Område (forventet) Landsplan Randers

Transkript

1 Notat Vedrørende: Administrationsgrundlag for integrationsområdet Sagsnavn: En samlet integrationsindsats Sagsnummer: G Skrevet af: Mette Holst-Langberg m.fl. Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariat Dato: Sendes til: Byrådet via beskæftigelsesudvalget, børn- og skoleudvalget og økonomiudvalget 1. Indledning Som følge af det stigende antal flygtninge og familiesammenførte til Randers Kommune er der behov for at drøfte tilrettelæggelse af indsatsen på området. Følgende er et udkast til administrationsgrundlag for integrationsområdet, som omfatter indsatser inden for beskæftigelse, danskuddannelse, bosætning, tværfagligt samarbejde og inklusion med civilsamfundet samt indsatser over for de familiesammenførte børn og udsatte borgere. 2. Modtagelse af flygtninge i Randers Kommune Antallet af flygtninge der tilkendes asyl og herefter visiteres til landets kommuner er steget markant i de seneste år. I 2012 modtog kommunerne flygtninge. I 2015 modtog Danmark godt flygtninge, hvoraf Randers Kommune modtog 200. Samme tendens forventes også at kendetegne situationen i Udlændingestyrelsen har den 31. august 2016 meddelt landets kommuner, at der forventes flygtninge til Danmark i 2016, hvoraf Randers Kommune skal modtage 177 flygtninge. Udviklingen i antal flygtninge i perioden fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1 Udvikling i antal flygtninge Område (forventet) Landsplan Randers Erfaringer fra tidligere år viser, at for hver 100 flygtninge, sker der familiesammenføring i 80 af tilfældene. Familiesammenførte voksne omfattes på samme måde som flygtninge af kommunens integrationsprogram. Antallet af familiesammenføringer kan imidlertid blive færre som følge af nye familiesammenføringsregler, som trådte i kraft den 5. februar De nye regler for 1

2 familiesammenføring gælder for udlændinge, der har midlertidig beskyttelsesstatus og betyder, at indtil en midlertidig beskyttelsesstatus eventuelt forlænges efter 3 års ophold, er det normalt ikke muligt at få familie til Danmark. I øjeblikket modtager Randers Kommune kun få flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, men det er vanskeligt at vurdere, hvor stor en andel af flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus Randers Kommune vil modtage fremover. Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvilken effekt lovændringen præcis vil få for udviklingen i antallet af familiesammenføringer til Randers Kommune. Nettotilvæksten i løbet af 2016 for flygtninge og familiesammenførte på ydelse forventes som udgangspunkt at være på ca personer. Øvrige målgrupper, herunder arbejdstagere og familiesammenførte uden ydelse forventes at ligge stabilt på samme niveau som nu. Når der tages højde for borgere, der afslutter integrationsprogrammet i løbet af i år, forventes sagstallet pr at ligge på godt borgere i alt, fordelt på samtlige målgrupper. De aktuelle tal fremgår af tabel 2. Tabel 2 Antal sager pr. 21. november 2016 Målgruppe Integrationsprogram I1 Flygtninge og familiesammenførte - jobparate 274 I1 Flygtninge og familiesammenførte - aktivitetsparate 105 I2 - Flygtninge og familiesammenførte uden ydelse 114 Sager der mangler visitation 8 I alt 501 Introduktionsprogram og øvrige I3 - Arbejdstagere mv. 305 Danskuddannelsessager 133 Repatriering 0 Sikkerhedsstillelser * 159 Overtagelse af integrationsansvaret 0 I alt 597 Samlet antal sager *:Ved ægtefællesammenføring skal ægtefællen i Danmark som udgangspunkt stille en økonomisk garanti på godt kr. Garantien skal dække kommunens eventuelle fremtidige udgifter til hjælp til den udenlandske ægtefælle efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Flygtninge er undtaget fra kravet om sikkerhedsstillelse i forbindelse med ægtefællesammenføring. Antal Det skal bemærkes, at indsatsen overfor den enkelte borger altid bygger på en konkret og individuel vurdering af den enkeltes situation, hvilket de følgende beskrivelser i administrationsgrundlaget derfor skal læses med forbehold for. 2

3 3. Beskæftigelse og uddannelse Den overordnede målsætning for flygtninge og familiesammenførte over 18 år er at understøtte deres ansvar for eget liv og at flest mulige bliver selvforsørgende. Målsætningen hviler på Social og Arbejdsmarkeds overordnede vision: Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer Igennem beskæftigelsesrettede indsatser skabes en ramme for alle borgeres liv, som giver dem mulighed for at være aktive medborgere og udnytte deres personlige ressourcer. Dette gælder uanset den enkeltes etniske baggrund. De flygtninge, som Randers Kommune modtager i disse år, er en meget forskelligartet gruppe og skal af den grund tilbydes noget forskelligt. Nogle har lange videregående uddannelser, mens andre kun har få uddannelsesmæssige kompetencer. Randers Kommune vil igennem en målrettet beskæftigelses- og uddannelsesstrategi sikre, at flygtninge bliver i stand til at klare sig på lige fod med andre borgere. Job og uddannelse Randers Kommune vil understøtte flygtninge og familiesammenførte i at opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Baggrund Når kommunen har overtaget ansvaret for en flygtning eller familiesammenført udlænding, påbegyndes et obligatorisk, lovbestemt integrationsprogram. Programmet omfatter danskuddannelse, beskæftigelsesrettede tilbud og mentorstøtte. Erfaringer fra den nuværende integrationsindsats viser, at en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet er afgørende for en vellykket integration. En stabil tilknytning til arbejdsmarkedet understøtter samtidig integrationen på andre områder og har stor betydning for at flygtningefamilien trives generelt. Randers Kommune vil tilrettelægge en indsats, der understøtter en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. De unge under 30 år, der har forudsætningerne for det, føres ad uddannelsesvejen og den resterende gruppe føres ad virksomhedsvejen. 3

4 Initiativer Uddannelse Randers Kommune vil tilrettelægge en uddannelsesrettet indsats for unge under 30 år, som har en kortere eller længere uddannelsesmæssig baggrund fra hjemlandet, som skal ruste de unge til at følge et ordinært uddannelsesforløb i Danmark. Indsatsen vil bestå af forløb på Ungeværket eller Uddannelsesværkstedet på Sprogcenter Randers, som supplerer den ordinære danskuddannelse med et fokus på uddannelsesforberedende temaer. Der vil bl.a. blive arbejdet med samfundsorientering, det danske skolesystem og uddannelsesmuligheder, læsestrategier, studieteknik og arbejdsmåder. Sideløbende vil de unge modtage danskundervisning og 15 timers praktik om ugen, hvor de opnår praktisk kendskab til det danske arbejdsmarked og dets normer og får mulighed for at skabe netværk i forhold til studiejob og lærepladser. Der er gode erfaringer med sådanne kombinerede forløb. Således oplever 85 % af de unge deltagere at kunne gå direkte videre fra tilbuddet til et ordinært uddannelsesforløb. Arbejdsmarked Randers Kommune vil tilrettelægge en arbejdsmarkedsrettet indsats for alle flygtninge og familiesammenførte over 30 år samt for unge under 30 år, der som følge af manglende skolefærdigheder, ikke kan begynde på et ordinært uddannelsesforløb. Dansk Målet er at kursisterne opnår grundliggende færdigheder i mundtlig dansk og læseskrivefærdigheder med henblik på at kunne klare sig på arbejdsmarkedet og som borgere i det danske samfund. Kursisterne undervises på et niveau afstemt efter deres forudgående skolekundskaber. Praktik Danskuddannelsen skal kombineres med almindelige virksomhedspraktikforløb. Praktikkerne foregår både på det private og offentlige arbejdsmarked og omfatter både sprogpraktikker og jobrettede praktikker. Mens sprogpraktikker har fokus på at praktikanten tilegner sig de basale færdigheder, som er nødvendige for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked, f.eks. danskkundskaber og kendskab til dansk arbejdspladskultur, har de jobrettede praktikker primært til formål at afklare praktikantens beskæftigelsesmål og at opkvalificere praktikanten med henblik på at få fodfæste på arbejdsmarkedet. 4

5 Flere praktik- og jobåbninger I dag er der ca. 200 igangværende praktikforløb på det private arbejdsmarked. Det stigende antal flygtninge indebærer, at der er behov for at udvide antallet af virksomhedspraktikpladser både på det private og det offentlige arbejdsmarked. Randers Kommune vil løbende arbejde på at skabe jobog praktikåbninger i dialog med det private arbejdsmarked og vil oprette flere offentlige praktikpladser internt i kommunen. Indholdet i de offentlige praktikforløb vil omfatte alle typer funktioner og arbejdsopgaverne skal danne ramme om optræning af gængse færdigheder, som er nødvendige for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked. Særligt i forhold til praktikker, hvor der skal bruges børneattester forudsætter disse praktikker et godt kendskab til borgeren og som for andre praktikker er det en forudsætning at praktikanten ikke arbejde alene. Etablering af praktikpladser i Randers Kommune vil blive udmøntet inden for rammerne af merbeskæftigelse og i respekt for udmøntningen af det sociale kapitel i Randers Kommune, Der henvises til sag om etablering af virksomhedspraktikpladser i Randers Kommune jf. byrådssag nr. 232, som blev vedtaget på byrådsmødet den 20. juni En koordineret integrationsindsats Randers Kommunes styrkede integrationsindsats skal koordineres af jobkonsulenter i tilknytning til integrationsteamet på Jobcentret i tæt samarbejde med Jobcenter Erhverv, som varetager en opsøgende funktion i forhold til virksomhederne i forhold til at skabe job- og praktikåbninger. Jobkonsulenterne skal finde det rette match mellem borger og virksomhed, gennemføre udplaceringer i virksomheder og løbende følge op på forløbene. Randers Kommune vil også arbejde med andre indsatser, som kan bringe flygtninge tættere på selvforsørgelse, bl.a. med udgangspunkt i andre kommuners erfaringer på området. Aktuelt arbejdes der på at tilrettelægge et særligt oplæringsforløb i samarbejde med Dansk Industri og Dansk Metal målrettet metalbranchens behov for svejsere. Erfaringer fra dette forløb kan være springbræt for tilsvarende forløb i andre brancher. Mål I 2016 opstilles måltal for Randers Kommune for antal borgere, omfattet af integrationsindsatsen, der kommer i uddannelse eller i job og som består danskprøven. Målene understøtter en sammenhæng mellem de faglige indsatser og de økonomiske mål for området og er fastlagt ud fra, at der fra 2015 er sket en styrkelse af beskæftigelsesindsatsen over for 5

6 flygtninge og familiesammenførte i Randers Kommune. Det forventes derfor, at flere kommer i job eller uddannelse, og at flere består danskprøven end tidligere år. Mål for selvforsørgelsesgraden består af måltal for andelen der kommer i job eller uddannelse inden for 1, 3 og 5 år. Dette skyldes at integrationsprogrammet efter ændring af lovgivningen på området (Lov nr. 665 af 8. juni 2016) fremover er af 1 års varighed, hvor den tidligere var 3 år. Hvis borgeren ikke er kommet i job efter 1 år skal integrationsprogrammet forlænges. Programmet kan samlet set forlænges i op til 4 år. Tabel 3 Mål for selvforsørgelse for flygtninge og familiesammenførte Andel selvforsørgere omfattet af en integrationsindsats B Inden for 1 år 25 % Inden for 3 år 65 % Inden for 5 år 75 % Randers Kommune modtager resultattilskud fra staten, når en borger omfattet af integrationsprogrammet kommer i ordinært arbejde eller påbegynder uddannelse af mindst 6 måneders varighed. Resultattilskud udløses også ved bestået danskprøve inden for integrationsperioden. Mål for området fastlægges årligt i forbindelse med budgetlægningen. Tabel 4 Mål for arbejde, uddannelse og sprogkundskaber Antal resultattilskud Resultater 2015 Mål 2016 Antal tilskud Antal tilskud Målopfyldelse i pct Arbejde 7 47 % 35 Uddannelse 9 60 % 35 Danskprøve % Bosætning Randers Kommune vil fremme et bosætningsmønster, der understøtter den bedst mulige integration af flygtninge Baggrund Randers Kommune skal boligplacere de flygtninge, som kommunen modtager. Med hensyn til familiesammenførte er det forudsat, at de bosætter sig hos deres herboende familie. Boligplaceringen af flygtninge sker oftest i en midlertidig bolig, indtil flygtningene kan få en permanent bolig. De midlertidige indkvarteringssteder er nødvendige, da flygtninge oftest modtages 6

7 med relativt kort varsel. Den midlertidige boligplacering bliver i nogle tilfælde af længerevarende karakter, hvilket skyldes at det er blevet vanskeligere at finde tilstrækkeligt med permanente boliger til det stigende antal flygtninge. Hertil giver de nye forsørgelsessatser til flygtninge udfordringer i forhold til at finde boliger til en husleje, som de har råd til at betale. Indkvarteringen i midlertidige boliger indebærer en kommunal udgift på den del af huslejen, der ligger over kr. pr. måned (enlige flygtninge uden børn - for par med børn er egenbetalingen ca. det dobbelte). Randers Kommunes udgift til midlertidige boliger forventes i 2016 at ligge på 4,5 mio. kr. Det er derfor væsentligt, både for de berørte borgere og for Randers Kommune, at de hurtigst muligt kan anvises permanente og blivende boliger. Randers Kommune vil undersøge mulighederne for etablering af flere permanente og midlertidige boliger, som følge af de nye finansieringspuljer for udbygning af boligmassen, som indgår i topartsaftalen af 18. marts Initiativer Varieret bosætning Randers Kommune vil løbende arbejde på at finde flere midlertidige og permanente boliger til flygtninge ud fra en målsætning om at sprede flygtningene over forskellige områder, også i mindre bysamfund. Dette forventes at understøtte mere interaktion med lokalområdet. Det er vigtigt for bosætning af flygtninge i de mindre bysamfund, at der er adgang til offentlig transport, så flygtningene kan passe sprogskole, praktik og andre aktiviteter i integrationsprogrammet. Bosætning af flygtninge omfatter ikke udsatte boligområder og så vidt muligt heller ikke områder der er i risiko for at blive udsatte. Dette skyldes at bosætning i sådanne boligområder gør det vanskeligere at sikre en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte. Randers Kommune tilstræber at ledige kommunale lejemål (fx pleje- eller ældreboliger) anvendes til boligplacering, når dette i øvrigt er foreneligt med kommunens drift og bosætningsstrategi. Egen bolig Randers Kommune tilstræber som udgangspunkt at kunne tilbyde flygtninge selvstændig bolig, men det kan være nødvendigt at placere flere flygtninge sammen i en bolig, hvis der opstår mangel på midlertidige boliger. 7

8 5. Borgerinddragelse Randers Kommune vil i henhold til politik for aktivt medborgerskab samarbejde med frivillige kræfter for at fremme en vellykket integration Baggrund Frivillige kan spille en særlig rolle i forhold til opbygning af medmenneskelige og sociale bånd mellem flygtninge og borgere i de lokalsamfund de skal være en del af. De frivillige kan introducere flygtninge og familiesammenførte til hverdagslivet i Danmark i form af traditioner, måder at omgås og uformelle normer. De frivilliges indsats kan udgøre et vigtige supplement til kommunens øvrige integrationsindsatser. Derfor tilstræber Randers Kommune i sin integrationsindsats at gøre brug af de kvalificerede frivillige borgere og foreninger, der gerne vil medvirke til at sikre god integration af flygtninge i Randers Kommune. Initiativer Kontaktperson Randers Kommune vil samarbejde med frivillige kræfter i Randers om at give nyankomne flygtninge et tilbud om at få en kontaktperson, der skal støtte flygtninge i at opnå kontakter i det lokalområde de bor i sådan at de vil kunne indgå som ressourcer i lokalområdet på lige fod med andre. 6. Borgere med særlige behov Randers Kommune tilrettelægger en integrationsindsats der tager højde for borgere med særlige behov Baggrund Ifølge integrationsloven skal samtlige flygtninge og familiesammenførte som en del af integrationsprogrammet deltage i tilbud, således at den samlede indsats som udgangspunkt modsvarer en almindelig arbejdsuge. 8

9 Borgernes individuelle udfordringer og behov indgår dog i vurderingen og der tages hensyn til dokumenterede skånehensyn. Dette kan betyde, at der er visse funktioner, som borgeren ikke kan varetage, at borgeren skal have eneundervisning eller nedsat timetal. Initiativer Inddragelse af sundhedsfaglig ekspertise Randers Kommune henviser til relevante fagpersoner, hvis der opstår mistanke om helbredsmæssige problematikker, f.eks. PTSD. Indsats for borgere med særlige behov Borgere med særlige behov modtager en indsats svarende til det serviceniveau og efter de kvalitetsstandarder, som generelt gælder for borgere i Randers Kommune. Mentor I de tilfælde, hvor flygtninge på grund af deres helbredsproblemer ikke er i stand til at tage skridtet til at gå til lægen eller har problemer med fremmøde, at læse deres post osv., sætter Randers Kommune ind med med en mentorindsats, hvis borgere ønsker det. Sundhedstjek Tandplejen: Tandplejen tilbyder tandpleje til alle børn og unge i Randers Kommune mellem 0 og 17 år til. D.v.s. fastlagte og regelmæssige tandlægeundersøgelser med fokus på tandpleje og forebyggelse, tandbehandling og tandregulering. Børn og unge af flygtninge tilbydes de samme besøg, behandling og regulering som danske børn. Mange af de flygtningebørn, der kommer til Randers Kommune og generelt til landet har væsentlig dårligere tandsundhed end danske børn. Dette er bl.a. som følge af, at børnene kommer fra lande med ringere tradition for daglig tandbørstning og dårlig ernæring i barndommen. Dette betyder, at der hos de flygtningebørn, som tandplejen modtager ses langt dårligere tandsundhed og et langt større behandlingsbehov end gennemsnitligt på danske børn. Tidsforbrug til tandlægebesøg er derfor større. Gennemsnitsudgiften for tandplejen er beregnet til at være 1500 kr. pr barn pr. år. På baggrund af ovenstående årsager er gennemsnitsudgifterne for flygtningebørnene noget højere. Det vurderes, at der er øget udgiftspres på ca kr. årligt. 9

10 Sundhedsplejen: Sundhedsplejen tilbyder en række forskellige tilbud og ydelser til gravide, spædbørn og deres familier samt skolebørn. Til gravide og spædbørn tilbydes: 1) Graviditetsbesøg til førstegangsfødende og flergangsfødende ved behov 2) En række faste besøg i barnets første leveår samt flere besøg ved behov 3) Åbent hus og telefonkonsultation 4) særlige tilbud til børn og forældre med særlige behov f.eks. specialgrupper til efterfødselsreaktioner/depression 5) Mødre-grupper. For skolebørn tilbydes individuelle samtaler med elever i løbet af deres skoletid samt klassebaserede tiltag som f.eks. sundhedscirkus for de mindre børn, pubertetsundervisning og seksualundervisning for de større børn. Børn af flygtninge (spæd- som skolebørn) og gravide tilbydes de samme tilbud som børn og gravide med etnisk dansk baggrund. Det er (som i tandplejen) vurderingen, at der bruges længere tid på samtaler (dobbelt så lang tid, når der er tolkning) og flere får behovssamtaler. Det er dog de samme tilbud der gives til børn og forældre, som danske og at der gives tilbud indenfor den eksisterende økonomiske ramme og vilkår. Der er dog ingen tvivl om, at en pæn stor andel af de børn, som sundhedsplejen ser og taler med ville kunne profitere af flere ydelser og mere hjælp. Familiehuset Familiehuset arbejder med familier med børn, der som flygtninge kommer til Randers kommune. Målgruppen er familier, som bærer rundt på traumer af forskellig art, og hvor det sammenholdt med andre problematikker besværliggør integrationen. Familierne visiteres til Familiehuset via Integrationsteamet på Jobcenteret. Al erfaring viser, at familier og børn med disse problemstillinger er i høj risiko for at have store tilpasningsvanskeligheder. Derfor er det helt centralt, at indsatsen sker så tidligt som muligt i integrationsfasen. Tværfagligt samarbejde Baggrund Integration er et komplekst område og det er derfor vigtigt med en tværfaglig indsats. Der arbejdes målrettet på at skabe og understøtte det gode samarbejde. Der er skabt samarbejdsfora mellem den kommunale tosprogskonsulent og Jobcentret og der er etableret et dialogforum mellem Borgerservice, Biblioteket, AOF, Ydelseskontoret og Jobcentret. Randers Kommune vil også arbejde med andre tværgående indsatser, som kan bringe flygtninge tættere på selvforsørgelse, bl.a. med udgangspunkt i andre kommuners erfaringer på området. 10

