Redegørelse for amternes vurdering af vandforekomsternes
|
|
- Kim Jørgensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Vand J.nr. M Ref. TN Den 5. juli 2006 Redegørelse for amternes vurdering af vandforekomsternes tilstand 1. Indledning Vandrammedirektivet fastlægger i artikel 5, at der for hvert vandområdedistrikt foretages En analyse af dets karakteristika En vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfaldevandets og grundvandets tilstand samt En økonomisk analyse af vandanvendelsen Den første del af artikel 5 redegørelsen er tidligere blevet rapporteret til EUkommissionen den 22. marts 2005 /Ref 1/. Nærværende redegørelse indeholder den såkaldte risikoanalyse, som det først har været muligt at påbegynde i efteråret Som estimat for vandrammedirektivets mål, der endnu ikke er fastlagt, er anvendt amternes regionplanmål. Med risikoanalysen identificeres de vandområder hvor der skal ske en videregående karakterisering. På sin side er den videregående karakterisering udgangspunktet for tilrettelæggelsen af et målrettet overvågningsnetværk, samt grundlag for at kunne identificere områder med behov for at iværksætte foranstaltninger i den kommende vand- og indsatsplanlægning. Miljøministeriets supplerende artikel 5 rapport beskriver grundlaget for vanddistriktsmyndighedernes arbejde samt sammenstiller de modtagne vurderinger /Ref 2/ (hyperlink). Rapportens intention er at give et hurtigt overblik over resultaterne af de gennemførte artikel 5 aktiviteter i vanddistrikterne, foruden at give konkrete henvisninger til de detaljerede informationer. 2. Udarbejdelse af artikel 5 rapporten De juridiske krav til indholdet af risikovurderingen efter artikel 5 analysen er beskrevet i bekendtgørelse om vurdering af vandforekomsters tilstand /Ref. 3/ (hyperlink). Til brug for vanddistriktsmyndighedernes konkrete arbejde er der endvidere udarbejdet en vejledning om vurdering af vandforekomsters tilstand /Ref 4/ (hyperlink).
2 Risikovurderingen er baseret på målsætninger som for de enkelte vandområder er fastlagt af de danske amtskommuner i deres respektive regionplaner. Siden 1983 har målsætningerne været fastsat efter et målsætningssystem som omfatter tre kategorier, nemlig generel målsætning, skærpet målsætning og lempet målsætning For vandløb og søer er den generelle målsætning baseret på kravene til lakse- og karpefiskevande i fiskevandsdirektivet (78/659/EØF) /Ref 5/ (hyperlink). For kystvande er målsætningen beskrevet ved at omfatte områder med vand af god hygiejnisk kvalitet og med et dyre- og planteliv, der er upåvirket eller kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer. De konkrete krav til den generelle målsætning omfatter kravene i skaldyrvandsdirektivet (79/923/EØF). Målsætning gælder i alle farvande bortset fra områder, hvor der er opstillet lempede eller skærpede målsætninger. De skærpede målsætninger indeholder kategorier som naturvidenskabeligt område, og områder hvor der skal føres skærpet kontrol med om målsætningen er opfyldt. Lempede målsætninger indeholder kategorier der udtrykker kulturmæssige påvirkninger. For miljøfarlige stoffer anvendes kvalitetskrav fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 /Ref 6/ og, kvalitetskrav fastsat i amternes regionplaner i det omfang konkrete stoffer ikke er optaget i bilag 2 til bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen gennemfører kravene i det eksisterende direktiv 2006/11/EF (tidligere 76/464/EØF) om forurening der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer til Fællesskabets vandmiljø /Ref 7/. Risikovurdering omfatter en opdeling af vandområderne i 2 kategorier: I. Vandområder, hvor der vurderes at gældende regionplans målsætning for vandområdets kvalitet kan opfyldes senest 22. december 2015, II. Vandområder, hvor der vurderes at være risiko for at gældende regionplans målsætning for vandområdets kvalitet ikke kan opfyldes senest 22. december For de vandområder, der placeres i kategori II, har myndighederne endvidere identificeret hvilke typer af påvirkninger (menneskelige aktiviteter) der vurderes at være årsag til at målsætningen ikke kan forventes opfyldt. I de tilfælde, hvor manglende målopfyldelse skyldes naturgivne forhold, er disse så vidt muligt oplyst. Analysen er en grovsortering af vandforekomster, der enten er i risiko for ikke at kunne opnå eller som vurderes med sandsynlighed at kunne opnå regionplanens målsætninger senest 22. december Til brug for den kommende vand- og indsatsplanlægning har myndighederne rapporteret med kategorierne Ia, Ib, IIa osv. jf. tabel 1. 2
