Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Transkript

1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle klasser, i skolemiljøet og med deres lærere. Rapporten vil have fokus på trivsel i forhold til at belyse hvorvidt inklusion lykkes i Rebild Kommune. Dataene er indsamlet i april 2014 via spørgeskemaer. I april 2013 blev der via DCUM s redskaber lavet en lignende undersøgelse, der havde til hensigt at belyse trivsel både i skolerne og i SFO erne. Undersøgelsen blev udarbejdet på baggrund af materiale for henholdsvis indskoling, mellemtrin, SFO samt en særlig type til eleverne i specialklasserne. Analysen af undersøgelsen fra 2013 vil anvendes som sammenlignings aspekt i nærværende rapport. Ved sammenligninger vil dataene fra 2013 skæres ned, så de blot omhandler 4. til 10. klasse, dette er gjort fra et ønske om at kunne analyse så validt et svar som muligt. I det anvendte spørgeskema i 2014 er en lang række af spørgsmålene indhentet fra spørgeskemaet i Det er netop disse spørgsmål, hvor vi ønsker at udarbejde en til dels komparativ analyse med den tidligere rapport. Endvidere vil analysen blive udarbejdet med henblik på at præcisere enkelte problemstillinger i forhold til stamdata (køn og klasse), for derved at kunne præcisere, hvor der eventuelt skal indsættes en ekstra indsats. Rapport status Antal elever i besvarelsen 2110 Antal besvarelser 1409 Svarprocent 67 % Læsevejledning Analysen vil være opbygget af tematikkerne; Din klasse del 1 og 2 Dine lærere Undervisning Skolen miljø Rapporten beskriver samtlige variabler, i deres rene form ved frekvenstabeller. Gennemgående vil det blive analyseret, om der forekommer sammenhænge [1] mellem stamdata (køn og klassetrin) og de stillede spørgsmål. I de tilfælde, hvor der forekommer sammenhæng, vil der blive udarbejdede binære regressionsanalyser [2] for derved at kunne belyse den eksakte forskel og dens betydning. Der vil kun udarbejdes en analytisk gennemgang af de variabler, hvor der forekommer sammenhæng mellem dem og stamdata. Eleverne blev indledningsvis spurgt, hvilket klassetrin de gik på. For at anvende denne variabel i regressionen er den rekodet til mellemtrin (4. 5. og 6. klasse) og udskoling ( og 10. klasse). Indholdsfortegnelse Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Analyse Din Klasse del 1 Din klasse del 2 Dine lærere Undervisningen Skolen Analyse Din Klasse del 1 Nedenstående afsnit vil belyse trivsel. Vi vil derfor anvende variablerne Er du glad, når du går hjem fra skole Er du glad for din klasse Er i gode ved hinanden i klassen Hvordan oplever du, at I er gode ved hinanden

2 Hvordan oplever du, at I Ikke er gode ved hinanden Variabler Svarkategori Svar i pct. Er du glad, når du går hjem fra skole? eller de fleste dage 95,90% Nej, Sjældent eller aldrig 4,10% Er du glad for din klasse? Ja altid eller det meste af tiden 94,40% Nej, Sjældent eller aldrig 6% Er I gode ved hinanden i klassen? Ja altid eller det meste af tiden 94% Nej, sjældent eller aldrig 6% I 2013 viste rapporten, at 88 % af eleverne fra 4. til 10. klasse altid eller det meste af tiden, var glade for deres klasse. Det kan derfor ses, at der er forekommet en mindre stigning frem til 2014 hvor 94,40% af eleverne oplever at være glade for deres klasse. Samtidig viser rapporten fra 2013 at 84% af elever på mellemtrinnet og i udskolingen oplevede at de behandlede hinanden godt i klassen, foruden de 84%, oplevede 13 % af eleverne at de nogen gange var gode ved hinanden i klassen. Der kan derfor ikke tales om en essentiel differentiering mellem årene 2013 og 2014 i forhold til variablen Er i gode ved hinanden i klassen?. Både de elever der oplever, og de der ikke oplever, at de er gode ved hinanden i klassen, blev adspurgt hvordan de oplevede det. Nedenstående tabeller