Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et"

Transkript

1 Intern rapport Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 Inge T. Kristensen og Birger Faurholt Pedersen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et DJF m arkbrug nr. 19 ok tober 20 08

2 DJ F m a r k b r u g n r. 19 ok to b e r Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 Inge T. Kristensen og Birger Faurholt Pedersen Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Blichers Allé 20 Postboks Tjele Interne rapporter indeholder hovedsagelig forskningsresultater og forsøgsopgørelser som primært henvender sig til DJF medarbejdere og samarbejdspartnere. Rapporterne kan ligeledes fungere som bilag til temamøder. Rapporterne kan også beskrive interne forhold og retningslinier for DJF. Rapporterne koster i løssalg: Op til 50 sider: pr. stk. DKK 55,- Over 50 sider: pr. stk. DKK 85,- Over 75 sider: pr. stk. DKK 110,- Henvendelse til: Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Postboks 50, 8830 Tjele Tlf.: Tryk:

3

4 Forord I 2007 ophævede EU forpligtelsen til at udlægge brakarealer. I første omgang var bortfald af udtagningsforpligtelsen midlertidigt dvs. gældende for høstår 2008 men i forbindelse med forhandlinger i efteråret 2008 om det såkaldte "sundhedstjek" af EU s landbrugspolitik har Kommissionen fremsat et formelt forslag med flere elementer, herunder permanent bortfald af den obligatoriske udtagningsforpligtigelse fra og med høstår Fødevareministeriet har i forbindelse med ændringerne i braklægning bedt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet foretage en kortlægning i 2008 af de braklagte marker i 2007 og 2008 samt foretage en ændringsanalyse mellem de to år for at kunne vurdere effekten af braklægningens nulstilling i Kortlægningen er led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening på DJF. Denne rapport er et sammendrag af DJF s kortlægning. I skrivende stund arbejdes der på, at kortmaterialet på blokniveau skal gøres tilgængeligt for alle via Danmarks Miljøportal ( idet Fødevareministeriet forventer en stor interesse blandt landmænd, kommuner og grønne organisationer for de udarbejdede kort over braklagte marker. Der er alene tale om en kortlægning, og der gives ikke i denne rapport en vurdering af de konsekvenser, ændringerne i braklagt areal måtte have på natur og miljø. Kortlægningen kan dog bidrage med basismateriale til sådanne vurderinger. Som led i overvågningen af braklægningen er det aftalt med Fødevareministeriet, at DJF i de kommende år vil foretage en tilsvarende kortlægning af de braklagte marker samt udarbejde en ændringsanalyse i forhold til de tidligere opgørelser. 3

5 4

6 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Metode Datagrundlag Registerbaseret analyse Geografiske analyser Resultater Registerbaseret analyse Geografiske analyser Jordbund Lavbundsjorde Natura 2000 områder Bilag 1. Kort - 10 km kvadratnet Bilag 2. Tabeller

7 Figurer og tabeller Figur 1. Eksempel på markblokkort med angivelse af andelen af udyrket og braklagt areal i 2007 og Figur 2. Det dyrkede areal opdelt på afgrødetyper i 2007 og Figur 3. Braklagt udtaget areal i 2008 i procent af samme i Opgjort på 10 km kvadratnet Figur 4. Det dyrkede areal opdelt på jordtyper og afgrødetype. Høstår 2007 og Figur 5. Det dyrkede areal i lavbundsområder opdelt på afgrødetype. Høstår 2007 og Figur 6. Det dyrkede areal i Natura 2000 områder opdelt på afgrødetyper. Høstår 2007 og Figur 7. Braklagt udtaget areal i procent af det dyrkede areal i Figur 8. Braklagt udtaget areal i procent af det dyrkede areal i Figur 9. Braklagt udtaget areal i 2008 i procent af samme i Figur 10. Ændring i kornarealet fra 2007 til (Ha pr. 10 km 2 ) Figur 11. Ændring i arealet med silomajs fra 2007 til (Ha pr. 10 km 2 ) Figur 12. Ændring i arealet med græs i omdrift fra 2007 til (Ha pr. 10 km 2 ) Figur 13. Ændring i arealet med permanent græs fra 2007 til (Ha pr. 10 km 2 ) Figur 14. Ændring i arealet med græs og plantedække på udtagne marker fra 2007 til (Ha pr. 10 km 2 ) Figur 15. Dyretæthed kvæg (DE/ha dyrket areal) Figur 16. Dyretæthed svin (DE/ha dyrket areal) Tabel 2. Identifikation af marker i 2007 og Tabel 3. Braklagte og udyrkede arealer anvendelse i 2008 (marker der kan genfindes i begge år) Tabel 4. Jordtyper Tabel 6. Anvendelse 2007 (1000 ha) Tabel 7. Anvendelse 2008 (1000 ha) Tabel 8. Ændring 2008 minus 2007 (100 ha) Tabel 9. Ændring fra 2007 til 2008 (Pct. af 2007) Tabel 10. Anvendelse 2007 (% af arealet) Tabel 11. Anvendelse 2008 (% af arealet) Tabel 12. Silomajs (1.000 ha) Tabel 13. Roer til fabrik (1.000 ha)

