PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Transkript

1 PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience

2 AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse af tang Fødevarer Foder Marine virkemidler Andet

3 PRODUKTION AF TANG Globalt 2015: 29,3 millioner tons (frisk tang) 7 milliarder US $ Vækstrate på 8% pr. år 27,6% af total marin akvakultur (volumen) >99% produceres i Asien Europa < 0,002% af global Akvakultur produktion af brunalger i Europa er steget med en faktor 14 siden 2001 Ferdouse et al, FAO 2017, World Aquaculture 2015.

4 HVOR I EUROPA? Naturlig høst ( ): ± ton vådvægt år -1 >97% brunalger Akvakultur ( ): 165 ± 47 ton vådvægt år -1 >99% brunalger FAO Fishstat, 2016

5 TANG I DANMARK Ca 400 arter i Danmark få er kommercielt interessante Sukkertang Fingertang Blæretang Savtang Klørtang Søsalat Søl Carrageentang Purpurhinde (Porphyra) Gaffeltang

6 HVOR DYRKER VI TANG I DANMARK? Kommercielle producenter Hjarnø Havbrug 100 ha (Seaweed Societe 20 ha) Forskning DTU Aqua - 4 ha Omø-Agersø AlgeCenter DK 20 ha Høst Organic Seaweed Dansk Tang Nordisk Tang Samlet pt max ton pr. år

7 HVORDAN DYRKER MAN TANG? Sukkertang 1. Sås på strukturer - liner/net/presseninger 2. Strukturer udsættes i havet ca. oktober 3. Tangen høstes ca. juni 4. Kan måske høstes flere gange pr år og i 1-3 år (Færøerne) Udfordringer: Økonomisk bæredygtighed Opskalering Mekanisering Biologi: temperatur saltholdighed biofouling

8 REGLER FOR DYRKNING AF TANG? Tilladelse til dyrkning søges hos Kystdirektoratet Gives for 5 år ad gangen Forundersøgelse Egenkontrol Garanti for oprydning Økologi certificering er mulig

9 HØST AF TANG Søsalat: 5-28 ton frisk søsalat pr. hektar (1-5 ton tørstof pr. hektar) Problem ressource Udfordringer: Mekanisering skånsom høst dokumentation af miljøeffekter stabilisering af biomasse

10 REGLER FOR HØST AF TANG? Pt. kun regler for høst af økologisk blæretang Tilladelse til økologiske anlæg gives af kystdirektoratet og fødevarestyrelsen Krav om afstand til forureningskilder Krav om bæredygtig høstmetode Selektiv høst af yderste skud Ikke rydde et helt område Rotation Undersøgelser af effekt af høst, samt sammenfatning af regler sker i projektet Tang.nu Tang i fiskerilovgivningen på vej

11 DANMARK I ET NORDISK PERSPEKTIV Danmark variabelt miljø - saltholdighed - temperatur - næring Gennemsnit på 1,5 kg sukkertang pr m line, dog op til 4 kg sukkertang pr. m line Tidlig høst - biofouling Færøerne - meget stabilt havmiljø optimale dyrkningsbetingelser god produktion Gennemsnit på 3 kg sukkertang pr m line dog op til 12 kg sukkertang pr m line Grønland enorme ressourcer: 3-8 kg tang pr m 2 pt. ingen forvaltningsstrategi. Dyrkning mulig = udfordring, pga is Bak et al, accepted. Ege et al, 2018.

12 KONSUMPRODUKTER Tørret tang Salt/krydderi Mel Pesto Tangsalat Sennep Chips Sushi-plader? Is Øl Snaps

13 FERMENTERING AF TANG Mælkesyrefermentering Preserveringsmetode Reducerer indhold af visse tungmetaller (Cadmium og kviksølv) Forbedrer smag, duft, tekstur og visuelle indtryk Potentiel probiotisk effekt tarmsundhed Både mennesker og dyr Bruhn et al, submitted

14 FODER - PROBIOTISK Potentielt forbedret tarmsundhed hos svin Dokumenteret effekt af tang-ekstrakter Unikke sulfaterede polysakkarider Reduceret forbrug af zink og antibiotika i landbruget Pt testes effekt af søsalat og sukkertang i foder til kalve og svin Effekt af sukkertang fermenteret med raps testes på mennesker

15 FODER KLIMAGEVINSTER? Kvægproduktion = 15% af menneskeskabt drivhusgas Metan = 25 gange CO 2 Tang i foder kan reducere kvægs metanproduktion med 99% Storskala forsøg i Australien afventer resultater

16 KVALITETSKRAV Tungmetaller: EU fødevarer - Cadmium, Kviksølv og Bly, ikke arsen : EU foder, DK gødning Holdt & Kraan, 2011/Ferdouse et al, Allergene stoffer fra andre marine organismer ikke endnu Mikroorganismer ikke endnu Mikroplast ikke endnu Standardiseringsproces i gang DK og EU Artsbestemmelse - dokumentation Dyrkning, forbehandling enheder, krav Indholdsstoffer bestemmelse - protokoller

17 MARINE VIRKEMIDLER Kvælstof og fosfor tabt fra land til havmiljøet Genindvindes med tangen Tilbage i fødekæden på land Optag af næringsstoffer Udledning af næringsstoffer = Cirkulær bioøkonomi Miljøstyrelsen arbejder på mulig støtteordning N-kvote

18 OPSAMLING Tangdyrkning i Danmark (og Europa) er i god udvikling Økologi certificering er mulig Udfordringer i DK teknologiudvikling, saltholdighed, temperatur, biofouling Standardisering for indholdsstoffer + retningslinjer for høst er undervejs Fødevarer er pt. hovedaftager Lovende perspektiver i foder Tangdyrkning kan (samtidig) forbedre havmiljøet Bidrag mod flere af FN s bæredygtighedsmål

19 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! Annette Bruhn, Aarhus Universitet: