Kapitel 5. Sygelighed

Transkript

1 Kapitel 5 Sygelighed

2 Kapitel Sygelighed Som omtalt i kapitel 1 kan der anlægges flere forskellige perspektiver på sundheds- og sygelighedstilstanden i en befolkning. Mens det forrige kapitel handlede om det subjektive, oplevelsesmæssige perspektiv, handler dette kapitel primært om det medicinske, professionelle perspektiv. I kapitel 8 præsenteres det sociale, normative perspektiv. Registerbaserede mål for sygeligheden Dødeligheden i en befolkning anvendes som et af flere registerbaserede mål for den aktuelle sundheds- og sygelighedstilstand. Dødeligheden kan bruges til at beregne middellevetiden, som er et statistisk mål, der udtrykker den forventede levetid for nyfødte eller restlevetiden ved en given alder. Beregningen af middellevetiden er baseret på de aktuelle dødelighedserfaringer. Et andet indirekte mål for sygelighedstilstanden er befolkningens brug af sundhedsvæsenet. Ved brug af eksisterende registre over indlæggelsesmønstret og sengedagsforbruget i sygehusvæsenet kan sygeligheden beskrives. Befolkningens brug af den primære sundhedstjeneste, eksempelvis alment praktiserende læge, kan også i en vis grad anvendes som mål for sygeligheden.når man anvender disse to mål, får man alene en beskrivelse af sygeligheden i den del af befolkningen, der oplever at have så alvorlige symptomer eller sygdomme, at de kontakter det professionelle sundhedsvæsen. Vil man imidlertid vide noget om den del af sygeligheden, der ikke nødvendigvis har ført til kontakt med sundhedsvæsenet, men som alligevel belaster folks dagligdag, må man Figur De fem hyppigst forekommende diagnoser belyst ved forskellige mål for sygelighedstilstanden. Andel af dødsfald - i % af alle dødsfald 1) Andel af sengedagsforbruget - i % af det samlede sengedagsforbrug 2) Andel af kontakter til alment praktiserende læge - i % af alle kontakter 3) Andel personer med selvrapporteret langvarig sygdom - SUSY-2000 Muskel- og skeletsygdomme ,1 16,3 Hjerte-karsygdomme ,1 6,5 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer ,2 Sygdomme i åndedrætsorganer ,1 5,0 Skader/ulykker/selvmord 6 8-4,8 Hudsygdomme ,4 - Psykiske lidelser - - 8,5 - Kræftsygdomme Sygdomme i fordøjelsesorganer Antal ) Dødsårsagsregistret ) Sengedage på psykiatriske afdelinger er fra 1998 (Sundhedsstyrelsen: Virksomheden ved sygehuse 1998). Sengedage på somatiske afdelinger er fra Landspatientregisteret ) Ovesen L, Juul S, Mabeck CE: Sygdomsmønstret i almen praksis. Århus Amt Institut for Almen Medicin, Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, De i alt registreringer stammer fra en dags registreringer fra hver praktiserende læge i Århus amt. 88

3 Kapitel 5. gennemføre særskilte undersøgelser i repræsentative udsnit af befolkningen. I dette perspektiv kan manifestationerne af sygelighed spænde fra sygdom eller sygelighed diagnosticeret i sundhedsvæsenet til gener og besvær i dagligdagen, som kan udvikle sig til egentlig sygdom eller helt forsvinde igen. Det fremgår af tabel 5.0.1, at beskrivelsen af sygdomstilstanden i en befolkning varierer stærkt med hvilken type af sygdomsmål, der anvendes. Det er væsentligt at pointere, at ingen af de nævnte mål kan stå alene eller er mere korrekt end et andet. De supplerer hinanden, og tilsammen giver de et mere fuldstændigt og nuanceret billede. Undersøgelsens mål for sygelighed Der anvendes tre forskellige mål for sygeligheden: - Forekomst af langvarig sygdom. Måles ved et åbent spørgsmål: Har De nogen langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse?. - Forekomst af specifikke sygdomme. Måles ved at præsentere svarpersonerne for en liste med en række sygdomme eller lidelser og for hver sygdom eller lidelse at angive, om de har den på interviewtidspunktet eller har haft den tidligere. - Forekomst af gener, symptomer og besvær inden for en 14-dages periode. Måles ligeledes ved at præsentere svarpersonen for en liste med en række gener og symptomer og for hver af dem at angive, om de har det på interviewtidspunktet, og om de er meget eller lidt generet heraf. Overensstemmelsen mellem forskellige mål for sundhed og sygelighed Selvom forekomsten af sygdom varierer afhængig af hvilket mål, der anvendes, så er det alligevel sådan, at det er de syge, der oplever at have et dårligt helbred. Der er tidligere konstateret god intern overensstemmelse mellem undersøgelsens forskellige mål for sundheds- og sygelighedstilstanden (Kjøller et al 1999, Rasmussen et al 1988). Sammenhængen mellem de forskellige mål for sundhed og sygdom i indeværende undersøgelse fremgår af de følgende tabeller. For alle de nævnte former for sygelighed fremgår det, at jo dårligere eget helbred vurderes, desto større sygelighed (tabel 5.0.2). Mens i alt 41,1% af befolkningen har en eller flere langvarige sygdomme, har kun 19,1% af personer med virkelig godt selvvurderet helbred langvarig sygdom sammenholdt med 94,5% af personer med meget dårligt selvvurderet helbred. I alt er 6,7% af befolkningen varigt begrænset i de daglige aktiviteter. Men det Oplevet helbred er: godt virkelig godt nogenlunde dårligt meget dårligt Andel i alt Andel med: - langvarig sygdom 19,1 40,1 72,2 92,9 94,5 41,1 - specifik sygdom 32,3 50,0 72,1 85,4 87,9 49,4 - gener 58,5 74,2 87,8 94,5 97,1 72,1 - meget generende gener 18,2 30,5 56,1 79,2 83,7 33,3 - aktivitetsbegrænsning 7,1 11,2 24,7 56,3 72,3 14,9 - varig aktivitetsbegrænsing 1,0 2,6 14,2 43,7 63,5 6,7 Andel 35,3 42,6 16,0 4,5 1,6 100,0 Tabel Andel med forskellige mål for sygelighed blandt personer, der vurderer eget helbred forskelligt. Procent. 89

4 Kapitel 5. drejer sig om 1,0% af personer med virkelig godt helbred og hele 63,5% af personer med meget dårligt selvvurderet helbred. Samme mønster ses, når udgangspunktet er aktivitetsbegrænsning (tabel 5.0.3). Blandt personer med varig aktivitetsbegrænsning har 90,1% langvarig sygdom, mens det kun drejer sig om 36,9% blandt personer uden aktivitetsbegrænsninger overhovedet. Tilsvarende vurderer 21,3% blandt personer med varig aktivitetsbegrænsing eget helbred som værende virkelig godt eller godt, mens det i hele befolkningen er 77,9%, der vurderer eget helbred som virkelig godt eller godt. Kapitlets indhold Undersøgelsens tre forskellige måder at måle sygelighed på præsenteres i hvert sit afsnit. Afsnit 5.1 handler om forekomsten af langvarig sygdom. I afsnit 5.2 præsenteres et af undersøgelsens specifikke temaer, nemlig forekomsten af astma, høfeber og anden allergisk snue. Forekomsten af specifikke sygdomme præsenteres i afsnit 5.3, og afsnit 5.4 handler om forekomsten af gener og symptomer inden for en 14-dages periode. Endelig handler afsnit 5.5 om forekomsten af ulykker i fritiden og i arbejdstiden. Tabel Andel med forskellige mål for sygelighed blandt personer med forskelligt niveau af aktivitetsbegrænsning. Procent. Med aktivitetsbegrænsning Med varig aktivitetsbegrænsning Uden aktivitetsbegrænsning Andel i alt Andel med: - langvarig sygdom 64,8 90,1 36,9 41,1 - specifik sygdom 68,4 83,0 46,1 49,4 - gener 95,2 96,3 68,1 72,1 - meget generende gener 74,5 80,0 26,1 33,3 - godt selvvurderet helbred 48,8 21,3 83,0 77,9 Andel 14,9 6,7 85,0 90