3 Tabel 1: Underinddeling af de to kategorier ved risikovurderingen Vurdering af vandforekomsternes tilstand senest 22. december 2015 Ia Det er allerede klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende regionplanmål nås. Ib Tilgængelige data indikerer ikke risiko for at gældende regionplanmål ikke nås, men kvaliteten og anvendeligheden af de tilgængelige data kan forbedres. IIa Det er muligt at gældende regionplanmål ikke nås, men der mangler data til at vurdere dette tilstrækkelig sikkert. IIb Det er sandsynligt at gældende regionplanmål ikke nås, men hvor yderligere karakterisering og / eller overvågning er nødvendig for at iværksætte foranstaltninger. IIc Det er allerede er klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende regionplanmål ikke kan nås. I tabel 2 er der vist de typer af påvirkninger, der almindeligvis indgår i grundlaget for de danske regionplaner. Tabellen angiver kun direkte påvirkninger; mens afledte ændringer, som f.eks. ændringer i biologiske forhold som følge af ændringer i hydrologiske, fysiske eller fysisk-kemiske forhold er ikke anført. Tabel 2 Aktiviteter med direkte påvirkning af miljøtilstanden Aktivitet Direkte påvirkning af miljøtilstand Påvirkningstype Biologiske forhold Hydromorfologiske forhold Spildevandsudledning, inkl udsivning fra depoter X X o.lign. Kølevand X X Regulering/rørlægning/kystbeskyttelse X X X Dræning X X Klapning X X X Vedligeholdelse af vandløb og sejlrender X X X Dambrug X X X Havbrug X X Råstofindvinding X X X Søtransport X X Erhvervsfiskeri X X Energiproduktion (incl. vandkraft og havvindmøller) X X X Indvinding af overfladevand X Landbrugsdrift X Vandindvinding i opland X - Badning X Anden rekreativ anvendelse X X Fysisk-kemiske forhold 3
4 For grundvand er der lagt vægt på at inddrage vandets kredsløb. Dette indgår i vandforsyningsloven, som fastslår at, der ved administrationen af loven skal lægges vægt på vandforekomsternes omfang, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet. Der er i vurderingen udelukkende anvendt de gældende regionplaner som information og grundlag ved analysen. Risikoanalysen for grundvandsforekomsterne er en indledende aktivitet, der går forud for den egentlige klassificering af den kvantitative og kemiske tilstand, som vil finde sted i forbindelse med vandplanen i Danmark er med Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder /Ref 8/ (hyperlink) blevet inddelt i 13 vanddistrikter med tilhørende vanddistriktsmyndigheder (se figur 1), heraf et grænseoverskridende vandløbsopland i et internationalt vanddistrikt. Antallet af vanddistrikter reduceres pr den 1. januar 2007 til 3 nationale plus ét internationalt vanddistrikt, når en ny strukturreform træder i kraft. Ændringen indebærer endvidere, at det fremover er miljøministeren, der er vanddistriktsmyndighed og dermed ansvarlig for de kommende faser i implementeringen af vandrammedirektivet. 4
5 5
6 3. Vurdering af vandforekomsternes tilstand Ved vurderingen af vandforekomstens tilstand har amtskommunerne /Ref 9/ taget stilling til om de tilgængelige metoder er i stand til at producere de nødvendige vurderinger af om vandområdet er i risiko for ikke at kunne opfylde gældende regionplans målsætning for vandområdernes kvalitet senest 22. december Herefter foretages en samlet vurdering af foreliggende oplysninger om vandområdet, påvirkningerne på vandområdet og dets målsætning. Analysen af påvirkningernes effekt på vandområdet er fremskrevet ved at undersøge om der kan påregnes ændringer i påvirkningerne i perioden frem til Særligt er der i analysen taget hensyn til de ændringer der forventes at ske som resultat af allerede vedtagne og iværksatte foranstaltninger frem til Det bemærkes, at vurderingen af risikoen for manglende målopfyldelse i 2015 generelt ikke er beskrevet i detaljer med beregninger af graden af den forventede manglende målopfyldelse Vurdering af vandløbene Risikovurderingen er gennemført ved en fremskrivning af påvirkninger og belastninger til Generelt tager amtskommunernes vurdering af om vandløb er i risiko for ikke at kunne opfylde gældende regionplans målsætning i 2015 udgangspunkt i om målsætningen var opfyldt ved den seneste bedømmelse. Var målsætningen ikke opfyldt omfattes vandløbet af kategori II. Det landsdækkende resultat af risikovurderingen er vist i tabel 3. Vurderingen viser, at de påvirkninger der på landsplan er hovedårsagen til risiko for manglende målopfyldelse