Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier
|
|
- Ida Ella Frank
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier Disse noter giver en kort introduktion til polynomier, og de fleste sætninger nævnes uden bevis. Undervejs er der forholdsvis nemme opgaver, mens der til sidst er opgaver af stigende sværhedsgrad. Der er løsningsskitser til samtlige opgaver bagerst i noterne. I noterne betegner Z sædvanligvis mængden af hele tal, Q mængden af rationale tal, R mængden af reelle tal og C mængden af komplekse tal. Desuden betegner L en af disse fire talmængder. De komplekse tal kan beskrives som mængden af alle tal på formen a+ib, hvor i = 1 og a og b er reelle tal. Alle opgaver kan regnes uden brug af komplekse tal. 1 Polynomier 1.1 Definition Et polynomium p(x) = a n x n + a n 1 x n a 1 x + a 0 hvor a n, a n 1,..., a 1, a 0 L og a n 0 kaldes et n te grads polynomium med koefficienter i L. Nulpolynomiet er funktionen der er konstant nul, dvs. p(x) = 0, og dets grad sættes per konvention til. Tallet x 0 kaldes en rod i p(x), hvis p(x 0 ) = 0. Et polynomium kaldes for lige, hvis p(x) = p( x) for alle reelle tal x, og et polynomium kaldes tilsvarende for ulige, hvis p(x) = p( x) for alle reelle tal x. 1.2 Entydighedssætningen Hvis to polynomier p og q er identiske, dvs. at p(x) = q(x) for alle x R, da er deres koefficienter identiske. Opskrivningen af polynomier er altså entydig. 1.3 Øvelse Vis at de lige polynomier netop er de polynomier hvor koefficienterne hørende til led af ulige potenser af x er nul. Vis tilsvarende at de ulige polynomier netop er de polynomier hvor koefficienterne hørende til led af lige potenser af x er nul. 2 Polynomiumsdivision 2.1 Sætning Lad p(x) være et n te grads polynomium med koefficienter i L. Hvis x 0 L er rod i p(x), da findes et entydigt bestemt polynomium q(x) af grad n 1 med koefficienter i L så p(x) = (x x 0 )q(x). Specielt gælder at hvis x 1, x 2,..., x m L er rødder i p(x), da findes et entydigt bestemt poynomium q(x) af grad n m med koefficienter i L så p(x) = (x x 1 )(x x 2 )... (x x m )q(x).
2 Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Definition Et polynomium q(x) siges at gå op i p(x) (begge med koefficienter i L) hvis der findes at polynomium d(x) så p(x) = q(x)d(x). Man skriver at q(x) p(x). 2.3 Sætning Lad p(x) og q(x) være polynomier med koefficienter i L af grad henholdsvis n og m med n > m 0. Antag at koefficienten til m tegradsleddet i q(x) er ±1. Da findes entydigt bestemte polynomier d(x) af grad n m og r(x) af grad mindre end m med koefficienter i L så p(x) = q(x)d(x) + r(x). Polynomiet r(x) kaldes resten af p(x) ved division med q(x). Dette svarer til sætningen om hele tal der siger at hvis n og m er hele tal, m 0, da findes to entydigt bestemte hele tal d og r, 0 r < m, således at n = dm + r. Her er r resten ved division af n med m. At et polynomium går op i et andet polynomium vil ligesom for hele tal sige at resten ved division er Eksempel på polynomiumsdivision Man dividerer p(x) = x 3 2x 2 + 2x 15 med q(x) = x 3 på følgende måde: x 3 x 3 2x 2 + 2x 15 x 2 + x + 5 x 3 3x 2 x 2 + 2x 15 x 2 3x 5x 15 5x 15 0 Dvs. at p(x) = x 3 2x 2 + 2x 15 = (x 3)(x 2 + x + 5). 2.5 Eksempel på polynomiumsdivision med rest Man dividerer p(x) = x 3 + 3x 2 2x + 7 med q(x) = x på følgende måde: x x 3 + 3x 2 2x + 7 x + 3 x 3 + 0x 2 + x 3x 2 3x + 7 3x 2 + 0x + 3 3x + 4 Dvs. at p(x) = x 3 + 3x 2 2x + 7 = (x 2 + 1)(x + 3) 3x + 4. Hvis du ikke er fortrolig med polynomiumsdivision, så lav følgende øvelse.
3 Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Øvelse Udfør disse to divisioner x 4 2x 2 + 3x 2 x 1 3x 4 + 8x x 2 + 9x + 4 x 2 + x Algebraens fundamentalsætning Lad p(x) være et n te grads polynomium med koefficienter i C. Da har polynomiet n ikke nødvendigvis forskellige rødder x 1, x 2,..., x n C således at 2.8 Korollar p(x) = a n (x x 1 )(x x 2 )... (x x n ). Et n te grads polynomium har højst n reelle rødder. 2.9 Øvelse Vis at et polynomium af ulige grad med reelle koefficienter altid har mindst en reel rod Definition Tallet x 0 siges at være m-dobbelt rod i et polynomium p(x) hvis (x x 0 ) m går op i p(x) Sætning For et polynomium p(x) gælder at x 0 er m-dobbeltrod i p netop hvis 2.12 Eksempel p(x 0 ) = p (x 0 ) = p (2) (x 0 ) =... = p (m 1) (x 0 ) = 0. Lad p(x) = nx n+1 (n + 1)x n + 1. Vi vil vise at (x 1) 2 går op i p(x). Ved differentiation får man p (x) = (n + 1)nx n (n + 1)nx n 1, dvs. p(1) = p (1) = 0. Dermed er 1 dobbeltrod i p og (x 1) 2 går op i p(x) Eksempel Vi undersøger for hvilke n det gælder at x går op i x n + x n x + 1. Sæt p n (x) = x n + x n x + 1. Da p 3 (x) = (x 2 + 1)(x + 1) må x x m + x m 1 + x m 2 + x m 3. Dermed vil x p 4t+s (x) netop når x p s (x). Da x ikke går op i p 2 (x), p 1 (x) og p 0 (x), går x op i p n (x), netop hvis n har rest 3 ved division med 4.