5 Kapitel Langvarig sygdom Forekomsten af langvarig sygdom i befolkningen er belyst ved et åbent spørgsmål: Har De nogen langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse? Langvarig sygdom er defineret som sygdom af seks måneders varighed eller længere. Hvis der svares bekræftende, stilles en række supplerende spørgsmål om sygdommens art, hvor på kroppen sygdommen er lokaliseret, hvor længe man har haft sygdommen, om en læge har sagt, hvilken sygdom der er tale om, og om sygdommen er meget eller lidt hæmmende i arbejdet eller dagligdagen. Efterfølgende er sygdommene kodet i henhold til WHO s sygdomsklassifikation, 8. revision (Sundhedsstyrelsen 1986) jf. også bilag A. I alt 41,1% af voksne danskere oplyser at have en eller flere langvarige sygdomme. For godt 96% af de nævnte sygdommes vedkommende har en læge - ifølge svarpersonernes oplysninger - sagt, hvilken sygdom det drejede sig om. I alt 11,5% oplyser at have en eller flere meget hæmmende, langvarige sygdomme, 15,4% har langvarig sygdom, der blot er lidt hæmmende i dagligdagen og 14,1% oplyser, at de slet ikke er hæmmet i dagligdagen, af deres sygdom/sygdomme. Lidt større andel af kvinder end mænd oplyser at have meget hæmmende langvarig sygdom henholdsvis 9,8% af mænd og 13,2% af kvinder. Forekomsten af meget hæmmende, langvarig sygdom stiger stejlt med stigende alderen (figur 5.1.1). Det fremgår endvidere af figur 5.1.2, at der er klar sammenhæng mellem, hvordan en person vurderer eget helbred og forekomst af de forskellige niveauer af hæmmende langvarig sygdom. Jo mere sygdom opleves som værende, hæmmende i dagligdagen, desto dårligere vurderer svarpersonerne deres helbred. Figur Forekomst af meget hæmmende, lidt hæmmende og slet ikke hæmmende, langvarig sygdom i forskellige aldersgrupper. Procent. 91

6 Kapitel 5.1 Figur Selvvurderet helbred blandt personer med forskellig grad af hæmmende, langvarig sygdom. Procent. Figur Udviklingen i andelen med langvarig sygdom i forskellige fødselskohorter. Procent. 92

7 Kapitel 5.1 Tabel Forekomst af langvarig sygdom i 14 diagnosegrupper samt andel sygdomme der opleves som meget hæmmende i dagligdagen. Procent. Andel med langvarig sygdom Antal i befolkning med langvarig Andel af langvarige sygdomme, som opleves som meget hæmmende. sygdom SUSY-2000 SUSY-1994 i 1000 Muskel- og skeletsygdomme 16, ,4 33,9 Hjerte-karsygdomme 6, ,0 29,4 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 5, ,9 33,2 Sygdomme i åndedrætsorganer 5, ,1 31,5 Skader 4, ,1 28,4 Stofskiftesygdomme 3, ,0 15,9 Sygdomme i fordøjelsesorganer 2, ,6 20,4 Hudsygdomme 1, ,8 15,0 Psykiske lidelser 1, ,3 36,5 Svulster 1, ,8 36,5 Sygdomme i urinveje og kønsorganer 1, ,8 33,3 Infektionssygdomme 0, ,8 26,7 Blodsygdomme 0,2 9 13,5 14,3 Andre sygdomme 4, ,2 31,4 I alt 41, ,0 30,2 De alderspecifikke opgørelser viser, hvorledes tilvæksten i langvarig sygdom sker i takt med stigende alder. I figur er det illustreret, hvorledes tilvæksten har været for forskellige fødselsårgange, idet forekomsten af langvarig sygdom er markeret, således som det er målt i henholdsvis 1987, 1994 og Det gælder for alle fødselsårgangene, at der er tale om en næsten parallel vækst i andelen med langvarig sygdom i størrelsesordenen 15-20% i løbet af den periode, der er gået fra 1987 til 2000, og det næsten uanset om det er årgange, der var unge eller ældre, da de blev undersøgt. Sygdomsmønstret De hyppigst forekommende langvarige sygdomme er muskel- og skeletsygdomme, hjerte-karsygdomme, sygdomme i nervesystem og sanseorganer samt sygdomme i åndedrætsorganer (tabel 5.1.1). Det ses endvidere af tabellen, at de langvarige sygdomme i forskellig grad opleves som værende meget hæmmende for dagligdagen. I forhold til 1994 er der generelt sket et fald i andelen af langvarige sygdomme, der opleves som hæmmende fra 30% i 1994 til 26% i Tilsvarende er der et mindre fald i andelen af svarpersoner, der angiver at have en eller flere meget hæmmende, langvarige sygdomme (se standardtabel). 93

8 Kapitel 5.1 Tabel Forekomst af langvarige sygdomme, opdelt i hoveddiagnosegrupper, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Mænd år år år år 80+ år I alt Muskel- og skeletsygdomme 7,8 12,0 17,7 16,8 17,2 14,2 Hjerte-karsygdomme 0,7 1,5 8,1 19,8 22,6 6,5 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 3,2 3,5 6,2 7,6 8,8 5,1 Sygdomme i åndedrætsorganer 4,9 3,9 4,6 10,3 7,8 5,1 Skader 5,1 6,0 4,4 2,3 6,0 4,9 Stofskiftesygdomme 1,0 1,1 4,7 7,0 6,9 3,2 Sygdomme i fordøjelsesorganer 1,1 1,1 2,5 4,7 2,7 2,0 Hudsygdomme 2,0 1,7 1,6 0,8-1,5 Psykiske lidelser 0,5 1,6 1,7 0,5 0,6 1,4 Svulster 0,2 0,5 1,0 4,3 4,0 1,2 Sygdomme i urinveje og kønsorganer 0,3 0,4 0,5 4,5 4,5 1,0 Infektionssygdomme 0,3 0,5 0,7 1,1 2,0 1,0 Blodsygdomme 0,1 0,1 0,1 0,7 0,5 0,2 Andre sygdomme 4,4 4,9 3,7 5,6 4,0 4,4 Antal svarpersoner (uvægtet) Svarende til 1994-undersøgelsen vurderer personer med langvarig sygdom, at psykiske lidelser, muskel- og skeletsygdom samt sygdomme i nervesystem og sanseorganer er de mest hæmmende, langvarige sygdomme i hverdagen. Stofskiftesygdomme, hudsygdomme, blodsygdomme samt sygdomme i fordøjelsesorganer er de mindst hæmmende, langvarige sygdomme (Kjøller et al 1995). Det fremgår endvidere af tabel 5.1.1, at der er flere forskelle i rangordningen af, hvor hæmmende en sygdomsgruppe vurderes at være i 1994 og Først og fremmest skal nævnes, at vurderingen af svulster, sygdomme i urinveje- og kønsorganer, sygdomme i åndedrætsorganer og gruppen af andre sygdomme har ændret sig. Forekomsten af de forskellige diagnosegrupper blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper fremgår af tabel De hyppigst forekommende langvarige sygdomme er yderligere omtalt i de efterfølgende standardtabeller. 94

