Ledelsesinformation Februar 2014

Transkript

1 Ledelsesinformation Februar 14 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. For løbende at følge udviklingen på området, vil Ældre og Sundhed opdatere dette notat hvert kvartal med de nyeste data. Data til ledelsesinformationen hentes fra flere forskellige kilder, herunder Region Hovedstadens ledelsesinformation samt kommunens omsorgssystem CSC Vitae. Ledelsesinformationen indeholder følgende hovedområder: 1. Befolkningsprognose. Visitationsområdet 3. Hverdagsrehabilitering 4. Plejeboligområdet 5. Nøgletal for træningsenheden 6. LIS fra Region Hovedstaden indlæggelser og genindlæggelser

2 1. Befolkningsprognose (Kilde: Frederikssund Kommunes befolkningsprognose fra 13) I 13 var der i Frederikssund Kommune 9.1 ældre borgere i alderen 65 år eller derover svarende til ca. pct. af det samlede antal borgere i kommunen. Ifølge kommunens befolkningsprognose vil antallet af ældre i kommunen stige markant de kommende år. Samlet set vil antallet af ældre over 65 år stige fra 9.1 borgere i 13 til borgere i 3 - svarende til en stigning på ca. 3 pct. Befolkningsprognosen viser endvidere, at specielt gruppen af ældre i alderen 75 år og derover vil stige markant. Antallet af frederikssundborgere i alderen år vil stige med 8 % frem til 3 og gruppen af borgere i alderen 85 år eller derover vil stige med 6 % procent i samme periode (se figur 1.). Figur 1.1: Befolkningssammensætning for borgere i Frederikssund Kommune (antal borgere fordelt på aldersgrupper) år år år år /19

3 Figur 1.: Prognose i indeks 1 tal for udviklingen i ældre borgere bosat i Frederikssund Kommune (13 3) år år år Figur 1.3: Prognose for udviklingen i antallet af ældre borgere i Frederikssund Kommune (13, 18 og 3) år år 85+ år 3/19

4 . Visitationsområdet (Kilde: CSC Vitae) Nedenfor beskrives udviklingen i visitationen på Ældre- og Sundhedsområdet i Frederikssund Kommune. De væsentligste udviklingstendenser, der kan læses af de nedenstående tabeller og figurer, er følgende: Antallet af borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje er faldet med ca. 13 pct. fra 1.71 borgere i januar 11 til i december 13 (se figur.1). Faldet omfatter hovedsageligt borgere med praktisk hjælp (se figur.3). Visiteret tid til personlig pleje har i perioden fra januar 11 til december 13 svinget mellem ca. 3. og 3.4 timer. Siden juli 1 er den visiterede tid til personlig pleje steget fra.939 timer pr. uge til 3.47 timer pr. uge i december 13 (se figur.4). Visiteret tid til praktisk hjælp viser et markant fald i perioden fra januar 11 til december 13. Ift. praktisk hjælp er det dog vigtigt at tage forbehold for, at en stor del af faldet omhandler en ny visitationsmetode for ydelserne indkøb, tøjvask og madservice. Fra november 1 blev disse ydelser ikke længere registreret med tid. Det betyder, at data fra CSC viser et fald i visiteret tid til praktisk hjælp på ca. timer om ugen. Der er således ikke tale om et reelt fald i ydelsesniveauet, men en ændring i registreringspraksis (se figur.5). Antal borgere visiteret til tøjvask, indkøbsordning og madservice har i perioden fra januar 13 til december 13 været på et stabilt niveau (se tabel.). Det generelle fald i antallet af visiterede borgere, hænger desuden sammen med kommunens revisitationer og indsatsen på rehabiliteringsområdet. 4/19

5 jan-11 mar-11 maj-11 sep-11 nov-11 mar-1 maj-1 sep-1 nov-1 mar-13 maj-13 sep-13 nov-13 jan-11 mar-11 maj-11 sep-11 nov-11 mar-1 maj-1 sep-1 nov-1 mar-13 maj-13 sep-13 nov-13 Figur.1: Udviklingen i antal borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje (januar 11 december 13) Antal borgere 1.3 Figur.: Udviklingen i antal borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje fordelt på aldersgrupper (januar 11 december 13) (indeks 1 tal) år år 86+ år år 5/19