8 1. Baggrund Jordudtagningsordningen blev indført for at begrænse produktionen af korn i EU og blev anvendt på frivillig basis fra 1988/89. Ved reformen i 1992 blev den obligatorisk, dvs. at producenterne under den generelle ordning skulle udtage en bestemt procentdel af deres anmeldte arealer for at blive berettiget til direkte betalinger. Den obligatoriske jordudtagningsprocent blev oprindeligt fastsat hvert år, men i 1999/2000 blev den fastsat til 10 % for forenklingens skyld. Ved overgangen til enkeltbetalingsordningen blev procentsatsen fastfrosset, således at landmændene fik tilkendt udtagningsrettigheder svarende til udtagningen i 2005, dvs. 8%. Med baggrund i faldende kornlagre og stigende kornpriser vedtog EU s Ministerråd jf. pressemeddelelse af 26. september 2007 Kommissionens forslag om, at jordudtagningsprocenten skulle fastsættes til nul i forbindelse med såningen i efteråret 2007 og foråret Det blev samtidig varslet, at "sundhedstjekket" af den fælles landbrugspolitik i 2008 skal se nærmere på, om jordudtagning stadig er et hensigtsmæssigt redskab, eller om det skal ophæves permanent. Fødevareministeriet har i forbindelse med ændringerne i udtagningsforpligtelsen bedt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet foretage en kortlægning i 2008 af de braklagte marker i 2007 og 2008 samt foretage en ændringsanalyse mellem de to år for at kunne vurdere effekten af braklægningens nulstilling i Denne kortlægning af braklagte arealer og øvrige udyrkede arealer skal bidrage med basismateriale til vurderinger af de effekter, braklægningens ophør måtte have på natur og miljø og give myndighederne et fagligt styrket grundlag for at sætte ind over for eventuelle negative konsekvenser af braklægningspligtens ophør. Hensigten med rapporten er at belyse hvilke ændringer, der er sket i arealanvendelsen som følge af bl.a. den midlertidige ophævelse af udtagningsforpligtelsen i Der er fokuseret på de arealer, der var braklagt i Kortlægningen viser hvilke arealer, der blev inddraget i omdriften i 2008, samt disses beliggenhed og anvendelse i hhv og I rapporten fokuseres specielt på omfang og ændringer i braklagte arealer i Natura 2000 områderne, samt på om ændringerne er knyttet til bestemte jordtyper. 7