9 Kapitel 5.1 Kvinder år år år år 80+ år I alt Muskel- og skeletsygdomme 9,7 11,3 21,3 29,6 28,3 17,6 Hjerte-karsygdomme 0,6 1,6 7,5 16,4 19,5 6,2 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 2,9 3,7 5,1 7,9 12,7 5,0 Sygdomme i åndedrætsorganer 5,6 4,2 4,6 6,9 3,2 4,8 Skader 4,3 3,5 4,3 3,5 8,0 4,1 Stofskiftesygdomme 0,5 1,8 5,1 10,3 6,6 4,0 Sygdomme i fordøjelsesorganer 1,0 1,6 2,7 3,6 4,1 2,3 Hudsygdomme 2,2 2,4 1,7 1,4 0,7 1,9 Psykiske lidelser 0,8 1,9 2,9 2,1 1,3 2,1 Svulster 0,2 0,2 2,1 4,5 1,9 1,4 Sygdomme i urinveje og kønsorganer 0,3 0,9 1,2 1,9 1,2 1,0 Infektionssygdomme 0,7 0,4 1,1 1,1 1,7 0,9 Blodsygdomme 0,1 0,3 0,1 0,7 0,4 0,2 Andre sygdomme 5,8 6,1 4,6 4,2 4,9 5,3 Antal svarpersoner (uvægtet) Tabel Fortsat Forekomsten af langvarig sygdom er steget fra 32,5% i 1987, 37,6% i 1994 og til 41,1% i år Samme udvikling ses i de øvrige skandinaviske lande. Eksempelvis er forekomsten af meget hæmmende, langvarig sygdom i Sverige steget fra 14,1% i til 18,6% i 2000 (Statistiska Centralbyrån 2000). I Norge viser Helseundersøkelsen, at andelen med langvarig sygdom er steget fra 46% i 1985 til 57% i 1995 (Ramm 1997). I Finland er forekomsten af langvarig sygdom steget fra 41% i 1987 til 49% i 1995/96 (Arinen et al 1998). Også i England er forekomsten af langvarig sygdom steget - fra 40% i 1993 til 44% i 1999 (Health Survey for England 2001). 95

10 Kapitel 5.1 Andel med langvarig sygdom Percentage who suffer from any long-standing illness 96

11 Kapitel 5.1 Langvarig sygdom 41,1% af voksne danskere har en eller flere langvarige sygdomme. Langvarig sygdom forekommer næsten lige hyppigt blandt mænd og kvinder, og forekomsten stiger jævnt med stigende alder. Forekomsten er steget fra 32,4% i 1987 til 41,1% i Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten af langvarig sygdom er lav blandt selvstændige med ansatte og funktionærer i gruppe I samt blandt faglærte arbejdere. Forekomsten af langvarig sygdom er højere blandt arbejdsløse end blandt beskæftigede. Også blandt førtidspensionister ses en høj andel med langvarig sygdom. Samlivsstatus: Samlevende og enlige har højere forekomst af langvarig sygdom end gifte. Antal langvarige sygdomme: 1 sygdom 28,6% 2 sygdomme 8,7% 3 sygdomme 2,7% 4 sygdomme 1,1% Ingen sygdom 58,9% Køn og alder: 40,4% blandt mænd og 41,7% blandt kvinder oplyser, at have én eller flere langvarige sygdomme. Forekomsten stiger med stigende alder fra knap 30% i den yngste aldersgruppe til godt 60% i den ældste. Uddannelse: Forekomsten af langvarig sygdom er højst blandt personer med 12 eller færre års samlet uddannelse og lavest blandt personer med 13 eller flere års uddannelse. Amt: Sygeligheden, målt ved forekomsten af langvarig sygdom, er over landsgennemsnittet i Frederiksborg, Roskilde og Ribe amter og under i Vestsjællands, Sønderjyllands og Ringkøbing amter. Udvikling: Andelen i befolkningen, der har en eller flere langvarige sygdomme, er steget fra 32,4% i 1987 til 41,1% i Stigningen ses blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Andel med langvarig sygdom i 1987, 1994,

12 Kapitel 5.1 Andel med meget hæmmende, langvarig sygdom Percentage with very restricting long-standing illness 98

13 Kapitel 5.1 Meget hæmmende langvarig sygdom I alt 11,5% af voksne danskere har en eller flere meget hæmmende, langvarige sygdomme. Forekomsten er faldet fra 12,2% i 1994 til 11,5% i Køn og alder: 13,2% blandt kvinder og 9,8% blandt mænd angiver at have en eller flere meget hæmmende langvarige sygdomme. I alle aldersgrupper er forekomsten højere blandt kvinder end blandt mænd. Andelen med meget hæmmende, langvarig sygdom er relativt lav i de yngste aldersgrupper og stiger med stigende alder. Blandt de 80-årige eller derover har således ca. en tredjedel en eller flere meget hæmmende, langvarige sygdomme. Uddannelse: Som det var tilfældet med forekomsten af langvarig sygdom under et, falder forekomsten med stigende uddannelsesniveau fra 22,3% blandt personer med mindre end 10 års uddannelse til 5,4% blandt personer med 15 eller flere års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten af meget hæmmende langvarig sygdom er lavest blandt funktionærer i gruppe I og II. Forekomsten er markant højere blandt arbejdsløse end blandt beskæftigede. Over halvdelen af førtidspensionisterne oplyser at have en eller flere meget hæmmende, langvarige sygdomme. Samlivsstatus: Samlevende og enlige (tidligere gifte, enker og enkemænd samt ugifte) har markant højere forekomst af hæmmende, langvarig sygdom end gifte. Amt: Der er ikke større forskelle mellem amterne i forekomsten af meget hæmmende, langvarig sygdom. I forhold til landsgennemsnittet har Københavns Amt dog en relativt mindre forekomst og Nordjyllands Amt en relativ større forekomst. Udvikling: I perioden 1994 til 2000 er der sket et lille fald i andelen med hæmmende, langvarig sygdom. Forekomsten af meget hæmmende, langvarig sygdom er ikke belyst i Andel med meget hæmmende, langvarig sygdom i 1994 og