4 Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Nyttige faktoriseringer (x + a) n = x n + ( ) n n 1 x n 1 a + ( ) n n 2 x n 2 a ( ) n 1 xa n 1 + a n x n a n = (x a)(x n 1 + x n 2 a + x n 3 a xa n 2 + a n 1 ) x n + a n = (x + a)(x n 1 x n 2 a + x n 3 a 2... xa n 2 + a n 1 ) for ulige n Her betegner ( n m) antallet af måder hvorpå man kan udtage m elementer af n Opgaver Opgave Vis at der findes et polynomium af grad større end nul med heltallige koefficienter som går op i p(x) = x 4n + x 2n + 1. Opgave Bestem resten ved division af x 100 2x med x 2 1. (Engel) Opgave Bestem a og b så (x 1) 2 går op i ax 4 + bx (Engel) Opgave Undersøg om der findes et polynomium af grad større end nul med heltallige koefficienter som går op i p(x) = x 4 + x 3 + x 2 + x Koefficienter 3.1 Andengradspolynomiets koefficienter Hvis andengradspolynomiet p(x) = x 2 + bx + c har rødderne x 1 og x 2, da er dvs. at b = (x 1 + x 2 ) og c = x 1 x 2. p(x) = (x x 1 )(x x 2 ) = x 2 (x 1 + x 2 )x + x 1 x 2, 3.2 Tredjegradspolynomiets koefficienter Hvis tredjegradspolynomiet p(x) = x 3 + bx 2 + cx + d har rødderne x 1, x 2 og x 3, da er p(x) = (x x 1 )(x x 2 )(x x 3 ) = x 3 (x 1 + x 2 + x 3 )x 2 + (x 1 x 2 + x 1 x 3 + x 2 x 3 )x x 1 x 2 x 3, dvs. at b = (x 1 + x 2 + x 3 ), c = x 1 x 2 + x 1 x 3 + x 2 x 3 og d = x 1 x 2 x 3. På samme måde kan man bestemme koefficienterne i polynomier af højere grad ud fra rødderne. 3.3 Eksempel Hvis p(x) = x 4 + a 3 x 3 + a 2 x 2 + a 1 x + a 0 har rødderne 3, 1, 1, 3, da er a 2 = ( 3)( 1) + ( 3)1 + ( 3)3 + ( 1)1 + ( 1) = 10.
5 Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Opgaver Opgave Vis at p(x) = (x 1) n (x + 1) n kun indeholder led af lige grad. Opgave Lad x 1 og x 2 være rødderne i p(x) = x 2 + ax + bc og x 2 og x 3 være rødderne i q(x) = x 2 + bx + ac. Vis at hvis ac bc, da er x 1 og x 3 rødderne i r(x) = x 2 + cx + ab. Opgave For hele tal a og n har polynomiet p(x) = x 3 x 2 + ax 2 n tre heltallige rødder. Bestem a og n. 4 Polynomier med heltallige koefficienter I dette afsnit er alle tal hele tal, og alle polynomier har heltallige koefficienter. 4.1 Sætning For et polynomium p(x) gælder at hvis a b mod n, da er p(a) p(b) mod n. Specielt vil a b p(a) p(b), når a b. Bevis Lad p(x) = a m x m + a m 1 x m a 1 x + a 0. Hvis n n a b, vil a k b k = (a b)(a k 1 + a k 2 b + a k 3 b ab k 2 + b k 1 ), og dermed vil n p(a) p(b) = a m (a m b m ) + a m 1 (a m 1 b m 1 ) a 1 (a b). 4.2 Eksempel For et polynomium p(x) er p(n) lig et trecifret tal for alle n = 1, 2, 3, Vi vil vise at p(x) ikke har nogle heltallige rødder. (BW 1998) Da p(n) 0 mod 1998 for alle n = 1, 2, 3,..., 1998, vil der for ethvert helt tal m findes et n {1, 2,..., 1998} så m n mod 1998, og dermed p(m) p(n) 0. Dvs. at p(x) ikke har nogen heltallige rødder. 4.3 Sætning Hvis et rationalt tal skrevet som uforkortelig brøk p q er rod i polynomiet p(x) = a n x n + a n 1 x n a 1 x + a 0 med heltallige koefficienter, da vil p a 0 og q a n. Specielt vil de eneste rationale rødder i være hele tal. p(x) = x n + a n 1 x n a 1 x + a 0
6 Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Eksempel For at bestemme samtlige rationale rødder i p(x) = x 5 + 3x 3 + 2x + 6 er det altså nok at tjekke de hele tal der går op i 6, dvs. at eneste rationale rod er x = Definition Et polynomium p(x) med koefficienter i L kaldes irreducibelt indenfor L hvis der ikke findes to polynomier med koefficienter i L og grad mindst en, så p(x) er et produkt af disse. 4.6 Sætning Hvis p(x) er et polynomium med heltallige koefficienter som er irreducibelt indenfor Z, da er det også irreducibelt indenfor Q. 4.7 Eisensteins irreducibilitetskriterium Lad p(x) = a n x n +a n 1 x n a 1 x+a 0 være et polynomium med heltallige koefficienter, hvor et primtal p går op i a 0, a 1,... a n 1, men p a n og p 2 a 0. Da er p(x) irreducibelt indenfor Q. 4.8 Eksempel For at undersøge om polynomiet p(x) = x er irreducibelt indenfor Q, kan man bruge Eisenteins irreducibilitetskriterium, men ikke direkte. Bemærk først at p(x) er irreducibelt, netop hvis p(x + 1) er irreducibelt. Da p(x + 1) = x 5 + 5x x x 2 + 5x + 5, er det irreducibelt ifølge Eisensteins irreducibilitetskriterium med primtallet p = 5, og dermed er p(x) det også. 4.9 Opgaver Opgave Lad p(x) være et polynomium med heltallige koefficienter således at der findes to hele tal a og b så p(a) = 1 og p(b) = 3. Kan ligningen p(x) = 2 have to forskellige heltallige løsninger? (BW 1994) Opgave Lad p(x) være et polynomium med heltallige koefficienter således at der findes et helt tal n så p( n) < p(n) < n. Vis at da er p( n) < n. (BW 1991) Opgave Vis at p(x) = x 6 + 3x 4 + 6x 3 + 9x + 3 er irreducibelt indenfor Q. Opgave Vis at p(x) = x p + p 2 x 2 + px + p 1 er irreducibelt indenfor Q for alle ulige primtal p.