11 Initiativer En samlet familieindsats Randers Kommune vil styrke indsatsen over for integrationsfamilier. Dette sikres ved at samle familiesagsbehandlingen vedr. forebyggende indsatser med øvrige integrationsindsatser relateret til familien, men hvor kompetence og indsats i forhold til anbringelsessager fortsat varetages af Familieafdelingen. Samlingen af den forebyggende indsats under integrationsafdelingen kan bidrage til at sikre et koordineret og sammenhængende forløb i forhold til hele familien. Den samlede indsats for familierne sikres ved, at familierne opfordres til at give samtykke til, at familie- og beskæftigelsessagsbehandlere i integrationsafdelingen må udveksle oplysninger, sådan at der kan planlægges et samlet forløb for familien på en måde, hvor de forskellige indsatser understøtter hinanden. Ved at sidde i samme afdeling er medarbejdere i beskæftigelsesteamet og familieteamet mere opmærksomme på de forskellige muligheder, der findes inden for de forskellige lovgivninger og muligheden for en forebyggende indsats udvides. Et eksempel på dette er at samtlige teams i integrationsafdelingen deltager i undervisningen af flygtninge på introduktionskurset Velkommen til Randers, herunder undervisning i, hvordan man er familie i Danmark. 7. Trivsel og læring Randers Kommune tilrettelægger en integrationsindsats med fokus på trivsel og læring Organiseringen af tilbuddene i Randers Kommune til børn af flygtninge er tæt sammenhængende med, hvordan bosætningen af flygtningefamilier med børn håndteres. Der tages afsæt i at der i Randers Kommune sker en spredning af flygtninge således, at flygtningene også placeres i de mindre bysamfund uden for Randers by og uden for de socialt belastede boligområder. Visitering i dagtilbud Baggrund Inden for dagtilbudsområdet behandles børn af flygtninge i dag på samme måde som alle andre børn. Det betyder, at forældrene opskriver deres barn til det/de dagtilbud eller dagpleje, som de ønsker og alle børn på venteliste til det pågældende tilbud visiteres efter alder, dvs. de ældste barn tilbydes en ledig plads. 11

12 Som følge af det faldende børnetal i Randers kommune er det i de senere år blevet betydeligt nemmere at tilbyde en plads, som forældrene ønsker. Initiativer Visitering af tosprogede børn Randers Kommune vil nøje følge udviklingen på området omkring bosætningen af flygtningefamilierne med henblik på eventuelt at oprette særlige grupper af børn af flygtninge i udvalgte dagtilbud i kommunen, der ikke er placeret i de områder, hvor der allerede er indskrevet mange tosprogede børn. Dagtilbuds- og skoleområdet er tilmeldt et kommunesamarbejde via KL, som har til formål at udvikle og sprede ny viden om indsatsen i forhold til flygtninge. Samarbejdet skal munde ud i, at kommunerne får både en evidensbaseret og en praksisbaseret viden om, hvad der virker i arbejdet, hvordan man bedst tilrettelægger indsatserne, og endelig hvordan indsatserne bedst kan understøttes. Basisundervisning i dansk som andetsprog Baggrund Randers byråd besluttede i 2010 at nedlægge modtagelsesklasser til børn og unge med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog og i stedet indskrive disse børn på samme måde som øvrige børn i distriktsskolen. Børn med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog tilbydes herefter basisundervisning på den skole, hvor de er indskrevet. Alle nyankomne børn på 14 år og derover med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog indskrives dog på Nørrevangsskolen, hvis de er bosiddende i dette skoledistrikt, eller Assentoftskolen, hvis de er bosiddende uden for Nørrevangsskolens skoledistrikt. Baggrunden for at børnene, som udgangspunkt indskrives i distriktsskolen, er, at børnene får mulighed for at indgå i skoletilbuddet sammen med de øvrige børn i boligområdet og dermed skabes de bedste betingelser for sproglig stimulering og en vellykket integration. Samtidig skabes sammenhæng for flygtningebørnene og de børn, som de er sammen med uden for skolen. Randers Kommune modtager løbende flygtningebørn og flygtningebørn af familiesammenførte, der har fået opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen og skal tilbydes skolegang på en af skolerne i kommunen. Team Integration på Jobcenteret får løbende disse opholdstilladelser tilsendt og senest en måned før familiernes ankomst til kommunen. Herefter giver Team Integration besked til tosprogskonsulenten, der er placeret på PPR om de nye børns ankomst til kommunen. 12

