Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale juni 2015

Transkript

1 6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale juni

2 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af de ydelser, kommunen som udgangspunkt tilbyder sine borgere. Den er en ramme for, hvad der vil være gældende i langt de fleste situationer, selvom de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn, og dermed med afsæt i den enkelte borgers forudsætninger og behov. En kvalitetsstandard er således en metode til forventningsafstemning med kommunens borgere ligesom standarden understøtter, at borgerne får lige muligheder for at modtage hjælp at ens situationer behandles ens. I Randers Kommune vægtes dialogen med borgeren højt. Dermed vil den proces der leder op til at der træffes en afgørelse, være med inddragelse af borgeren. De forebyggende indsatser prioriteres generelt højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer borgeren står overfor ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, sådan at udfordringerne håndteres. Kvalitetsstandarderne gælder for hver deres lovgivningsmæssige område. Imidlertid er det vigtigt, at der i forvaltningen samarbejdes med borgeren med baggrund i den samlede livssituation. Derfor kan borgerne også opleve, at myndighedssagsbehandleren vil foreslå inddragelse af andre kommunale samarbejdspartnere, for netop at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling på tværs af Randers Kommunes forvaltninger og enheder. Der er forskel på sagsbehandlingstiden på de enkelte områder. Nogle af fristerne er lovbestemt, andre er blevet besluttet af byrådet i Randers Kommune. Sagsbehandlingstiderne kan findes på kommunens hjemmeside, hvis der søges på ordet sagsbehandlingsfrister. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne: Område Randers Kommune yder nødvendige merudgifter ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Merudgiften skal være en nødvendig følge af barnets nedsatte funktionsevne. Målgruppe Målgruppen omfatter børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, indgribende kronisk eller indgribende langvarig lidelse. Børn under udredning er som udgangspunkt ikke i målgruppen. Vurderingen baseres i væsentlig grad på lægelige udtalelser. Ydelsen kan udbetales til forældremyndighedens indehaver, biologiske forældre uden forældremyndighed, pårørende, der faktisk forsørger barnet i hjemmet, personer, der har 2

3 barnet i privat familiepleje og faktisk forsørger barnet i deres hjem med tilskud fra forældrene. Hvis barnet er anbragt i pleje hos en plejefamilie eller netværksplejefamilie, ydes udgifter, som ellers ville være merudgifter ved forsørgelsen, som en del af plejeydelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt for bevilling Barnet skal forsørges i hjemmet Barnet skal have en funktionsnedsættelse Merudgiften er nødvendig Merudgiften er tæt knyttet til barnets forsørgelse Merudgiften skal overstige lovens aktuelle minimumsbeløb, som kan findes på Randers Kommunes hjemmeside. Lovgrundlag Lov om Social Service 41 Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Formål med indsatsen Der ydes et økonomisk tilskud til en nødvendig merudgift ved forsørgelse af et barn med nedsat funktionsevne i hjemmet. Tilskuddet gives til en nødvendig udgift, som familien ikke ville have haft, såfremt barnet havde et normalt funktionsniveau. Udgifter, som andre familier har, er derfor ikke dækket af bestemmelsen. Formålet med merudgiften er at medvirke til at familien kan leve så normalt som muligt på trods af barnets nedsatte funktionsevne eller den kroniske eller langvarige lidelse at hindre at barnets nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger at barnet kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse udenfor hjemmet, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger dette. Indhold Det er præciseret i lovgivningen, at merudgiftsydelsen skal ses som subsidiær ift. anden hjælp efter Serviceloven. Dette betyder, at hjælp efter paragraffen for merudgiftsydelser altid først skal have udelukket, at ydelsen ikke skal bevilges efter anden paragraf i Serviceloven. Eksempelvis barnepige efter denne lovgivning eller aflaster i henhold til 84 i Serviceloven. I det følgende opregnes der nogle eksempler på nødvendige merudgifter som følge af betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller indgribende varig lidelse hos børn. Der er ikke er tale om en udtømmende liste. 3