14 Kapitel 5.1 Andel med muskel- og skeletsygdom Muscolo-skeletal diseases 100

15 Kapitel 5.1 Muskel- og skeletsygdom 16,3% af den voksne befolkning har en eller flere langvarige muskel- og skeletsygdomme. Rygsygdom er den hyppigste form for langvarig muskel- og skeletsygdom. Forekomsten er steget fra 13,0% i 1987 til 16,3% i Muskel- og skeletsygdom % Inflammatorisk reumatisk sygdom 2,8% Slidgigt 3,8% Rygsygdom 6,7% Andre muskel- og skeletsygdomme 4,6% Muskel- og skeletsygdom i alt 16,3% Køn og alder: Muskel- og skeletsygdomme forekommer hyppigere blandt kvinder (17,9%) end blandt mænd (14,6%). Blandt mænd stiger forekomsten frem til 66-års alderen for dernæst at falde svagt. Blandt kvinder stiger forekomsten til 80-års alderen for dernæst at falde svagt. Rygsygdom er den hyppigste form for langvarig muskel- og skeletsygdom. Uddannelse: Forekomsten af muskel- og skeletsygdom falder jævnt med stigende antal års uddannelse fra 24,3% blandt personer med kortest uddannelse til 11,2% blandt personer med længst uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten er lavest blandt funktionærer i gruppe I og II. Forekomsten er højere blandt arbejdsløse end blandt de beskæftigede. Størst forekomst ses blandt førtidspensionister, og muskel- og skeletsygdom er da også den hyppigste årsag til tildeling af helbredsbetinget førtidspension (Den sociale Ankestyrelse 2000). Samlivsstatus: Forekomsten er højst blandt skilte. Amt: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten høj i Fyns og Nordjyllands amter og lav i Vestsjællands og Ringkøbing amter. Udvikling: Forekomsten er steget fra 13,0% i 1987 til 16,3% i Stigningen er tydeligst i aldersgrupperne år og år. I de to ældste aldersgrupper er der en klart mindre stigning eller snarere en uændret forekomst. Andel med muskel- og skeletsygdom i 1987, 1994,

16 Kapitel 5.1 Andel med hjerte-karsygdom Cardio-vascular diseases 102

17 Kapitel 5.1 Hjerte-karsygdom 6,5% - lige store andele blandt mænd og kvinder har langvarig hjerte-karsygdom. Forekomsten er væsentligt højere blandt ældre end blandt yngre. Forekomsten er uændret i perioden 1987 til Køn og alder: Forekomsten af hjerte-karsygdom er ens blandt mænd og kvinder og stiger stejlt med stigende alder fra under 1% i de yngste aldersgruppe til 20-24% blandt de 80+ årige. Uddannelse: Forekomsten af hjerte-karsygdom aftager med stigende uddannelsesniveau. Socioøkonomisk gruppe: Med undtagelse af gruppen af selvstændige uden ansatte er der ikke forskel i forekomsten af hjerte-karsygdomme mellem den forskellige socioøkonomiske grupper i arbejdsstyrken. Forekomsten er betydeligt højere blandt førtidspensionister end blandt erhvervsaktive. Samlivsstatus: Sammenlignet med gifte er der kun højere forekomst af hjerte-karsygdom i gruppen af enlige (separerede eller skilte). Amt: Der er ikke større forskelle i forekomsten af hjerte-karsygdom mellem amterne. Men forekomsten i Fyns Amt er lidt højere end landsgennemsnittet. Udvikling: Forekomsten af hjerte-karsygdom er uændret i perioden 1987 til Andel med hjertekar-sygdom i 1987, 1994,

18 Kapitel 5.1 Andel med sygdom i nervesystem og sanseorganer Diseases of nervous system and sense organs 104

19 Kapitel 5.1 Sygdom i nervesystem og sanseorganer I alt 5,2% af voksne danskere har en eller flere sygdomme i nervesystem og sanseorganer. Sygdommen ses lige hyppigt blandt mænd og kvinder og stiger med stigende alder. Forekomsten er uændret i perioden 1987 til 2000 Køn og alder: Forekomsten af sygdomme i nervesystem og sanseorganer er ens blandt mænd og kvinder og stiger jævnt med stigende alder Uddannelse: Der er ikke systematiske forskelle i forekomsten af nervesystemsygdomme mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Socioøkonomisk gruppe: Sygdomme i nervesystem og sanseorganer forekommer i lige stort omfang blandt de forskellige erhvervsaktive grupper. Sammenlignet med erhvervsaktive er forekomsten høj blandt førtidspensionister og blandt arbejdsløse. Samlivsstatus: Forekomsten af sygdomme i nervesystem og sanseorganer varierer ikke mellem de forskellige samlivsstatusgrupper. Amt: Der er ikke væsentlige forskelle i forekomsten af nervesystemsygdomme mellem amterne. Men i forhold til landsgennemsnittet er forekomsten relativt høj i Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Århus Amt. Udvikling: Forekomsten af sygdomme i nervesystem og sanseorganer er uændret i perioden 1987 til Andel med sygdom i nervesystem og sanseorganer i 1987, 1994,

20 Kapitel 5.1 Andel med åndedrætssygdomme Respiratory diseases 106

21 Kapitel 5.1 Åndedrætssygdom 5,0% af voksne danskere oplyser at have langvarig åndedrætssygdom. Åndedrætssygdomme ses hyppigst i aldersgruppen år. Udviklingen i perioden 1987 til 2000 i forekomsten af åndedrætssygdomme er ikke entydig. Køn og alder: Åndedrætssygdomme forekommer lige hyppigt blandt mænd og kvinder. Forekomsten er højst i aldersgruppen år. I de to yngste aldersgrupper er forekomsten højere blandt kvinder end blandt mænd, hvorimod det modsatte billede ses blandt 67-årige eller derover. Uddannelse: Forekomsten af åndedrætssygdomme er højst blandt personer med mindre end 10 års skole- og erhvervsuddannelse og falder med stigende antal års uddannelse frem til gruppen med 15 eller flere års uddannelse, hvor forekomsten atter stiger. Socioøkonomisk gruppe: Åndedrætssygdomme forekommer lige hyppigt blandt alle erhvervsaktive grupper. Andelen med åndedrætssygdom er betydeligt højere blandt førtidspensionister end blandt erhvervsaktive. Samlivsstatus: Forekomsten af åndedrætssygdomme er højere blandt enlige ugifte og enlige separerede eller tidligere gifte end blandt gifte. Amt: Der er ikke forskel i forekomsten af åndedrætssygdom mellem amterne. Udvikling: I perioden 1987 til 2000 er der sket en stigning i forekomsten af selvrapporteret langvarig åndedrætssygdom blandt mænd og kvinder i aldersgrupperne år og år. Udviklingen er ikke entydig for de øvrige køns- og aldersgruppers vedkommende Andel med åndedrætssygdomme i 1987, 1994, år år år 67+ år Mænd 107

