Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november

Transkript

1 Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed et fælles opfølgningsinitiativ, som tilbagemelding på dialogmødet om kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Erhvervsskoler og AMU-centre har, i kraft af vekseluddannelsesprincippet i erhvervsuddannelserne og gennemførsel af AMU-kurser i tæt dialog med virksomhederne, en solid og omfattende kontakt til virksomhederne om uddannelse på flere niveauer. Alle udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) indgår i et formelt samarbejde i et af de 13 VEUcentre. Heri indgår også VUC-centre. VEU-centrene har forpligtende samarbejde med jobcentre om beskæftigelsesindsatsen og har repræsentation i et af de 8 Regionale Arbejdsmarkedsråd, som skal understøtte beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsmarkedets behov for færdigheder i dansk Vores forslag om realkompetencevurdering og opkvalificering har fokus på kombinationen af en virksomhedsrettet indsats, erhvervsfaglig og dansksproglig opkvalificering. Vi foreslår denne kombination, så nyankomne straks får konkret kendskab til arbejdsmarkedskulturen, vilkårene på det danske arbejdsmarked og et realistisk billede af deres muligheder på arbejdsmarkedet. En af de centrale drøftelser på dialogmødet var, i hvilken grad flygtninge skal beherske dansk, før de kan leve op til kravene og begå sig på en dansk arbejdsplads. Diskussionen afspejler, at den gængse opfattelse er, at flygtninge skal have tilegnet sig et vist dansk niveau, før man er arbejdsmarkedsparat. Det er vores antagelse, at en mere virksomhedsrettet indsats samtidig indebærer et holdningsskifte blandt både virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Der skal skabes nye tilgange og metoder, også på uddannelsesinstitutionerne, hvis en sådan indsats skal lykkes. I AMU-programmet er der en række tilbud til tosprogede, både dansk og fagligt brancheintroducerende kurser. Brancheintroducerende kurser kan kombineres med danskundervisning og virksomhedspraktik. Fælles for kurserne er dog en forudsætning om dansk på niveau 1., som endnu engang afspejler grundantagelsen om et vist dansk niveau. En relativ ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut peger på, at nogle erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner har bred og alsidig erfaring med uddannelse af tosprogede gennem ovennævnte tilbud i AMU-programmet. Erfaringer og metoder, som kan udbredes i sektoren i forbindelse med en særlig ind-

2 sats. Et bud på denne særlige indsats er beskrevet i næste hovedafsnit Faseopdelt arbejdsmarkeds- og jobrettet integrationsforløb. Når disse kurser skal tilrettelægges for flygtninge som en straks-indsats, er der behov for et mere konkret træningsforløb og/eller dispensation for den nævnte forudsætning om Dansk på niveau 1, så kombinationen af dansk, faglig opkvalificering og virksomhedspraktik kan starte samtidigt. Der er eksempler fra erhvervsskoler, hvor den allerførste sprogtræning sker i værkstedsbaserede faciliteter. Det er særligt tilrettelagte forløb som indtægtsdækket virksomhed (IV), hvor deltagerne ikke kan få f.eks. AMU-bevis, og som kommunerne rekvirerer hos erhvervsskoler. Hvis denne form for dansk-træning blev udviklet yderligere, kan flygtninge indgå i de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioners gængse uddannelsesmiljø med etniske danskere, ligesom sådan dansk-træning er oplagte i den direkte virksomhedsrettede indsats. Der er ligeledes eksempler fra erhvervsskoler, som gennemfører dansk, engelsk og matematik for unge flygtninge og målet er at afslutte med dansk og matematik på niveau med folkeskolens afgangseksamen, så de unge får adgang til en erhvervsuddannelse. Det er også forløb, som kommunen rekvirere hos erhvervsskolen på IV vilkår. Disse flygtninge indgår i skolens ordinære uddannelsesmiljø og her efterspørges mulighed for at tage SU fremfor integrationsydelse. Alt i alt har erhvervsskoler og AMU-centre således en bred vifte af erfaringer med uddannelsesforløb for flygtninge, som godt fundament for at være deltagere i arbejdet med kompetencevurdering og opkvalificering af nyankomne flygtninge, som netop har opnået asyl i Danmark. Faseopdelt arbejdsmarkeds- og jobrettet integrationsforløb Forslagene er beskrevet i de følgende 4 faser, som er hovedelementer i en samlet kompetencevurdering og opkvalificering, der skal føre til ordinær beskæftigelse. 1. Indledende kompetence screening 2. Realkompetencevurdering og introduktionsforløb til arbejdsmarkedet og job 3. Undervisning i dansk sprog 4. Faglig opkvalificering til AMU-uddannelser og til EUD-uddannelser. Som et vigtigt princip kan flygtninge i de enkelte faser enten søge job og komme i arbejde, praktik eller fortsætte undervisningen i det samlede integrationsforløb. Et andet vigtigt princip er kombinationen af samtidig beskæftigelse og /eller praktik og danskundervisning. Undervisningen i dansk kan afholdes bl.a. som et antal halve dage om ugen eller i skoleperioder. Der kunne indføres vekselvirkningsprincip mellem arbejde og sprogundervisning samt faglig kompetenceudvikling. Faserne beskrives í det følgende. 1. Indledende kompetence screening Vi foreslår indledende kompetence screening i asylcentrene. Formålet med indledende kompetence screening er tosidigt: dels en indledende retning for den enkeltes mulige position på arbejdsmarkedet og dels en 2