viser elevernes har svar Nedenstående tabeller, er en oversigt over, hvorledes de enkelte klasser fordeler sig i forhold til spørgsmålene - Er du glad for din klasse? og Er du glad, når du går hjem fra skole? Er du glad når du går hjem fra skole*klasse Klasse eller de flest dage eller aldrig Ved ikke Total 4. Klasse 94% 2,80% 3,20% 100% 5. Klasse 92,50% 5,10% 2,40% 100% 6. Klasse 96,20% 2,50% 1,30% 100% 7. Klasse 96,70% 1,70% 1,60% 100% 8. Klasse 90,90% 7% 2,10% 100% 9. Klasse 89,80% 6,10% 4,10% 100% 10. Klasse 90% 0 10% 100% Ovenstående tabel viser at klasse adskiller sig fra de resterende klasser, der en større procentdel, primært ved 8. og 9. klasse, der oplever at de kun sjældent eller aldrig er glade når de går hjem fra skolen. Er du glad for din klasse*klasse Klasse eller de flest dage eller aldrig Ved ikke Total 4. Klasse 93,20% 2,60% 3,20% 100% 5. Klasse 93,30% 5,10% 1,60% 100%

3 6. Klasse 93,70% 3,80% 2,50% 100% 7. Klasse 91,80% 5,70% 2,50% 100% 8. Klasse 89,30% 8,60% 2,20% 100% 9. Klasse 89,80% 7,10% 3,10% 100% 10. Klasse 90% 10% 0% 100% Ligeledes viser krydstabellen mellem variablen - Er du glad for din klasse og elevens klasse, at jo større klassetrin eleverne er på, desto mindre glade for deres klasser er de. For at belyse de eksakte sammenhænge, anvender vi en binær regressionsanalyse, der muliggør at specificerer omfanget af sammenhængen mellem klassetrin og de individuelle variabler samt mellem køn og de individuelle variabler. På baggrund heraf, analyseres det, at elever i overbygningen har 76 % større risiko for ikke at være glade for deres klasse end elever på mellemtrinnet. Det kan ses, at 93 % af eleverne enten er glade hver dag eller de fleste dage når de går hjem fra skole. I forbindelse dermed kan vi dog, på baggrund af regressionen, påvise at der er flere piger end drenge, der er ikke er glade når de går hjem fra skole. Når der er 100 piger der er kede af det, når de går hjem fra skole, er der kun 58 drenge, der ikke er glade, når de går hjem fra skole. Din klasse del 2 Nedenstående analyse vil omhandle variablerne: Opfatter du, at der er nogen i klassen, som bliver drillet? Har du nogen at lege med i frikvartererne? Hvis nej; Ville du gerne du havde nogen at lege med i frikvartererne? Hvis ja; Oplever du, at alle i klassen har nogen at lege med i frikvartererne? Hvis nej; Spørger du dem, der ikke har nogen at lege eller være sammen med i frikvartererne, om de vil være sammen med dig? Er du sammen med dine klassekammerater efterskole, enten i fritidsklubben eller derhjemme? Hvis ja; Er det altid de samme venner og/veninder du er sammen med? Er der nogen i skolen, som driller dig, så du bliver ked af det? Får du hjælp af de voksne hvis du bliver ked af det? Ligeledes Del 1, vil variablerne både blive udtrykt som enkeltstående, men vil senere også analyseres i forhold til stamdata. Variabler Svarkategori Svar i Pct. Opfatter du, at der er nogen i klassen, som bliver drillet? Ja, hverdag eller nogle gange 33,50% Sjældent eller aldrig 66,50% Har du nogen at lege med i frikvartererne Ja, altid eller det meste af tiden 96,50% Sjældent eller aldrig 3,50% Ville du gerne, du havde nogen at lege med Ja 65,20% i frikvartererne? Nej 34,80% Oplever du, at alle i klassen har nogen at lege med Ja 74,90% i frikvartererne? Nej 25,10% Spørger du dem, der ikke har nogen at lege eller være sammen Ja, altid eller nogle gange 61,30% med i frikvartererne, om de vil være sammen med dig? Sjældent eller aldrig 38,70% Er du sammen med dine klassekammerater efter skole, Ja, hverdag eller nogle gange 82,60%