9 2. Metode Analysen består af 2 dele: a. Registerbaseret analyse af de marker, der kan identificeres i begge høstår. b. Geografisk analyse og opgørelse af braklagte og udyrkede arealer i de nævnte områdetyper (arealer i Natura 2000 områder samt arealer på forskellige jordtyper) i 2007 og 2008, samt beregning af forskellen mellem de to år Datagrundlag Analyserne er baseret på følgende data: Fødevareministeriet: Udtræk af oplysninger fra ansøgning om enkeltbetaling i 2007 og 2008 pr. 2. juni Dvs. at udtrækket for 2008 er sket, før ansøgningerne om enkeltbetaling har gennemgået kontrollen Digitalt markblokkort for 2008 pr. 6. maj 2008 Aarhus Universitet ( Digitalt kort over jordtyper Digitalt kort over lavbundsområder Dyrehold 2003 Miljøministeriet Digitalt kort over Natura 2000 områder. (Habitat, fuglebeskyttelse m.v.) Kort og Matrikelstyrelsen Kvadratnet 2.2. Registerbaseret analyse Analyserne er baseret på opdaterede udtræk af anmeldte arealer i 2007 og Markerne betragtes som identiske, når sagsnummer, marknummer og markbloknummer er det samme i begge år Geografiske analyser De geografisk relaterede analyser er baseret på en GIS analyse, hvor markblokkortet er tilføjet oplysning om jordbund, Natura 2000, lavbund og 10km kvadratnet. Herefter er disse oplysninger tilknyttet den enkelte mark. Den enkelte mark kan ikke stedfæstes nærmere end til en markblok. Visse arealtyper har en mindre udstrækning end en markblok eller deler denne, hvorfor der er en vis usikkerhed i beregningen. I analysen er markens areal opdelt relativt i forhold til hvor stor en del af markblokken, der er inden for den pågældende arealtype. 8

10 Figur 1. Eksempel på markblokkort med angivelse af andelen af udyrket og braklagt areal i 2007 og Resultater Det braklagte areal blev halveret fra 2007 til 2008, mens især arealet med korn og græs i omdrift steg (Tabel 1). Tabel 1. Landbrugsarealets anvendelse høstår 2007 og ha Høstår 2007 Høstår 2008 Procent af arealet 100 ha Procent af arealet Ændring 100 ha 2008 i procent af 2007 Brak % 823 3% % Udyrket 129 0% 118 0% % Græs i omdrift % % % Græs permanent % % % Korn % % % NonFood og raps % % % Andet % % % I alt % % % 9

11 3.1. Registerbaseret analyse Tabel 2 i Bilag 2 viser at 80% af samtlige marker braklagte såvel som ikke-braklagte kan identificeres i begge år. Kun 72% af de braklagte eller udyrkede marker kan identificeres i begge år, heraf var ha, svarende til 59%, fortsat braklagt i 2008 (Bilag 2 Tabel 3). 11% er angivet som græs i omdrift og 18% som korn. På landsplan er det en mindre del - 50% af 2007 niveauet, der fortsat er braklagt mod 59% af de identificerede marker. Der således en overvægt af arealer, der fortsat er braklagt, i de marker som kan genfindes. Tilsvarende findes arealer i 2008 som ikke kunne identificeres i 2007, heraf var ha braklagt eller udyrket (Bilag 2 Tabel 2) Geografiske analyser Opgørelse af ændringen i arealanvendelsen opdelt på områdetyper kan ses i Bilag 2. Opgørelsen omhandler kun marker, der kan stedfæstes til en markblok, hvorfor det samlede areal i opgørelsen er lidt mindre end anmeldt, specielt i Afgrødetyper 2007 og ,600, ha 1,400,000 1,200,000 1,000, , , ,000 Korn Andet NonFood og raps Græs i omdrift Græs permanent Brak Udyrket 200, ,000 Høstår 2007 Høstår 2008 Ændring Figur 2. Det dyrkede areal opdelt på afgrødetyper i 2007 og I opgørelsen af det braklagte og udyrkede areal indgår de afgrøder, som fremgår af Bilag 2 Tabel 5. I Figur 2 er vist afgrødefordelingen i 2007 og Samlet set bliver det braklagte og udyrkede areal reduceret med ha (Bilag 2, Tabel 5). Dertil kommer en reduktion i det permanente græsareal på ha. (Bilag 2, Tabel 8). I Figur 3 er vist den geografiske variation i ændringen i omfanget af braklagt udtaget areal. Den største reduktion i brakarealet er sket i de kvægintensive områder i Jylland (Figur 15). Det drejer sig her om områder, der i nogle tilfælde havde en høj brakandel i 2007 (Figur 7). I 10