13 Tosprogskonsulenten visiterer eleven til det relevante skoletilbud på baggrund af de foreliggende oplysninger eller et visitationsmøde. Samtidig orienteres den relevante skole om, at de vil modtage en elev med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog. I et samarbejde mellem konsulenten og den modtagende skole indkaldes forældrene efterfølgende til et møde på skolen vedr. deres barns skolestart. Vurderes der at være behov for støtte til barnet, tager distriktsskolen desuden kontakt til PPR. Ud over børn, der kommer via Team Integration, modtages der i kommunen også børn af arbejdstagere fra EU, børn til forældre der er i Danmark via en greencard-ordning samt børn til herboendes ægtefæller. I nogle tilfælde henvender disse grupper sig direkte til distriktsskolen vedr. deres barns mulige skolestart på skolen. I andre tilfælde henvises familierne til tosprogskonsulenten via Borgerservice. Når en skole modtager en elev, der skal have basisundervisning i dansk som andetsprog, tildeles skolen, jf. byrådsbeslutning ekstraressourcer til basisundervisningen i to år. Senest herefter sluses børnene ud til den almindelige undervisning, evt. med supplerende undervisning i dansk som andetsprog, hvis det vurderes relevant. Basisundervisningen forestås af lærere med særlige kompetencer i dansk som andetsprog, enten på et hold, som enkeltmandsundervisning parallelt med den almindelige undervisning eller som støtte i klassen. Dette afhænger af, hvor mange børn med behov for basisundervisning der er indskrevet på distriktsskolen. Børnene deltager i varierende omfang i den almindelige undervisning i f.eks. engelsk, matematik og idræt. Omfanget afhænger af børnenes dansksproglige kompetencer. Til brug for en vurdering af barnets dansksproglige progression undervejs i basisundervisningsforløbet bruges det ministerielle screeningsværktøj, Vis hvad du kan. Skolerne kan rekvirere hjælp fra tosprogskonsulenten, hvis de ønsker at få screenet eller hjælp til screening af en elev. Endelig kan skolerne få sparring fra konsulenten ift. selve basisundervisningen i dansk som andetsprog og undervisning af børn, der deltager i almendundervisningen ved siden af basisundervisningen på et hold eller individuelt. Initiativer Indskrivning af elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog på distriktsskolen Randers Kommune ønsker at fastholde den nuværende praksis på skoleområdet, hvor tosprogede børn med sprogstøttebehov tilbydes distriktsskolen som alle øvrige børn i stedet for at starte i en modtagelsesklasse. Forvaltningen vil løbende følge udviklingen i bosætningen af tosprogede børn med behov for sprogstøtte i folkeskolen og vil, hvis der opstår behov herfor, udarbejde sag til fagudvalg og byråd, med forslag til alternative løsningsmuligheder. 13

14 Herudover er forvaltningen opmærksom på ny lovgivning vedr. organiseringen af basisundervisningen i dansk som andetsprog i Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge, der giver kommunerne større frihedsgrader i tilrettelæggelsen af tilbuddene til disse børn i folkeskolen. 8. Økonomi Det tilstræbes at udgifterne til integrationsindsatsen i Randers Kommune afholdes inden for de budgetmæssige rammer, som hidtil har været afsat til området, samt de tilskud, der fra statslig side tilgår Randers Kommune til integrationsindsatsen. For nærmere beskrivelse af den samlede økonomi på området henvises til notat vedr. økonomiopfølgning 2016 på integrationsområdet, som indgår som bilag til budgetopfølgningen pr. 30. juni