3 præsentation overfor flygtninge, at integrationsindsatsen bliver tilrettelagt i forhold til arbejdsmarkedets jobmuligheder og kompetencebehov. Den indledende screening tilrettelægges så tidligt som muligt på asylcentrene og kan afdække: flygtninges uddannelse fra hjemlandet, arbejdserfaringer og sprogkundskaber (modersmål, engelsk, dansk). Til at forestå den indledende screening foreslås et tværgående team bestående af medarbejdere fra jobcentre samt studie- og erhvervsvejledere fra erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, videregående uddannelsesinstitutioner og sprogskoler. Et tværgående team skal sikre, at der henvises imellem de forskellige muligheder, så den enkelte flytning hurtigst muligt kommer videre til det rette forløb. De tværgående kompetenceafklarings teams kan forankres i f.eks. VEU-centre i samarbejde med kommunerne. På baggrund af den indledende screening kan den enkelte flygtning vejledes og henvises til en direkte virksomhedsrettet indsats eller opkvalificerende indsats. Uanset hvilken indsats der vejledes til er det grundlæggende princip, at den enkelte tager et ordinært job eller starter på en ordinær uddannelse, så snart det er muligt. 2. Realkompetencevurdering og introduktionsforløb på erhvervsskoler og AMU-centre til arbejdsmarkedet og job For de flygtninge, som vejledes/henvises til uddannelsesforløb, der fører til beskæftigelse på ufaglært og faglært niveau, kan erhvervsskoler og AMU-centre tilrettelægge forskellige typer af konkrete realkompetencevurderings og introduktionsforløb Direkte virksomhedsrettet indsats, dvs. relevant job eller virksomhedspraktik, som kan suppleres med sprogtræning og faglig opkvalificering - eller 2.2. Erhvervsrettet opkvalificering indenfor udvalgte brancher med integreret sprogtræning og virksomhedspraktik Direkte virksomhedsrettet indsats Den direkte virksomhedsrettede indsats er baseret på samtidighedsprincippet og kan typisk anvendes i samarbejde med en eller flere større virksomheder, som har ansat flere flygtninge. Den faglige opkvalificering og dansk-træning kan tilrettelægges på virksomheder eller på uddannelsesinstitutionerne, alt efter lokale behov. Nogle deltagere arbejder eksempelvis om formiddagen og deltager i undervisning om eftermiddagen/aftenen, mens andre gør det modsatte i en form for skiftehold. Det kan også være en model med f.eks. to dage på virksomheden, to dage med faglig opkvalificering og dansk. Praktik på virksomheder Faglig opkvalificering - AMU kurser på virksomheder Dansksproglig træning 3