i 2015 er regulering af vandløb, vedligeholdelse (grødeskæring og oprensning) samt manglende faunapassage i forbindelse med opstemninger (påvirkningstype B, FM og KH). Påvirkningen af organisk stof fra bl.a. spredt bebyggelse er især knyttet til de mindre vandløb (påvirkningstype N). Vurderingerne tager generelt udgangspunkt i om der var målopfyldelse ved seneste bedømmelse af vandløbet - var målsætningen ikke opfyldt kategoriseres vandløbet som værende i risiko for at målsætningen ikke kan opfyldes i Samlet set er det Miljøministeriets opfattelse, at risikovurderingen for vandløb er konservativ med en overvurdering af risikoen for manglende opfyldelse af målsætningerne, idet der fortsat vil være og komme yderligere effekter fra de allerede iværksatte ordninger i forbindelse med spredt bebyggelse, spildevandsordninger, naturgenopretning mv. 6
7 Tabel. 3:Vandløb Påvirkningstyper Vandløb Total længde km: ,7 B FM KH MFS N U Kategori I Ia 653,1 562,4 861,5 244,4 93, ,9 Ib 3.836, , ,3 35,8 345, ,9 Total 4.489, , ,8 280,2 438, ,8 Kategori II IIa 3.063, , ,7 20, ,4 21,5 IIb 7.998, , ,9 399, ,5 13,0 IIc 3.065, , ,1 289, ,1 7, , , ,7 709, ,0 42,0 Symbolforklaringer for påvirkningstyper: B: Biologiske forhold direkte påvirkning af plante- og dyreliv FM: Hydromorfologiske forhold fysiske (morfologiske) forandringer KH: Kvantitative hydrologiske (vandføring o.s.v) forandringer MFS: Miljøfarlige stoffer (iht. Bekendtgørelse nr. 921) fysisk-kemiske forhold N: Organisk stof i vandløb U: Uden påvirkning fra menneskelige aktiviteter 3.2. Vurdering af søerne Risikovurderingen omfatter en analyse af de søer der indgår i basisanalyse del 1. Det vil sige specifikt målsatte søer i regionplanerne, der større end 5 ha. En del vanddistriktsmyndigheder har dog også medtaget især mindre søer i vurderingen. Risikovurderingen er foretaget på basis af en fremskrivning af søernes aktuelle tilstand i forhold til regionplan Vurderingen er derfor foretaget på eksisterende vidensgrundlag og med de metoder, der normalt anvendes i regionplanlægningen til vurdering af målopfyldelsen. Vurderingen fra samtlige vandistrikter viser, at søerne er påvirket af næringsstoffer. For den største del af søerne er det den dyrkningsbetingede næringsstofbelastning, der er den dominerende, men også intern belastning i søerne, som følge af tidligere tiders udledning til søerne, samt miljøfremmede stoffer har betydning for den manglende målopfyldelse. I enkelte søer er der direkte påvirkning af flora og fauna hovedsagelig på grund af badning og fiskeri. Ligesom der søer er påvirket af bl.a. vandindvinding og okker. Det samlede landsdækkende resultat af risikovurderingen fremgår af tabel 4. Af de 920 vurderede søer forventes ca. 75 % ikke at opfylde deres målsætning i For de søer der er i risiko for ikke at opfylde målsætningen (kat. II) skyldes ca. 78 % påvirkning af næringssalte (opgjort i ha). Endvidere fremgår at ca. 10 % af søerne ikke vil opfylde deres målsætning 2015 på grund af miljøfremmede stoffer mens ca. 5 % skyldes kvantitative hydrologiske forandringer (dvs. vandindvinding, dræning mv.). Kun i en mindre del af vurderes det at det er den direkte (fysisk) påvirkning af dyre- og plantelivet (ca. 3 %) el. hydromorfologiske forhold (ca. 4 %) der er årsagen til manglende målopfyldelse. At det samlede areal opgjort under de enkelte påvirk- 7
8 ningstyper er større end det samlede sø-areal skyldes at flere søer kan være påvirket af flere påvirkningsfaktorer. Samlet set skønner Miljøministeriet, at en del af de søer, som vurderes ikke at kunne opfylde deres regionplan mål i 2015 ikke vil være særlig langt fra at nå målene. Særlig vil resultatet af indsatsen i forbindelse med vandmiljøplanerne samt mod spildevands rensning i det åbne land betyde en forbedring af søernes miljøtilstand. Således har vandistriktsmyndighederne i risikovurderingen ikke har indregnet VMP III effekten på fosfortilførslen til vandmiljøet, hvilket især har betydning for miljøtilstanden i søerne. Den relativt høje manglende målopfyldelse vurderes derfor at bero på en forholdsvis konservativ vurdering. Tabel 4: Søer Antal søer Total: 920 Kat I: 223 Kat II: 697 Total areal ha: ,1 B FM KH MFS N U Kategori I Ia 1.881,1 21,6 9,6 0, ,8 434,8 Ib 415,0 28, ,3 161, ,2 182, ,1 28, ,9 161, ,0 617,6 Kategori II IIa 337,8 418,6 124,0 240, ,8 20,0 IIb 241, ,0 74, , ,4 182,0 IIc 784,8 0, ,2 108, ,0 0,0 Total 1.364, , , , ,1 202,0 Symbolforklaringer for påvirkningstyper: B: Biologiske forhold direkte påvirkning af plante- og