7 Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Blandede opgaver Opgave 5.1 Et tredjegradspolynomium p(x) = x 3 + 2x 2 3x 5 har rødderne a, b og c. Angiv et tredjegradspolynomium med rødderne 1 a, 1 b og 1 c. (GM 1994) Opgave 5.2 Det reelle tal a er rod i p(x) = x 3 x 1. Bestem et tredjegradspolynomium med heltallige koefficienter som har a 2 som rod. Opgave 5.3 Bestem samtlige mulige værdier af x + 1 x og løs denne ligning.(gm 2000) hvor x tilfredsstiller ligningen x 4 + 5x 3 4x 2 + 5x + 1 = 0, Opgave 5.4 Lad p(x) være et sjettegradspolynomium som for to reelle tal a og b, 0 < a < b, opfylder at p(a) = p( a), p(b) = p( b) samt p (0) = 0. Vis at p(x) = p( x) for alle reelle tal x. (BW 1998) Opgave 5.5 I et tredjegradspolynomium p(x) = x 3 + ax 2 + bx + c er b < 0 og ab = 9c. Vis at p(x) har tre forskellige reelle rødder. (BW 1992) Opgave 5.6 Bestem alle fjerdegradspolynomier p(x) som opfylder følgende: i) p(x) = p( x) for alle x. ii) p(x) 0 for alle x. iii) p(0) = 1. iv) p(x) har præcis to lokale minima i x 1 og x 2 således at x 1 x 2 = 2. (BW 1992) Opgave 5.7 Et polynomium p(x) har heltallige koefficienter og grad n. Desuden findes præcis k hele tal som er løsning til ligningen (p(x)) 2 = 1. Vis at k n 2. (IMO 1974) Opgave 5.8 Lad p(x) være et n te grads polynomium med p(k) = Bestem p(n + 1). k k+1 for k = 0, 1, 2,..., n. Opgave 5.9 Lad f(x) = x n + 5x n 1 + 3, hvor n > 1 er et helt tal. Vis at f(x) ikke kan skrives som et produkt af to polynomier med heltallige koefficienter og grad mindst en. (IMO 1993)
8 Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Løsningsskitser/facitliste til opgaver Øvelse 1.3 Lad p(x) = a n x n +a n 1 x n a 1 x+a 0 være et lige polynomium, dvs. at p(x) = p( x). Dermed er 0 = p(x) p( x) = 2(a 2m+1 x 2m+1 + a 2m 1 x 2m a 1 x), hvor m er det største hele tal så n 2m + 1. Da det eneste polynomium der er nul for alle x ifølge entydighedssætningen er nulpolynomiet, består p(x) kun af led af lige potens af x. At et ulige polynomium kun indeholder led af ulige potens af x, vises på tilsvarende måde. Øvelse 2.6 x 4 2x 2 + 3x 2 = (x 1)(x 3 + x 2 x + 2) 3x 4 + 8x x 2 + 9x + 4 = (x 2 + x + 1)(3x 2 + 5x + 4) Øvelse 2.9 Lad p(x) være et polynomium af ulige grad. Da vil p(x) for x og p(x) for x eller omvendt. Da et polynomium er kontinuert og defineret for alle reelle tal, findes dermed mindst et reelt tal r, så p(r) = 0. Opgave p(x) = x 4n + x 2n + 1 = (x 2n + x n + 1)(x 2n x n + 1). Opgave Vi ved at x 100 2x = (x 2 1)q(x) + ax + b. Ved at indsætte henholdsvis x = 1 og x = 1 får man a + b = 0 og a + b = 4, dvs. resten er 2x + 2. Opgave Sæt p(x) = ax 4 + bx Da vil (x 1) 2 p(x) netop hvis p(1) = p (1) = 0, dvs. netop når a + b + 1 = 0 og 4a + 3b = 0. Dette giver a = 3 og b = 4. Opgave Bemærk først at x 4 + x 3 + x 2 + x + 1 = (x 2 + 1)(x 2 + x) + 1 > 0 for alle hele tal x, dvs. at p(x) ikke har nogle heltallige rødder. Hvis der findes et polynomium med heltallige koefficienter som går op i p(x), må det altså være et andengradspolynomium. Antag at p(x) = (x 2 + ax + b)(x 2 + cx + d). Det ses let at dette ikke er muligt. Opgave Da p(x) = (x 1) n (x + 1) n = (x 2 1) n ses det ønskede. Opgave Oplysningerne giver at a = (x 1 + x 2 ), bc = x 1 x 2, b = (x 2 + x 3 ) og ac = x 2 x 3, og vi skal vise at c = (x 1 + x 3 ) og ab = x 1 x 3. Af ligningerne ses at a b = x 3 x 1 og c(a b) = x 2 (x 3 x 1 ). Da ac bc får vi at c = x 2, a = x 3 og b = x 1. Sluttelig fås let at c = (x 1 + x 3 ). Opgave Kald de heltallige rødder for x 1, x 2 og x 3. Da er x 1 x 2 x 3 = 2 n, x 1 x 2 + x 1 x 3 + x 2 x 3 = a
