Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Transkript

1 Skanderup Hjarup Forbundsskole Dato 9. maj 2012 Sagsbehandler Johan Wentzel Helms Direkte telefon Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup-Hjarup Forbundsskole består af flere afdelinger, Grønnebakken med tilknyttet SFO (Kolding Kommunes tilbud til elever indenfor autismespektret), Specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder med tilknyttet SFO samt hovedskolen med kl. med tilknyttet SFO. Denne inklusionsstrategi dækker hovedskolen (0. 6. kl. og SFO), eftersom de øvrige afdelinger skal udarbejde selvstændige inklusionsstrategier. I mange af punkterne er specialklasserne også omfattet (se inklusionsstrategi for specialklasserne) Skolens opbygning med specialklasser, Grønnebakken og hovedskole betyder, at der er en faglig ekspertice på skolen, en ekspertice der kan støtte op om arbejdet med at inkludere elever med vanskeligheder af forskellig art. Samtidig er der en fælles forståelse i personalet og forældrene (repræsenteret ved skolebestyrelsen) af, at vi er gode til at inkludere, der er en faglig stolthed omkring inklusion. Alle ansatte er klar til at støtte op om arbejdet med inklusion. Inklusion. Ministeriet for Børn og Undervisning har valgt at lægge sig op af EVA s definition af inklusionsbegrebet. Det betyder, at:...en elev med særlige behov er inkluderet, når eleven har udbytte af almenundervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i en almenklasse. På skolen forstår vi sætningen når eleven har udbytte af almenundervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i en almenklasse derhen, at en vellykket inklusion opnås, når eleverne opnår at være en naturlig og værdifuld deltager i fællesskabet. Side 1

2 Fællesskabet. Inklusion opnås kun i fællesskabet. Comenius ( ) skrev: For det første tilsiger vi, at alle, der er født som mennesker, skal opdrages i fællesskab til alt menneskeligt. De må føres så langt som muligt sammen med hinanden. Skolens formål lyder: Forbundsskolens formål er i et positivt samarbejde med forældrene at skabe de bedste rammer for børnenes alsidige udvikling. Et fundament for børnenes alsidige udvikling er respekt for forskellighed i et fællesskab, hvor alle kan trives. På Forbundsskolen har holdningen gennem mange år været, at eleverne skal undervises så tæt på hjemmiljøet som muligt. Det betyder, at der er tradition for at have fokus på, at der skal være plads til alle, at vi alle skal være en del af fællesskabet på skolen. Vi arbejder ud fra tankegangen, at eleverne kun lærer, når de trives, men også kun trives, når de lærer. Derfor er den anerkendende og værdsættende tilgang til eleverne en meget synlig og grundlæggende omgangsform på skolen. Vi udvikler os kun gennem relationer, derfor skal fællesskabet danne grundlag for en god inklusion, hvor der er plads til og accept af alle. Den enkelte skal føle, at han/hun er en del af Forbundsskolen med de forventninger, der er om at indgå positivt til gavn for alle og dermed sig selv. For at styrke de forskellige fællesskaber (grupper, klasser, faser, hele skolen m.m.) arbejdes der bevidst med mange tiltag i løbet af skoleåret (se bilag). Arbejdet med inklusion på skolen. At arbejde med inklusion er ikke blot en enkeltindsats omkring en eller flere elever. Hvis der skal være tale om inklusion skal alle parter omkring skolen i dagligdagen arbejde sammen om at skabe/bevare en inkluderende kultur, der tager udgangspunkt i skolens formål og i fællesskabet. Forældrenes rolle. Skole/hjemsamarbejde. Det er vigtigt med et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem skole og forældre. Forældrene skal være trygge ved at kunne kontakte skolens personale, når/hvis der opstår problemer. Ved større problemstillinger orienteres hele klassens forældre ved et forældremøde gerne Side 2