dyreliv FM: Hydromorfologiske forhold fysiske (morfologiske) forandringer KH: Kvantitative hydrologiske (vandføring o.s.v) forandringer MFS: Miljøfarlige stoffer (iht. Bekendtgørelse nr. 921) fysisk-kemiske forhold N: Næringssalte U: Uden påvirkning fra menneskelige aktiviteter 3.3. Vurdering af kystvande Risikovurderingen er gennemført ved en fremskrivning af belastninger og påvirkninger til En del amtskommuner har været i stand til at foretage en detaljeret beregning for konkrete kystvande først og fremmest fjorde - og i nogle amter er vurderingen sket baseret på operationelle kriterier for målsætningerne. For en stor del af kystvandene er vurderingen udtryk for en generel beskrivelse, ligesom kriterierne for målsætningerne kun er beskrevet i generelle vendinger. Risikovurderingen viser at tilstanden i størstedelen næsten mere end 90% - af de danske kystvande er i risiko for ikke at kunne opfylde regionplanernes målsætninger i Den mest udbredte årsag hertil er påvirkning med næringsstoffer hovedsagelig som følge af tilførsler fra landbrugsområder. I over halvdelen af kystvandene er risikoen desuden forbundet med påvirkning fra miljøfarlige stoffer. Det skyldes i stort omfang påvirkningen med TBT fra skibe og i en næsten lige så stor andel af kystvandene er risikoen forbundet med direkte påvirkning af biologiske forhold for eksempel fra bundskrabende fiskeredskaber /Ref 9/. 8
9 Det samlede landsdækkende resultat af risikovurderingen er vist i tabel 5, hvori der er opgjort hvor store kystvandsarealer der er udsat for forskellige påvirkningstyper, og i hvor høj grad disse giver anledning til at opfyldelsen af målsætningen for områderne er i risiko. Arealet af et område som er påvirket af forskellige typer er således medregnet under hver af de aktuelle påvirkningstyper. For så vidt angår de kystvande der ikke er i risiko er der kun medtaget de arealer hvortil der faktisk sker en påvirkning af den aktuelle type. Total arealet for en kolonne er således et udtryk for hvor store områder der samlet er påvirket af en konkret påvirkningstype. Samlet set er det Miljøministeriets opfattelse at dette har ført til en konservativ vurdering med en overvurdering af risikoen for manglende opfyldelse af målsætningerne i nogle kystvande for så vidt angår næringssalt påvirkningen først og fremmest for kystvande det grænser op til de åbne havområder. Tabel 5: Kystvande Total areal ha: B FM KH MFS N U Kategori I Ia Ib Total Kategori II IIa IIb IIc Total Symbolforklaringer for påvirkningstyper: B: Biologiske forhold direkte påvirkning af plante- og dyreliv FM: Hydromorfologiske forhold fysiske (morfologiske) forandringer KH: Kvantitative hydrologiske (vandføring o.s.v) forandringer MFS: Miljøfarlige stoffer (iht. Bekendtgørelse nr. 921) fysisk-kemiske forhold N: Næringssalte U: Uden påvirkning fra menneskelige aktiviteter 3.4. Vurdering af grundvandsforekomsternes tilstand Alle amter har ved rapporteringen af vurderingerne af grundvandet (for vand under jordoverfladen i mættede zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden) leveret en tekstrapportering af analysens resultater samt et antal tilhørende billed- og GIS-filer. Det er Miljøstyrelsens vurdering at amterne ved rapporteringen har taget udgangspunkt i de krav og retningslinier som er fastlagt i bekendtgørelse og vejledning om vurdering af vandforekomsternes tilstand og at amterne generelt har levet op til disse. I den forbindelse er det dog væsentligt at analysen er baseret på den inddeling i grundvandsforekomster der er foretaget i basisanalysens del 1. Dette fører dels til en vidt forskellig detaljeringsgrad fra amt til amt, dels til forskellig metodik ved risiko-vurderingen af grundvandsforekomsterne. 9
10 Samlet set er det vanskeligt at foretage en landsdækkende detaljeret beregning af analysens samlede resultater. Eksempelvis fører det til en skævvridning af datamaterialet, og dermed af det landsdækkende billede, at omkring ¾ af forekomsterne findes inden for ét amt. På den baggrund har Miljøstyrelsen, i forbindelse med at Miljøministeriet som resultat af kommunalreformen pr. 1. januar 2007 bliver vanddistriktsmyndighed, iværksat et udredningsarbejde mhp. at revidere den af amterne foretagne udpegning. Det forventes at der primo 2007 vil foreligge en revideret udpegning af grundvandsforekomster, herunder den geografiske udstrækning, som vil danne grundlag for den fremtidige opgavevaretagelse i medfør af miljømålsloven, bl.a. opstillingen af overvågningsprogrammer. Resultaterne