22 Kapitel Astma, høfeber og anden allergisk snue Astma, høfeber og anden allergisk snue er overfølsomhedssygdomme i luftvejene. I hverdagssprog dækker betegnelsen allergi og overfølsomhed over en række forskellige sygdomme, f.eks. astma og snue, nældefeber, eksem og levnedsmiddelallergi. Der er tale om allergi, såfremt overfølsomheden skyldes en overreaktion i immunsystemet. Astma er karakteriseret ved anfaldsvis hoste, åndenød og/eller pibende, hvæsende vejrtrækning, der kan variere betydeligt inden for kort tid. Personer med allergisk astma kan reagere på specifikke påvirkninger, dvs. det de er overfølsomme overfor, f.eks. husstøvmider, dyrehår og pollen. Der kan også være tale om astma uden en påvist allergi. Både ved allergisk og ikke-allergisk astma kan de hyperreaktive luftveje reagere på uspecifikke påvirkninger, f.eks. tobaksrøg, stærke lugte, udstødningsgas, kold luft, tåge mv. (Dahl et al 1999). Allergisk snue kan være årstidsbestemt (høfeber) eller være uafhængig af årstiden. Høfeber udløses ofte af allergi over for f.eks. pollen fra birk, græs, bynke m.v., mens den ikke årstidsbestemte allergiske snue f. eks. kan skyldes allergi over for husstøvmider eller kæledyr med pels. Symptomerne er nysen, løbende næse samt kløe i øjne og svælg. Tabel Forekomst af astma inden for det seneste år. Procent. Procent Både som specifik sygdom og som allergisk sygdom 4,6 Kun som specifik sygdom 0,8 Kun som allergisk sygdom 0,5 Ingen astma 94,1 I alt 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet Igennem de seneste årtier er der sket en voldsom stigning i forekomsten af overfølsomhedssygdomme især i vestlige, industrialiserede lande. Flere forskellige faktorer ved den moderne, vestlige livsstil synes at spille en rolle for stigningen. Der er tale om multifaktorielle sygdomme (Teknologirådet 2000). I den vestlige verden skønnes det, at der inden for de seneste år er sket mere end en fordobling i forekomsten af astma og allergisk snue (European Allergy White Paper 1997), og der er fortsat en opadgående trend (European Allergy White Paper Update 1999). I Sverige er der også set en stigning. I 1981 var der ifølge en interviewundersøgelse knap en tredjedel af den voksne svenske befolkning, som havde eller havde haft besvær pga. astma, høfeber, eksem eller anden overfølsomhed. I 1989 havde 31% af mænd og 40% af kvinder besvær af mindst én form for allergi eller overfølsomhed, og i 1996/97 var det steget til 37% blandt mænd og 43% blandt kvinder (Socialstyrelsen 2001). Udviklingen i forekomsten af allergiske sygdomme er fulgt nøje i Danmark. Således er allergi medtaget som særskilt tema i sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i 1987 (Bredkjær 1988), i 1994 (Keiding 1997) og nu igen i 2000 undersøgelsen. Astma og kronisk bronkitis indgik som særskilt tema i Middellevetidsudvalgets arbejde (1994). En række danske studier dokumenterer stigningen i forekomsten af allergiske luftvejslidelser (Keiding 1997, Linneberg et al 2000, Linneberg et al 2001, Hansen 2001). Endelig vidner to handlingsplaner om, at den stigende forekomst er blevet fulgt med stor opmærksomhed (Sundhedsministeriet 1993, Teknologirådet 2000). Forekomsten af astma og allergisk snue er i indeværende undersøgelse belyst på samme måde som i 1994-undersøgelsen. Der er stillet to forskellige spørgsmål om astma. Dels i forbindelse med belysningen af forekomsten af en række specifikke sygdomme (se afsnit 5.3), hvor svarpersonerne fik forevist en liste med et antal almindelige sygdomme. For hver sygdom skulle svarpersonerne angive, om de havde den pågældende sygdom nu eller havde haft den tidligere. Dels er forekomsten af astma belyst som et særskilt tema, hvor svarpersonerne fik forevist en liste, der rum- 108

23 Kapitel 5.2 mede flere forskellige former for allergiske lidelser eller overfølsomhedssygdomme, herunder astma, allergisk snue, eksem mv. Igen skulle svarpersonerne for hver af de nævnte sygdomme angive, om de har haft den pågældende lidelse inden for det seneste år eller om de har haft den tidligere. Endelig kunne astma naturligvis nævnes som en langvarig, kronisk sygdom (se afsnit 5.1). I de følgende tabeller er forekomst af astma inden for det seneste år defineret som et bekræftende svar på blot det ene af de to nævnte spørgsmål (tabel 5.2.1). I alt 5,9% angiver at have astma i henhold til denne afgrænsning 4,6% angiver at have astma på begge spørgsmål, 0,8% angiver alene astma som specifik sygdom, mens 0,5% alene angiver astma i forbindelse med spørgsmålet om allergiske sygdomme i øvrigt. Se endvidere den efterfølgende standardtabel vedrørende forekomst af astma. Forekomsten af allergisk snue totalt set og henholdsvis som høfeber og ikke-årstidsbestemt snue fremgår af tabel I alt 2,2% angiver at have begge former for allergisk Tabel Forekomst af allergisk snue inden for det seneste år. Procent. Procent Både høfeber og ikke årstidsbestemt snue 2,2 Kun høfeber 10,3 Kun ikke-årstidsbestemt snue 5,3 Ingen allergisk snue 82,2 I alt 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet snue, mens 10,3% alene har høfeber og 5,3% alene har ikke-årstidsbetinget allergisk snue. Begge former for allergisk snue er vist i de efterfølgende standardtabeller. I alt angiver 20,6% i den voksne befolkning at have en eller flere af de nævnte former for astma eller allergisk snue. Forekomsten er lidt højere blandt kvinder (21,8%) end blandt mænd (19,3%) og højere i de yngste aldersgrupper end i de ældste (tabel 5.2.3). Mænd år år år år 80+ år I alt Astma 6,0 5,1 4,3 8,8 5,7 5,4 Høfeber 13,6 16,2 10,4 6,4 5,2 12,3 Anden allergisk snue 6,0 7,2 6,4 4,3 6,8 6,4 Med en eller flere af ovennævnte sygdomme 19,5 22,7 17,4 16,0 14,4 19,3 Antal svarpersoner - uvægtet Tabel Forekomst af astma, høfeber og anden allergisk snue inden for det seneste år blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Kvinder år år år år 80+ år I alt Astma 9,0 5,7 6,1 8,7 3,1 6,4 Høfeber 15,4 15,1 11,8 8,0 6,2 12,7 Anden allergisk snue 7,2 9,0 9,3 8,4 5,3 8,6 Med en eller flere af ovennævnte sygdomme 24,0 23,0 22,0 19,4 13,3 21,8 Antal svarpersoner - uvægtet

24 Kapitel 5.2 Andel med astma inden for det seneste år Percentage who have had asthma within the past year 110

25 Kapitel 5.2 Astma I alt 5,9% af den voksne befolkning oplyser, at de har haft astma inden for det seneste år. Forekomsten er højst blandt de helt unge kvinder og blandt de årige. Samlivsstatus: Ugifte og enlige (separerede eller skilte) har højere forekomst af astma end gifte, samlevende og enker/enkemænd. Forekomsten er steget fra 3,2% i 1987 til 5,9% i Køn og alder: Forekomsten af astma er højst blandt kvinder i alderen år (9,0%) og blandt de årige (8,7%). Til og med 66- års alderen er forekomsten højere blandt kvinder end blandt mænd. I den ældste aldersgruppe er der derimod større andele blandt mænd end blandt kvinder, der oplyser at have astma. Uddannelse: Forekomsten af astma er klart højst blandt personer med mindre end 10 års kombineret skole- og erhvervsuddannelse. Der er kun mindre forskelle mellem de øvrige uddannelsesgrupper. Socioøkonomisk gruppe: Der er ikke forskel i forekomsten af astma blandt de erhvervsaktive grupper. Forekomsten blandt førtidspensionister er betydeligt højere end blandt de årige i øvrigt. Amt: Der er relativt høj forekomst af astma i Vestsjællands og Ringkøbing amter og en relativt lav forekomst i Sønderjylland. Udvikling: Forekomsten af astma er steget i perioden fra 3,2% i 1987 til 5,9% i Stigningen er sket blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Andel med astma inden for det seneste år i 1987, 1994,