4 enten i fritidsklubben eller derhjemme? Sjældent eller aldrig 17,40% Er det altid de samme venner eller veninder, du er sammen med? Ja, altid eller nogle gange 97,60% Sjældent eller aldrig 2,40% Er der nogen i skolen, som driller dig, så du bliver ked af det? Ja, hverdag eller nogle gange 11,70% Sjældent eller aldrig 88,30% I 2013 blev eleverne spurgt- Synes du der er nogen i klassen der bliver mobbet, i 2014 spurgt vi i stedet - Opfatter du, at der er nogen i klassen, som bliver drillet?. I 2013 svarede 50% af eleverne, at de ikke oplevede, at der var nogen, i klassen, der blev mobbet. De resterende 50%, var fordelt ved, at 34 % svarede- ved ikke, og 16 % svarede, at de oplevede at der var nogen i klassen der blev mobbet. I 2014 oplever 33,5% af eleverne at der er nogen i klassen der bliver drillet, hvilket indikerer en klar stigning fra de 16% i Dette betyder dog ikke, at der er flere elever i Rebild kommune der bliver mobbet. Dette kan ses ved, at 19% af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen i 2013 svarede, at de i større eller mindre grad var blevet mobbet i løbet af året. Dette tal er dog faldet i 2014,hvor blot 11,7% af de adspurgte elever svarer at de hver dag eller nogle gange bliver drillet. Det vi derfor kan udlede, er at eleverne i 2014 er blevet mere opmærksomme på, om deres klassekammerater trives på skolen. Sammenligningen mellem 2013 og 2014 viser, at der ikke er nogen statistisk forskel fra 2013 til 2014 i forhold til om eleverne har nogen at lege med i frikvartererne. Når vi tjekker for sammenhænge mellem stamdata og ovenstående variabler, kan vi se, at der kun eksisterer få statistiske sammenhænge. Nedenstående vil der være en afklaring, af de sammenhænge der forekommer. Generelt kan vi belyse, at piger i højere grad end drenge er opmærksomme i forhold til, om alle i klassen har det godt. Det kan udledes af, at når der er, 100 piger der oplever, at det ikke er alle deres klassekammerater der har nogen at lege med, er der blot 65 drenge der oplever det samme. Ydermere er pigerne kontra drengene 3,4 gange bedre til, at tage sig af de elever der står uden for fællesskabet. Samtidig viser analysen at elever på mellemtrinnet ligeledes er bedre end elever i udskolingen til, at sørge for de elever der ikke har nogen at lege eller være sammen med. Herunder er det essentielt, at eleverne på mellemtrinnet i langt mindre grad end eleverne i udskolingen er sammen med deres klassekammerater efter skole. Det kan analyseres, at både trin og køn er faktorer, der har betydning for om man bliver drillet. Gennem analysen findes det at drenge kontra piger, har 31% større risiko for at blive drillet, samtidig med, at størstedelen af de elever der oplever at blive drillet, går på mellemtrinnet. Der er sågar 57 % mindre chance for, at opleve at blive drillet, hvis man går i udskolingen end hvis man går på mellemtrinnet. Dine lærere Eleverne blev efterfølgende spurgt til forskellige faktorer i forhold til de voksne på skolen og i forhold til deres individuelle lærerteams.nedenstående analyse vil omhandle disse variabler: Er du glad for dine lærere? Får du hjælp af de voksne, hvis du bliver drillet, eller er ked af det? Er der en voksen på skolen du kan tale med, hvis du bliver ked af det? Er dine lærere gode til at hjælpe dig i timerne, hvis du har brug for det? Føler du, at dine lærere lytter til, hvad du siger? Variabler Svarkategori Svar i Pct. Får du hjælp af de voksne, hvis du bliver drillet eller er ked af det? Ja, altid eller det meste af tiden 74,30% Sjældent eller aldrig 25,70%