3 ved den enkelte elevs forældre eller ved personalet. Derved opnås en forståelse af det enkelte barn, en forståelse der kan smitte af på resten af klassen. Skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen har stort fokus på elevernes trivsel og forældrenes rolle. De forestår forskellige forældrearrangementer med henblik på at sikre skolens forældregruppe viden og bevidsthed om deres rolles betydning i forhold til vellykket inklusion på skolen. Eksempelvis har skolebestyrelsen i indeværende skoleår (2011/12) arrangeret en forældreaften for alle skolens forældre med psykolog Jens Andersen under overskriften: Forældrenes betydning for børns adfærd, trivsel og læring i skolen. Ydermere har skolebestyrelsen i indeværende skoleår (2011/12) haft 2 temamøder omkring inklusion og forældreinvolvering, hvor det er blevet drøftet, hvordan vi kan styrke den inkluderende kultur blandt elever og forældre yderligere. Skolebestyrelsen er forslagsstiller og medarrangør af elevarrangementer, der har fokus på trivslen. Skolebestyrelsens medlemmer er i tæt kontakt med skolens ledelse og orienterer hurtigt, hvis de har fået henvendelser, der skal arbejdes med. Forældresamarbejde indbyrdes. Fra indskolingen arbejdes der på at etablere et tæt forældresamarbejde, så forældrene trygt og tillidsfuldt kan kontakte hinanden også når der opstår problemer. Klasseråd/trivselsråd (se bilag). Der etableres klasseråd/trivselsråd i alle klasser. Formål: Klasserådet sikrer klassens trivsel gennem et bredt forældre- og elevengagement. Klasserådet/trivselsrådet mødes 3 4 gange årligt med deltagelse af elever, forældre og klasselærer. Et fast punkt på møderne skal være klassens trivsel. Klasserådet involveres i planlægningen af forældremøder. Derudover kan klasserådet stå for sociale arrangementer såvel for eleverne som for forældrene. Deltagelse i arrangementer. Der er en klar forventning til alle forældre om at møde op til de arrangementer, der afholdes på skolen (for klassen). Ved at mødes ofte lærer alle hinanden bedre at kende, hvilket gør det lettere at kontakte hinanden. Der afholdes 4 årlige Åbent hus dage, hvor alle forældre er inviterede til at komme på skolen, og hvor de også får tid til hyggeligt samvær sammen. Derudover er alle forældre altid velkomne på skolen til at følge undervisningen. Skoleovertagelse. For at give personalet mulighed for at deltage i fælleskurser inviteres forældrene til at overtage skolen ca. hvert andet år. Forældrene står i samarbejde med skolen for planlægningen af undervisningen ud fra egne interesseområder. Alle parter får et stort udbytte af dagen - ikke Side 3

4 mindst forældrene der oplever eleverne (deres børn) på børnenes hjemmebane. Elevernes rolle. Trivselsdag. Hvert år i marts måned gennemføres en trivselsdag, hvor eleverne på tværs af klasserne har en hel dag med temaet Trivsel. Dagen anvendes til at markere, at vi sammen skal have det godt på skolen store som små. Dagen planlægges i samarbejde mellem skolebestyrelse, elevråd, ledelse og personalet Legepatrulje. Elever fra 6. kl. danner en legepatrulje for de yngste elever. Der planlægges lege i det store frikvarter en gang om ugen. De yngste oplever, at alle kan lege sammen, og at de store elever er venner, man trygt kan henvende sig til. De store elever oplever ansvaret og glæden ved at være sammen med de små. Legegrupper. For at sikre at alle elever får legekontakter, arrangerer flere klasser legegrupper, hvor eleverne fordeles i grupper på 4 5 elever og tager med hinanden hjem. Der dannes nye grupper hvert år, således at alle kommer i legegruppe med alle. Eleverne oplever hinandens hjemmiljøer og oplever at kunne have det sjovt med alle. Legegrupperne etableres i samarbejde mellem klasseråd og klasselærer. Venskabsklasser. For at sikre alle elever i indskolingen en god start etableres venskabsklasser mellem de ældste og yngste klasser. Alle de yngste elever får en stor ven, de altid kan opsøge. Ordningen ansvarliggør de ældste elever og giver de yngste elever tryghed. Elevråd. Alle klasser har repræsentanter i elevrådet, der mødes ca. en gang om måneden. På elevrådsmøderne drøftes tiltag, der kan skabe en bedre skole for alle. Skolebestyrelsen har stor opmærksomhed på elevrådet, der har et selvstændigt punkt på dagsordenen på alle skolebestyrelsesmøder. Klasseregler. Med udgangspunkt i skolens ordensregler udarbejder hver klasse deres egne klasseregler for at skabe trygge rammer for alle. Reglerne skal revideres hvert år. Børnemøder. Der afholdes jævnligt børnemøder i SFO en, hvor eleverne i fællesskab drøfter deres hverdag med forslag til aktiviteter, løsning af problemer m.m. Deltagelse i undervisningen af elever fra specialklasse og Grønnebakken. Elever fra specialklasserne og Grønnebakken har mulighed for at deltage i undervisningen i enkeltfag i kl., når det vurderes muligt, således at eleverne får udbytte af det. Side 4