26 Kapitel 5.2 Andel med høfeber (årstidsafhængig allergisk snue) inden for det seneste år Percentage who have had allergic rhinitis during seasons within the past year 112

27 Kapitel 5.2 Høfeber (årstidsbestemt allergisk snue) 12,5% oplyser, at de har haft høfeber (årstidsbetinget allergisk snue) inden for det seneste år. Forekomsten er lige høj blandt mænd og kvinder og højst i de yngste aldersgrupper. Forekomsten er steget fra 6,5% i 1987 til 12,5% i Socioøkonomisk gruppe: Kun ikke-faglærte arbejdere adskiller sig fra de øvrige beskæftigede ved at have en relativt lav forekomst af høfeber. Det samme gælder de arbejdsløse. Samlivsstatus: Forekomsten er højere blandt ugifte end blandt de øvrige samlivsstatusgrupper. Køn og alder: Lige store andele af mænd og kvinder oplyser at have haft høfeber inden for det sidste år. Forekomsten af høfeber er især høj blandt de årige og blandt de årige. Kun en relativt lille andel blandt de 67- årige eller derover har haft høfeber inden for det sidste år. Uddannelse: Jo længere uddannelse desto større er forekomsten af høfeber. Blandt personer med mindre end 10 års uddannelse har 8,3% haft høfeber inden for det sidste år. Blandt personer med 15 eller flere års uddannelse drejer det sig om 15,4%. Amt: Forekomsten er højere i det storkøbenhavnske område og Frederiksborg Amt end i landet som helhed. Udvikling: Der ses næsten en fordobling i forekomsten af høfeber i perioden fra 6,5% i 1987 til 12,5% i Stigningen ses blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Andel med høfeber inden for det seneste år i 1987, 1994,

28 Kapitel 5.2 Andel med anden allergisk snue (ikke årstidsafhængig) inden for det seneste år Percentage who have had allergic rhinitis independent of seasons within the past year 114

29 Kapitel 5.2 Anden allergisk snue (ikke årstidsafhængig) inden for det seneste år I alt 7,5% oplyser at have haft anden allergisk snue inden for det seneste år det drejer sig om 6,4% blandt mænd og 8,6% blandt kvinder. Samlivsstatus: Forekomsten er højst blandt separerede og skilte, der nu lever alene. Forekomsten af anden allergisk snue er næsten fordoblet siden Køn og alder: I alle aldersgrupper på nær den ældste har lidt større andele af kvinder end af mænd anden allergisk snue, dvs. ikke årstidsafhængig snue. Blandt personer på 80 år eller derover har større andele af mænd end kvinder anden allergisk snue. Uddannelse: Forekomsten af anden allergisk snue er klart højere blandt personer med langvarig uddannelse (15 år eller derover) end blandt personer med kortere uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Svarende til resultaterne vedrørende sammenhængen mellem uddannelse og forekomst af anden allergisk snue ses den højeste forekomst blandt funktionærer i gruppe I og II. Der ses også en let forhøjet forekomst blandt førtidspensionister sammenholdt med årige under ét. Amt: Københavns og Frederiksberg Kommuner og Københavns Amt ligger over landsgennemsnittet og Nordjyllands Amt ligger under landsgennemsnittet. Udvikling: Svarende til stigningen i forekomsten af høfeber ses også en næsten fordobling i forekomsten af ikke-årstidsbestemt allergisk snue, fra 4,0% i 1987 til 7,5% i Stigningen ses blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Andel med anden allergisk snue (ikke årtidsafhængig) inden for det seneste år i 1987, 1994,

30 Kapitel Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit behandler forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som interviewpersonerne angiver, at de har på interviewtidspunktet. De har fået forevist en liste over 22 sygdomme eller tilstande med dagligdagsbetegnelser eller navne. Når man udspørger ved at vise en liste, rapporteres der om flere sygdomme eller tilstande, end hvis der anvendes et åbent spørgsmål, således som det er tilfældet i spørgsmålet om langvarig sygdom. Det skyldes sandsynligvis, at der er tilbøjelighed til at glemme mindre alvorlige tilfælde eller tilfælde, der ikke giver smerter eller gener, når der anvendes det åbne spørgsmål. Det er vist i tidligere undersøgelser (Kjøller et al 1995). Tabel viser forekomsten af de specifikke sygdomme i 1987, 1994 og Analyserne af ændringer over tid er foretaget ved en logistisk regressionsanalyse, hvor der tages højde for den forskel, der er imellem de forskellige år primært med hensyn til alderssammensætningen, men også til kønssammensætningen (se metodeafsnit). Tabellen viser, at allergi, rygsygdomme og forhøjet blodtryk er de enkeltsygdomme eller tilstande, som er hyppigst forekommende. Af tabellen fremgår det endvidere, at andelen, som angiver, at de har astma, stærk hovedpine/migræne og eksem, er steget i perioden. Også andelen med selvrapporteret allergi er øget fra 9,9% i 1994 til 14,2% i Ligeledes viser forekomsten af sukkersyge/diabetes tendens til stigning. Derimod er den andel, der har angivet nervøse lidelser, faldet fra 3,7% til 2,9% i perioden. Det er endvidere anført i tabellen, hvor mange personer i hele befolkningen, der har de forskellige sygdomme og tilstande. F.eks. er det ca personer, der har sukkersyge/ diabetes. Belastningen ved at have de forskellige sygdomme kan naturligvis ikke umiddelbart sammenlignes. Derfor er der også i tabellen angivet den andel, som vurderer sit helbred som dårligt eller meget dårligt blandt dem, der har de forskellige sygdomme. Således angiver 45,2% af dem som har en lammelse i nogen del af kroppen, at de har et meget dårligt eller dårligt helbred. Personer der lider af hjerneblødning/blodprop i hjernen og kræft ligger også højt mht. selvvurderet dårligt helbred. Blandt de sygdomme, som har mindst andel med et meget dårligt eller dårligt selvvurderet helbred, findes allergi og eksem. Som eksempel oplyser 7,2% af dem, der har allergi, at de har et meget dårligt eller dårligt helbred. Der er andre faktorer end den specifikke sygdom, der påvirker opfattelsen af eget helbred, f.eks. hårdt arbejdsmiljø eller andre belastninger. Andre sygdomme end den specifikke kan også influere på oplevelsen (comorbiditet). Uanset sådanne andre påvirkninger, så viser tabellen imidlertid, hvordan personer med de specifikke sygdomme oplever at have det. Der er påvist sammenhæng mellem selvvurderet helbred og dødelighed, og også mellem selvvurderet helbred og sygelighed (Idler & Benyamini 1997, Brinck et al 1995). Sammenlignet med tidligere undersøgelser af selvvurderet helbred hos personer med forskellige sygdomme er resultatet overensstemmende (Rasmussen & Thoning 1995). I tabel ses forekomsten af dels de specifikke sygdomme og dels forekomsten i alt af de forskellige sygdomme i forskellige aldersgrupper blandt mænd og kvinder. Der er i alle aldersgrupper en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der angiver, at de har mindst en specifik sygdom. Højst andel (66,1%) har kvinder i aldersgruppen år. Man skal her være opmærksom på, at menstruationsbesvær kun kan forekomme blandt kvinder, og at dette forklarer en del af den forskel, som findes mellem mænd og kvinder i forekomsten af mindst én specifik sygdom. Flere af de specifikke sygdomme er stærkt aldersafhængige. For eksempel kan nævnes, at forekomsten af sukkersyge/diabetes, lammelse i nogen del af kroppen, kronisk bronchitis og kræft stiger med stigende alder. De sygdomme, som præsenteres i standardtabellerne, er de sygdomme, som WHO har anbefalet at anvende i sundheds- og sygelighedsundersøgelser i vestlige eller industrialiserede lande (The Eurohis Chronic Physical Conditions Network 2000). 116