6 jan-11 mar-11 maj-11 sep-11 nov-11 mar-1 maj-1 sep-1 nov-1 mar-13 maj-13 sep-13 nov-13 Tabel.1: Udviklingen i antal borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje fordelt på aldersgrupper (januar 11 december 13) Januar 11 Pr. 1. indb. December 13 Pr. 1. indb. Stigning/ fald Stigning/ fald i pct. -65 år 34 9, ,9-3 -7% år 36 71, 36 64, - -1% år , ,8-14 -% 86+ år , , % Total , , % Figur.3: Udvikling i antal borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje (januar 11 december 13) Sygepleje Praktisk hjælp Personlig pleje 4 Note: Borgere kan være visiteret til flere ydelsestyper samtidig. Derfor kan flere borgere optræde under flere forskellige ydelsestyper i ovenstående opgørelse. 6/19

7 jan-11 mar-11 maj-11 sep-11 nov-11 mar-1 maj-1 sep-1 nov-1 mar-13 maj-13 sep-13 nov-13 jan-11 mar-11 maj-11 sep-11 nov-11 mar-1 maj-1 sep-1 nov-1 mar-13 maj-13 sep-13 nov-13 Figur.4: Udvikling i visiteret tid til personlig pleje (antal timer pr. uge) (januar 11 december 13) Personlig pleje Figur.5: Udvikling i visiteret tid til praktisk hjælp (antal timer pr. uge) (januar 11 december 13) Praktisk hjælp Note: Ovenstående viser, at der sker et stort fald i visiteret tid til praktisk hjælp. En stor del af dette fald skal ses i sammenhæng med, at der i forbindelse med udbuddet af tøjvask, indkøb og madservice blev ændret på registreringsmetoden i CSC (pr. november 1). Før ændringen blev disse ydelser registreret med tid for hver borger i systemet. Fremadrettet er det udelukkende antal borgere der registreres. 7/19

8 jan-11 mar-11 maj-11 sep-11 nov-11 mar-1 maj-1 sep-1 nov-1 mar-13 maj-13 sep-13 nov-13 Tabel.: Antal borgere visiteret til tøjvask, indkøbsordning og madservice (januar 13 december 13) apr-13 jun-13 sep-13 dec-13 Tøjvask Indkøbsordning Madservice Total Figur.6: Udvikling i visiteret tid til sygepleje fordelt på aldersgrupper (antal timer pr. uge) (januar 11 december 13) år år år år 8/19

9 jan-11 mar-11 maj-11 sep-11 nov-11 mar-1 maj-1 sep-1 nov-1 mar-13 maj-13 sep-13 nov-13 jan-11 mar-11 maj-11 sep-11 nov-11 mar-1 maj-1 sep-1 nov-1 mar-13 maj-13 sep-13 nov-13 Figur.7: Udvikling i visiteret tid for de private leverandører (antal timer pr. uge) fordelt på ydelserne praktisk hjælp og personlig pleje (januar 11 december 13) Private leverandører (personlig pleje) Private leverandører (praktisk hjælp) Note: Ovenstående fald i visiteret tid til praktisk hjælp (nov-1 til dec-1) hænger sammen med ændringen i registreringspraksis for tøjvask, indkøb og madservice. Figur.8: Udvikling i visiteret tid for den kommunale leverandør (antal timer pr. uge) fordelt på ydelserne praktisk hjælp og personlig pleje (januar 11 december 13) Kommunal (personlig pleje). 1.5 Kommunal (praktisk hjælp) /19