4 Realkompetencevurdering tilrettelægges også på virksomheden. Faglærere og dansklærere gennemfører vurderingerne i forhold til de konkrete jobfunktioner og den enkeltes forudsætninger. Der skal udvikles en eksemplarisk model for en sådan vurdering, hvor også virksomhedernes rolle er defineret. Der er på nuværende tidspunkt en række tilbud til tosprogede i AMU-uddannelserne, som kan indgå i den direkte virksomhedsrettede indsats og i erhvervsrettet opkvalificering, hvis der dispenseres fra kravet om, at deltagerne skal have det nuværende Dansk 1 niveau. Som nævnt tidligere er der kommuner, der efterspørger værkstedsbaseret sprogtræning som den første indsats, hvor flygtninge straks indgår i et erhvervsrettet undervisningsmiljø sammen med andre etniske danske elever og kursister. Den faglige opkvalificering i den virksomhedsrettede indsats kan varetages af erhvervsskoler og AMUcentre, ligesom de kan forestå dansk-træningen eller indgå i samarbejdsprojekter med andre udbydere af dansk for tosprogede, sprogcentre, VUC m.fl. Der tilknyttes en mentor/koordinator, som sikrer helhed i forløbet for de enkelte deltagere og understøtter med kontakt til relevante myndigheder, involverede institutioner og virksomhederne. Mentor- /koordinatorfunktionen kan varetages af faglærere Introduktionsforløb med erhvervsrettet opkvalificering indenfor udvalgte brancher med integreret sprogtræning og virksomhedspraktik. Formålet er opkvalificering på grundlæggende niveau indenfor udvalgte brancheområder, hvor flygtninge med få faglige og sproglige forudsætninger har størst mulighed for at opnå beskæftigelse. Det kan f.eks. være rengøring, køkken/kantine, butik og lager og industriområdet på både det private og det offentlige arbejdsmarked. Den indledende realkompetencevurdering i forhold til de valgte brancheområder afdækker forudsætninger, som grundlag for tilrettelæggelse af forløbet. Forløbet integrerer den erhvervsfaglige træning og danskundervisningen, ligesom der indgår virksomhedspraktik. Realkompetencevurderingen fører videre til et introduktionsforløb. Introduktionsforløb har som mål, at deltagerne kommer i job eller virksomhedspraktik. Introduktionsforløbet kan opbygges af følgende elementer: Realkompetenceafklaring / -vurdering. Faglige, personlige og sproglige kompetencer, herunder dansksproglige. Jobmuligheder, arbejdsmarkedskendskab, arbejdskultur. Dansk, arbejdsmarkedsrettet og anvendelsesorienteret. Relevante (AMU) faglige moduler indenfor brancher med muligheder for job eller praktik for deltagene. Det kan være indenfor bl.a. rengøring, køkken/kantine, butik og lager, industriområdet, m.m. IT. Jobsøgning. Job / virksomhedspraktik indenfor de nævnte brancher. Varigheden kan tilpasses lokale forhold og de enkelte brancheområder. 4

5 Introduktionsforløbet kan afvikles af erhvervsskoler og AMU-centre. Underviserne i de relevante faglige brancher er faglærere, som varetager realkompetencevurdering og den faglige undervisning. Ligeledes varetages undervisningen i arbejdsmarkedskendskab, IT og dansk af erhvervsskolelærere. 3. Undervisning i dansk For flygtninge, som har gennemført ovenfor skitserede forløb eller flygtninge, som vurderes, at kunne erhverve sig dansksproglige forudsætninger på kort tid, er der behov for tilbud om sprogtræning, så de hurtigt kan deltage i ordinære erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Det er derfor vigtigt i det samlede integrationsforløb for flygtninge, at der tilbydes undervisning i dansk, som vil bringe dem op på de dansksproglige niveauer som svarer til de nuværende Dansk 1, Dansk 2 og Dansk 3. Det kan også være justeringer af de eksisterende danskuddannelser med mere erhvervsretning, hvis det bliver del af en revideret integrationsindsats. Vi foreslår, at flere erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner gennemfører danskundervisningen, så flygtninge integreres i de erhvervsrettede undervisningsmiljøer i en hverdag med andre etniske danskere. 4. Faglig opkvalificering til AMU-uddannelser og til EUD-uddannelser. Ved opnåelse af dansksproglige kundskaber svarende til de nuværende niveauer i Dansk 1 og 2 kan flygtninge uddanne sig indenfor relevante AMU-uddannelser, der fordrer dansk-sproglige kundskaber på de to niveauer. Det kan bl.a. være indenfor de nævnte brancher: rengøring, køkken/kantine, butik og lager, industriområdet. Der kan også være tale om andre brancher, hvor der er en høj beskæftigelsesfrekvens for flygtninge. Det kan bl.a. være transportområdet, bygge/anlæg, m.m. Rammebetingelserne for de særligt tilrettelagte AMU-uddannelser for flygtninge, skal gennemgås i forbindelse med kompetencevurdering og opkvalificering af nyankomne flygtninge, bl.a. målgrupper og dansksproglige krav. I forhold til erhvervsuddannelserne foreslår vi, at der tilrettelægges forberedende og fagligt målrettede erhvervsfaglige suppleringskurser for flygtninge, som mangler de adgangsgivende niveauer i dansk og matematik. De erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner kan tilrettelægge sådanne kurser, så flygtninge indgår i et uddannelsesfællesskab med etniske danskere. Finansiering af en virksomhedsrettet tilgang For at sikre forankring og implementering af en virksomhedsrettet tilgang i integrationsindsatsen, foreslår vi, at der afsættes særlige midler, det kan være i forsøgsordninger eller puljer, som kan søges. Afslutning Som nævnt i indledningen er det vores antagelse, at en mere virksomhedsrettet indsats indebærer et holdningsskifte blandt både virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Der skal skabes nye tilgange og metoder, også på uddannelsesinstitutionerne, hvis en sådan indsats skal lykkes. 5

6 Denne proces deltager Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene gerne til samt til uddybelse af dette bidrag og gennem arbejdsgrupper med relevante parter. 6