhindring, hvor man er nødt til at flytte noget, for at komme forbi - alt dette giver et barn i bevægelse - frem for hvis den voksne havde gjort det hele for barnet. Vi er på legepladsen så meget som muligt, hvor børnene kan få mulighed for forskellige udfoldelser, som løbe, spille bold, klatre, cykle, gå balance, gynge, kravle igennem rør, m.m. Vi bruger de omkring liggende naturområder - store græsområder, hvor man kan gå / løbe / kravle / rulle op og ned af bakker, spille bold m.m. Vi bruger vores store rum til sanglege, dans, motoriske udfoldelser m.m. Vi indtænker den fysiske udfoldelse, som en del der skal indgå, når vi laver læreplaner. Udvikling: Personalet følger med i udviklingen omkring kost og bevægelse - både i medier, hvad Næstved Kommune fremsender, kurser m.m. og forholder sig kritisk til det. Vi vil skabe mulighed for en løbende debat - både på personalemøder, forældremøder og forældrebestyrelsesmøder. Mindst 1 gang om året skal vi have vores kostpolitik op i personalegruppen og forældrebestyrelsen og evaluerer om den holder eller skal tilrettes. Det er vores hensigt at skabe opmærksomhed om, hvad der er sund kost - ved snakke med børnene, når vi spiser sammen - ved opslag - ideer - projektforløb mv. Til den årlige samtale med forældre inddrages en snak om kost og madpakker, hvis der er et behov for dette. Kostpolitikken evalueres hvert 2. år og næste gang i 2018 Udarbejdet i november 2005 Evalueret og revideret d. 22 november 2016