af den indledende risikovurdering, baseret på amternes udpegning, fremgår af Tabel 6. Tabel 6 Grundvandsforekomster Inddeling af grundvandsforekomster i kategori samt identificering af påvirkningstyper. Grundvandsforekomster (antal) Kvantitative påvirkninger Kemiske påvirkninger Kategori I Kategori II På baggrund af skemaet kan det konkluderes at det på landsplan særlig er de kemiske påvirkninger af grundvandsforekomsterne der medfører en risiko for ikke at kunne opnå god tilstand inden 22. december Ser man nærmere på fordelingen mellem amterne viser det sig ikke overraskende at der i Hovedstadsområdet er stor kvantitativ påvirkning af forekomsterne, som resultat af den regionale vandforsyning, hvor mere end 80 % af forekomsterne vurderes at være i risiko for ikke at kunne opnå god kvantitativ tilstand. De kemiske påvirkninger, bl.a. som resultat af nitratforurening, har til gengæld været styrende for tilstandsvurderingen i flere af amterne med meget landbrug. Samlet set er omkring forekomster, dvs. 44 % af grundvandsforekomsterne, i risiko for ikke at kunne opnå god tilstand som resultat af enten kvantitative eller kemiske påvirkninger. 4. Cost-effektivitetsanalyser I rapporteringen af første del af basisanalysen blev der gjort rede for at der er fuld omkostningsdækning for forsyningspligtydelser (forsyning med drikkevand og spildevandsafledning) i Danmark jf vandrammedirektivets artikel 5, bilag III stk a. /Ref 10/. Der har ikke været grundlag for udpegning af indsatsområder til den første basisanalyse. Det er derfor ikke muligt at lave en vurdering af løsningers omkostningseffektivitet. Vurderingen af løsningers cost-effektivitet vil først kunne ske i forbindelse med udarbejdelse af indsats-programmer frem til 22. december
11 Som led i forberedelsen af arbejdsgrundlaget for den kommende vandplanlægning har Miljøministeriet iværksat et projektarbejde /Ref 11/ med henblik på at udvikle et økonomisk analyseredskab, der kan vurdere omkostningseffektiviteten ved kombinationer af foranstaltninger, der er rettet imod de forskellige kildetyper til opfyldelse af et eller flere mål for et vandområde. Der er i øjeblikket nedsat et interministerielt udvalg, der har til formål at analysere behov for nye virkemidler og analysere virkemidlers miljø- og omkostningseffektivitet. Udvalgets anbefalinger af omkostningseffektive virkemidler skal danne grundlag for beslutninger om den videre implementering af vandrammedirektivet. Der er samtidig - hvor det har været muligt som et første skridt opstillet enhedsomkostninger og vurderet effekt af en række mulige indsatser. De indsatsområder, der er vurderet omfatter: diffuse kilder/arealpåvirkning fra jordbrug grundvand punktkilder (urbant spildevand, spildevand fra spredt bebyggelse, industrielle udledninger, regnbetingede udledninger, dambrug, og udsivning fra deponier og forurenede grunde.) Naturgenopretning/restaureringer/morfologiske påvirkninger Den udviklede metode vil blive vurderet i konkrete cases som led i forberedelsen af de kommende vandplaner. Metoden er endvidere planlagt suppleret med vurderingsredskaber, der bidrager med information til costbenefit analyser til vurdering af indsatsprogrammer. 5. Sammenfatning Samlet set er det Miljøministeriets opfattelse at det har været vanskeligt at fremskrive den forventede tilstand i vandforekomsterne frem til 2015, herunder indregning af effekter af allerede iværksatte nationale og EU-fastsatte initiativer. Vurderingerne af risici må derfor generelt betragtes som konservative vurderinger med en overvurdering af risikoen for manglende opfyldelse af målsætningerne for så vidt angår næringssalt påvirkningen. Opgørelsen er foretaget således jf. vandrammedirektivet, at såfremt en enkelt målestation indenfor et givent vandområde indikerer en manglende målopfyldelse betragtes målet som ikke-opfyldt for hele vandområdet. Opgørelsen er således udtryk for en bruttobetragtning. Konkret viser amternes risikoanalyser, at mindst halvdelen af vandløbsstrækningerne er i risiko for ikke at opfylde regionplanernes målsætninger i 2015 på grund af regulering og/eller vedligeholdelse. Endvidere er totredjedele af det samlede søareal (eller trefjerdedele af de vurderede søer) og mere en 90 % af alle kystvandene i fjorde og lukkede områder i risiko for ikke at kunne opfylde målene i 2015 som følge af diffus næringssaltbelastning, spildevandspåvirkning og påvirkning med miljøfarlige stoffer. I disse tal indgår dog også vandområder for hvilke der kun foreligger begrænset eller ingen viden om tilstand og påvirkninger. 11