9 Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts og x 1 + x 2 + x 3 = 1. Af sidste ligning ses at en eller tre af rødderne skal være ulige, og da x 1 x 2 x 3 = 2 n kan vi uden tab af generelitet antage at x 1 = ±1. Hvis x 1 = 1 skal x 2 + x 3 = 0 og x 2 x 3 = 2 n hvilket er umuligt. Altså er x 1 = 1 og x 2 x 3 = 2 n, x 2 + x 3 = 2 og 2 + x 2 x 3 = a. Heraf ses let at x 2 og x 3 er henholdsvis 4 og -2, dvs. a = 10 og n = 3. Opgave Da a b vil b a p(b) p(a) = 3 1 = 2. Antag at p(c) = 2. Da vil c a p(c) p(a) = 1 og b c p(b) p(c) = 1. Vi ved altså at c = a ± 1, c = b ± 1 samt at a = b ± 2. Der findes højst et tal c der opfylder dette. Opgave Vi ved at 2n = n ( n) p(n) p( n), dvs. at p(n) p( n) 2n. Dermed er p(n) 2n p( n), og vi ved yderligere at p(n) < n. Samlet giver dette p( n) p(n) 2n < n 2n = n. Opgave Polynomiet p(x) = x 6 + 3x 4 + 6x 3 + 9x + 3 er irreducibelt indenfor Q ifølge Eisensteins irreducibilitetskriterium hvor man benytter p = 3. Opgave Polynomiet p(x) = x p + p 2 x 2 + px + p 1 er irreducibelt indenfor Q for alle ulige primtal p, netop hvis p(x + 1) = (x p + ( ) p x p p 1 ( ) p x + 1) + p 2 (x 2 + 2x + 1) + (px + p) + p 1 1 er irreducibelt. Da ( p i) er delelig med p for alle i = 1, 2,..., p 1, når p er et primtal, er alle koefficienterne på nær højestegradskoefficienten til p(x + 1) delelige med p. Desuden er konstantleddet p 2 + 2p ikke delelig med p 2, når p er et ulige primtal. Dermed er p(x + 1), og altså også p(x), irreducibelt indenfor Q ifølge Eisensteins irreducibilitetskriterium. Opgave 5.1 Bemærk at p(x) = x 3 ( x 3( 1 x )2 5( 1 x )3 ), dvs. q(x) = 1 + 2x 3x 2 5x 3 har rødderne 1 a, 1 b og 1 c. Opgave 5.2 Da a er rod i p, har vi at (a 3 a 1) 2 = a 6 + a a 4 2a 3 + 2a = 0 og a 3 a = 1. Her af ses at (a 2 ) 3 2(a 2 ) 2 + a = 0, dvs. at a 2 er rod i q(x) = x 3 2x 2 + x 1. Opgave 5.3 Da x = 0 ikke er løsning til ligningen, kan vi dividere begge sider med x 2 og omskrive til en andengradsligning i x + 1 x. x 2 + 5x x + 1 x 2 = 0 (x + 1 x )2 + 5(x + 1 x ) 6 = 0.
10 Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Dermed er x + 1 x = 6 x + 1 x = 1. Af første ligning fås x = 3 ± 2 2, mens den sidste ikke har nogen løsninger. Opgave 5.4 Polynomiet q(x) = p(x) p( x) har grad højst fem samt fem forskellige rødder b, a, 0, a og b. Desuden er q (0) = 0 hvilket viser at 0 er dobbeltrod. Dermed må q(x) være nulpolynomiet, dvs. at p(x) = p( x) for alle x. Opgave 5.5 For p (x) = 3x 2 + 2ax + b vil diskriminanten være positiv da b < 0, dvs. p (x) har to forskellige reelle rødder x 1 og x 2. Da p(x) er et tredjegradspolynomium, vil det have tre forskellige reelle rødder netop hvis p(x 1 ) og p(x 2 ) har forskellige fortegn, dvs. netop hvis p(x 1 )p(x 2 ) < 0 (overvej). Ved at udnytte at ab = 9c, får man ved division af p(x) med p (x) at resten er x( 2 3 b 2 9 a2 ). Da p(x) = p (x)q(x) + x( 2 3 b 2 9 a2 ) og x 1 x 2 = b 3 < 0, er p(x 1 )p(x 2 ) = x 1 x 2 ( 2 3 b 2 9 a2 ) 2 < 0. Opgave 5.6 Lad p(x) = ax 4 +bx 3 +cx 2 +dx+e. Ifølge i) er b = d = 0, og ifølge iii) er e = 1. Yderligere giver ii) at a > 0, dvs. p(x) = ax 4 + cx 2 + 1, hvor a > 0. Da p(x) har to lokale minima, må p (x) = 4ax 3 + 2cx have tre forskellige reelle rødder, og da a > 0 giver dette at c < 0. Rødderne i p (x) er x = 0 og x = ± c/(2a), dvs. at 2 c/(2a) = 2 og dermed c = 2a. Endelig giver ii) at p(x) = ax 4 2ax = a(x 2 1) a > 0, dvs. at 0 < a 1. Det er nemt at tjekke at alle sådanne polynomier opfylder de fire betingelser. Opgave 5.7 Bemærk først at (p(x)) 2 = 1 (p(x) 1)(p(x) + 1) = 0. Antag at p(a) = 1 og p(b) = 1 for to hele tal a og b. Da vil a b p(a) p(b) = 2, dvs. at b = a ± 1 b = a ± 2. Antag nu at m er den mindste heltallige løsning til (p(x) 1)(p(x) + 1) = 0, og antag fx at p(m) 1 = 0. Da findes højst to heltallige løsninger til p(x) + 1 = 0, nemlig m + 1 og m + 2. Polynomiet p(x) 1 er af n te grad og har derfor højst n rødder. Dermed har (p(x) 1)(p(x) + 1) = 0 højst n + 2 heltallige løsninger. Opgave 5.8 Da p(k) k k+1 = 0 for k = 0, 1, 2,..., n, vil n+1 te grads polynomiet q(x) = p(x)(x+1) x have rødderne 0, 1, 2,..., n. Dermed er q(x) = a(x 0)(x 1)(x 2)... (x n). Da q( 1) = 1, må a = ( 1)n+1 (n+1)!, og dermed Opgave 5.9 Antag at p(n + 1) = q(n + 1) + n + 1 n + 2 = ( 1)n+1 + n + 1 n + 2 = { 1 for ulige n n n+2 for lige n. f(x) = (x r + a r 1 x r a 1 x ± 3)(x s + b s 1 x s b 1 x ± 1).
