Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Transkript

1 Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930 flyttede over danskere til USA. Det var ca. hver niende dansker. Fra land til by Befolkningstallet i Danmark steg i 1800-tallet. Det betød, at det ikke var muligt for alle på landet at få arbejde. Mange rejste derfor til enten København eller Amerika for at arbejde. Selvom industrialiseringen skabte mange nye arbejdspladser i København, var det ikke alle, der kunne få arbejde. Mange blev faktisk fattigere, end de havde været før, og rejste videre til Amerika for at prøve lykken dér. Drømmen om Amerika Folk havde hørt om Amerika fra venner, familie eller yankee's, som havde fået arbejde eller landbrug og var blevet rige derovre. Amerika var for mange et land, hvor man kunne gøre, hvad man ville. Man skulle ikke overholde bestemte normer. Alle de rejsende drømte om et bedre liv. Et liv, hvor man kunne få jord, arbejde, tjene penge og stige i det sociale hierarki. Et liv, hvor man ikke var fattig og sulten. Pull- eller push-effekten Der var mange grunde til, at folk rejste til Amerika. Enten var det spændingen og drømmen, som tiltrak udvandrerne. Det kaldes pulleffekten. Eller også var der omstændigheder derhjemme, som gjorde en flytning attraktiv. Det kaldes push-effekten. Fx kunne ens hus og afgrøder være blevet ødelagt af vejret, eller ens dyr døde af sygdom. Så havde familien ikke noget at leve af. De sorte får Ikke alle, som kom til USA, havde valgt det selv. Nogle havde fået en billet af familien, fordi de måske havde rodet sig ud i noget, der ikke lå inden for normen. Måske have personen fået et barn uden at være gift og blev derfor sendt væk. Staten sendte også fattige, straffede eller politisk aktive ud af landet. Det var billigere at betale en enkeltbillet til Amerika end at have bøvl med kriminelle, betale mad til fattige eller holde styr på personer, der ønskede landets love ændret, som med fx socialisten Louis Pio. Livet i USA Nogle udvandrere kunne sende penge hjem til familien i Danmark, men en stor del endte som fattige arbejdere i de amerikanske byer eller som arme landmænd, der opdyrkede prærien. De kunne knap forsørge sig selv. Ofte havde de rejsende kun en kiste med sengetøj, Bibelen og en salmebog, lidt køkkenting og skiftetøj med sig. Edvard Petersen, Ole Hein Pedersen. ARoS Aarhus Kunstmuseum. Fakta : Den amerikanske borgerkrig. 1862: Homestead Act. 1868: Ny dansk lov "Lov om udvandreres befordring" gav udvandrede bedre forhold i forbindelse med deres rejse til USA. 1872: Oversvømmelse på Lolland betød, at mange flyttede fra øen, bl.a. til USA. Vidste du, at... på et skib, der sejlede til USA i 1880, var der tre toiletter til 650 mand? Af Maria Borum Poulsen Opdateret 17. oktober 2013 Side 1 af 3

2 Historiefaget.dk: Vidste du, at... Ordforklaring USA - USA står for United States of America, på dansk Amerikas Forenede Stater. Amerika - Livet på prærien var ikke let. Mange boede i huse af tørv i begyndelsen. Ukendt fotograf og år. Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen. Amerika består af Nord- og Sydamerika. Amerika blev genopdaget af Columbus i industrialiseringen - Betegnelsen for et skift i samfundets struktur omkring Arbejdsprocesserne blev mekaniseret. Størstedelen af befolkningen, der før havde arbejdet med landbrug, fik nu arbejde i byerne på fabrikker. På fabrikkerne bearbejdede man forskellige produkter, fx ved hjælp af dampmaskiner. yankee - Side 2 af 3

3 Historiefaget.dk: Vidste du, at... En yankee var en udvandrer, som rejste hjem igen (enten på besøg eller for at blive boende) og fortalte om den succes, som han havde haft. Yankeens kendetegn var høj hat, pelsjakke, cigar i munden og fint tøj. Ofte blev han betalt af skibsselskaber for at rejse rundt i Danmark og overtale andre til at købe billet til Amerika. I dag bruges ordet yankee om en person fra USA, en amerikaner. normer - En norm er en alment anerkendt regel, der ikke er nedskrevet. sociale hierarki - Et socialt hierarki er et udtryk for rangorden og et magtsystem, hvor nogle individer er overordnet andre. De underordnede må adlyde de overordnede. Da hver overordnet oftest har flere underordnede, får hierarkier som regel pyramideform. Fx var førhen kongen og adelen, præster øverst i hierarkiet, derefter købmænd og nederst var bonden og arbejderne. udvandrerne - En udvandrer er en person, som er udvandret fra et land. afgrøder - En afgrøde er det, man høster fra marken, fx korn. Louis Pio - Louis Pio stiftede i 1871 Den Internationale Arbejderforening Danmark, til daglig kaldt Internationalen. Målet var at skaffe bedre forhold for arbejderne. Myndighederne var imod Internationalen, og den blev forbudt i Pio blev først fængslet, men han blev meget syg i fængslet, og derfor blev han løsladt. Efterfølgende tilbød man ham kr. for at rejse til Amerika. Han tog imod tilbuddet. Den amerikanske borgerkrig - Krig mellem de amerikanske stater i Nord og Syd. Årsagen var bl.a., at man i Nord ville afskaffe slaveriet, og i Syd ville man beholde slaverne som arbejdskraft på markerne. I 1865 blev slaveriet ophævet. Homestead Act - Amerikansk lov, der gav folk lov til at bosætte sig og få gratis jord, hvis man opdyrkede den. Man skulle love, at man blev på området og dyrkede det i fem år. Bagefter kunne man få amerikansk statsborgerskab. tørv - Tørv er organisk materiale, der er aflejret i et luftfattigt og vådt miljø. Det er gamle plantedele, der ikke er omsat/rådnet. Det kan derfor brænde, selvom det indeholder vand. Man gravede tørv i perioder, hvor der var mangel på brændsel til opvarmning og madlavning. Tørvegravningen var specielt udbredt i mellemkrigstiden og under besættelsen. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 3 af 3