12 områder med høj tæthed af svin (Figur 16) var brakandelen lav i 2007, hvorfor reduktionen her har været relativt mindre. Derudover er arealet reduceret meget på Lolland Falster. Der er en relativt mindre reduktion på Sjælland, Fyn og i Østjylland. Figur 3. Braklagt udtaget areal i 2008 i procent af samme i Opgjort på 10 km kvadratnet. På øerne er det især kornarealet (Bilag 1, Figur 10), der er øget, mens arealet med silomajs (Bilag 1, Figur 11) og græs i omdrift (Bilag1, Figur 12) er øget i de kvægintensive områder. Arealet med permanent græs er generelt faldet, bortset fra omkring Ringkøbing Fjord, hvor arealet er øget.(bilag 1, Figur 13) Jordbund Det relativt største fald i braklagt og udyrket areal er sket på sandjordene (for definition af jordtyper se Bilag 2, Tabel 4), hvor arealet er reduceret med henholdsvis 54% og 12% (Figur 4 samt Bilag 2, Tabel 9). I alt er arealet på disse jorde reduceret med ha fra ha i 2007 til ha i 2008 (Bilag 2, Tabel 6-3). Det vil sige, at de braklagte og udyrkede arealer i 2008 udgør 3,3% af sandjordsarealerne mod 6,7% i Det relativt mindste fald er sket på lerjordene, hvor arealet totalt er reduceret med ha fra ha i 2007 til ha i Braklagte og udyrkede arealer udgør således 2,7% af det samlede dyrkede areal på lerjordene i 2008 mod 4,5% i

13 For humusjorde svarer reduktionen i braklagte og udyrkede arealer på 50% til udviklingen på landsplan. På lerjord er kornarealet øget mere end reduktionen i brakarealet.(bilag 2, Tabel 8). På sandjorde og humusjorde er der sket en stigning i arealet med græs i omdrift og en mindre reduktion af arealet med permanent græs. Derudover er der sket en stigning i kornarealet og - som det fremgår af Bilag 2, Tabel 12 - i arealet med silomajs. Jordbund ha Korn Andet NonFood og raps Græs i omdrift Græs permanent Brak Udyrket Høstår 2007 Høstår 2008 Høstår 2007 Høstår 2008 Høstår 2007 Høstår 2008 Sandjord Lerjord Humus Figur 4. Det dyrkede areal opdelt på jordtyper og afgrødetype. Høstår 2007 og Lavbundsjorde Den relative reduktion i brakarealet er lidt større på lavbundsjorde end på højbundsjorde. Udyrkede og braklagte arealer udgør dog stadig en forholdsvis stor andel af lavbundsjordene 5% mod 3% på højbundsjorde. Samlet er arealet på lavbundsjorde faldet med ha fra ha i 2007 til ha i 2008 (Figur 5 samt Bilag 2, Tabel 6-8). På lavbundsjordene er kornarealet steget med ha svarende til ca. halvdelen af reduktion i brakarealet. Arealet med græs i omdrift er øget med godt 5.000, mens arealet med permanent græs er reduceret med ha. 12

14 Lavbundsarealer ha Høstår 2007 Høstår 2008 Andet Brak Græs i omdrift Græs permanent Korn NonFood og raps Udyrket Figur 5. Det dyrkede areal i lavbundsområder opdelt på afgrødetype. Høstår 2007 og Natura 2000 områder Reduktionen i brakarealet er generelt mindre i Natura2000 områderne end i andre områder. Samlet reduceredes det braklagte og udyrkede areal med ha fra ha i 2007 til i 2008 (Figur 6 samt Bilag 2, Tabel 6-8). I 2008 udgør arealet 5% af det samlede areal i områderne mod 3% på landsplan. Kornarealet i Natura2000 områderne er steget med ha, hvad der svarer til knap halvdelen af reduktionen i brak og udyrket areal. Arealet med permanent græs i områderne er ikke ændret i perioden, mens arealet med græs i omdrift er steget med 800 ha svarende til 5%. Natura ,000 70,000 Ha 60,000 50,000 40,000 30,000 20,000 10,000 Andet Brak Græs i omdrift Græs permanet Korn NonFood og raps Udyrket 0 Høstår 2007 Høstår 2008 Figur 6. Det dyrkede areal i Natura 2000 områder opdelt på afgrødetyper. Høstår 2007 og