11 Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Vi ønsker nu at vise at alle a i erne er delelige med 3 da det fører til en modstrid. Bemærk først at r, s > 1 da ingen af tallene ±3 og ±1 er rod i f. Nu er r n 2, og dermed er alle koefficienterne til x, x 2,..., x r i f lig med nul. Da koefficienten til x er nul, må a 1 + 3b 1 = 0, dvs. at a 1 er delelig med 3. Ved induktion viser vi nu at a 2, a 3,..., a r 1 også er delelige med 3. Antag at a 1, a 2,..., a t alle er delelige med 3, og betragt koefficienten til x t+1. Hvis s 1 t + 1, er a t+1 en linearkombination af a 1, a 2,..., a t, 3. Hvis s 1 < t + 1, er a t+1 en linearkombination af a 1, a 2,..., a t. I begge tilfælde er a t+1 delelig med 3. Betragt nu koefficienten til x r som skal være nul. Den er en linearkombination af a 1, a 2,..., a r 1 ± 1, hvilket aldrig kan være nul. Dermed var antagelsen om at f kunne skrives som produkt af to ikke konstante polynomier med heltallige koefficienter forkert. I noterne står GM for Georg Mohr-Konkurrence, NMC for Den Nordiske Matematikkonkurrence, BW for Baltic Way og IMO for Den Internationale Matematik Olympiade. Desuden betyder(engel) at opgaven er taget fra Arthur Engel: Problem-Solving Strategies, Springer 1998.
Polynomium Et polynomium. Nulpolynomiet Nulpolynomiet er funktionen der er konstant nul, dvs. P(x) = 0, og dets grad sættes per definition til.
Polynomier Polynomier Polynomium Et polynomium P(x) = a n x n + a n x n +... + a x + a 0 Disse noter giver en introduktion til polynomier, centrale sætninger om polynomiumsdivision, rødder og koefficienter
Læs merePolynomier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Polynomier 2. 2 Polynomiumsdivision 4. 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6
Indhold 1 Polynomier 2 Polynomier 2 Polynomiumsdivision 4 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6 4 Koefficienter 8 5 Polynomier med heltallige koefficienter 9 6 Mere om polynomier med heltallige koefficienter
Læs mereNoter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier
Noter om polyomier, Kirste Rosekilde, Marts 2006 1 Polyomier Disse oter giver e kort itroduktio til polyomier, og de fleste sætiger æves ude bevis. Udervejs er der forholdsvis emme opgaver, mes der til
Læs mereProjekt 3.5 faktorisering af polynomier
Projekt 3.5 faktorisering af polynomier Hvilke hele tal går op i tallet 60? Det kan vi få svar på ved at skrive 60 som et produkt af sine primtal: 60 3 5 Divisorerne i 60 er lige præcis de tal, der kan
Læs mereAlgebra - Teori og problemløsning
Algebra - Teori og problemløsning, januar 05, Kirsten Rosenkilde. Algebra - Teori og problemløsning Kapitel -3 giver en grundlæggende introduktion til at omskrive udtryk, faktorisere og løse ligningssystemer.
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Kort gennemgang af polynomier og deres egenskaber. asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd
Læs mereJeg foretager her en kort indføring af polynomier over såvel de reelle som
Polynomier, rødder og division Sebastian Ørsted 20. november 2016 Jeg foretager her en kort indføring af polynomier over såvel de reelle som de komplekse tal, hvor fokus er på at opbygge værktøjer til
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Polynomier Kort gennemgang af polynomier og deres asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd
Læs mereDesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier
DesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier Preben Alsholm Uge 8 Forår 010 1 Den komplekse eksponentialfunktion 1.1 Definitionen Definitionen Den velkendte eksponentialfunktion x e x vil
Læs mereKomplekse tal og algebraens fundamentalsætning.
Komplekse tal og algebraens fundamentalsætning. Michael Knudsen 10. oktober 2005 1 Ligningsløsning Lad N = {0,1,2,...} betegne mængden af de naturlige tal og betragt ligningen ax + b = 0, a,b N,a 0. Findes
Læs mereTALTEORI Ligninger og det der ligner.
Ligninger og det der ligner, december 006, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Ligninger og det der ligner. Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man kan få i Marianne Terps og Peter
Læs mereTalteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, marts 2014, Kirsten Rosenkilde.
Indhold 1 Delelighed, primtal og primfaktoropløsning Omskrivning vha. kvadratsætninger 4 3 Antal divisorer 6 4 Største fælles divisor og Euklids algoritme 7 5 Restklasser 9 6 Restklasseregning og kvadratiske
Læs mereFejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder
Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder Olav Geil Skal man sende en fødselsdagsgave til fætter Børge, så pakker man den godt ind i håb om, at kun indpakningen er beskadiget ved modtagelsen. Noget
Læs mereDiskriminantformlen. Frank Nasser. 11. juli 2011
Diskriminantformlen Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs merePolynomier. Ikast Ib Michelsen
Polynomier Ikast 017 Ib Michelsen Ib Michelsen Matematik A: Polynomier Sidst ændret: 31. Januar ca kl 151 Indholdsfortegnelse Introduktion...5 Andengradspolynomium og andengradsligning...7 Definition af
Læs mereπ er irrationel Frank Nasser 10. december 2011
π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereProjekt 3.1 Fjerdegradspolynomiets symmetri
Projekt 3.1 Fjerdegradspolynomiets symmetri I kapitel 3 har vi set at grafen for et andengradspolynomiet p x a x x c () altid er symmetrisk omkring den lodrette akse x. a Tilsvarende er grafen for tredjegradspolynomiet
Læs mereMatematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 5 Morten Grud Rasmussen 19. september, 2013 1 Euler-Cauchy-ligninger [Bogens afsnit 2.5, side 71] 1.1 De tre typer af Euler-Cauchy-ligninger Efter at
Læs meret a l e n t c a m p d k Talteori Anne Ryelund Anders Friis 16. juli 2014 Slide 1/36
Slide 1/36 sfaktorisering Indhold 1 2 sfaktorisering 3 4 5 Slide 2/36 sfaktorisering Indhold 1 2 sfaktorisering 3 4 5 Slide 3/36 1) Hvad er Taleteori? sfaktorisering Slide 4/36 sfaktorisering 1) Hvad er
Læs mereTalteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde.
Indhold 1 Delelighed, primtal og primfaktoropløsning Omskrivning vha. kvadratsætninger 4 3 Antal divisorer 6 4 Største fælles divisor og Euklids algoritme 7 5 Restklasser 9 6 Restklasseregning og kvadratiske
Læs mereDiMS 2010 Uge 7,
DiMS 2010 Uge 7, 18.10.10 24.10.10 Læsevejledning Emnerne i denne uge er polynomier og komplekse tal. De kan ikke siges at henhøre under diskret matematik som sådan og er ikke dækket af KBR, så vi skal
Læs mereMatematik YY Foråret Kapitel 1. Grupper og restklasseringe.