31 Kapitel 5.3 Tabel Forekomst af specifikke sygdomme og lidelser i voksenbefolkningen, i 1987, 1994 og Sukkersyge/diabetes Nervøse lidelser Epilepsi Stærk hovedpine/migræne Lammelse i nogen del af kroppen Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet eller hjertekrampe Hjerneblødning/blodprop i hjernen Kronisk bronchitits Astma Allergi Eksem Mavesår Galdesten Nyresten Underlivssygdom Menstruationsbesvær 1) Psoriasis Rygsygdom Kræft Andel med sygdom i 1987 Andel med sygdom i 1994 Andel med sygdom i 2000 Antal i befolkningen med sygdom i 2000 i 1000 Andelen af syge, der vurderer deres helbred som dårligt eller meget dårligt 1,9 2,4 2, ,7 3,7 3,1 2,9 * ,6 0,5 0,8 0, ,7 4,9 7,0 8,0 * ,1 0,9 1,4 1, ,2 6,1 6,1 8,5 * ,5-0,5 0, ,7-0,1 0,2 9 39,3 3,0 4,0 3,0 * ,0 2,9 4,4 5,4 * ,7-9,9 14,2 * 610 7,2 4,4 5,9 6, ,9 1,0 1,5 1, ,9 0,5 0,4 0, ,5 0,2 0,1 0,1 4 11,7 1,5 0,8 1,0 * 43 20,6 9,4 9,1 7, ,6 2,0 1,8 2, ,3 12,2 10,5 11, ,0-0,6 0, ,1 Fået amputeret ben eller arme 0,4 0,2 0,2 9 14,5 Fået fjernet et organ 6,1 6,1 6, ,7 En eller flere listesygdomme - 45,5 49,4 * ,6 Antal svarspersoner (uvægtet) ) Kun besvaret af kvinder *Signifikant ændring over tid. Signifikants-niveau: 1%. Korrigeret for køn og alder. 117

32 Kapitel 5.3 Tabel Forekomst af specifikke sygdomme og lidelser i voksenbefolkningen blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Mænd Sukkersyge/diabetes Nervøse lidelser Epilepsi Stærk hovedpine/migræne Lammelse i nogen del af kroppen Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet eller hjertekrampe år år år år 80+ år I alt 0,9 0,8 3,8 8,2 9,1 3,0 0,8 1,5 2,9 2,2 2,2 2,0 0,3 0,5 0,8 0,7 0,0 0,6 4,0 5,2 5,2 2,3 1,6 4,6 0,6 0,8 1,6 3,2 6,3 1,5 0,5 2,3 11,5 20,9 13,0 7,8 0,0 0,1 0,6 2,0 3,8 0,6 Hjerneblødning/blodprop i hjernen 0,0 0,1 0,4 1,2 1,0 0,3 Kronisk bronchitits 0,4 1,0 2,9 8,1 9,7 2,7 Astma 5,5 4,8 4,1 8,4 5,7 5,1 Allergi 15,0 16,0 9,0 4,7 5,9 11,8 Eksem 5,0 5,4 3,9 4,4 2,3 4,6 Mavesår 0,7 0,6 1,3 1,4 2,7 1,0 Galdesten 0,1 0,1 0,3 0,3 0,0 0,2 Nyresten 0,1 0,1 0,2 0,3 0,0 0,2 Underlivssygdom 0,1 0,0 0,1 1,7 2,7 0,4 Psoriasis 1,1 2,3 3,0 3,2 2,6 2,5 Rygsygdom 5,0 10,6 14,8 9,5 8,5 11,2 Kræft 0,1 0,2 0,7 4,1 2,9 0,9 Fået amputeret ben eller arme 0,1 0,2 0,3 0,7 0,7 0,3 Fået fjernet et organ 1,2 1,5 2,3 5,3 4,0 2,3 En eller flere listesygdomme 30,8 38,7 45,5 55,7 52,7 42,4 Antal svarspersoner (uvægtet)

33 Kapitel 5.3 Tabel Fortsat Kvinder Sukkersyge/diabetes Nervøse lidelser Epilepsi Stærk hovedpine/migræne Lammelse i nogen del af kroppen Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet eller hjertekrampe Hjerneblødning/blodprop i hjernen Kronisk bronchitits Astma Allergi Eksem Mavesår Galdesten Nyresten Underlivssygdom Menstruationsbesvær Psoriasis Rygsygdom Kræft Fået amputeret ben eller arme Fået fjernet et organ En eller flere listesygdomme Antal svarspersoner (uvægtet) år år år år 80+ år I alt 0,2 0,8 2,9 5,4 7,2 2,3 0,9 2,6 4,9 7,0 5,7 3,8 0,5 0,6 0,7 0,6 0,4 0,6 9,9 14,3 12,1 4,6 4,5 11,3 0,1 0,7 1,5 2,3 4,4 1,3 0,5 2,1 11,5 26,1 26,6 9,3 0,1 0,0 0,9 0,9 2,8 0,6 0,0 0,0 0,1 0,7 0,5 0,2 0,9 1,7 4,1 7,5 4,1 3,2 8,2 5,3 5,1 7,9 2,9 5,8 18,7 20,6 15,0 10,8 6,1 16,5 10,8 9,7 5,9 5,4 3,3 7,7 0,5 0,8 1,7 2,1 2,5 1,3 0,1 0,4 0,8 1,6 1,0 0,7 0,1 0,2 0,1 0,0 0,0 0,1 1,7 2,1 1,4 1,1 0,9 1,7 15,6 12,8 3,8 0,1 0,0 7,9 1,9 2,6 2,9 3,4 1,7 2,7 7,0 8,2 15,1 19,7 14,7 12,1 0,0 0,2 1,1 2,0 3,1 0,9 0,0 0,1 0,1 0,4 1,3 0,2 1,3 3,6 15,1 18,7 13,6 9,6 49,1 53,4 57,5 66,1 61,2 56,