15 Bilag 1. Kort - 10 km kvadratnet Figur 7. Braklagt udtaget areal i procent af det dyrkede areal i Figur 8. Braklagt udtaget areal i procent af det dyrkede areal i

16 Figur 9. Braklagt udtaget areal i 2008 i procent af samme i Figur 10. Ændring i kornarealet fra 2007 til (Ha pr. 10 km 2 ) 15

17 Figur 11. Ændring i arealet med silomajs fra 2007 til (Ha pr. 10 km 2 ) Figur 12. Ændring i arealet med græs i omdrift fra 2007 til (Ha pr. 10 km 2 ) 16

18 Figur 13. Ændring i arealet med permanent græs fra 2007 til (Ha pr. 10 km 2 ) Figur 14. Ændring i arealet med græs og plantedække på udtagne marker fra 2007 til (Ha pr. 10 km 2 ) 17

19 Figur 15. Dyretæthed kvæg (DE/ha dyrket areal) Figur 16. Dyretæthed svin (DE/ha dyrket areal) 18

20 Bilag 2. Tabeller. Tabel 2. Identifikation af marker i 2007 og 2008 Braklagt og udyrket i 2007 Andet i 2007 I alt Braklagt og udyrket i 2007 Andet i 2007 Ikke identificeret i 2007 I alt 100 ha ha ha ha ha ha ha 2008 Braklagt og udyrket i Andet i Ikke identificeret i i alt Heraf identificeret i begge år Procent af arealet i 2007 identificeret i begge år 72,2% 80,5% 80,0% Tabel 3. Braklagte og udyrkede arealer anvendelse i 2008 (marker der kan genfindes i begge år) Anvendelse i 2008 Areal i ha Procent af identificeret brak Brak ,4% Udyrket ,8% Græs i omdrift ,9% Græs permanent ,8% Korn ,1% NonFood og raps 762 0,6% Andet ,3% I alt identificeret i begge år % Tabel 4. Jordtyper Jord Jordtype på kort Teksturdefinition for jordtype JB-nr. 1 Grovsandet jord 1 2 Finsandet jord 2 Sandjord Grov lerblandet sandjord 3 3 Fin lerblandet sandjord 4 4 Grov sandblandet lerjord 5 Fin sandblandet lerjord 6 Lerjord 5 Lerjord 7 Svær lerjord 8 6 Meget svær lerjord 9 Siltjord 10 Humus 7 Humus 11 Andet 8 Speciel jordtype 12 19

21 Tabel 5. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og Dyrket/udyrket areal Hverken støtte eller betalingsret Udtaget areal I alt Dyrket/udyrket areal Hverken støtte eller betalingsret Udtaget areal I alt Ændring ha ha ha pct. 20-årig udtagning % 20-årig udtagning med skov % Braklagte randzoner % Miljøgræs brugt som udtagning % MVJ-udtagne arealer, der ikke er landbrugsarealer % Skovtilplantning % Vådområder brugt som udtagning % Arealer med tilsagn om særlig støtte som kan anvendes som udtagning i alt 3, % Dyrkning uden brug af plantebeskyttelsesmidler Ekstensive, randzoner Nedsættelse af kvælstoftilførsel % Sprøjtefri randzoner 0,5 0,5 0,5 Arealer med tilsagn om særlig støtte, HVIS de anvendes som udtagning i alt % Brak olieræddike % Brak i randzoner % Brakmarker % Spildfrø % Vildtblanding % Græs og plantedække på udtagne marker i alt % Vildtagre i alt 1, % Brak i alt 4, % Udyrkede arealer i alt 11, % Braklagt og udyrket i alt 16, % 20