5 Deltagelse i SFO i andre afdelinger. SFO en for specialklasseelever er meget opmærksomme på at hjælpe eleverne med at skabe kontakter med elever i SFO en for kl. Kontakten kan foregå i begge SFO er. Personalets rolle: Ledelse. Skolens ledelse er meget vigtig i arbejdet med at styrke fællesskabet/inklusionen. Ledelsen skal være parat til at lytte til alle og i samarbejde med involverede parter være med til at sikre, at alle trives. Det forsøges at finde midler til kurser for personalet for at styrke muligheden for inklusion. Eksempelvis valgte skolens ledelse i skoleåret 2011/2012 at sende alle skolens lærere på fælleskursus under emnet Relationsorienteret klasseledelse (forældrene overtog skolen). Kurset har medvirket til at sikre yderligere fokus på og dialog omkring inklusionsudfordringerne i den enkelte klasse (både i almenklasserne og i specialklasserne). Skolens ledelse involveres i stort som småt. Dette er med til at sikre, at ledelsen har et kendskab til eleverne og til hverdagen i klasserne. Derfor kan ledelsen med fordel bruges til pædagogisk sparring og inddrages ved løsning af konflikter og problemer. Dette kendskab giver ledelsen bedre mulighed for positiv opbakning til både lærere/pædagoger, forældre og elever. AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel). Der er afsat ressourcer til AKT-arbejdet til både en pædagog og en lærer. AKT erne arbejder forebyggende med fokus på elevernes trivsel. Derudover træder de til, når en elev har behov for det. Kontakten til AKT en skabes ved kontakt mellem forældre og AKT, elev og AKT eller kontakt fra personale til AKT. AKT en går først ind i arbejdet med en elev, når hjemmet er orienteret. Al samtale med eleven foregår i fortrolighed medmindre andet aftales mellem elev og AKT-personale. Pædagoger i undervisningen (se bilag). Fra skoleåret har byrådet bevilget midler, så pædagoger kan deltage i undervisningen med henblik på at øge inklusionen. Skolens SFO-pædagoger anvendes til denne opgave, således at det er kendte personer, der støtter op om eleverne. Eleverne oplever en sammenhæng mellem undervisningsdel og SFO. Samarbejde mellem undervisning og SFO. Der er et tæt formaliseret samarbejde mellem undervisnings- og SFO-personalet. Indskolingsklasserne har tilknyttet en klassepædagog, der samarbejder med klasselæreren. Kontakt til hjemmene. Alle forældre kan forvente, at personalet står til rådighed, hvis der opstår problemer. Lærerne og pædagogerne kan altid kontaktes via intra og vil melde tilbage snarest muligt. Samtidig kan foræl- Side 5

6 drene forvente, at de holdes orienterede om, hvad der sker på skolen. Problemer skal tages i opløbet. Klassens tid. I alle klasser er klasselæreren ansvarlig for, at der opstilles klasseregler, som skal støtte op om arbejdet i klassen. Reglerne skal som minimum revideres en gang årligt. Klassens tid anvendes til at lære eleverne om demokrati og medbestemmelse. Derudover løses opståede konflikter. Udefrakommende. Nomaderne. PPR stiller et korps af nomader til rådighed til arbejdet med klassemiljøet. Det er skolens erfaring, at nomaderne er meget hurtige til at reagere, når de får henvendelse om hjælp til en klasse eller en elev. Pædagogisk forum. I pædagogisk forum er der mulighed for at drøfte elever, der har vanskeligheder af forskellig art. Klasselærer og pædagog deltager sammen med skolens ledelse, specialcenterlærer, AKT-personale, skolepsykolog og AKT-konsulent i mødet, hvor der fokuseres på, hvad der kan gøres for at hjælpe en elev i vanskeligheder. Anonym rådgivning. Alle forældre har mulighed for at få anonym rådgivning ved skolepsykologen. Skolepsykologen kan dermed tidligt gå ind og hjælpe, hvis forældre oplever problemer med deres barn. Kollegial supervision. Via forvaltningen kan personalet få tildelt kollegial supervision fra specialister fra kommunens specialcentre, hvis der opstår svære problemer i en klasse. Derudover stiller PPR også ressourcepersoner til rådighed for supervision. Forbundsskolen en skole med god trivsel (bilag). Skolens trivselspolitik med handleplan markerer, at mobning på skolen ikke tolereres, og at alle har ansvar for at gribe ind, hvis det observeres. For at inklusionstanken kan implementeres yderligere på skolen er det nødvendigt, at alle parter er ansvarlige på de områder, de er involverede. Det kræver en åben og tillidsfuld kontakt alle parter imellem. Inklusionsstrategien tages op til revision i skolebestyrelsen hvert år på et af de sidste skolebestyrelsesmøder i skoleåret. Forinden skal inklusionsstrategien være drøftet i pædagogisk råd. Side 6