10 jan-11 mar-11 maj-11 sep-11 nov-11 mar-1 maj-1 sep-1 nov-1 mar-13 maj-13 sep-13 nov-13 Figur.9: Udvikling i visiteret tid fordelt på personlig hjælper og Handicapfirmaer* (antal timer pr. uge) (januar 11 december 13) Personlig hjælper Handicapfirmaer 1 18 Note: Handicapfirmaerne dækker Lunds handicapservice, Solvig, Bruger-Hjælperformidlingen og Handicap DK Tallene indeholder visiteret tid til respiratorborgere. Kommunen indgår aftale med Region Hovedstaden om fordelingen af udgifterne i disse sager. Figur.1: Antal borgere fordelt efter ydelsesniveau (antal timers praktisk hjælp og personlig pleje pr. uge) (december 13) Antal borgere (december 13) /19

11 3. Hverdagsrehabilitering (kilde: CSC Vitae) Nedenfor opgøres antallet af borgere der har gennemgået et hverdagsrehabiliteringsforløb i perioden fra 1. april 1 til 1. april 13. Herudover opgøres borgernes ydelsesniveau umiddelbart efter forløbet og ½ år efter forløbet. Opgørelsen i tabel 3.1 viser, at 78 borgere har gennemgået et hverdagsrehabiliteringsforløb i perioden fra 1. april 1 til 1. april 13. Ud af de 78 borgere er 6 borgere blevet helt eller delvist selvhjulpne, hvilket svarer til ca. 79 pct. Tabel 3. viser, at 56 ud af de 6 borgere der blev helt eller delvist selvhjulpne har bevaret det opnåede hjemmehjælpsniveau ½ år efter indsatsen. Tabel 3.1: Graden af selvhjulpenhed hos borgere der fra 1. april 1 til 1. april 13 var visiteret til hverdagsrehabilitering Antal borgere I pct. Antal borgere der efter forløbet blev helt selvhjulpne 6% Antal borgere der efter forløbet blev delvist selvhjulpne 4 54% Antal borgere med øget eller samme ydelsesniveau efter forløbet 16 1% Total 78 1% Note: Der er målt på samtlige 83 ydelser, som borgerne modtog umiddelbart før og umiddelbart efter rehabiliteringsforløbet. Tabel 3.: Borgernes hjemmehjælpsniveau ½ år efter endt hverdagsrehabiliteringsforløb (for borgere der var visiteret til hverdagsrehabilitering i perioden fra 1. april 1 til 1. april 13) Bevarer hjemmehjælpsniveau efter ½ år Øger hjemmehjælpsniveau efter ½ år Total Antal borgere der efter forløbet blev helt selvhjulpne Antal borgere der efter forløbet blev delvist selvhjulpne Total 56 (9%) 6 (1%) 6 (1%) 11/19

12 4. Plejeboligområdet (kilde: visitationens opgørelser og træk fra CSC Vitae) Nedenfor opgøres antallet af borgere i plejeboliger samt udviklingen i ventelisten til kommunens plejeboliger. Ventelisteopgørelsen (figur 4.1) viser, at antallet af kommunens egne borgere på venteliste til en plejebolig er steget fra 16 borgere i december 11 til 41 borgere i december 13. Figur 4. viser antallet af borgere på kommunens garantiventeliste. Figuren viser at der i det sidste år har været en stigning i antallet af borgere der har valgt at stå på garantiventeliste. Tabel 4.1: Antallet af borgere i kommunens plejeboliger fordelt på alder (opgjort pr.. august 13) Alder Antal borgere Procent -65 år 14 5% år 44 17% år 85 33% 86+ år 18 4% Tomme boliger ifm. udskiftning til nye beboere 7 3% Total 58 1% 1/19

13 Figur 4.1: Udvikling i ventelisten til plejeboliger for egne og udenbys borgere (februar 11 til december 13) 6 5 Egne borgere Udenbys borgere Figur 4.: Udvikling i antallet af borgere på garantiventelisten (1. februar 1 til 1. december 13) Antal borgere /19