22 (Følgende tabeller omfatter kun de arealer, der kan kobles til blokke på blokkort) Tabel 6. Anvendelse 2007 (1000 ha) Hele landet Lavbund Natura 2000 Jordtype Lavbund Højbund Natura 2000 Ikke Natura Sandjord Lerjord Humus Andet Korn 1, Andet NonFood og raps Græs i omdrift Græs permanent Brak Udyrket I alt 2, Tabel 7. Anvendelse 2008 (1000 ha) Hele landet Lavbund Natura 2000 Jordtype Lavbund Højbund Natura 2000 Ikke Natura Sandjord Lerjord Humus Andet Korn 1, Andet NonFood og raps Græs i omdrift Græs permanent Brak Udyrket I alt 2, Tabel 8. Ændring 2008 minus 2007 (100 ha) Hele landet Lavbund Natura 2000 Jordtype Lavbund Højbund Natura 2000 Ikke Natura Sandjord Lerjord Humus Andet Korn Andet NonFood og raps Græs i omdrift Græs permanent Brak Udyrket I alt Tabel 9. Ændring fra 2007 til 2008 (Pct. af 2007) Hele landet Lavbund Natura 2000 Jordtype Lavbund Højbund Natura 2000 Ikke Natura Sandjord Lerjord Humus Andet Korn 3% 7% 3% 6% 3% 3% 4% 9% 3% Andet 1% 9% 0% 13% 1% 2% -4% 14% 8% NonFood og raps -4% -1% -4% -10% -3% 3% -12% -8% -1% Græs i omdrift 6% 9% 5% 5% 6% 5% 6% 14% 13% Græs permanent -3% -2% -3% 0% -4% -2% -3% -4% -4% Brak -50% -53% -50% -46% -51% -54% -43% -50% -45% Udyrket -8% -7% -9% -6% -8% -12% 1% 7% -24% I alt -1% -1% -1% 0% -1% -1% -1% -1% -1% 21

23 Tabel 10. Anvendelse 2007 (% af arealet) Hele landet Lavbund Natura 2000 Jordtype Lavbund Højbund Natura 2000 Ikke Natura Sandjord Lerjord Humus Andet Korn 53% 39% 56% 25% 55% 50% 63% 33% 35% Andet 16% 11% 17% 10% 16% 17% 14% 11% 15% NonFood og raps 7% 3% 7% 3% 7% 6% 9% 3% 3% Græs i omdrift 10% 13% 10% 11% 10% 13% 5% 15% 8% Græs permanent 8% 22% 5% 44% 6% 7% 4% 25% 30% Brak 6% 10% 5% 7% 6% 6% 4% 13% 7% Udyrket 0% 1% 0% 1% 0% 1% 0% 1% 1% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tabel 11. Anvendelse 2008 (% af arealet) Hele landet Lavbund Natura 2000 Jordtype Lavbund Lavbund Højbund Natura 2000 Ikke Natura Sandjord Lerjord Humus Andet Korn 55% 42% 58% 26% 57% 52% 66% 36% 37% Andet 16% 12% 17% 11% 16% 18% 14% 12% 17% NonFood og raps 7% 3% 7% 3% 7% 6% 8% 3% 3% Græs i omdrift 11% 15% 10% 11% 11% 13% 5% 17% 9% Græs permanent 8% 22% 5% 44% 6% 7% 4% 24% 29% Brak 3% 5% 3% 4% 3% 3% 2% 7% 4% Udyrket 0% 1% 0% 1% 0% 0% 0% 1% 1% Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tabel 12. Silomajs (1.000 ha) Hele landet Lavbund Natura 2000 Jordtype Lavbund Højbund Natura 2000 Ikke Natura Sandjord Lerjord Humus Andet Ændring Pct ændring 9% 16% 8% 8% 9% 9% 4% 16% -19% Tabel 13. Roer til fabrik (1.000 ha) Hele Jordtype landet Sandjord Lerjord Humus Andet ,8 5,7 32,7 0,4 0, ,0 3,4 32,3 0,3 0,0 Ændring -2,8-2,3-0,4-0,1 0,0 Pct ændring -7% -40% -1% -21% -21% 22

24

25

26

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

B.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998

B.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998 B.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998 Landbrugsarealer Arealet af markblokkene kan anvendes som et udtryk for det potentielle landbrugsareal. I Figur B-1 er vist markblokareal i procent af landarealet.