5 Er der en voksen på skolen du kan tale med, Ja 63,70% hvis du bliver ked af det? Nej 11,60% Ved ikke 24,70% Er du glad for dine lærere? Ja, alle eller de fleste 94,50% nej næsten ingen eller slet ingen 5,50% Er dine lærere gode til at hjælpe dig i timerne, Ja, altid eller det meste af tiden 93,00% hvis du har brug for det? Sjældent eller aldrig 7,00% Føler du, at dine lærere lytter til, hvad du siger? Ja, altid eller det meste af tiden 89,80% Sjældent eller aldrig 10,20% Kategorien ved ikke er inddraget, grundet dens størrelse ved variablen- Er der en voksen på skolen du kan tale med, hvis du bliver ked af det?. 24 % af eleverne på mellemtrinnet og udskolingen i Rebild Kommune i 2014 er ikke vidende om de har en voksen på skolen, de kan tale med, hvis de er kede af det. Dette adskiller sig dog ikke fra 2013, hvor 25% af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen ikke at vidste, om der var en lærer de kunne gå til, hvis de var kede af det. I forhold til 2013 kan det ses, at 80% af eleverne var glade for alle eller de fleste af deres lærere, mens 16%, oplevede kun at være glade for nogle enkelte. I 2014 er 95,5% af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen glade for alle eller de fleste af deres lærere. Der kan argumenteres for at der forekommet forbedring i forhold til relationen mellem lærer og elev. Gennem krydstabel forekommer der kraftig sammenhæng mellem klasse og om man oplever at få hjælp af en voksen, hvis man er drillet eller er ked af det. Nedenstående tabel, er en oversigt over fordelingen. Klasse eller de flest dage eller aldrig Total 4. Klasse 88,90% 11,10% 100% 5. Klasse 75,20% 24,80% 100% 6. Klasse 77,60% 22,40% 100% 7. Klasse 65,00% 35,00% 100% 8. Klasse 64,70% 35,30% 100% 9. Klasse 59,60% 40,40% 100% 10. Klasse 62% 38% 100% Tabellen viser at jo ældre eleverne er, desto mindre hjælp får de, hvis der er kede af det. Ved hjælp af regression, kan det specificeres, at når der er 100 elever på mellemtrinnet der ikke får hjælp, hvis der er kede af det, er der hele 244 elever i udskolingen der ikke får hjælp. Yderligere viser regressionen, at drenge kontra piger har 1,7 gange større risiko, for ikke at få hjælp af en voksen, hvis de bliver drillet eller er kede af det. Hvis vi derefter analyserer, hvorledes det forholder sig i forhold til, om eleverne er glade for deres lærere, kan det udledes, at drenge har dobbelt så stor risiko for ikke, at kunne lide deres lærere. Ydermere viser dataene, at elever i overbygningen kontra elever på mellemtrinnet har 2,3 gange større risiko for ikke, at kunne lide deres lærere. Samtidig kan det analyseres, at elever i overbygningen i mindre grad oplever, at deres lærere er gode til at hjælpe dem i timerne, hvis de har brug for det. Eleverne blev spurgt - Føler du at dine lærere lytter, til hvad du siger? det fremgår tydeligt gennem analyse, at der både forekommer sammenhæng mellem køn og variablen, samt mellem klassetrin og variablen. Det kan udledes at drengene i Rebild Kommune har 57 % større risiko end pigerne, for at føle at lærerne ikke

6 lytter til, hvad de siger. Det samme er gældende for elever i overbygningen. De har 62% større risiko end elever på mellemtrinnet for ikke at føle at lærerne lytter til hvad de siger. Undervisningen Nedenstående analyse vil omhandle disse variabler: Bliver i undervist andre steder end i klasseværelserne eller faglokalerne Hvis nej; Kunne du godt tænke dig at blive undervist andre steder end i klasseværelset eller faglokalet? Variabler Svarkategori Svar i Pct. Bliver I undervist andre steder end i klasseværelset Ja, meget eller nogle gange 50,10% og faglokalerne? Sjældent eller aldrig 49,90% Kunne du godt tænke dig at blive undervist andre steder end i Ja 84,60% klasseværelset eller faglokalerne? Nej 15,40% Hvis vi krydser variablen omhandlende om eleverne bliver undervist andre steder end klasseværelset og faglokalerne med hvilken klasse de går i, får vi følgende resultat. Klasse eller nogen gange eller aldrig Total 4. Klasse 32,90% 67,10% 100% 5. Klasse 42,30% 57,70% 100% 6. Klasse 44,90% 55,10% 100% 7. Klasse 58,00% 42,00% 100% 8. Klasse 62,80% 37,20% 100% 9. Klasse 65,30% 34,70% 100% 10. Klasse 63% 37% 100% En videre regressionsanalyse