12 Risikoanalysen for grundvand vil blive revideret i starten af 2007, med henblik på at rette op på en konstateret en skævvridning af datamaterialet, og dermed af det landsdækkende billede, idet omkring ¾ af forekomsterne findes inden for ét amt, da dette amt har lavet en meget detaljeret analyse. Den reviderede udpegning af grundvandsforekomsterne vil danne grundlag for den fremtidige opgavevaretagelse i medfør af miljømålsloven, bl.a. opstillingen af overvågningsprogrammer 6. Referencer /1/ Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet 2005: Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU nr Hyperlink: apporter/fr517.pdf /2/ Danmarks gennemførelse af artikel 5 om basisanalyse. Hyperlink til Miljøstyrelsens hjemmeside om basisanalysen: /3/ Bekendtgørelse om vurdering af vandforekomsters tilstand BEK nr. 967 af 16/10/2005 (Gældende). Hyperlink: REGL /4/ Vurdering af vandforekomsters tilstand VEJ nr af 27/10/2005 (Gældende) Hyperlink: REGL /5/ Rådets direktiv 78/659/EØF af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til, at fisk kan leve deri. Hyperlink: 659:DA:HTML /6 Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet (* 1) BEK nr. 921 af 08/10/1996 (Gældende) (Hyperlink: REGL /7/ EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/11/EF af 15. februar 2006 (tidligere 76/464/EØF) om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (kodificeret udgave). Hyperlink 4da pdf 12
13 /8/ Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) LOV nr 1150 af 17/12/2003 (Gældende) (hyperlink: m%20miljømål%20m.v.%20for%20vandforekomste /9/ Indberetningerne fra amtskommunerne om vurdering af vandforekomsternes tilstand. (hyperlink: Vestsjællands amt: Vandrammedirektivets Basisanalyse del 2 En vurdering af vandforekomsters tilstand og risiko for at vandområderne ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december Storstrøms amt: Basisanalyse del 2 Vurdering af vandforekomsters tilstand Risikovurdering Vanddistrikt 35 Vanddistrikt Fyn Basisanalyse del II Risikovurdering. Sammenfatning Sønderjyllands amt: Basisanalyse for vanddistrikt 50 del II vurdering af vandforekomsters tilstand. Teknisk rapport Ribe amt: Lov om Miljømål, Vandrammedirektivet. Basisanalyse del 2, Vanddistrikt 55. Vejle amt: Basisanalysens del II for vanddistrikt 60. Risikovurdering af vandforekomsters tilstand Ringkjøbing amt: Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 Århus Amt Natur & Miljø: Basisanalyse del II Viborg amt: Vandrammedirektivets Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 Nordjyllands amt: Vandrammedirektivets Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december Vanddistrikt 80 Bornholms amt: Basisanalyse II for vanddistrikt Bornholm Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006 /10/ Miljøstyrelsen: Økonomisk analyse i forbindelse med basisanalyse Notat af den 31. januar (Hyperlink: htm /11/ Miljøstyrelsen, 2006: Enhedsomkostninger og forureningsbegrænsning ved forskellige miljøforanstaltninger. Katalog til 13
14 brug for overordnede tekniske og økonomiske vurderinger i forbindelse med Vandrammedirektivet. Rapport udarbejdet af COWI. (hyperlink: htm 14
HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN
HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006
Læs mereRapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)
Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereBasisanalyse del 2. Vurdering af vandforekomsters tilstand Risikovurdering. Vanddistrikt 35
Basisanalyse del 2 Vurdering af vandforekomsters tilstand Risikovurdering Vanddistrikt 35 Storstrøms Amt 2006 Basisanalyse del 2 Vurdering af vandforekomsters tilstand Risikovurdering Vanddistrikt 35 Udgivet
Læs mereRisikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006
Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Tekst: Redaktion: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereVanddistrikt Fyn. Basisanalyse del II Risikovurdering. Sammenfatning
V Fyn kt dis and tri Vanddistrikt Fyn asisanalyse del II Risikovurdering Sammenfatning asisanalyse del II - Risikovurdering - Sammenfatning 1. aggrund Lovgrundlag Folketinget vedtog Miljømålsloven den
Læs mereVandrammedirektivets. Basisanalyse del II
Vandrammedirektivets Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 for Oplandet
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereBasisanalyse del II 2006