14 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 okt-11 apr-1 okt-1 apr-13 okt Nøgletal for træningsenheden Nedenfor opgøres udviklingen i antallet af borgere i kommunens træningsenhed. Opgørelsen i figur 5.1 viser, at antallet af borgere genoptrænet efter sundhedslovens 14 er steget fra borgere i januar 9 til 45 i december 13 - svarende til mere end en fordobling af antal borgere. Antallet af borgere der genoptrænes efter servicelovens 86 stk. 1 og stk. er relativt stabilt for perioden fra januar 9 til december 13. Generelt er der genoptrænet mellem 15 og borgere pr. måned i perioden (se figur 5.). Figur 5.4 viser udviklingen i 1 og 13 for antallet af borgere der venter på træning efter sundhedsloven og genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1. Figuren viser et relativt højt antal ventende borgere i de første 16 uger af 1, herefter viser figuren at der i resten af 1 og hele 13 har været relativt få borgere på venteliste. Figur 5.1 Antal borgere genoptrænet efter sundhedslovens 14 fordelt på måneder (januar 9 til december 13) Antal borgere genoptrænet efter 14 (Sundhedslov en) 15 14/19

15 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 okt-11 apr-1 okt-1 apr-13 okt-13 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 okt-11 apr-1 okt-1 apr-13 okt-13 Figur 5. Antal borgere genoptrænet efter servicelovens 86 stk. 1 & fordelt på måneder (januar 9 til december 13) Antal borgere genoptrænet efter servicelov 86 stk. 1 & 5 Figur 5.3 Træning fordelt efter lovgrundlag (januar 9 til december 13) Sundhedsloven Serviceloven 86 Stk. 1 (Genoptræning) Serviceloven 86 Stk. (Vedligeholdende) 15/19

16 1 Uge Uge Uge Uge Uge 17-1 Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge 49-5 Figur 5.4 Antal ventende borgere pr. uge til træning efter servicelovens 86 stk. 1 og til træning efter sundhedsloven (1-13) Træning efter servicelovens 86 stk Træning efter Sundhedsloven 16/19

17 6. LIS fra Region Hovedstaden (Kilde: Region Hovedstadens LIS data er trukket fra E- sundhed) De nyeste LIS opgørelser fra Region Hovedstaden er beskrevet i figurerne nedenfor. Bemærk: Tallene dækker udelukkende månederne fra januar til september i både 1 og 13. Data for Region Hovedstaden udgør gennemsnittet for samtlige kommuner i regionen. Hvad viser tallene? Tallene viser, at antallet af indlæggelser er relativt højt for Frederikssund Kommune - sammenlignet med antal indlæggelser i hele Regionen. Derudover har Frederikssund Kommune et markant højere antal genindlæggelser end kommunerne i resten af Regionen. Dette skal ses i lyset af, at Frederikssund Hospital har et markant højere antal genindlæggelser pr. patient end størstedelen af de andre hospitaler i Region Hovedstaden. Tallene fra Region Hovedstaden viser endvidere, at antallet af ventedage for færdigbehandlede patienter, som kommunen betaler medfinansiering for, er steget markant i Frederikssund Kommune fra 1 til 13. Figur 5.1: Antal indlæggelser pr. 1. indbyggere (1 og 13) ,1 17,7 15,3 15,8 jan-sept 1 jan-sept 13 Region Hovedstaden Frederikssund 17/19

18 Figur 5.: Antal genindlæggelser pr. 1. indbyggere (1 og 13) Region Hovedstaden ,1 15, 9,8 9,8 jan-sept 1 jan-sept 13 Frederikssund Figur 5.3: Genindlæggelser som andel af indlæggelser (1 og 13) 1,% 9,% 8,% 7,% Region Hovedstaden 6,% 5,% 4,% 3,%,% 1,%,% 8,9% 8,8% 6,5% 6,5% jan-sept 1 jan-sept 13 Frederikssund 18/19

19 Figur 5.4: Antal ventedage kommunen betaler for færdigbehandlede patienter (opgjort pr. 1. indbyggere) (1 og 13) Region Hovedstaden ,8 13,9 19, Frederikssund 4 4,3 jan-sept 1 jan-sept 13 19/19