Læs mere

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet

Læs mere

Kommentar gældende for Fællesskema 2019

Kommentar gældende for Fællesskema 2019 Afgrødekoder, der kan bruges på 5- og 20-ige tilsagnsordninger. e r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring 249 Udnyttet græs ved vandboring 253

Læs mere

Brug afgrødekode 312, hvis arealet er et landbrugsareal.

Brug afgrødekode 312, hvis arealet er et landbrugsareal. 4 Miljøvenlig drift af græsarealer 5 Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt 253 Tilsagnsarealer i Natura 2000 vil kunne opnå grundbetaling, uanset om arealet opfylder kravene til plantedække

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Bilag 3 Relevante afgrødekoder for miljøtilsagn

Bilag 3 Relevante afgrødekoder for miljøtilsagn Bilag 3 Relevante r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift Miljøgræs MVJ-tilsagn

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, 2017

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, 2017 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, 2017 Landbrugsstyrelsen har

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Afgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017

Afgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017 Afgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017 Relevante r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn

Læs mere

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Projekt Miljø i sædskiftet

Projekt Miljø i sædskiftet Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere

Læs mere

Ekstensivering af lavbundsarealer

Ekstensivering af lavbundsarealer Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret

Læs mere

Opdateret notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen

Opdateret notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0523 Offentligt Opdateret notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Fødevareøkonomisk

Læs mere

Kortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb og søer over 100 m² i Danmark

Kortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb og søer over 100 m² i Danmark Kortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb og søer over 100 m² i Danmark Udarbejdet af Simon Grünfeld, Kim Aaen og Tore Stamp Kirkeby Grontmij Carl Bro August 2008 Indhold FORORD

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform,

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, 2016. Landbrugsstyrelsen har i bestilling

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Analyser udfra data fra GLR/CHR

Analyser udfra data fra GLR/CHR Analyser udfra data fra GLR/CHR Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning n n Metodeoverblik n analyser n Landsdækkende

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem?

Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? v. afdelingsleder Jon Birger Pedersen Brak/ansøgning 2008! Krav om brak suspenderet i 2008 Stadig angive, arealer der

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Din landbrugsstøtte i 2015

Din landbrugsstøtte i 2015 Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser

Læs mere

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder

Læs mere

Den forventede udvikling frem til 2015

Den forventede udvikling frem til 2015 Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud

Læs mere

Landbrugsstyrelsen har sendt udkast til ændring af følgende bekendtgørelser i høring med høringsfrist torsdag den 9.

Landbrugsstyrelsen har sendt udkast til ændring af følgende bekendtgørelser i høring med høringsfrist torsdag den 9. NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-12232- 000007 Ref. KBK Den 18. oktober 2017 Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud og om udkast til ændring af bekendtgørelse

Læs mere

Københavns Universitet. Randzoner langs vandløb og søer Jacobsen, Brian H. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Randzoner langs vandløb og søer Jacobsen, Brian H. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Randzoner langs vandløb og søer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

Intern rapport. Jordtyper på lavbund A A R H U S U N I V E R S I T E T

Intern rapport. Jordtyper på lavbund A A R H U S U N I V E R S I T E T Intern rapport Jordtyper på lavbund Opdeling af landbrugsarealer efter jordklasse (FK), georegion, kvartærgeologi og okkerklasse Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling

Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Indhold 1 Indtegn alle marker og hent dem til markplanen... 1 2 Hvilke marker skal anmeldes... 2 2.1 Økologisk produktion... 2 2.2 Juletræer og pyntegrønt...

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828. Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. september 2007

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. september 2007 Europaudvalget 2007 2819 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 19. september 2007 FVM SUPPLERENDE

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Sådan søger du grundbetaling under artikel 32

Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold Sådan søger du grundbetaling under artikel 32... 1 1 Hvordan søger du under artikel 32?... 2 1.1 Tjek om der blev udbetalt retmæssig Enkeltbetaling

Læs mere

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 TEKNISK RAPPORT TIL REGIONPLAN 2005 2 FORORD Denne rapport er en jordbrugsanalyse for Århus Amt. Analysen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse

Læs mere

Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen Waagepetersen, Jesper; Jacobsen, Brian H.; Iversen, Torben Moth

Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen Waagepetersen, Jesper; Jacobsen, Brian H.; Iversen, Torben Moth university of copenhagen Københavns Universitet Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen Waagepetersen, Jesper; Jacobsen, Brian H.; Iversen, Torben Moth Publication

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform,

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, 2015 og 2016. Landbrugsstyrelsen har

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU. 19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan

Læs mere

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen Opgørelse af andelen af offentlig ejede arealer som drives økologisk

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen Opgørelse af andelen af offentlig ejede arealer som drives økologisk AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Opgørelse af andelen af offentlig ejede arealer som drives økologisk NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Vejledning om enkeltbetaling

Vejledning om enkeltbetaling Vejledning om enkeltbetaling Sådan er reglerne for enkeltbetalingsordningen Juni 2008 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá= c ÇÉî~êÉbêÜîÉêî= VEJLEDNING OM ENKELTBETALING JUNI 2008 Kolofon Vejledning

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Marker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Marker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Marker v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Referencesædskifter til kvæg Afgræsning og beregning af kvælstofudvaskning Overfladevand Drikkevand Fosfor Lugt Landscentret Reference sædskifte Standardsædskifter

Læs mere

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H.

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

. er blevet til Grundbetaling + Grøn betaling. Ansøgningsperiode: 1. febr 21. apr. 22. apr. 18. maj, 1% pr. dag

. er blevet til Grundbetaling + Grøn betaling. Ansøgningsperiode: 1. febr 21. apr. 22. apr. 18. maj, 1% pr. dag Enkeltbetalingsordningen. er blevet til Grundbetaling + Grøn betaling Ansøgningsperiode: 1. febr 21. apr. 22. apr. 18. maj, 1% pr. dag Frist for alle typer ændringer: 11. maj Løbende krav om nedskrivninger

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften

Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften Indhold 1 Opdatér, hver gang du retter i oplysningerne... 2 2 Sådan beregnes antal afgrødekategorier felt G1 til G7... 2 3 Sådan beregnes kravet om flere

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer

Læs mere

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...

Læs mere

Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere

Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere Udkast af 9. august 2012 Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere I medfør af 3, jf. 2, nr. 4, litra b, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter

EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter Silas Berthou, Ph.d.-Stipendiat Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet EU s landbrugspolitik

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Sådan søger du grundbetaling under artikel 32

Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold 1. Grundbetaling under artikel 32... 1 2 Sådan finder du kortet over tidligere godkendte og afviste arealer for artikel 32... 3 3 Indtegning af marker

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-810-000054 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)

Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO) Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO) Indhold 1 Sådan beregner du opfyldelse af de grønne krav... 1 2 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 2 3 Sådan beregnes dit krav om 5 procent miljøfokusareal

Læs mere

1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35

1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen

Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Vejledning om enkeltbetaling

Vejledning om enkeltbetaling Vejledning om enkeltbetaling Sådan er reglerne for enkeltbetalingsordningen Januar 2008 Foreløbig udgave - afventer bekendtgørelsesændring om regler for rådighedsdato Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med hydrologiprojekt på Aarø

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med hydrologiprojekt på Aarø Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med hydrologiprojekt på Aarø Denne forundersøgelse er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Rekvirent Projektnavn Projektleder

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Instruks nr. 7 5-årig ø-støtte Instruks for kontrol af arealordningerne Maj, 2016, version 1

Instruks nr. 7 5-årig ø-støtte Instruks for kontrol af arealordningerne Maj, 2016, version 1 Instruks nr. 7 5-årig ø-støtte Instruks for kontrol af arealordningerne 2016 Maj, 2016, version 1 Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Foto: Kenneth Dryden, Enden på Samsø ISBN: 978-87-7120-791-0 4 NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Lovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019

Lovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Vejledning om tilsagn til miljø- og økologiordninger

Vejledning om tilsagn til miljø- og økologiordninger Vejledning om tilsagn til miljø- og økologiordninger 2008 Pleje af græs- og naturarealer, Braklagte randzoner, Miljøbetinget tilskud og Omlægningstilskud Januar 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde,

Læs mere