Side 1 af 44 Basisanalyse del II 2006 webrapport Forside Indhold Sammenfatning 1 Generel introduktion 2 Vandløb 3 Søer 4 Kystvande 5 Grundvand 6 Miljøfremmede stoffer (MFS) i overfladevand Basisanalyse
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereIfølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
Læs mereHar Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over
Læs mereVejledning fra Miljøstyrelsen
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 52 Offentligt Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. x 2005 Vurdering af vandforekomsters tilstand Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen Indhold VEJLEDNING
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereFremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune
Fremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune Indhold Status hvor er vi Et kig i krystalkuglen Hvordan tackles opgaven Samarbejde udad Samarbejde
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereBasisanalyse del II 2006
Side 1 af 65 Forside Indhold Basisanalyse del II 2006 webrapport Sammenfatning side 3 1 Generel introduktion side 5 2 Vandløb side 9 3 Søer side 22 4 Kystvande side 37 5 Grundvand side 39 6 Miljøfremmede
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereVandrammedirektivets Basisanalyse del 2
Vandrammedirektivets Basisanalyse del 2 En vurdering af vandforekomsters tilstand og risiko for at vandområderne ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015. Vanddistrikt 30 Vestsjællands
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereVandrammedirektivets. Basisanalyse del II
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Vandrammedirektivets Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde regionplanmålene senest
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende
Læs mereBilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov
Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov Naturtype Tålegrænse Kg N/ha/år Differentiering Kg N/ha/år Overdrev 10-25 sure overdrev 10-20, kalkholdige
Læs mereKommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune
Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereGRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION
GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereHVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016
HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016 Henriette Soja, advokat (H) KLIKOVAND November 2016 EMNER side 2 Hvilke vilkår kan fastsættes
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereVandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereKøbenhavns Universitet. Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner. Publication date: 2008
university of copenhagen Københavns Universitet Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner Publication date: 2008 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Citation
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs meremejep@nst.dk nst@nst.dk
Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser
Læs mereVandrammedirektivet fremtidens udfordringer
Vandrammedirektivet fremtidens udfordringer Af DANVA's tværgående udvalg vedrørende Vandrammedirektivet: Gyrite Brandt formand Københavns Energi, Allan Bruus Odense Vandselskab as, Søren Dall Silkeborg
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereMødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 14-11-2007 Dato: 02-10-2007 Sag nr.: TMU 86 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereOdense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet
R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik
Læs mereProblemstillinger ved vandløbsindsatsen i vandplanerne
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk - Supplerende materiale) MPU alm. del Bilag 590 Offentligt Problemstillinger ved vandløbsindsatsen i vandplanerne Helle Borum, Heden & Fjorden Flemming Gertz,
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereVAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]
VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereNOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet
NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen
Læs mereNOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen
NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen
Læs mereMiljømålslovens vandopgaver
R EDSKAB Miljømålslovens vandopgaver Indledning Miljømålsloven 1 samler implementeringen af en række EU-direktiver i den danske lovgivning. Der er først og fremmest tale om vandrammedirektivet 2 og habitatdirektivet