Matematik YY Foråret 2004 Elementær talteori Søren Jøndrup og Jørn Olsson Kapitel 1. Grupper og restklasseringe. Vi vil i første omgang betragte forskellige typer ligninger og søge efter heltalsløsninger
Læs mereMatematiske metoder - Opgavesæt
Matematiske metoder - Opgavesæt Anders Friis, Anne Ryelund, Mads Friis, Signe Baggesen 24. maj 208 Beskrivelse af opgavesættet I dette opgavesæt vil du støde på opgaver, der er markeret med enten 0, eller
Læs meret a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 7. november 2015 Slide 1/25
Slide 1/25 Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 Slide 2/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Slide 3/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Hvad kommer der til at ske? 1) Teoretisk gennemgang ved tavlen. 2) Instruktion
Læs mereMM05 - Kogt ned. kokken. Jacob Aae Mikkelsen. 23. januar 2007
MM05 - Kogt ned Jacob Aae Mikkelsen kokken 23. januar 2007 1 INDHOLD 1 ARITMETIK I Z Indhold 1 Aritmetik i Z 2 2 Kongruens i Z 4 3 Ringe 6 4 Aritmetik i F[x] 9 5 Kongruens i F[x] og kongruensklasse aritmetik
Læs mereGrundlæggende Matematik
Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske
Læs mereDesignMat Uge 1 Repetition af forårets stof
DesignMat Uge 1 Repetition af forårets stof Preben Alsholm Efterår 008 01 Lineært ligningssystem Lineært ligningssystem Et lineært ligningssystem: a 11 x 1 + a 1 x + + a 1n x n = b 1 a 1 x 1 + a x + +
Læs mereDesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof
DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof Preben Alsholm Efterår 2010 1 Hovedpunkter fra forårets pensum 11 Taylorpolynomium Taylorpolynomium Det n te Taylorpolynomium for f med udviklingspunkt x 0 : P
Læs mereDet teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave C
Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave C Opgaven består af tre dele, hver med en række spørgsmål, efterfulgt af en liste af teorispørgsmål. I alle opgavespørgsmålene
Læs mereTALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.
Følger og den kinesiske restklassesætning, december 2006, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man
Læs mereTilsvarende har vbi i kapitel 3 set, at grafen for tredjegradspolynomiet
Projekt 3 Fjerdegradspolynomiets symmetri Indledning: Symmetri for polynomier I kapitel har vi set at grafen for et andengradspolynomiet altid er symmetrisk omkring den lodrette akse x a p x a x x c ()
Læs mereProjekt 3.4 Fjerdegradspolynomiets symmetri
Hvad er matematik? Projekt 3. Fjerdegradspolynomiets symmetri Indledning: Symmetri for polynomier I kapitel har vi set at grafen for et andengradspolynomium p ( x) = a x + x + c altid er symmetrisk omkring
Læs mereMatematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014
Matematik Hayati Balo,AAMS August, 2014 1 Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske symboler.
Læs merePolynomier af én variabel
enote 30 1 enote 30 Polynomier af én variabel I denne enote introduceres komplekse polynomier af én variabel. Der forudsættes elementært kendskab til komplekse tal, og kendskab til reelle polynomier af
Læs mereAndengradspolynomier - Gymnasienoter
- Gymnasienoter http://findinge.com/ Tag forbehold for eventuelle fejl/typos. Indhold Forord 3 Toppunktsformlen - Bevismetode 1 4 Toppunktsformlen - Bevismetode 6 Andengradspolynomiets symmetri 7 Rodfaktorisering
Læs mereTALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.
Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning, oktober 2008, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning. Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man kan
Læs mereDesignMat Lineære differentialligninger I
DesignMat Lineære differentialligninger I Preben Alsholm Uge Forår 0 1 Lineære differentialligninger af første orden 1.1 Normeret lineær differentialligning Normeret lineær differentialligning En differentialligning,
Læs mereGrundlæggende Matematik
Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS Juli 2013 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske
Læs mereProjekt 7.9 Euklids algoritme, primtal og primiske tal
Projekter: Kapitel 7 Projekt 79 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Projekt 79 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Projektet giver et kig ind i metodee i modee talteori Det kan udbygges med
Læs mereKomplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013
Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil
Læs mereFunktionalligninger. Anders Schack-Nielsen. 25. februar 2007
Funktionalligninger Anders Schack-Nielsen 5. februar 007 Disse noter er en introduktion til funktionalligninger. En funktionalligning er en ligning (eller et ligningssystem) hvor den ubekendte er en funktion.
Læs mereSvar på opgave 336 (Januar 2017)
Svar på opgave 6 (Januar 07) Opgave: De komplekse tal a, b og c opfylder ligningssystemet Vis, at a, b og c er reelle. (a + b)(a + c) = b (b + c)(b + a) = c (c + a)(c + b) = a. Besvarelse:. metode Lad
Læs mereRinge og Primfaktorisering
Ringe og Primfaktorisering Michael Knudsen 16. marts 2005 1 Ringe Lad Z betegne mængden af de hele tal, Z = {..., 2, 1,0,1,2,...}. På Z har to regneoperationer, + (plus) og (gange), der til to hele tal
Læs mereDesignMat Lineære differentialligninger I
DesignMat Lineære differentialligninger I Preben Alsholm Uge 9 Forår 2010 1 Lineære differentialligninger af første orden 1.1 Normeret lineær differentialligning Normeret lineær differentialligning En
Læs mereTip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen. Talteori. Georg Mohr-Konkurrencen
Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Talteori Talteori handler om de hele tal, og særligt om hvornår et helt tal går op i et andet helt tal. Derfor spiller primtallene en helt central rolle i talteori,
Læs mereTaylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel
enote 17 1 enote 17 Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel I enote 14 og enote 16 er det vist hvordan funktioner af én og to variable kan approksimeres med førstegradspolynomier
Læs mere1 Sætninger om hovedidealområder (PID) og faktorielle
1 Sætninger om hovedidealområder (PID) og faktorielle ringe (UFD) 1. Introducér ideal, hovedideal 2. I kommutativt integritetsområde R introduceres primelement, irreducibelt element, association 3. Begrebet
Læs mereTallet π er irrationalt Jens Siegstad
32 Tallet π er irrationalt Jens Siegstad At tallet π er irrationalt har været kendt i pænt lang tid Aristoteles postulerede det da han påstod at diameteren og radius i en cirkel er inkommensurable størrelser
Læs mereFunktioner. 3. del Karsten Juul
Funktioner 3. del 019 Karsten Juul Funktioner 3. del, 019 Karsten Juul 1/9-019 Nyeste version af dette hæfte kan downloades fra http://mat1.dk/noter.htm. Hæftet må benyttes i undervisningen hvis læreren
Læs mereAndengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011
Andengradsligninger Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereDifferentialregning. Ib Michelsen
Differentialregning Ib Michelsen Ikast 2012 Forsidebilledet Tredjegradspolynomium i blåt med rød tangent Version: 0.02 (18-09-12) Denne side er (~ 2) Indholdsfortegnelse Introduktion...5 Definition af
Læs mereDifferentiation af Potensfunktioner
Differentiation af Potensfunktioner Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.