34 Kapitel 5.3 Andel med rygsygdom Percentage with low back pain 120

35 Kapitel 5.3 Rygsygdom I alt 11,7% af den voksne befolkning oplyser, at de har en rygsygdom. Jo højere uddannelsesniveau desto lavere forekomst af rygsygdom. Andelen, der angiver, at de har en rygsygdom, er høj (34,2%) blandt førtidspensionister. der angiver, at de har en rygsygdom, er også højere (34,2%) blandt førtidspensionister. Samlivsstatus: : Enlige (skilte og separerede, enker og enkemænd) har en højere forekomst af rygsygdom end gifte personer. Dog har enlige ugifte en lavere forekomst af sygdommen end gifte personer. Køn og alder: I alt 11,7% af voksne danskere angiver, at de har en rygsygdom. Blandt mænd stiger forekomsten af rygsygdom frem til 67-års alderen for dernæst at aftage. Blandt kvinder stiger andelen med sygdom frem til 80-års alderen for dernæst at aftage. Uddannelse: Det er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af rygsygdomme. Jo højere uddannelsesniveau desto lavere forekomst af rygsygdom. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten er lav blandt personer i funktionærgruppe I, sammenholdt med personer i funktionærgruppe III. En høj forekomst af personer med rygsygdom ses blandt arbejdsløse. Andelen, Amt: I forhold til landsgennemsnittet er den selvrapporterede forekomst af rygsygdom højere i Bornholms Amt og lavere i Århus og Ringkøbing amter. Udvikling: Forekomsten af personer, der angiver, at de har rygsygdom, er konstant over perioden. Andel med rygsygdom i 1987, 1994,

36 Kapitel 5.3 Andel med forhøjet blodtryk Percentage with high blood pressure 122

37 Kapitel 5.3 Forhøjet blodtryk 8,5% angiver, at de har et forhøjet blodtryk 9,3% blandt kvinder og 7,8% blandt mænd. Andelen med forhøjet blodtryk er steget fra 6,1% i 1994 til 8,5% i Køn og alder: I alt 8,5% af voksne danskere angiver, at de har forhøjet blodtryk. Større andele blandt kvinder (9,3%) end blandt mænd (7,8%) har forhøjet blodtryk. Der ses en kraftigt stigende forekomst med stigende alder. Dog stiger andelen kun frem til 80-års alderen. Dernæst aftager forekomsten blandt mænd, medens den er konstant for kvinder. Uddannelse: Blandt personer med 15 eller flere års uddannelse er forekomsten af selvrapporteret forhøjet blodtryk lavere, sammenholdt med personer med års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Blandt grupperne i arbejdsstyrken er forekomsten af forhøjet blodtryk lavere blandt personer i funktionærgruppe II end blandt personer i funktionærgruppe III. Andelen, der angiver, at de har forhøjet blodtryk, er relativt højere blandt førtidspensionister (18,2%) og efterlønsmodtager e (17,3%). Samlivsstatus: Forekomsten er højere blandt enlige (enker og enkemænd) end blandt gifte personer. Amt: Overordnet er der ikke forskel i forekomsten mellem amterne. Dog er forekomsten i Københavns og Frederiksberg Kommuner lavere end landsgennemsnittet. Udvikling: Andelen, der angiver at de har forhøjet blodtryk, er steget fra 6,1% i 1994 til 8,5% i Andel med forhøjet blodtryk i 1987, 1994,

38 Kapitel 5.3 Andel med stærk hovedpine/migræne Percentage with severe headache or migraine 124

39 Kapitel 5.3 Hovedpine/migræne I alt 8,0% af den voksne befolkning angiver, at de har hovedpine/migræne. I alle aldersgrupper er forekomsten af migræne højere blandt kvinder end blandt mænd. Forekomsten af personer, der angiver at de har migræne, er steget fra 4,9% i 1987 til 8,0% i Køn og alder: I alt 8,0% af befolkningen oplyser, at de har stærk hovedpine/migræne. En større andel blandt kvinder (11,3%) end blandt mænd (4,6%) angiver, at de har migræne. Den højeste andel (14,3%) ses blandt årige kvinder. Uddannelse: Forekomsten af migræne falder med stigende antal års kombineret skole- og erhvervsuddannelse. Socioøkonomisk gruppe: I arbejdsstyrken er forekomsten af migræne lavere blandt personer i funktionærgruppe I og II, sammenlignet med personer i funktionærgruppe III. Samlivsstatus: Der er ikke forskel på forekomsten af migræne mellem personer som er gift og personer i de øvrige samlivsgrupper. Amt: Overordnet kan der ikke påvises forskelle mellem amterne. Dog er forekomsten højere i Fyns Amt og lavere i Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Vejle Amt sammenholdt med landsgennemsnittet. Udvikling: Forekomsten af personer, der angiver, at de har migræne, er steget fra 4,9% i 1987 til 8,0% i Der kan ses en særlig tydelig stigning blandt årige over perioden. Andel med stærk hovedpine/migræne i 1987, 1994,

40 Kapitel 5.3 Andel med eksem Percentage with eczema 126

41 Kapitel 5.3 Eksem I alt 6,2% angiver, at de har eksem. En større andel af kvinder (7,7%) end af mænd (4,6%) angiver, at de har eksem. Forekomsten af eksem er steget fra 4,4% i 1987 til 6,2% i Køn og alder: I alt 6,2% af interviewpersonerne oplyser, at de har eksem. En større andel blandt kvinder (7,7%) end blandt mænd (4,6%) angiver, at de har eksem. Den højste andel ses blandt kvinder i aldersgrupperne år og år. Forekomsten af eksem blandt kvinder falder med stigende alder hos kvinderne. Billedet er mindre klart blandt mænd. Uddannelse: Der ses ingen sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af eksem. Socioøkonomisk gruppe: Der ses ikke forskelle blandt de erhvervsaktive socioøkonomiske grupper. Samlivsstatus: Personer, som er enlige (separerede eller skilte), angiver en højere forekomst af eksem sammenholdt med den gifte befolkning. Amt: Overordnet er der ikke forskel i forekomsten mellem amterne. Dog er forekomsten højere i Københavns Amt og lavere i Nordjyllands Amt i forhold til landsgennemsnittet. Udvikling: Forekomsten af selvrapporteret eksem er steget fra 4,4% i 1987 til 6,2% i Stigningen i andelen af personer med eksem kan ses blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Andel med eksem i 1987, 1994,

42 Kapitel 5.3 Andel med kronisk bronchitis Percentage with chronic bronchitis 128

43 Kapitel 5.3 Kronisk bronchitis I alt 3,0% angiver, at de har kronisk bronchitis 3,2% blandt mænd og 2,7% blandt kvinder. Forekomsten af kronisk bronchitis falder med stigende antal års kombineret skoleog erhvervsuddannelse. Køn og alder: Andelen, der angiver, at de har kronisk bronchitis, er lidt højere blandt kvinder (3,2%) end blandt mænd (2,7%). Andelen med kronisk bronchitis stiger med stigende alder. Dog stiger den kun frem til 80-års alderen blandt kvinder for dernæst at aftage. Uddannelse: Forekomsten af kronisk bronchitis falder med stigende antal års kombineret skole- og erhvervsuddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten er lav for personer i funktionærgruppe I og II sammenlignet med personer i funktionærgruppe III. Arbejdsløse har en relativt høj forekomst af selvrapporteret kronisk bronchitis. Andelen, der angiver, at de har kronisk bronchitis, er ligeledes høj blandt førtidspensionister (11,1%). Samlivsstatus: Enlige (skilte og separerede, enker og enkemænd samt ugifte) har en højere forekomst af kronisk bronchitis end gifte. Amt: Overordnet er der ikke forskel i forekomsten mellem amterne. Dog er forekomsten i Århus Amt lavere end landsgennemsnittet. Udvikling: Forekomsten af kronisk bronchitis er konstant i perioden. Andel med kronisk bronchitis i 1987, 1994,