Læs mereHvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereKARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT
KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske
Læs mereStatus for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereBekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1)
BEK nr 1433 af 21/11/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. SVANA-400-00013 Senere ændringer
Læs mereVandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer
Læs merePlaner for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen
Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,
Læs mereSkifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 233 Offentligt Skifergas Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereSpørgsmål af generel/politisk karakter
Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde
Læs mereBasisanalyse II for vanddistrikt Bornholm
Basisanalyse II for vanddistrikt Bornholm Vanddistrikt Bornholm Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, marts 2006 Indledning Dette notat er Bornholms Regionskommunes afrapportering af Basisanalyse II
Læs mereBekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1
Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 5. januar 2017 Udkast til Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder
Læs mereRollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand
Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages
Læs mereHøringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.
Læs mereMiljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune
Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Oktober 2015 INDHOLD 1 Indledning... 1 2 Indhold af Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020... 1 3 Screening og scoping... 2 4 Miljøvurderingens
Læs mere3 - Overfladevand og grundvand
3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten
Læs mereVandrammedirektivets Basisanalyse del II
Vandrammedirektivets asisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december 2015. Vanddistrikt
Læs mereAfgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for
Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater
Læs mereHøringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning.
NOTAT Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning. I lovforslaget beskrives at formålet er: at indføre et nyt koncept for vandplanlægning, der skal sikre en smidigere, enklere
Læs mereBilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.
Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan 2015-2021 i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer Kystvande Tabel 1: viser miljømålene fastsat for Kystvandene Nissum Fjord, Ringkøbing
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Departementet Vand og Hav Slotsholmsgade København K (Sendt elektronisk:
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Vand og Hav Slotsholmsgade 12 1216 København K (Sendt elektronisk: mfvm@mfvm.dk) Vingsted, den 25. januar 2019. Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til
Læs mereBindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Læs mereVejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.
Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR
Læs mereStatus for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition - Tidsplan for vandplanerne - Rammebetingelser for udarbejdelse af VP
Læs mereBilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet
Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer
Læs mereHavelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.
Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs merePræsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur
Kommunernes nye ansvar for vand- og naturkvaliteten giver forvaltningerne nye udfordrende arbejdsopgaver. KL har samlet en række redskaber, der kan støtte forvaltningerne i dette arbejde. De kan findes
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljømålslovens 53, stk. 1, nr. 1 om vandplanens tilvejebringelse 1.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. juni 2015 J.nr.: NMK-400-00371 Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om Naturstyrelsens vedtagelse af Vandplan 2.6 Østersøen Natur-
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereEuropaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt
Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereSpørgsmål nr. 48. Svar
Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige
Læs mere