Læs mereAndengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011
Andengradsligninger Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs mereKomplekse Tal. 20. november 2009. UNF Odense. Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet
Komplekse Tal 20. november 2009 UNF Odense Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet Fra de naturlige tal til de komplekse Optælling af størrelser i naturen De naturlige tal N (N
Læs merei x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0
BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den
Læs meret a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25
Slide 1/25 Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 Slide 2/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Hvad kommer der til at ske? 1) Teoretisk gennemgang ved tavlen. 2) Instruktion i eksempler. 3) Opgaveregning. 4) Opsamling.
Læs mereTALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.
Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning, marts 2007, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning. Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man kan
Læs mereTalteoriopgaver Træningsophold ved Sorø Akademi 2007
Talteoriopgaver Træningsophold ved Sorø Akademi 2007 18. juli 2007 Opgave 1. Vis at når a, b og c er positive heltal, er et sammensat tal. Løsningsforslag: a 4 + b 4 + 4c 4 + 4a 3 b + 4ab 3 + 6a 2 b 2
Læs mereLøsning af tredjegradsligningen Jens Siegstad, Kasper Fabæch Brandt og Jingyu She
Substitutionernes fest 53 Løsning af tredjegradsligningen Jens Siegstad, Kasper Fabæch Brandt og Jingyu She Substitution en masse Vi vil i denne artikel vise, hvorledes man kan løse den generelle tredjegradsligning
Læs merePolynomiumsbrøker og asymptoter
Polynomiumsbrøker og asymptoter Frank Villa 9. marts 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereDesignMat Komplekse tal
DesignMat Komplekse tal Preben Alsholm Uge 7 Forår 010 1 Talmængder 1.1 Talmængder Talmængder N er mængden af naturlige tal, 1,, 3, 4, 5,... Z er mængden af hele tal... 5, 4, 3,, 1, 0, 1,, 3, 4, 5,....
Læs merePolynomier af én variabel
enote 30 1 enote 30 Polynomier af én variabel I denne enote introduceres komplekse polynomier af én variabel. Der forudsættes elementært kendskab til komplekse tal og kendskab til reelle polynomier af
Læs mereMatematiske metoder - Opgaver
Matematiske metoder - Opgaver Anders Friis, Anne Ryelund 25. oktober 2014 Logik Opgave 1 Find selv på tre udtalelser (gerne sproglige). To af dem skal være udsagn, mens det tredje ikke må være et udsagn.
Læs mereTaylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel
enote 4 1 enote 4 Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel I enote 19 og enote 21 er det vist hvordan funktioner af én og to variable kan approksimeres med førstegradspolynomier i
Læs mereDesignMat Uge 11. Vektorrum
DesignMat Uge 11 (fortsat) Forår 2010 Lad L betegne R eller C. Lad V være en ikke-tom mængde udstyret med en addition + og en multiplikation med skalar. (fortsat) Lad L betegne R eller C. Lad V være en
Læs mereDer er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6.
Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6. 1. Figuren viser grafen for en funktion f. Aflæs definitionsmængde og værdimængde for f. # Aflæs f
Læs meret a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42
Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder
Læs mereEuklids algoritme og kædebrøker
Euklids algoritme og kædebrøker Michael Knudsen I denne note vil vi med Z, Q og R betegne mængden af henholdsvis de hele, de rationale og de reelle tal. Altså er { m } Z = {..., 2,, 0,, 2,...} og Q = n
Læs mereMatematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 4
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 4 Morten Grud Rasmussen 17. september, 013 1 Homogene andenordens lineære ODE er [Bogens afsnit.1] 1.1 Linearitetsprincippet Vi så sidste gang, at førsteordens
Læs mereNoter til Perspektiver i Matematikken
Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden
Læs mere1 Vektorrum. MATEMATIK 3 LINEÆR ALGEBRA M. ANV. 4. oktober Miniprojekt: Lineær algebra på polynomier
MATEMATIK 3 LINEÆR ALGEBRA M. ANV. 4. oktober 2017 Miniprojekt: Lineær algebra på polynomier Grupperne forventes at regne de små opgaver i afsnittene 1 5 i løbet af de første 4 halve dage. Dernæst tilføjes
Læs mereTALTEORI Primfaktoropløsning og divisorer.
Primfaktoropløsning og divisorer, oktober 2008, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Primfaktoropløsning og divisorer. Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man kan få i Marianne
Læs mereMatematik 2AL, vinteren
EO 1 Matematik 2AL, vinteren 2002 03 Det er tilladt at skrive med blyant og benytte viskelæder, så længe skriften er læselig, og udviskninger foretages grundigt. Overstregning trækker ikke ned og anbefales
Læs mereNoter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.
Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec. 1 Komplekse vektorrum I defininitionen af vektorrum i Afsnit 4.1 i Niels Vigand Pedersen Lineær Algebra
Læs mereTALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.
Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning, marts 2007, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning. Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man kan
Læs mereMATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1
MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 01 Kapitel 1 016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 01
Læs mereSpilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4
Indhold 1 Vindermængde og tabermængde 2 2 Kopier modpartens træk 4 3 Udnyt modpartens træk 5 4 Strategityveri 6 5 Løsningsskitser 7 Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende
Læs mereAnalyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X).
Analyse 2 Øvelser Rasmus Sylvester Bryder 3. og 6. september 2013 Gennemgå bevis for Sætning 2.10 Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X). Bevis. Der findes en injektion X P(X), fx givet ved x
Læs mereChapter 3. Modulpakke 3: Egenværdier. 3.1 Indledning
Chapter 3 Modulpakke 3: Egenværdier 3.1 Indledning En vektor v har som bekendt både størrelse og retning. Hvis man ganger vektoren fra højre på en kvadratisk matrix A bliver resultatet en ny vektor. Hvis
Læs mereTal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.
1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber
Læs mereElementær Matematik. Tal og Algebra
Elementær Matematik Tal og Algebra Ole Witt-Hansen 0 Indhold Indhold.... De naturlige tal.... Regneregler for naturlige tal.... Kvadratsætningerne..... Regningsarternes hierarki...4. Primtal...4 4. Nul
Læs mereAng. skriftlig matematik B på hf
Peter Sørensen: 02-04-2012 Ang. skriftlig matematik B på hf Til skriftlig eksamen i matematik B på hf skal man ikke kunne hele pensum. Pensum til skriftlig eksamen kan defineres ved, at opgaverne i opgavehæftet
Læs mere9.1 Egenværdier og egenvektorer
SEKTION 9.1 EGENVÆRDIER OG EGENVEKTORER 9.1 Egenværdier og egenvektorer Definition 9.1.1 1. Lad V være et F-vektorrum; og lad T : V V være en lineær transformation. λ F er en egenværdi for T, hvis der
Læs mereKomplekse tal og polynomier
Komplekse tal og polynomier John Olsen 1 Indledning Dette sæt noter er forelæsningsnoter til foredraget Komplekse tal, polynomier og legemsudvidelser. Noterne er beregnet til at blive brugt sammen med
Læs mereDiskrete Matematiske Metoder. Jesper Lützen
Diskrete Matematiske Metoder Jesper Lützen Juni 2013 ii Indhold Introduktion. ix 0.1 Den aksiomatisk-deduktive metode................. ix 0.2 Diskret matematik; hvad er det?.................. x 1 Tal,
Læs merePolynomier. Frank Villa. 26. marts 2012
Polynomier Frank Villa 26. marts 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 2
Læs merebrikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt
brikkerne til regning & matematik tal og algebra 2+ preben bernitt brikkerne. Tal og algebra 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-35-0 2008 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt
Læs mereDivisorer. Introduktion. Divisorer og delelighed. Divisionsalgoritmen. Definition (Divisor) Lad d og n være hele tal. Hvis der findes et helt tal q så
Introduktion 1) Hvad er Taleteori? Læren om de hele tal Primtal 2) Formalistisk struktur Definition Lemma Divisorer Definition (Divisor) Lad d og n være hele tal Hvis der findes et helt tal q så d q =
Læs mereMODUL 8. Differensligninger. Forfattere: Michael ELMEGÅRD & Øistein WIND-WILLASSEN. Modulet er baseret på noter af Peter BEELEN.
MODUL 8 Differensligninger Forfattere: Michael ELMEGÅRD & Øistein WIND-WILLASSEN Modulet er baseret på noter af Peter BEELEN. 26. august 2014 2 Indhold 1 Introduktion 5 1.1 Rekursioner og differensligninger.........................
Læs mereNøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er
Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17 Nøgleord og begreber 1. ordens lineær ligning Løsningsmetode August 2002, opgave 7 1. ordens lineært system Løsning ved egenvektor Lille opgave Stor opgave
Læs mereKvadratiske matricer. enote Kvadratiske matricer
enote enote Kvadratiske matricer I denne enote undersøges grundlæggende egenskaber ved mængden af kvadratiske matricer herunder indførelse af en invers matrix for visse kvadratiske matricer. Det forudsættes,
Læs mereLigninger med reelle løsninger
Ligninger med reelle løsninger Når man løser ligninger, er der nogle standardmetoder som er vigtige at kende. Her er der en kort introduktion til forskellige teknikker efterfulgt af opgaver hvor man kan
Læs mereMatematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rasmussen. december 16 1 Numerisk integration og differentiation 1.1 Simpsons regel Antag, at vi har en funktion f på intervallet I = [a,
Læs mereOversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17
Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17 Nøgleord og begreber 1. ordens lineær ligning Løsningsmetode August 2002, opgave 7 1. ordens lineært system Løsning ved egenvektor Lille opgave Stor opgave
Læs mereOpgave 1. Hvilket af følgende tal er størst? Opgave 2. Hvilket af følgende tal er mindst? Opgave 3. Hvilket af følgende tal er størst?
Tip til. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Algebra Her præsenteres idéer til hvordan man løser algebraopgaver. Det er ikke en teoretisk indføring, men der er i stedet fokus på at illustrere nogle centrale
Læs mereSpilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde
Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der
Læs mereNoter om komplekse tal
Noter om komplekse tal Preben Alsholm Januar 008 1 Den komplekse eksponentialfunktion Vi erindrer først om den sædvanlige og velkendte reelle eksponentialfunktion. Vi skal undertiden nde det nyttigt, at
Læs mereTidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra
Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Tidligere Eksamensopgaver MM55 Lineær Algebra Indhold Typisk forside.................. 2 Juni 27.................... 3 Oktober 27..................
Læs mereMM501 forelæsningsslides
MM501 forelæsningsslides uge 37, 2010 Produceret af Hans J. Munkholm 2009 bearbejdet af Jessica Carter 2010 1 Hvad er et komplekst tal? Hvordan regner man med komplekse tal? Man kan betragte udvidelsen
Læs mereDesignMat Uge 11 Vektorrum
DesignMat Uge Vektorrum Preben Alsholm Forår 200 Vektorrum. Definition af vektorrum Definition af vektorrum Lad L betegne R eller C. Lad V være en ikke-tom mængde udstyret med en addition + og en multiplikation
Læs mere