fastslår, at elever i udskolingen kontra elever på mellemtrinnet, har over dobbelt så stor chance, for at blive undervist andre steder end i faglokalerne eller i klasseværelset. De 648 elever der svarer, at de ikke oplever, at blive undervist uden for de almene læringsrum, bliver spurgt, hvad de eventuelt tror, det kunne betyde for dem og for undervisningen, hvis de blev undervist andre steder. Nedenstående tabel er en oversigt over, hvorledes de har svaret De 651 elever der svarer, at de hverdag eller nogen gange har undervisning uden for faglokalerne eller klasseværelserne, blev efterfølgende adspurgt hvad det betyder for dem og for undervisningen at blive undervist andre steder. Nedenstående tabel er en oversigt over deres svar Skolen afslutningsvis blev eleverne spurgt til skolen og dens miljø, nedenstående analyse vil derfor omhandle variablerne: Synes du det er rart at være på skolen? - På gangene eller i fællesrummene Hvis nej; Hvad kunne gøre det rart at være på gangene og i fællesrummene Synes du det er rart at være i klasseværelset? Hvis nej; Hvad kunne gøre det rart at være i klasseværelset? Synes du det er rart at være udenfor på skolen? - I skolegården eller på legepladsen Hvis nej; Hvad kunne gøre det rart at være i skolegården eller på legepladsen?

7 Variabler Svarkategori Svar i Pct. Synes du det er rart at være på skolen? Ja, altid eller det meste af tiden 92,30% på gangene eller i fællesrummene Sjældent eller aldrig 7,70% Synes du det er rart at være i klasseværelset? Ja, altid eller det meste af tiden 87,80% Sjældent eller aldrig 12,20% Synes du det er rart at være udenfor på skolen? Ja, altid eller det meste af tiden 90,10% i skolegården eller på legepladsen Sjældent eller aldrig 9,90% Eleverne blev i 2013 spurgt, hvor tilfredse de var med ude- og inde- arealerne, resultatet deraf var, at 59% af eleverne var tilfredse med inde arealerne mens 66% af eleverne var tilfredse med udearealerne. I 2014 kan vi se, at der er forekommet markante stigninger, hvor henholdsvis 92% og 90% af eleverne oplever, at det er rart at opholde sig inde og ude på skolen. De 104 elever der oplever, at det ikke er rart at være på gangene samt fællesrummene, svarer således, i forhold til hvilke faktorer der ville gøre det rart; De 168 elever der oplever, at det ikke er rart, at være i klasseværelset svarer således, i forhold til hvilke faktorer der ville gøre det rart; De 132 elever der oplever at det ikke er rart at være i skolegården eller på legepladsen svarer således i forhold til hvilke faktorer der ville gøre det rart; I forhold til de eksakte forskelle i forbindelse med ovenstående data og køn samt klassetrin kan vi se, at drenge har dobbelt så stor chance for at opleve, at det er rart at være udenfor på skolen i forhold til pigerne. Samtidig har eleverne på mellemtrinnet over dobbelt så stor chance som elever i udskolingen, for at opleve, at det er rart at være udenfor på skolen. Elever i overbygningen i Rebild kommune har 1,7 gange større risiko end elever på mellemtrinnet, for ikke at opleve, at det er rart at være på skolen. Det samme er gældende i forhold til, om eleverne oplever, at det er rart at være i klasseværelset. Hvor elever i udskolingen har halvanden gange større risiko end eleverne på mellemtrinnet, for ikke at opleve at det er rart at opholde sig i klasseværelset. Side af [1] Der arbejdes med et signifikansniveau på 95 %, hvis chi værdien derfor er under 0.05, kan vi konkludere at der med 95% sikkerhed eksisterer en sammenhæng mellem den afhængige og uafhængige variabel. [2] Binær regression er et statistisk redskab, der muliggør at se hvorledes den uafhængige variabel påvirker den afhængige variabel. Det giver os dermed mulighed for at se køn og klassetrins isolerede effekt i forhold til de givne variabler.