4 Medicin. Medicinudgifter til børn kan max udgøre Lægemiddelstyrelsens maksimumbeløb for egenbetaling til medicin. Kurser. Efter konkret vurdering. Der lægges bl.a. vægt på, om kurset gør forældrene bedre i stand til at have barnet hjemme, passe, pleje og kommunikere med det og på, om kurset er tilbudt på anden vis, og om kurset har mere ferielignende karakter. Befordring. Fx kørselsgodtgørelse (statens lave takst) til skole eller institution, som ligger længere væk end den skole/institution, som familien ellers ville have valgt. Tilskud til taxa gives kun undtagelsesvist. Desuden vil der fra 2018 (efter nyt kørselsudbud i Randers Kommune) som udgangspunkt alene blive beregnet kørsel til den afstand, som ligger ud over den afstand, familien skulle have kørt til sædvanlig skole/institution. Beklædning. Almindeligt tøj, som det er nødvendigt at omforandre, for at det kan bruges af barnet. Kost og diættilskud Tilskud til kost ved indlæggelse på sygehus Ekstra vask. F.eks. ved eksemlidelse, enuresis, encoprese. Cykler- trehjulede, efterløbere, tandem m.v. Der kan ydes tilskud, hvis brugen er til leg og fritid. Ved nødvendigt boligskifte grundet barnets nedsatte funktionsniveau. Barnepige. Der lægges vægt på årsagen til behov for barnepige ligesom der vil være en konkret vurdering i forhold til den enkelte families behov for barnepige. Der kan f.eks. være tale om situationer, hvor der er en merudgift på grund af en højere aflønning af barnepige, fordi barnets funktionsnedsættelse nødvendiggør, at der er en barnepige med særlige kvalifikationer end en almindelig barnepige. Der kan også være tale om situationer, hvor barnet på grund af funktionsnedsættelsen ikke kan deltage i en families almindelige aktiviteter f.eks. familiefester. Omfanget af barnepigetimer er betinget af en samlet vurdering af familiens belastningsgrad. Belastningsgrad / barnepige Belastningsgrad Lettere Nogen Sværere barnepige 1 20 timer pr. md timer pr. md timer pr. md. 4

5 Helt særlige tilfælde Ud over 60 timer pr. md. Egenbetaling i forbindelse med bevilling af barnepige: Det forventes, at familier med børn under 11 år normalt har behov for en barnepige til deres børn, og derfor vil der være egenbetaling for udgiften til barnepige. Aldersgrænsen er vurderet i forhold til den alder børn har, når de afslutter 3. klasse og således ikke længere er omfattet af aldersgruppen for børn i SFO. Børn over denne alder forventes normalt at kunne være alene hjemme i dagtimerne. Som udgangspunkt forventes, at børn fra 8. klasse kan være alene hjemme i aftentimerne. Aldersgrænsen er vurderet i forhold til den alder unge mennesker har, når de kan deltage i klub- og ungdomsaktiviteter om aftenen. Visitation Forældre ansøger om en ydelse via et ansøgningsskema, som findes på Randers Kommunes hjemmeside. Forældre kan også ansøge ved henvendelse til Socialafdelingen. I ansøgningen skal redegøres for den sandsynliggjorte merudgift samt redegøres for barnets funktionsnedsættelse. Dokumentation kan vedlægges. Socialafdelingen indhenter desuden dokumentation f.eks. i form af erklæringer fra læge og hospital samt opgørelse over sandsynliggjorte merudgifter, herunder f.eks. prisoverslag. Ansøgningen om dækning af nødvendige merudgifter vurderes ud fra gennemsnitsbetragtninger, idet der i samarbejde med forældrene laves et overslag over omfanget af de behov, som barnet efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af nødvendige merudgifter, hvorefter endelig beregning foretages. almindelige rimelighedsbetragtninger, herunder hvad man normalt vil kunne forvente at forældre selv afholder af udgifter. lægelige vurderinger. Ansøgningen vurderes i forhold til lignende familiers situation og livssituation, men også i forhold til familiens egen sædvanlige levestandard. Igangsætning, opfølgning og afslutning En ydelse sættes i gang efter ansøgning. Der fremsendes en skriftlig afgørelse. Der udbetales et gennemsnitsbeløb pr. måned, som forældrene selv administrerer. Beregning af gennemsnitsbeløbet fremgår af afgørelsesbrev. Randers Kommune tilbyder at afregne forskellige ydelser direkte med leverandør. Her kan f.eks. være tale om merudgifter til kørsel med taxa. En bevilling er en løbende udbetaling uden slutdato. Der foretages opfølgninger 1 gang årligt med henblik på vurdering af, om barnet fortsat opfylder betingelserne. Familien har pligt til løbende at oplyse om ændringer i merudgifterne. Hvis familien oplever en stigning i merudgifterne i årets løb, vil disse blive udbetalt bagudrettet i forbindelse med den årlige opfølgning. Forvaltningen har ikke pligt til at følge 5

6 op oftere end årligt, men kan i konkrete situationer vælge at gøre det. Kvalitetsmål Modtageren af merudgifter har pligt til at oplyse om eventuelle ændringer i situationen, som kan medføre ændringer i bevillingen. Sagsbehandlingen i forbindelse med den årlige opfølgning er helhedsorienteret og indeholder overvejelser om andre mulige former for hjælp. 6